Atuagagdliutit - 02.10.1975, Page 22

sanåriniagkat
kisimmerme
tåkussortarput
„kalålexativut
malingniartigut
Kålå saperase
Kålå uningnase".
— pingasungcrnerme septemberip
17-iåne Nup TV-atigut nipiler-
sscrdlutigdlo erinarssortut ukuni-
nga inugtaxartut: Per Berthelsen,
Erik Hammeken, Peter Hamme-
ken, Karl Johan Lyberth, Rasmus
Lyberth åma Maria Simonsen,
nunarKatimingnik malerxiårxu-
ssivdlutik suaoriput. autdlakåti-
tardlume Peter Hammekenip eri-
niugånik xatångunilo, Erik Ham-
meken, åiparalugo taigdliugånik
atserneitarsimavoK „Malerxiarna-
K30K“.
autdlakåtitaK issigingnåjutiga-
lugo tusarnårdlugo ximåtdlangna-
Kalunilo malerKiaruminaKaoK —
kulturikut nukigtuatdlagtitsigame
tikuaivdlune oKautsivta taigdlati-
gut Kangarssuarmit atornexarne-
risa Kanon umåssusexartigisinau-
nerinik — nauk uvdlune måku-
nane OKautsivut agdlåt ilåtigut
atorfigssaKångitsutut oxautigine-
Kartaraluartut. ximåtdlangnarpox
nukigtuatdlangnardlunilo — inui-
åussutsikutdlo sapernane isuma-
Kalersitsivdlune takuvdlugo tu-
sardlugulo inusugtortavta ximav-
dlutik — åmale ilumorsårnartor-
taKarneranik puiuinatik — nang-
mingneK ilumingnit erxarsauti-
mingnitdlo inerititatik issiging-
nårtut tusarnårtutdlo avxutigalu-
git umatikut kissåuminartumik
KaKugumut erdlingnartutigssatut
inuiaKatimingnut tuniungmatigik.
taigdlat eriniatdlo atornexartut
låssåuput uvdlumikut taigdliori-
autsip erinioriautsivdlo xingarxu-
nångitdluinartumik sivnissue. i-
nuitdlo suliaringnigtuisa nang-
mingnérdlutik atormatigik xula-
rissariaxångilax atornexarnigssa-
vissut issigingnårtunut tusarnår-
tunutdlo ångutinexartut.
taigdlat erinatdlo ingmingnut
tugdluarsårnere nalexångiussar-
tumik iluagtineKarsimåput. patsi-
sigalugutaoK taigdlat aitsåt eri-
niorérnikut sananexartarsimang-
mata. tåssuna inusugtut taigdlior-
tartut eriniortartutdlo taigdlior-
tausitorKamit avigsårput — nu-
tåmigdlo erxarsardlutik. taima-
tutdlo nutångortitsinex kingune-
xarpoK taigdlat erinatdlo kussa-
nardluinartumik ingmingnut ata-
Katigingnerånik.
AG-p inusugtut pexataussut i-
lait mardluk, Peter Hammeken
Rasmus I.yberthilo oxaloxatigai.
— uvanga eriniorniarångama
taigdliorniarångamalo misigissut-
sit eriniamut taigdliamutdlo tu-
ngassut sapingisavnik erssersini-
artarpåka. tåssame inuiait kalåt-
dlit misigigtajassuput — tauvalo
sanåvka inungnut ångutisagpata
inungnit påsinexarsinaussunik sa-
nassariaxarpunga, Rasmus Ly-
berth AG-mut oxalugtuarpoK.
taigdliarissarpåka nangminex
nåpitåka — aperxuterujugssiissar-
pordle xanoK misigissusexarner-
sunga. ilane angut aulakordlune
angerdlartox takuvara. aussaung-
matdlo sexinex sarxarugtortox ti-
kuariardlugo ingminut akerxor-
patdlagpå kinåussutsiminik sumi-
ssutsiminigdlo oxalugtuarfiger-
xuvdlune. inuk tåuna kisimltu-
vox ilaxutaxarnanilo. imalo er-
xarsautigilerdlugo taigdliaråra :
kisimérussårtitdlunga
tusålerpara
tugsiarussårpalåK,
Kanigdlin rtorneranilo
takusinångorpara
angut-una aggersoK.
