Atuagagdliutit - 02.10.1975, Qupperneq 17

kulture sujunertalingmik
nugterissunex Jens Poulsen navsuiautexarpoK tusa-
gagssissarnermik oKatdlinermut atatitdlugo landsrå-
dip sujuligtaissuata Lars Chemnitzip agdlagånut
AG-imilo agdlautigissat pingårnerssånut
Atuagagdliutit normuåne 27. fe-
bruarimérsuine årKigssuissoK pi-
r.gårtitatut agdlagaKarpoK („kul-
ture sumiginagaK") sukumivdlui-
nartuliåungikaluardlune imåne a-
junålersup ikioiKuvdlune suaor-
tarneranut åssersutariaKartumik.
åma ncrmume téssa Lars Chem-
nitz agdlautigissaKarpoK kulturi-
kut ingerdlatsineK tauvalo tama-
tuma AG-mut radiomut TV-mut-
dlo tungassortai pivdlugit isuma-
ne erssersitdlugit. agdlagkat ta-
magingmik soKutiginartuvdlutig-
dlo erKarsautigssarsinartuput pi-
ssariaKalerfigpiamingnilo tåkutu-
tut OKautigissariaKardlutik, suli-
agssarme pineKartoK ardlavtinit
uparuartcrneKångigkune autdlu-
neKalernaviångingmat. taimaing-
mat agdlautigissat angnertuneru-
ssumik issornartorsiorniån'gilåka,
åmame kulture pivdlugo påsisi-
massaligsstinginama oKatdliseKa-
taorusugkaluaKalungale. taimåi-
Ick OKarumavunga isumaga ma-
ligdlugo inuiait kikutdlunit imai-
sinardlugo kultuiimik åtsivigine-
Karsinåungitsut. åma kalåtdlit
kultuiimik ajorssauteKarnerat i-
luarsineKarsinåungilaK „atuagag-
ssiaK tamatigortoK Kåumarsainer-
mut kulturimutdlo tungassoK" av-
Kutiginardlugo. åma Lars Chem-
nitz isumaKatigivatdlångilara ag-
dlangmat AG onatdlivfigtut ator-
neKåsnssoK, oKotdlinerdle orKåså-
rinermik tungaveKarane piviussu-
mik tiingaveKdrtumik ingerdlåni-
arlariciKarloK (uvanga atåtigut ti-
tarpåka, ,ip). isumaga maligdlugo
AG-me årxigssuissut agdlagkanik
påsiniaer Kigsårt unik, erKungitsu-
nik issertugkanigdlo erssersitsi-
ssunik påmingnartunigdlo itigar-
titsissartugssåungitdlat. inuiaKati-
gingne demokratiskiussune inug-
taussut isumanik eriagineKartu-
galuanigdlunit aperssusislnauv-
dlutigdlo aperKutinik isumaKati-
glngissutausinauvdlutigdlo ilåti-
gut mianernarsinaussunik erxar-
tuisinaussaria Karput. politikerit
(årKigssuissutdlunime) aperKutit
ilåinik inimigissagssångortitsi-
ssugssåungitdlat ima agdlagarser-
dlugit „iserfigeiKussåungilaK". ag-
dlåme ima OKarumavunga isumat
ilåtigut demokratiskiungitsutut i-
ssiginarsinaugaluitdltinit ilångu-
neKarsinaussariai<artut, måssale
akineKartartariaKardlutik.
tauva kulture sårKeriartigo. —
agdlagara agdlagkanut Kulåne
taineKartunut tapersiussåinauvoK,
autdlarKausiutitutdlo mardlug-
sungnik aperKUteKarusugpunga
neriugdlunga kulture pivdlugo er-
KarsauteKartarsimassunit OKause-
KarfigiumanoKåsassut: 1. aulaja-
ngersimassumik sujunertalingmik
Kangalunit kulturikut ingerdlatsi-
niarsimavugut? — 2. onauseK
„kulture" kalåtdlinut tungatitdlu-
go navsuiarneKarsimava? — 3. Ka-
ngalunit kulturikut anguniagari-
ssariaKagkavut pivdlugit OKatdli-
simavugut, imalunit kulturikut
suna anguniagarissariaKarneriv-
put oKautiginiarsimavdlutigo? —
aperKutit tåukua någgamik aki-
neKasagpata tauva piårnerpåmik
sangmilersariaKarpavut. oKatdlisi-
gingnigtugssatdle kisimik tåssau-
ssariaKångitdlat Lars Chemnitzip
erKartugai „ingmikut påsisimang-
nigtut". uvdloK måna tikitdlugo
aperKutit nunavtinut tungassut
ingmikut påsisimangnigtunut å-
ssigissåinutdlo imissutigineKarKa-
jåvatdlårsimåput uvavtinit ang-
nertunerussumik akuliuvfigineaå-
sanatik. akuliuniartånginivtinut
utorKatsissutigisinaussatuarput u-
naugunarpoK Kavdlunångortitsi-
niarncrup nalåne peroriartorsi-
massugut „erKarsautit kivfåungi-
ssusiat" pivdlugo iliniartineKarKa-
lårdluinarsinianerput. isuma una
pigiliuterKalåvigsimavarput: o-
Kartugssauniartut kikutdlunit a-
kuerssåsaguvkit oKautigissait
nangminérdlunga erKarsautiger-
Kårusugpåka aitsåtdlo akuerssiu-
mavdlunga piumassarissait tunga-
veKartutut issigisinauguvkit.
