Atuagagdliutit - 02.10.1975, Qupperneq 16
På sin plads at efterlyse
grønlandsk kulturpolitik
Translatør Jens Poulsen kommenterer her
både landsrådsformand Lars Chemnitz' indlæg
i kommunikationsdebatten og en leder i AG
I AG’s nummer af 27. februar 1975
var der en leder »Kulturlivet«), som i
al sin unuancerethed var at betragte
som et nødråb fra et synkende skib. I
samme AG-nummer var der også en
artikel af Lars Chemnitz, hvori han
gav udtryk for sin opfattelse af kul-
turpolitikken i relation til AG, radio
og TV. Begge indlæg var læseværdi-
ge og tankevækkende, og de var såre
tiltrængte — ikke mindst ud fra de-
visen: — Det må være nogens sag at
gøre en sag aktuel. — Derfor skal
der heller ikke fra min side rettes en
kritik mod de nævnte indlæg. Blot vil
jeg sige, at det er fejlagtigt at tro, at
man kan »bringe kultur« til et folk.
Ej heller kan man løse den grønland-
ske kulturkrise ved at starte et »alsi-
digt, oplysende kulturelt tidsskrift«.
Samtidig var der noget betænkeligt
ved Lars Chemnitz’s krav til AG om,
at bladet godt nok skal være debat-
skabende, men ikke i kraft af en
bevidst provokationspolitik, men i
kraft af de saglige oplysninger, der
ligger i det publicerede stof (under-
streget af mig, jp). Her er det vel på
sin plads at bemærke, at det i hvert
fald ikke kan være AG-redaktionens
opgave bare at afvise det ransagende,
det afslørende, det plagsomme. Bor-
gere i et demokrati må have ret til at
sætte spørgsmålstegn ved hævdvund-
ne meninger og tage kontroversielle
og undertiden ømfindtlige sager op.
Politikerne (eller redaktionen) må
ikke kunne sætte »adgang forbudt«
på visse emneområder. Jeg vil endda
gå så vidt som til at sige, at også di-
rekte »antidemokratiske« opinionsyt-
ringer må komme til orde, men de
må ikke stå uimodsagt.
Og så tilbage til naturen. —
Mit indlæg skal være et beskedent
supplement til de ovenfor nævnte
kulturbetragtninger, og indlednings-
vis tillader jeg mig at stille følgende
spørgsmål, som forhåbentlig vil blive
besvaret af kompetente personer: 1.
Har vi nogensinde ført en kulturpoli-
tik? — Har vi overhovedet en grøn-
landsk defination af dette ene ord
»kultur«? — 3. Har vi nogensinde
haft en kulturel målsætningsdebat,
endsige forsøgt at formulere en kul-
turel målsætning? — Hvis svaret er
nej, er det så sandelig på tide, at vi
tager fat på problemet. Med »vi« me-
ner jeg alle eventuelle interesserede,
og ikke bare de af Lars Chemnitz
nævnte »specialistkredse«. Vore pro-
blemer har alt for længe været en sag
for specialister og teknokrater, mens
vi bare måbede og lukkede øjnene,
vel nok først og fremmest som følge
af, at man under daniseringen ikke
har ofret mange minutter på at lære
os tankens frihed: ingen autoritet har
ret til mit bifald, før jeg efter bedste
evne selv har underkastet deres
udsagn en prøvelse og fundet dens
krav berettigede.
Lad mig så efter ringe evne prøve
på at forklare mit syn på en kultur-
politik.
For mig er hovedproblemet: hvil-
ket samfund er i menneskets (i dette
tilfælde grønlændernes) interesse?
Hvordan kan vi virkeliggøre de ideer
om frihed og personlig udfoldelse,
som vi i teorien sikkert er enige om?
For mig er problemet altså ikke blot
et kulturpolitisk spørgsmål i snævre-
re forstand, men et politisk spørgs-
mål om, hvordan det grønlandske
samfund i det hele taget skal indret-
tes, hvilken karakter opdragelsen,
uddannelsen, arbejdspladserne, in-
stitutionerne m.v. bør have.