Peter Hammeken Rasmus Lyberthilo oxaloxatigititdlugit anérsuartarfingmut periardlutik sexinerssGp atåne
nuånexissumik erinarssorfigåtigut.
sanimukåtardlunime
ingcrdlavoK
sordlulusoK nåpitane
sordlulusoK nåpitane
tamaisa valuvdlugit,
kisimiporme
iliarssugpalåvigdlune.
tikitdluinardlungalo
tavva unigpoK,
avdmutdlo —
sexineK tikuardlugo,
OKarpatdlnngmatdlo
tusåvara:
— kinauvit?
kiavdlo pi gåtit?
alardlugulo
oKarpatdlagpox:
— Kiviarnangn
ajåkupunga,
iliarssuinaugamame
kiserdliortoic
erKigsivitdlinikoK.
Peter Hammeken ima oxalugtu-
arpox: — uvanga kisimitunut a-
tugagssanik sananex ajorpunga.
erinax uvavne pingortox pilersar-
pox inungnik avdlanik ilaxarniv-
ne pingårtumik oxalugtuatorxa-
nut tungassunik erinaliorniarniv-
ne. tamåkua amei'dlanertigut pit-
sångorsagagssaugajugtarmata. ki-
siånile ilåne tåssångåinax erina-
mik taigdliagssamigdlo tåkutoxar-
tarpox — agdlåt uivssuminartu-
mik sukasumik inernexartartu-
nik.
eriniortardlutigdlo taigdliortar-
tut tåuko, Rasmus Lyberth Peter
Hammekenilo, isumaxatigigput
kisimivfingme imalunit sumik av-
dlamik erxarsautexångivfingme
— eriniagssax taigdliagssardlo ki-
sisa erxarsautigisitdlugit — eri-
nat taigdlatdlo ilumit pingorar-
dluarnerussartut.
sordlume Igjugarjuk — Hiko-
ligjuarmio — ilåne Knud Ras-
mussenimut ima oxarsimassox:
„ilisimåssusex ilumortox tamar-
me inuilårssuarme inoxångitsume
kiserdliungårnerme taimågdlåt
naninexarsinauvox — aitsåtdlo
angunexarsinauvdlune någdliung-
nertigut. maxaissinerup någdli-
ungneruvdlo kisimik inup Kamane
torxortå inungnit avdlanit taku-
nexarsinåungitsox angmarsinau-
våt“.
autdlakåtitax autdlakåterxing-
nexarnigssaminut avåmutdlo si-
nerissamut siaruartinexarnigssa-
minut tugdluartuginarane taimai-
liornexaraluarune inigssaminit-
dluinåsagaluarpox.
„kalåleKativut
malingniartigut
Kålå saperase
Kålå uningnase".
Påbe.
skolesøgende årgange er stærkt
faldende. Dette medfører, at det
grønlandske skolevæsen kan give
undervisningstilbud på Grønland
til alle på i hvert fald 8. klasse-
trin, hvorefter der kommer et
mindre antal på skoler i Dan-
mark.
Dette sidste har sammenhæng
med forholdene for Brøruphus,
som i de nærmeste år må trappe
antallet af grønlandske elever
ned. Det har været en spænden-
de periode i Brøruphus’ historie.
Det har navnlig i de første år af
denne periode givet elevhold,
hvor den enkelte var stærkt mo-
tiveret for undervisning. Elever-
ne var gået ud af den grønland-
ske børneskole, havde haft et ar-
bejde i nogle år og ønskede så
yderligere undervisning for at
komme i gang med en ønsket er-
hvervsuddannelse. De oplevede et
Grønland i en foranderlig tid og
så, at første betingelse for at
være med i denne begyndende ud-
vikling var en uddannelse. Sam-
tidig havde den ny udvikling ikke
gnavet så stærkt i den grønland-
ske kultur endnu. På første kur-
sus havde en trediedel af elever-
ne deres festdragt med og brugte
den jævnligt ved kirkegang, fe-
ster på skolen m. v. På dette
kursus havde en elev (fra Ang-
magssalik) festdragt med! Det er
et ydre tegn, men nok så meget
tæller det indre. Eleverne havde
den grønlandske kulturarv med
som ballast, som viste sig at være
holdbar i det forholdsvis beskyt-
tede miljø på skolen.