tauva kulturikut ingerdlatsineK
pivdlugo eiKarsautigissartagkama
ilait påtsiveKardluångikaluartul
tailårdlåka.
isumaga maligdlugo eraarsauti-
giniagagssaK pingårneK unauvoK:
inuk (matununa kalåleK) „piv-
dluardlune" inusagpat inuiaKati-
git KanoK itut piuminarnerupat?
kivfåungissuseK inuitdlo kikuga-
luitdlunit nanertugaunatik nang-
miniussusertigdlo tungavigalugo
inunigssåt pivdlugo isumat isuma-
Katigissutigissartagkavut KanoK i-
lioidluta piviussungortisinauva-
vut? iåssa isumaga maligdlugo er-
Karsautigissagssarput uvdluinarne
kulturimik taissartagkavtinut pi-
narane politikimut tamarmut tu-
ngassuvoK. inuiaKatigit kalåtdlit
KanoK itumik piorsarniartariaKar-
pat, perorsaineK, iliniartitauneK,
sulivfit, atorfeKarfit il. il. KanoK
itussariaKaraluarpat?
tåssa inunivtine tungaviginia-
gagssavut tamaisa erKarsautigi-
ssariaKarpavut. nåmångilaK poli-
tikerivutdlo uvdlut nagdliussor-
neréne erKarsautigssariligkavut
kisisa isumaliutigisaguvtigik; su-
junigssaK OKatdlisigissariaKarpar-
Det er hurtigt og nemt med
TAFFEL MOS. På få minutter
er Deres kartoffelmos klar - luf-
tig og let med rigtig hjemmelavet
smag.
TAFFEL MOS pilertornak
ajornaik. kartofilit^ seKiigtigkat
imaisitsiåinaK inerisåput - ki-
nertorssungitsoK nangmineK sa-
nårpasigsoK.
AKTIESELSKABET DANISCO
8. KRISTIANIAG. • 2100 KBH. 0
put ima ingmivtinut isumaKaler-
sigata ineriartornermut akissug-
ssaoKatausimångitsugut.
nunavtine anguniagaKartumik
kulturikut ingerdlatsinigssaK isu-
maKatigineKåsagpat mardlug-
sungnik puigorneKarKajåssartunik
eiKaimassagssaKarpugut.
soruname Lars Chemnitzip tai-
ssåtutdle kigsautiginartuvoK ka-
låtdlit nunavta avatåne pissartut
pivdlugit tamatigortumik påsi-
ssutigssaKartitaussarnigssåt. åma
kigsautiginartuvoK kalåtdlit sa-
pingisamik amerdlanerpåt „kultu-
rikut ajungitsorsiagssanik" dan-
skit nålagauvfiåne inugtaussut
avdlat pisinaussåinik pissagssa-
KartiniarneKarnigssåt. åipåtigut-
dle piumassarissariaKarpoK ka-
låtdlit kulturiata nunavta KanoK
itunerata (taimalo inutigssarsior-
nerup), OKautsivta kulturikutdlo
sujuaissavtinit kingornussarsiari-
ssavta ingmikut itussut kingune-
rissånik ingmikut itussuvtaoK er-
dlingnautaisa OKausinåungitsumik
inuiangnit avdlanit tamanit nå-
lagarsiorfigineKarnigssåt. indiane-
rit OKalugtuaisa ilåt maligdlugo
inuiait åssiglngitsut tamarmik
taimane silarssuaK pingortineKar-
mat Kumuagtamik imermik inu-
nartumik imalingmik tunineKar-
simåput. Kumuagtat tåukua issi-
kumikut ilutsimikutdlo åssiglngit-
suput åmalo piumassarssordlune
taorseråuneKarsinaunatik.
