Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Síða 22

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Síða 22
sanåriniagkat kisimmerme tåkussortarput „kalålexativut malingniartigut Kålå saperase Kålå uningnase". — pingasungcrnerme septemberip 17-iåne Nup TV-atigut nipiler- sscrdlutigdlo erinarssortut ukuni- nga inugtaxartut: Per Berthelsen, Erik Hammeken, Peter Hamme- ken, Karl Johan Lyberth, Rasmus Lyberth åma Maria Simonsen, nunarKatimingnik malerxiårxu- ssivdlutik suaoriput. autdlakåti- tardlume Peter Hammekenip eri- niugånik xatångunilo, Erik Ham- meken, åiparalugo taigdliugånik atserneitarsimavoK „Malerxiarna- K30K“. autdlakåtitaK issigingnåjutiga- lugo tusarnårdlugo ximåtdlangna- Kalunilo malerKiaruminaKaoK — kulturikut nukigtuatdlagtitsigame tikuaivdlune oKautsivta taigdlati- gut Kangarssuarmit atornexarne- risa Kanon umåssusexartigisinau- nerinik — nauk uvdlune måku- nane OKautsivut agdlåt ilåtigut atorfigssaKångitsutut oxautigine- Kartaraluartut. ximåtdlangnarpox nukigtuatdlangnardlunilo — inui- åussutsikutdlo sapernane isuma- Kalersitsivdlune takuvdlugo tu- sardlugulo inusugtortavta ximav- dlutik — åmale ilumorsårnartor- taKarneranik puiuinatik — nang- mingneK ilumingnit erxarsauti- mingnitdlo inerititatik issiging- nårtut tusarnårtutdlo avxutigalu- git umatikut kissåuminartumik KaKugumut erdlingnartutigssatut inuiaKatimingnut tuniungmatigik. taigdlat eriniatdlo atornexartut låssåuput uvdlumikut taigdliori- autsip erinioriautsivdlo xingarxu- nångitdluinartumik sivnissue. i- nuitdlo suliaringnigtuisa nang- mingnérdlutik atormatigik xula- rissariaxångilax atornexarnigssa- vissut issigingnårtunut tusarnår- tunutdlo ångutinexartut. taigdlat erinatdlo ingmingnut tugdluarsårnere nalexångiussar- tumik iluagtineKarsimåput. patsi- sigalugutaoK taigdlat aitsåt eri- niorérnikut sananexartarsimang- mata. tåssuna inusugtut taigdlior- tartut eriniortartutdlo taigdlior- tausitorKamit avigsårput — nu- tåmigdlo erxarsardlutik. taima- tutdlo nutångortitsinex kingune- xarpoK taigdlat erinatdlo kussa- nardluinartumik ingmingnut ata- Katigingnerånik. AG-p inusugtut pexataussut i- lait mardluk, Peter Hammeken Rasmus I.yberthilo oxaloxatigai. — uvanga eriniorniarångama taigdliorniarångamalo misigissut- sit eriniamut taigdliamutdlo tu- ngassut sapingisavnik erssersini- artarpåka. tåssame inuiait kalåt- dlit misigigtajassuput — tauvalo sanåvka inungnut ångutisagpata inungnit påsinexarsinaussunik sa- nassariaxarpunga, Rasmus Ly- berth AG-mut oxalugtuarpoK. taigdliarissarpåka nangminex nåpitåka — aperxuterujugssiissar- pordle xanoK misigissusexarner- sunga. ilane angut aulakordlune angerdlartox takuvara. aussaung- matdlo sexinex sarxarugtortox ti- kuariardlugo ingminut akerxor- patdlagpå kinåussutsiminik sumi- ssutsiminigdlo oxalugtuarfiger- xuvdlune. inuk tåuna kisimltu- vox ilaxutaxarnanilo. imalo er- xarsautigilerdlugo taigdliaråra : kisimérussårtitdlunga tusålerpara tugsiarussårpalåK, Kanigdlin rtorneranilo takusinångorpara angut-una aggersoK. Peter Hammeken Rasmus Lyberthilo oxaloxatigititdlugit anérsuartarfingmut periardlutik sexinerssGp atåne nuånexissumik erinarssorfigåtigut. sanimukåtardlunime ingcrdlavoK sordlulusoK nåpitane sordlulusoK nåpitane tamaisa valuvdlugit, kisimiporme iliarssugpalåvigdlune. tikitdluinardlungalo tavva unigpoK, avdmutdlo — sexineK