Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Page 17

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Page 17
kulture sujunertalingmik nugterissunex Jens Poulsen navsuiautexarpoK tusa- gagssissarnermik oKatdlinermut atatitdlugo landsrå- dip sujuligtaissuata Lars Chemnitzip agdlagånut AG-imilo agdlautigissat pingårnerssånut Atuagagdliutit normuåne 27. fe- bruarimérsuine årKigssuissoK pi- r.gårtitatut agdlagaKarpoK („kul- ture sumiginagaK") sukumivdlui- nartuliåungikaluardlune imåne a- junålersup ikioiKuvdlune suaor- tarneranut åssersutariaKartumik. åma ncrmume téssa Lars Chem- nitz agdlautigissaKarpoK kulturi- kut ingerdlatsineK tauvalo tama- tuma AG-mut radiomut TV-mut- dlo tungassortai pivdlugit isuma- ne erssersitdlugit. agdlagkat ta- magingmik soKutiginartuvdlutig- dlo erKarsautigssarsinartuput pi- ssariaKalerfigpiamingnilo tåkutu- tut OKautigissariaKardlutik, suli- agssarme pineKartoK ardlavtinit uparuartcrneKångigkune autdlu- neKalernaviångingmat. taimaing- mat agdlautigissat angnertuneru- ssumik issornartorsiorniån'gilåka, åmame kulture pivdlugo påsisi- massaligsstinginama oKatdliseKa- taorusugkaluaKalungale. taimåi- Ick OKarumavunga isumaga ma- ligdlugo inuiait kikutdlunit imai- sinardlugo kultuiimik åtsivigine- Karsinåungitsut. åma kalåtdlit kultuiimik ajorssauteKarnerat i- luarsineKarsinåungilaK „atuagag- ssiaK tamatigortoK Kåumarsainer- mut kulturimutdlo tungassoK" av- Kutiginardlugo. åma Lars Chem- nitz isumaKatigivatdlångilara ag- dlangmat AG onatdlivfigtut ator- neKåsnssoK, oKotdlinerdle orKåså- rinermik tungaveKarane piviussu- mik tiingaveKdrtumik ingerdlåni- arlariciKarloK (uvanga atåtigut ti- tarpåka, ,ip). isumaga maligdlugo AG-me årxigssuissut agdlagkanik påsiniaer Kigsårt unik, erKungitsu- nik issertugkanigdlo erssersitsi- ssunik påmingnartunigdlo itigar- titsissartugssåungitdlat. inuiaKati- gingne demokratiskiussune inug- taussut isumanik eriagineKartu- galuanigdlunit aperssusislnauv- dlutigdlo aperKutinik isumaKati- glngissutausinauvdlutigdlo ilåti- gut mianernarsinaussunik erxar- tuisinaussaria Karput. politikerit (årKigssuissutdlunime) aperKutit ilåinik inimigissagssångortitsi- ssugssåungitdlat ima agdlagarser- dlugit „iserfigeiKussåungilaK". ag- dlåme ima OKarumavunga isumat ilåtigut demokratiskiungitsutut i- ssiginarsinaugaluitdltinit ilångu- neKarsinaussariai<artut, måssale akineKartartariaKardlutik. tauva kulture sårKeriartigo. — agdlagara agdlagkanut Kulåne taineKartunut tapersiussåinauvoK, autdlarKausiutitutdlo mardlug- sungnik aperKUteKarusugpunga neriugdlunga kulture pivdlugo er- KarsauteKartarsimassunit OKause- KarfigiumanoKåsassut: 1. aulaja- ngersimassumik sujunertalingmik Kangalunit kulturikut ingerdlatsi- niarsimavugut? — 2. onauseK „kulture" kalåtdlinut tungatitdlu- go navsuiarneKarsimava? — 3. Ka- ngalunit kulturikut anguniagari- ssariaKagkavut pivdlugit OKatdli- simavugut, imalunit kulturikut suna anguniagarissariaKarneriv- put oKautiginiarsimavdlutigo? — aperKutit tåukua någgamik aki- neKasagpata tauva piårnerpåmik sangmilersariaKarpavut. oKatdlisi- gingnigtugssatdle kisimik tåssau- ssariaKångitdlat Lars Chemnitzip erKartugai „ingmikut påsisimang- nigtut". uvdloK måna tikitdlugo aperKutit nunavtinut tungassut ingmikut påsisimangnigtunut å- ssigissåinutdlo imissutigineKarKa- jåvatdlårsimåput uvavtinit