Atuagagdliutit - 03.07.1975, Blaðsíða 14

Mørke minder
om minebyen
K'utdligssat
— Manglende grønlandsk medbestemmelse præge-
de den drastiske beslutning om at lukke kulbruddet
Af cand. scient. Birte Haagen Petersen
Efteråret 1972 blev kulbruddet i
K’utdligssat lukket og stedet af-
folket. Befolkningen på ca. 1.400
mennesker blev forflyttet og be-
givenheden står som et monu-
ment over lokaliseringspolitikken.
Den lokaliseringspolitik, der blev
grundlagt i 1960’erne og som stiler
mod at koncentrere befolkningen
i Grønland på færre pladser med
gode erhvervsforhold.
Det er det eneste eksisterende
eksempel på, at en hel by er ble-
vet affolket. Kulbruddet gav
ifølge regnskaberne et stadig
større underskud og måtte ud fra
økonomiske og forretningsmæs-
sige betragtninger ophøre.
Således er den officielle be-
grundelse, og det beklages natur-
ligvis, at befolkningen på stedet
måtte undgælde for nogle forhold
(f.eks. verdensmarkedspriser på
fast og flydende brændsel), som
de ingen indflydelse havde på.
Ideen bag forskningsprojektet
er at anvende dette stykke poli-
tiske historie til at dokumentere
informationsniveauet i en beslut-
ningsproces samt at få eksemplifi-
ceret de politiske forhold mellem
Grønland og Danmark. De hoved-
spørgsmål, der stilles og som pro-
jektets dataindsamling foretages
ud fra, er:
Hvor træffes beslutningerne?
På grundlag af hvilke infor-
mationer?
Med hvilke konsekvenser?
ENERGIPOLITISKE FORHOLD
Kullene blev vraget til fordel for
olien. Det flydende brændsel hav-
de, da nedlæggelsen blev besluttet
mellem 1966 og 68, tilsyneladende
alle fordele på sin side, både med
henhold til pris og transport. Til
gengæld skulle den importeres,
kullene er/ var på stedet og brug-
tes indenfor Grønland. Et internt
forsynings- og økonomisk kreds-
løb i Grønland har imidlertid ikke
været indkalkuleret i den stats-
lige planlægning af økonomien.
Netop i årene omkring nedlæg-
gelsen af K’utdligssat var efter-
forskningen af mineraler og olie
for alvor begyndt i Grønland. En
økonomisk redningsplanke skim-
tedes forude, men de konsekven-
ser, en mineral- og olieudvinding
kan få for det grønlandske sam-
fund, trænger sig nu så meget
desto mere på.
De spørgsmål, der i dag rejses
af hovedsagelig yngre grønland-
ske politikere er:
Hvorvidt skal/bør beslutninger
vedrørende Grønlands fremtid
stadig styres af økonomiske in-
teresser?
Hvorvidt skal/bør politiske og
samfundsmæssige hensyn veje
ind?
Stillerne af disse spørgsmål ud-
beder sig betænkningstid til at
forberede det grønlandske sam-
fund. Tid, samt mulighed for at
få så mange aspekter og kon-
sekvenser draget ind i overvejel-
serne som muligt. Dette ønskes,
for at nye løsninger (f.eks. i form
af olie- og mineraludvinding)
ikke skal blive behæftet med an-
dre store problemer. Der opfor-
dres til, at man anvender de er-
faringer, der er gjort gennem er-
hvervsudviklings- og lokalise-
ringspolitikken med alle dens tra-
giske sociale konsekvenser: Ar-
bejdsløshed, boligproblemer, fa-
milietragedier o.s.v.
KULBRUDDET OG MINEDRIFTEN
En undersøgelse af K’utdligssats
nedlæggelse er tænkt som et styk-
ke information om mulige kon-
sekvenser ved fremtidig mine-
drift. Fraflytningen fandt sted
samtidig med, at en ny mine var
under opbygning, nemlig Sorte
Engel minen ved Marmorilik i
Umanak (bly/zink).
Minearbejderstyrken fra K’ut-
dligssat er ik ekblevet omskolet
til en ny form for minedrift, hvil-
ketket kunne tænkes at være en
løsning. Kun et par minearbej-
dere i Sorte Engel kommer fra
kulbruddet i K utdligssat. Men
uaover, at det er en anden form
for minedrift, er der andre for-
hold, der gør sig gældende. Ved
Sorte Engel er der taie om en iso-
leret by, et isoleret mandssam-
fund oprettet udelukkende med
henblik på mineraiudvinding.
K'utdligssat var også en kunstigt
oprettet by (oprettedes 1924), men
den var en familieby, befolket af
grønlandske familier og integreret
i det grønlandske samfund.