tikuardlugo, OKarpatdlnngmatdlo tusåvara: — kinauvit? kiavdlo pi gåtit? alardlugulo oKarpatdlagpox: — Kiviarnangn ajåkupunga, iliarssuinaugamame kiserdliortoic erKigsivitdlinikoK. Peter Hammeken ima oxalugtu- arpox: — uvanga kisimitunut a- tugagssanik sananex ajorpunga. erinax uvavne pingortox pilersar- pox inungnik avdlanik ilaxarniv- ne pingårtumik oxalugtuatorxa- nut tungassunik erinaliorniarniv- ne. tamåkua amei'dlanertigut pit- sångorsagagssaugajugtarmata. ki- siånile ilåne tåssångåinax erina- mik taigdliagssamigdlo tåkutoxar- tarpox — agdlåt uivssuminartu- mik sukasumik inernexartartu- nik. eriniortardlutigdlo taigdliortar- tut tåuko, Rasmus Lyberth Peter Hammekenilo, isumaxatigigput kisimivfingme imalunit sumik av- dlamik erxarsautexångivfingme — eriniagssax taigdliagssardlo ki- sisa erxarsautigisitdlugit — eri- nat taigdlatdlo ilumit pingorar- dluarnerussartut. sordlume Igjugarjuk — Hiko- ligjuarmio — ilåne Knud Ras- mussenimut ima oxarsimassox: „ilisimåssusex ilumortox tamar- me inuilårssuarme inoxångitsume kiserdliungårnerme taimågdlåt naninexarsinauvox — aitsåtdlo angunexarsinauvdlune någdliung- nertigut. maxaissinerup någdli- ungneruvdlo kisimik inup Kamane torxortå inungnit avdlanit taku- nexarsinåungitsox angmarsinau- våt“. autdlakåtitax autdlakåterxing- nexarnigssaminut avåmutdlo si- nerissamut siaruartinexarnigssa- minut tugdluartuginarane taimai- liornexaraluarune inigssaminit- dluinåsagaluarpox. „kalåleKativut malingniartigut Kålå saperase Kålå uningnase". Påbe. skolesøgende årgange er stærkt faldende. Dette medfører, at det grønlandske skolevæsen kan give undervisningstilbud på Grønland til alle på i hvert fald 8. klasse- trin, hvorefter der kommer et mindre antal på skoler i Dan- mark. Dette sidste har sammenhæng med forholdene for Brøruphus, som i de nærmeste år må trappe antallet af grønlandske elever ned. Det har været en spænden- de periode i Brøruphus’ historie. Det har navnlig i de første år af denne periode givet elevhold, hvor den enkelte var stærkt mo- tiveret for undervisning. Elever- ne var gået ud af den grønland- ske børneskole, havde haft et ar- bejde i nogle år og ønskede så yderligere undervisning for at komme i gang med en ønsket er- hvervsuddannelse. De oplevede et Grønland i en foranderlig tid og så, at første betingelse for at være med i denne begyndende ud- vikling var en uddannelse. Sam- tidig havde den ny udvikling ikke gnavet så stærkt i den grønland- ske kultur endnu. På første kur- sus havde en trediedel af elever- ne deres festdragt med og brugte den jævnligt ved kirkegang, fe- ster på skolen m. v. På dette kursus havde en elev (fra Ang- magssalik) festdragt med! Det er et ydre tegn, men nok så meget tæller det indre. Eleverne havde den grønlandske kulturarv med som ballast, som viste sig at være holdbar i det forholdsvis beskyt- tede miljø på skolen. Nu er der gnavet en del i den- ne arv. Mange unge føler nok, at det da vist ikke er noget, der er værd at tage med sig. Resultatet har været, at mange er blæst om- kuld ved det mindste vindpust. I de senere år har de fleste ele- ver haft et ubrudt skoleforløb og kommer direkte fra den grønland- ske skole. Langt fra alle er di- rekte motiverede for undervis- ning. Dette kombineret med usik- kerhed på andre områder gør, at vi i dag står med andre proble- mer. Vi må præstere en