ang- nertunerussumik akuliuvfigineaå- sanatik. akuliuniartånginivtinut utorKatsissutigisinaussatuarput u- naugunarpoK Kavdlunångortitsi- niarncrup nalåne peroriartorsi- massugut „erKarsautit kivfåungi- ssusiat" pivdlugo iliniartineKarKa- lårdluinarsinianerput. isuma una pigiliuterKalåvigsimavarput: o- Kartugssauniartut kikutdlunit a- kuerssåsaguvkit oKautigissait nangminérdlunga erKarsautiger- Kårusugpåka aitsåtdlo akuerssiu- mavdlunga piumassarissait tunga- veKartutut issigisinauguvkit. tauva kulturikut ingerdlatsineK pivdlugo eiKarsautigissartagkama ilait påtsiveKardluångikaluartul tailårdlåka. isumaga maligdlugo eraarsauti- giniagagssaK pingårneK unauvoK: inuk (matununa kalåleK) „piv- dluardlune" inusagpat inuiaKati- git KanoK itut piuminarnerupat? kivfåungissuseK inuitdlo kikuga- luitdlunit nanertugaunatik nang- miniussusertigdlo tungavigalugo inunigssåt pivdlugo isumat isuma- Katigissutigissartagkavut KanoK i- lioidluta piviussungortisinauva- vut? iåssa isumaga maligdlugo er- Karsautigissagssarput uvdluinarne kulturimik taissartagkavtinut pi- narane politikimut tamarmut tu- ngassuvoK. inuiaKatigit kalåtdlit KanoK itumik piorsarniartariaKar- pat, perorsaineK, iliniartitauneK, sulivfit, atorfeKarfit il. il. KanoK itussariaKaraluarpat? tåssa inunivtine tungaviginia- gagssavut tamaisa erKarsautigi- ssariaKarpavut. nåmångilaK poli- tikerivutdlo uvdlut nagdliussor- neréne erKarsautigssariligkavut kisisa isumaliutigisaguvtigik; su- junigssaK OKatdlisigissariaKarpar- Det er hurtigt og nemt med TAFFEL MOS. På få minutter er Deres kartoffelmos klar - luf- tig og let med rigtig hjemmelavet smag. TAFFEL MOS pilertornak ajornaik. kartofilit^ seKiigtigkat imaisitsiåinaK inerisåput - ki- nertorssungitsoK nangmineK sa- nårpasigsoK. AKTIESELSKABET DANISCO 8. KRISTIANIAG. • 2100 KBH. 0 put ima ingmivtinut isumaKaler- sigata ineriartornermut akissug- ssaoKatausimångitsugut. nunavtine anguniagaKartumik kulturikut ingerdlatsinigssaK isu- maKatigineKåsagpat mardlug- sungnik puigorneKarKajåssartunik eiKaimassagssaKarpugut. soruname Lars Chemnitzip tai- ssåtutdle kigsautiginartuvoK ka- låtdlit nunavta avatåne pissartut pivdlugit tamatigortumik påsi- ssutigssaKartitaussarnigssåt. åma kigsautiginartuvoK kalåtdlit sa- pingisamik amerdlanerpåt „kultu- rikut ajungitsorsiagssanik" dan- skit nålagauvfiåne inugtaussut avdlat pisinaussåinik pissagssa- KartiniarneKarnigssåt. åipåtigut- dle piumassarissariaKarpoK ka- låtdlit kulturiata nunavta KanoK itunerata (taimalo inutigssarsior- nerup), OKautsivta kulturikutdlo sujuaissavtinit kingornussarsiari- ssavta ingmikut itussut kingune- rissånik ingmikut itussuvtaoK er- dlingnautaisa OKausinåungitsumik inuiangnit avdlanit tamanit nå- lagarsiorfigineKarnigssåt. indiane- rit OKalugtuaisa ilåt maligdlugo inuiait åssiglngitsut tamarmik taimane silarssuaK pingortineKar- mat Kumuagtamik imermik inu- nartumik imalingmik tunineKar- simåput. Kumuagtat tåukua issi- kumikut ilutsimikutdlo åssiglngit- suput åmalo piumassarssordlune taorseråuneKarsinaunatik. åma avdla påsissariaKarpoK: danskit uvagutdlo (tarnikut) er- Karsartautsivut åssigingitdlat. danskit navdlunåtut OKalugtuput uvagutdlo kalåtdlisut OKalugtuv- dluta, isumagalo maligdlugo i- nuiait ima imalo erKarsartardlu- tigdlo misigissuseKarput; kisiåne atatlnardlugo tailara taimak o- Karnivkut kalåtdlinik