Endvidere var kulbruddet stats-
drevet i modsætning til Sorte
Engel-minen, der er privat. Pri-
vate minevirksomheder vil med
al sandsynlighed ikke være nød-
saget til at tage andet end strengt
økonomiske hensyn. Derfor kan
det ikke forventes, at en nedlæg-
gelsesbeslutning vil b\ive disku-
teret frem og tilbage i mere end
15 år, sådan som det var tilfældet
med K’utdligssat.
Endnu vides ikke, om anven-
delsen af råstoffer i Grønlands
undergrund vil blive et grøn-
landsk særanliggende i et even-
tuelt hjemmestyre. Dermed vides
heller intet om organiseringen af
minedrift i fremtiden.
MATERIALET TIL DOKUMEN-
TATION AF PROCESSEN
K’utdligssat er nedlagt, det står
som et uigenkaldeligt faktum. Be-
slutningen er truffet på grundlag
af prognoser angående forventet
udvikling, og den har haft nogle
konsekvenser for den befolkning,
der boede på stedet, og som var
afhængig af denne ene erhvervs-
virksomhed, direkte eller indirek-
te.
Data til belysning deraf er ind-
samlet hovedsagelig i Ministeriet
for Grønlands arkiver i Køben-
havn og i Arbejds- og Social-
direktionens arkiv i Godthåb. Det
er ordnet kronologisk, således at
forløbet kan læses ud af det. Kro-
nologien er imidlertid også delt
op, således at den behandling,
K’utdligssat har været genstand
for i de forskellige organer, fra
Folketing til kommunalbestyrel-
sen i K’utdligssat, kan læses pa-
rallelt. Dette er for at se forskel-
len i de emner, der diskuteres de
forskellige steder, og for at se den
vægt forskellige forhold tillægges.
F.eks. er det karakteristisk, at der
diskuteres gadebelysning i K’ut-
dligssat, mens der i København
diskuteres regnskaber og den øko-
nomiske ansvarlighed ved at fort-
sætte driften.
Der er to yderpunkter i debat-
ten. Dels den diskussion og de
overvejelser, der gøres af admini-
strationen og politikerne i Dan-
mark, og dels den diskussion, der
har været ført lokalt i K’utdlig-
ssat. Disse to akser er parallelle
og „udsender signaler" til hin-
anden i form af oplysninger og
meddelelser om allerede fuldbyr-
dede beslutninger. Dermed kan
aflæses, hvilken effekt lokale ar-
gumenter har på den centrale
beslutningsproces og omvendt. El-
ler sagt på en anden måde: Hvil-
ken status har de forskellige ar-
gumenter, og de på grundlag der-
af udarbejdede notater?
Imellem disse akser er andre
organer af politisk og administra-
tiv art placeret. Herigennem pas-
serer argumenterne fra begge
yderpunkter og bliver forstærket
eller underkommunikeret under-
vejs.
ET STYKKE AF ET FORLØB
Et lille stykke af den udarbejdede
kronologi kan tjene til illustra-
tion:
Februar 1966: Drøftelserne om
K’utdligssats fremtid indledes i
Grønlandsrådet. Sekretariatet an-
modes om at opstille en fraflyt-
ningsplan bl.a. omfattende de
tids- og investeringsmæssige kon-
sekvenser, samt — som alternativ
— at anstille beregninger over
omfanget af nødvendige investe-
ringer ved en hel eller delvis
fortsættelse af driften.
Maj 1966: Redegørelse til Grøn-
landsrådet konkluderer at økono-
miske betragtninger taler for mi-
nens lukning.
Med støtte fra Sta-
tens Samfundsviden-
skabelige Forsk-
ningsråd har mag.
scient. Birte Haagen
Petersen — uddan-
net og tidligere an-
sat på Institut for Et-
nologi og Antropo-
logi — undersøgt
den grønlandske be-
folknings rolle i for-
bindelse med ned-
lægningen af kul-
bruddet i K’utdlig-
ssat. Artiklen har tid-
ligere været offent-
liggjort i bladet
„Forskning og Sam-
fundet“.
Birte Haagen Pe-
tersen har netop fået
besked om, at støt-
ten til K’utdligssat-
projektet er forlæn-
get til årets udgang.
Birte Haagen Peter-
sen fortsætter derfor
sine undersøgelser
til efteråret. Det sker
bl. a. ved at inter-
viewe tidligere K’ut-
dligssat-beboere.
Billederne, der
bringes i forbindelse
med denne artikel,
er taget, da beboer-
ne flyttede fra K’ut-
dligssat. Foto: Tor-
ben Lodberg.
YANKIE BAR
Toms Yankie Bar giver energi og godt humør
nakussagsaut Kimagsautdlo
7omr
GROnimiDS
GREENLAND METAL SCRAP
mETMKOB
Vi opkøber metalaffald fra hele Grønland. — Højeste priser
på aluminium, bly, kobber, messing, rutfrit stål, rødgods,
yellow og zink.
Afregning straks ved modtagelsen.
Send metallet til Grønlands Metalkøb, postbox 266, 3900
Godthåb, telf. 2 18 33.
14