Nu er der gnavet en del i den-
ne arv. Mange unge føler nok, at
det da vist ikke er noget, der er
værd at tage med sig. Resultatet
har været, at mange er blæst om-
kuld ved det mindste vindpust.
I de senere år har de fleste ele-
ver haft et ubrudt skoleforløb og
kommer direkte fra den grønland-
ske skole. Langt fra alle er di-
rekte motiverede for undervis-
ning. Dette kombineret med usik-
kerhed på andre områder gør, at
vi i dag står med andre proble-
mer. Vi må præstere en større
pædagogisk indsats for at nærme
os målet. Enkelte elever sætter
endog spørgsmålstegn ved det be-
timelige i konstant at følge ti-
merne. Den pædagogiske ideelle
situation opstår, når den enkelte
elev er parat til at tage imod, og
kun i den situation kommer der
resultater. Det er en stor udfor-
dring til elev og underviser, der
skal forme timen sådan, at den
enkelte elev direkte tiltrækkes,
som nordpol tiltrækker sydpol.
Som i så mange af livets forhold
går vi kompromisets vej og si-
ger, at der er mødepligt. Der er
da den mulighed, at eleven er
modtagelig i en del af timen, og
det er jo da heller ikke givet, at
underviseren formår at gøre hele
timen kedelig. På et tidspunkt i
hver time er der mulighed for,
at den ideelle situation opstår, og
så er det da ærgerligt ikke krops-
ligt at være til stede.
Elevernes forudsætninger har
ændret sig væsentligt i det årti,
ligesom hele det grønlandske sam-
fund har ændret sig, og det er
vel nærmest sket i samme takt.
Forudsætningernes foranderlighed
falder både på det skolemæssige
og sociale område. Den grønland-
ske skoles udbygning med 8. klas-
se selv i mindre bygder giver et
tilbud til de unge, hvor det for
få år siden var et privilegium.
Vi har på alle kurser haft en
flok glade elever, som har været
rare at have med at gøre. Det er
i sig selv en god forudsætning
for at få noget positivt ud af kur-
sus. Der er ingen grund til ikke
at forvente, at grønlænderne om
en årrække kan forvalte deres
eget land. Der vil nok være en
række specialposter, som skal be-
sættes af andre, men i det store
og hele vil Grønland i det kom-
mende tiår politisk og administra-
tivt blive selvbestemmende.
Ti ars erfaringer
med grønlandske
unge i Danmark
— Ingen grund til at tvivle på, at grønlænderne om
en årrække kan forvalte
1 ti år har „Brøruphus Ung-
domsskole" haft grønland-
ske elevhold hvert år. I år
kommer sidste hold. For-
stander Holger Johns skri-
ver i ungdomsskolens års-
skrift om erfaringerne gen-
nem ti år med grønlandsk
ungdom:
I 1965 modtog Brøruphus Ung-
domsskole sit første elevhold med
ene grønlandske elever, og nu i
1975 tager vi afsked med det sid-
ste hold ene grønlandske elever.
På kommende kurser optager vi
også danske elever. På de 10 kur-
ser har vi lært 500 grønlandske
unge at kende gennem deres op-
hold her, hvor undervisning, fri-
tid og hverdag går op i en højere
enhed.
Annoncér
i
GRØN LAN DSPOSTEN
deres eget land ...
Arrangementet med skolegang
i Danmark bliver planlagt år for
år, og der har således aldrig væ-
ret tale om en fast etablering.
Den grønlandske skolelov af 1968
tilbyder undervisning i 9 år, hvor-
af de 7 første er pligtige. Det
blev så stor en succes, at den
grønlandske skole ikke lokale-
mæssigt kunne klare behovet,
hvorfor et stigende antal elever
på 8. og 9. klassetrin fik tilbud
om skolegang i Danmark. De bli-
ver optaget i større eller mindre
grupper på danske efterskoler
samt de efterhånden etablerede
4 grønlandske kostskoler i Dan-
mark.
Det var nok mere af tvang end
af lyst, de grønlandske skolepoli-
tikere og myndigheder i nogle til-
fælde sendte helt op imod 1.000
unge på skole i Danmark. Antal-
let er nu stærkt dalende, idet den
grønlandske skole er blevet stærkt
udbygget i de seneste år samtidig
med, at antallet af personer i de
22