danskinig- dlo ingmingnut migssingiussingi- nama ima isumaKardlunga kalåt- dlit inugtut issigalugit danskinit pitsaunerussut. — akerdlianigdlu- nit. taimåitoK inuit OKautsivtinik a- torfigssaKarpiångineraissartut ima OKarfigerusugpåka: åp, oKautsivut danskitdlo OKausé åssigingeKaut, kisiåne isumaK takordlugardlunit sunalunit oxautsit silarssuarme i- nungnit kikunitdlunit atorneKar- tut atordlugit OKautigineKarsinau- vok. oxautsit sutdlunit takordlug- kanik (isumanik) åssigingitsunik ima imalo pissuseKartumik anitsi- sinautitsiput ersserKigsuliortoKå- sagpat malingneKartariaKartunik. oKauseK sunalunit — OKautsit ili- simatussutsime aulajangersimav- dluinartumik isumagssaKartitat erKarsautigingikåine — oKautsine ukunane ima naleKardlunilo isu- maKartoK OKautsine avdlane av- dlatut naleKardlunilo isumaKar- POK. OKautsivut tåssaugunarput kul- turerput iterna tikitdlugo påsiniå- saguvtigo såkugisinaussatuavut. sujugdlermigdle: kulturerput su- nauna? sujunigssame ineriartor- nivtine kulturikut kingornussavut — sujuaissavtinut atåssutivut — tungavigineKåsagpata tamatumi- nga navsuiåuneKartariaKalerpu- gut. aperKutigiuéinåkit tit pitsaunersiugkat SINGALWATTE THE SmoAiw. & THE Ttf måna Kalåtdlit-nunåne ingmikortortaKalerpugut esbjerg TV&.RADIO service . Torvegade 72 6700 Esbjerg niorKuti li k ukunlnga JOSTY * ingmikut suliat niorKutigalugit: radiunut såkortusautinut højttalerinutdlo sananerme atortugssat. åma iluarsarsfnauvavut pise måko: radio, båndoptager taimaeKataitdlo. atuagåraK akeKångitsoK piniaruk agdlag- katigut. ateK ..................... avKusineK ................ Postnr.......igdloKarfik Z Hvordan pengene fik deres værdi i Egentlig har man vel svært ved at tro, at små metal- monter kan være mere attråvær- dige end en kon pige, en kamel, en okse eller en tonde jord. Men når nu de vidtberejste kob- mænd ser deres interesse i kun at handle med disse små let transportable genstande som betaling. Ja, så vågner interes- sen for selv at eje nogen af dis- se genstande - især hvis metal- let er »helligt« fordi guden er indpræget i det. Sådan bl. a. blev pengene populariseret som betalingsmiddel. kan tilbyde Dem Rente 16-18% p.a. ved investering i pantebreve. Til koberes disposition star hele REALIA's beholdning på adskil- lige millioner kroner. Pantebrevene har pant i eenfamiliehuse, landbrugsejendomme samt sommerhuse og sælges i storrelses- ordenen fra kr. 15.000,00 og med en lobetid fra 7-15 år. REALIA kan også tilbyde Dem en mere fleksibel investeringsform. PANTEOBLIGATIONER Rente 153/4-18V2% p.a. I ovennævnte rente er indeholdt 2 % bonus, der udgor den bonus, som panteobligationsejerne fik udbetalt for året 1974. Bonussen forventes mindst at udgore 2 % for året 1975. Kob af panteobligationer er en kollektiv investering i pantebreve. Panteobligationerne sælges i en størrelsesorden delelig med kr. 1.000,- og med en lobetid fra 1 måned til 12 ar, alt efter kobers onske. Ved begge investeringsformer ydes REALIAGARANTI som sikrer investor mod ethvert tab. En pjece, „Penge for og nu„, udgivet af RE ALI ASELSKABERNE, kan gratis rekvireres ved henvendelse til selskaberne. Ring eller skriv efter denne og materiale om investeringsmuligheder. ^ realkredit kontor % VESTERBROGADE 16 • 1620 KBHVN. V TLF. (01) 31 55 77 : 17

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.