åma avdla påsissariaKarpoK:
danskit uvagutdlo (tarnikut) er-
Karsartautsivut åssigingitdlat.
danskit navdlunåtut OKalugtuput
uvagutdlo kalåtdlisut OKalugtuv-
dluta, isumagalo maligdlugo i-
nuiait ima imalo erKarsartardlu-
tigdlo misigissuseKarput; kisiåne
atatlnardlugo tailara taimak o-
Karnivkut kalåtdlinik danskinig-
dlo ingmingnut migssingiussingi-
nama ima isumaKardlunga kalåt-
dlit inugtut issigalugit danskinit
pitsaunerussut. — akerdlianigdlu-
nit.
taimåitoK inuit OKautsivtinik a-
torfigssaKarpiångineraissartut ima
OKarfigerusugpåka: åp, oKautsivut
danskitdlo OKausé åssigingeKaut,
kisiåne isumaK takordlugardlunit
sunalunit oxautsit silarssuarme i-
nungnit kikunitdlunit atorneKar-
tut atordlugit OKautigineKarsinau-
vok. oxautsit sutdlunit takordlug-
kanik (isumanik) åssigingitsunik
ima imalo pissuseKartumik anitsi-
sinautitsiput ersserKigsuliortoKå-
sagpat malingneKartariaKartunik.
oKauseK sunalunit — OKautsit ili-
simatussutsime aulajangersimav-
dluinartumik isumagssaKartitat
erKarsautigingikåine — oKautsine
ukunane ima naleKardlunilo isu-
maKartoK OKautsine avdlane av-
dlatut naleKardlunilo isumaKar-
POK.
OKautsivut tåssaugunarput kul-
turerput iterna tikitdlugo påsiniå-
saguvtigo såkugisinaussatuavut.
sujugdlermigdle: kulturerput su-
nauna? sujunigssame ineriartor-
nivtine kulturikut kingornussavut
— sujuaissavtinut atåssutivut —
tungavigineKåsagpata tamatumi-
nga navsuiåuneKartariaKalerpu-
gut.
aperKutigiuéinåkit
tit pitsaunersiugkat
SINGALWATTE
THE
SmoAiw.
& THE Ttf
måna Kalåtdlit-nunåne
ingmikortortaKalerpugut
esbjerg
TV&.RADIO
service .
Torvegade 72
6700 Esbjerg
niorKuti li k
ukunlnga
JOSTY *
ingmikut suliat niorKutigalugit:
radiunut såkortusautinut højttalerinutdlo
sananerme atortugssat.
åma iluarsarsfnauvavut pise måko:
radio, båndoptager taimaeKataitdlo.
atuagåraK akeKångitsoK piniaruk agdlag-
katigut.
ateK .....................
avKusineK ................
Postnr.......igdloKarfik
Z Hvordan pengene fik deres værdi
i

Egentlig har man vel svært
ved at tro, at små metal-
monter kan være mere attråvær-
dige end en kon pige, en kamel,
en okse eller en tonde jord.
Men når nu de vidtberejste kob-
mænd ser deres interesse i kun
at handle med disse små let
transportable genstande som
betaling. Ja, så vågner interes-
sen for selv at eje nogen af dis-
se genstande - især hvis metal-
let er »helligt« fordi guden er
indpræget i det. Sådan bl. a.
blev pengene populariseret som
betalingsmiddel.
kan tilbyde Dem
Rente 16-18% p.a.
ved investering i pantebreve.
Til koberes disposition star hele REALIA's beholdning på adskil-
lige millioner kroner. Pantebrevene har pant i eenfamiliehuse,
landbrugsejendomme samt sommerhuse og sælges i storrelses-
ordenen fra kr. 15.000,00 og med en lobetid fra 7-15 år.
REALIA
kan også tilbyde Dem en mere fleksibel investeringsform.
PANTEOBLIGATIONER
Rente 153/4-18V2% p.a.
I ovennævnte rente er indeholdt 2 % bonus, der udgor den bonus,
som panteobligationsejerne fik udbetalt for året 1974. Bonussen
forventes mindst at udgore 2 % for året 1975.
Kob af panteobligationer er en kollektiv investering i pantebreve.
Panteobligationerne sælges i en størrelsesorden delelig med kr.
1.000,- og med en lobetid fra 1 måned til 12 ar, alt efter kobers
onske.
Ved begge investeringsformer ydes
REALIAGARANTI
som sikrer investor mod ethvert tab.
En pjece, „Penge for og nu„, udgivet af RE ALI ASELSKABERNE, kan gratis
rekvireres ved henvendelse til selskaberne. Ring eller skriv efter denne og
materiale om investeringsmuligheder. ^
realkredit kontor %
VESTERBROGADE 16 • 1620 KBHVN. V
TLF. (01) 31 55 77
:
17