Efter min mening bliver vi altså
nødt til at tage de helt fundamentale
problemer op. Vi (og vore politikere)
kan ikke nøjes med at drøfte de pro-
blemer, tiden konfronterer os med
fra dag til dag; vi må drøfte fremti-
dens problemer og ikke bilde os ind,
at vi ikke har haft medansvar for ud-
viklingen.
løvrigt er der et par ting, man skal
have i klar erindring, hvis man skal
gå ind for tanken om en grønlandsk
kulturpolitik.
Naturligvis er det, som fremhævet
af Lars Chemnitz, ønskværdigt, at
grønlænderne får en bred orientering
om forhold uden for Grønland. Det
er også ønskværdigt, at der i vid ud-
strækning gives alle grønlændere ad-
gang til de »kulturgoder«, der står til
rådighed for danske i andre egne af
Danmark. På den anden side må
man kræve, at man fra alle sider
respekterer værdierne i den særegne
grønlandske kultur, som vitterligt
eksisterer bl. a. som følge af, at den
grønlandske natur (og dermed næ-
ringslivet), det grønlandske sprog og
vores kulturelle fortid er egenartet.
Efter indiansk fortælling fik hvert
folk ved skabelsen udleveret en kruk-
ke, af hvilken de drak deres livs
vand. Disse krukker var forskellige i
udseende og form, og den art kruk-
ker kan man ikke vilkårligt udskifte
med hinanden.
En anden ting må man anerkende:
Der er forskel på dansk og grøn-
landsk mentalitet. Danskerne taler
dansk, vi taler grønlandsk, og det at
tale samme sprog betyder efter min
mening at tænke, føle og fornemme
anderledes end folk, der taler et
andet sprog, — men lad det være
sagt med det samme, at denne
konstatering ikke på nogen måde er
en vurdering af grønlandsk og dansk
mod hinanden, for hvem tør påstå,
at grønlændere er bedre mennesker
end danske — eller omvendt.
Til dem, der har nedvurderet vort
sprog vil jeg dog gerne sige følgende:
der er stor forskel mellem grøn-
landsk og dansk, men jeg tror, at
enhver tanke og enhver forestilling
kan udtrykkes på ethvert eksisteren-
de, menneskeligt sprog. Ethvert
sprog leverer sine særlige rammer for
en række forestillinger, således at
visse tankemønstre er nemmere at
bruge end andre. Ethvert ord har —
for så vidt det ikke drejer sig om vi-
denskabeligt fastlagte ord — forskel-
lig virkning og betydning fra det ene
sprog til det andet.
Vort sprog, tror jeg, er den for-
nemste vej til vor kulturs inderste
væsen. Men hvad er grønlandsk
kultur iøvrigt? Må vi få en beskrivel-
se, sådan at den grønlandske kultur-
tradition kan blive lagt til grund for
den fremtidige udvikling.
Petter-imérsut aulisariutinut . . . .
Petter’s sipilit hydraulikimik (Oliap naKitsineranik) ingerdlatig-
dlit. Petter’s kiagsautit petroleutortut. atortut hydraulikimik
ingerdlatigdlit aulisariutinut atugagssiat. rOjorit, slangit, kob-
lingit, pumpit, motorit. (kussornere iluarsartarnerilo.
BRANLACO-NIARINE
Box 118 . 3900 Godthåb . Tlf. 22460
aulisariumik pisissamårpit?
BRANLACO A/S
atåssutekarfiguk
tunissarpavut
— aulisariutit g lasf i be ri nit sanåt 25-36 fod-
inut
åma rejerniutaujutigismaussut
— Kissungnit sanåt Kanordlumt angissusigdlit
— rejerniutit sunutdlo aulisautausfnaussut ta-
manut
— saviminernit sanåt rejenut Kalautsivigdlit
Kerititsivigdlitdlo 66 fodimt angnerussunut
BRANLACO A/S
BOX 118.3900 Nuk
40 fods hæktrawler med 156 HK Volvo Penta . Pris 757.000,—.
16