Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Page 16

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Page 16
På sin plads at efterlyse grønlandsk kulturpolitik Translatør Jens Poulsen kommenterer her både landsrådsformand Lars Chemnitz' indlæg i kommunikationsdebatten og en leder i AG I AG’s nummer af 27. februar 1975 var der en leder »Kulturlivet«), som i al sin unuancerethed var at betragte som et nødråb fra et synkende skib. I samme AG-nummer var der også en artikel af Lars Chemnitz, hvori han gav udtryk for sin opfattelse af kul- turpolitikken i relation til AG, radio og TV. Begge indlæg var læseværdi- ge og tankevækkende, og de var såre tiltrængte — ikke mindst ud fra de- visen: — Det må være nogens sag at gøre en sag aktuel. — Derfor skal der heller ikke fra min side rettes en kritik mod de nævnte indlæg. Blot vil jeg sige, at det er fejlagtigt at tro, at man kan »bringe kultur« til et folk. Ej heller kan man løse den grønland- ske kulturkrise ved at starte et »alsi- digt, oplysende kulturelt tidsskrift«. Samtidig var der noget betænkeligt ved Lars Chemnitz’s krav til AG om, at bladet godt nok skal være debat- skabende, men ikke i kraft af en bevidst provokationspolitik, men i kraft af de saglige oplysninger, der ligger i det publicerede stof (under- streget af mig, jp). Her er det vel på sin plads at bemærke, at det i hvert fald ikke kan være AG-redaktionens opgave bare at afvise det ransagende, det afslørende, det plagsomme. Bor- gere i et demokrati må have ret til at sætte spørgsmålstegn ved hævdvund- ne meninger og tage kontroversielle og undertiden ømfindtlige sager op. Politikerne (eller redaktionen) må ikke kunne sætte »adgang forbudt« på visse emneområder. Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at også di- rekte »antidemokratiske« opinionsyt- ringer må komme til orde, men de må ikke stå uimodsagt. Og så tilbage til naturen. — Mit indlæg skal være et beskedent supplement til de ovenfor nævnte kulturbetragtninger, og indlednings- vis tillader jeg mig at stille følgende spørgsmål, som forhåbentlig vil blive besvaret af kompetente personer: 1. Har vi nogensinde ført en kulturpoli- tik? — Har vi overhovedet en grøn- landsk defination af dette ene ord »kultur«? — 3. Har vi nogensinde haft en kulturel målsætningsdebat, endsige forsøgt at formulere en kul- turel målsætning? — Hvis svaret er nej, er det så sandelig på tide, at vi tager fat på problemet. Med »vi« me- ner jeg alle eventuelle interesserede, og ikke bare de af Lars Chemnitz nævnte »specialistkredse«. Vore pro- blemer har alt for længe været en sag for specialister og teknokrater, mens vi bare måbede og lukkede øjnene, vel nok først og fremmest som følge af, at man under daniseringen ikke har ofret mange minutter på at lære os tankens frihed: ingen autoritet har ret til mit bifald, før jeg efter bedste evne selv har underkastet deres udsagn en prøvelse og fundet dens krav berettigede. Lad mig så efter ringe evne prøve på at forklare mit syn på en kultur- politik. For mig er hovedproblemet: hvil- ket samfund er i menneskets (i dette tilfælde grønlændernes) interesse? Hvordan kan vi virkeliggøre de ideer om frihed og personlig udfoldelse, som vi i teorien sikkert er enige om? For mig er problemet altså ikke blot et kulturpolitisk spørgsmål i snævre- re forstand, men et politisk spørgs- mål om, hvordan det grønlandske samfund i det hele taget skal indret- tes, hvilken karakter opdragelsen, uddannelsen, arbejdspladserne, in- stitutionerne m.v. bør have. Efter min mening bliver vi altså nødt til at tage de helt fundamentale problemer op. Vi (og vore politikere) kan ikke nøjes med at drøfte de pro- blemer, tiden konfronterer os med fra dag til dag; vi må drøfte fremti- dens problemer og ikke bilde os ind, at vi ikke har haft medansvar for ud- viklingen. løvrigt er der et par ting, man skal have i klar erindring, hvis man skal gå ind for tanken om en grønlandsk kulturpolitik. Naturligvis er det, som fremhævet af Lars Chemnitz, ønskværdigt, at grønlænderne får en bred orientering om forhold uden for Grønland. Det er også ønskværdigt, at der i vid ud- strækning gives alle grønlændere ad- gang til de »kulturgoder«, der står til rådighed for danske i andre egne af Danmark. På den anden side må man kræve, at man fra alle sider respekterer værdierne i den særegne grønlandske kultur, som vitterligt eksisterer bl. a. som følge af, at den grønlandske natur (og dermed næ- ringslivet), det grønlandske sprog og vores kulturelle fortid er egenartet. Efter indiansk fortælling fik hvert folk ved skabelsen udleveret en kruk- ke, af hvilken de drak deres livs vand. Disse krukker var forskellige i udseende og form, og den art kruk- ker kan man ikke vilkårligt udskifte med hinanden. En anden ting må man anerkende: Der er forskel på dansk og grøn- landsk mentalitet. Danskerne taler dansk, vi taler grønlandsk, og det at tale samme sprog betyder efter min mening at tænke, føle og fornemme anderledes end folk, der taler et andet sprog, — men lad det være sagt med det samme, at denne konstatering ikke på nogen måde er en vurdering af grønlandsk og dansk mod hinanden, for hvem tør påstå, at grønlændere er bedre mennesker end danske — eller omvendt. Til dem, der har nedvurderet vort sprog vil jeg dog gerne sige følgende: der er stor forskel mellem grøn- landsk og dansk, men jeg tror, at enhver tanke og enhver forestilling kan udtrykkes på ethvert eksisteren- de, menneskeligt sprog. Ethvert sprog leverer sine særlige rammer for en række forestillinger, således at visse tankemønstre er nemmere at bruge end andre. Ethvert ord har — for så vidt det ikke drejer sig om vi- denskabeligt fastlagte ord — forskel- lig virkning og betydning fra det ene sprog til det andet. Vort sprog, tror jeg, er den for- nemste vej til vor kulturs inderste væsen. Men hvad er grønlandsk kultur iøvrigt? Må vi få en beskrivel- se, sådan at den grønlandske kultur- tradition kan blive lagt til grund for den fremtidige udvikling. Petter-imérsut aulisariutinut . . . . Petter’s sipilit hydraulikimik (Oliap naKitsineranik) ingerdlatig- dlit. Petter’s kiagsautit petroleutortut. atortut hydraulikimik ingerdlatigdlit aulisariutinut atugagssiat. rOjorit, slangit, kob- lingit, pumpit, motorit. (kussornere iluarsartarnerilo. BRANLACO-NIARINE Box 118 . 3900 Godthåb . Tlf. 22460 aulisariumik pisissamårpit? BRANLACO A/S atåssutekarfiguk tunissarpavut — aulisariutit g lasf i be ri nit sanåt 25-36 fod- inut åma rejerniutaujutigismaussut — Kissungnit sanåt Kanordlumt angissusigdlit — rejerniutit sunutdlo aulisautausfnaussut ta- manut — saviminernit sanåt rejenut Kalautsivigdlit Kerititsivigdlitdlo 66 fodimt angnerussunut BRANLACO A/S BOX 118.3900 Nuk 40 fods hæktrawler med 156 HK Volvo Penta . Pris 757.000,—. 16

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.