større pædagogisk indsats for at nærme os målet. Enkelte elever sætter endog spørgsmålstegn ved det be- timelige i konstant at følge ti- merne. Den pædagogiske ideelle situation opstår, når den enkelte elev er parat til at tage imod, og kun i den situation kommer der resultater. Det er en stor udfor- dring til elev og underviser, der skal forme timen sådan, at den enkelte elev direkte tiltrækkes, som nordpol tiltrækker sydpol. Som i så mange af livets forhold går vi kompromisets vej og si- ger, at der er mødepligt. Der er da den mulighed, at eleven er modtagelig i en del af timen, og det er jo da heller ikke givet, at underviseren formår at gøre hele timen kedelig. På et tidspunkt i hver time er der mulighed for, at den ideelle situation opstår, og så er det da ærgerligt ikke krops- ligt at være til stede. Elevernes forudsætninger har ændret sig væsentligt i det årti, ligesom hele det grønlandske sam- fund har ændret sig, og det er vel nærmest sket i samme takt. Forudsætningernes foranderlighed falder både på det skolemæssige og sociale område. Den grønland- ske skoles udbygning med 8. klas- se selv i mindre bygder giver et tilbud til de unge, hvor det for få år siden var et privilegium. Vi har på alle kurser haft en flok glade elever, som har været rare at have med at gøre. Det er i sig selv en god forudsætning for at få noget positivt ud af kur- sus. Der er ingen grund til ikke at forvente, at grønlænderne om en årrække kan forvalte deres eget land. Der vil nok være en række specialposter, som skal be- sættes af andre, men i det store og hele vil Grønland i det kom- mende tiår politisk og administra- tivt blive selvbestemmende. Ti ars erfaringer med grønlandske unge i Danmark — Ingen grund til at tvivle på, at grønlænderne om en årrække kan forvalte 1 ti år har „Brøruphus Ung- domsskole" haft grønland- ske elevhold hvert år. I år kommer sidste hold. For- stander Holger Johns skri- ver i ungdomsskolens års- skrift om erfaringerne gen- nem ti år med grønlandsk ungdom: I 1965 modtog Brøruphus Ung- domsskole sit første elevhold med ene grønlandske elever, og nu i 1975 tager vi afsked med det sid- ste hold ene grønlandske elever. På kommende kurser optager vi også danske elever. På de 10 kur- ser har vi lært 500 grønlandske unge at kende gennem deres op- hold her, hvor undervisning, fri- tid og hverdag går op i en højere enhed. Annoncér i GRØN LAN DSPOSTEN deres eget land ... Arrangementet med skolegang i Danmark bliver planlagt år for år, og der har således aldrig væ- ret tale om en fast etablering. Den grønlandske skolelov af 1968 tilbyder undervisning i 9 år, hvor- af de 7 første er pligtige. Det blev så stor en succes, at den grønlandske skole ikke lokale- mæssigt kunne klare behovet, hvorfor et stigende antal elever på 8. og 9. klassetrin fik tilbud om skolegang i Danmark. De bli- ver optaget i større eller mindre grupper på danske efterskoler samt de efterhånden etablerede 4 grønlandske kostskoler i Dan- mark. Det var nok mere af tvang end af lyst, de grønlandske skolepoli- tikere og myndigheder i nogle til- fælde sendte helt op imod 1.000 unge på skole i Danmark. Antal- let er nu stærkt dalende, idet den grønlandske skole er blevet stærkt udbygget i de seneste år samtidig med, at antallet af personer i de 22

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.