Atuagagdliutit - 02.10.1975, Side 28

GGU råder i København over laboratorier og meget kostbart apparatur. Her er mag. scient. Ole Larsen ved
at bestemme alderen på meget gamle bjærgarter ved hjælp af et „massespektroskop".
GGU-p atortorai Københavnime laboratoriat åma atortut akisoKissut. auna mag. scient. Ole Larsen KåKat
ilamerne pisoKarujugssuit KanoK pisoKautiginersut påsiniarai atordlugo „massespektroskop11 (Kingornerit
atordlugit).
Civilingeniør Jørgen Kystol forestår en del af det analytiske arbejde i
GGUs laboratorium. Her betjener han et atomabsorptionsudstyr til ud-
førelse af kemiske analyser af vand, bjærgarter og mineraler.
Civilingeniør Jørgen Kystol GGU-p misigssuerKigsårtarfine laboratoriane
sulinerup ilånik akut sunerånut isumagingnigtuvoK. auna atomit mitdluai-
ssarnermut tungassutigut atortuat såkugigå ervngup, KåKamernit augti-
tagssatdlo umåssuseKångitsutigut akuinik påsiniaivdlune.
ne. Almindeligvis kan vi dog fort-
sætte vort kortlægningsarbejde.
INGEN KOMMENTARER
— Er det ikke mildest talt uhel-
digt, at offentligheden mister ind-
sigten med et område, når det er
bortgivet i koncession?
— Det skal jeg ikke kommen-
tere nærmere. Vi har nu engang
den ordning i Danmark, at staten
foretager de grundlæggende geo-
logiske undersøgelser og kortlæg-
ningen, mens efterforskning og
udvinding overlades til private
selskaber. Og private selskaber
har altså den nævnte ret til at
beskytte sig mod f. eks. nysger-
rige konkurrenter. Alt dette be-
rører imidlertid ikke GGUs ret
og pligt til at føre tilsyn med
selskabernes måde at forvalte en
koncession på. Vi må blot ikke
røbe oplysninger, som vi indhen-
ter ved tilsynet. Udover i for-
trolig form til de statslige myn-
digheder.
UNDGÅR POLITISK DEBAT
— For nu at vende tilbage til
GGUs forhold til Grønland. Var
det ikke rimeligt, om institutio-
nen søgte lidt tættere kontakt med
den grønlandske befolkning, som
man jo skal tjene?
— Vi kan næppe gøre et bedre
arbejde for den grønlandske be-
folkning, end vi gør i dag. Med
hensyn til kontakten, så har jeg
helt bevidst undgået at træde ind
i f. eks. den politiske diskussion
i Grønland. Mit ønske er, at GGU
skal være en organisation, som på
befolkningens vegne samler og
sidder inde med en vis mængde
viden, som stilles til rådighed for
samfundet. Det skal være befolk-
ningen — gennem deres politikere
— der træffer bestemmelse om,
hvordan den viden skal bruges.
GGU SKAL STÅ NEUTRALT
Jeg tager klart afstand fra, at
GGU skulle politisere med sin
viden — selvom det var den let-
teste sag. Jeg føler det helt til-
fredsstillende, at mens debatten
er gået hedt om råstofferne i
Grønland, så har ingen i diskus-
sionen inddraget GGU. Jeg øn-
sker netop, at GGU skal stå neu-
tralt i diskussionen.
— Gør politikerne tilstrækkeligt
brug af den viden om Grønlands
undergrund, som GGU sidder
inde med?
— GGU ser naturligvis gerne,
at vore arbejdsresultater kommer
til at præge de politiske beslut-
ninger. Sommetider kunne jeg øn-
ske mig en mere direkte kontakt
med de politiske organer, der
træffer beslutningerne, siger di-
rektør K. Ellitsgaard-Rasmussen.
H.
(Næste uge: Sådan kortlægges
Grønlands geologi).
Direktør Ellitsgaard-Rasmussen om GGUs mange
aktiviteter — og om offentligheden omkring institu-
tionen
— Burde man ikke flytte hele
GGU til Grønland, direktør Ellits-
gaard-Rasmussen?
— Alt vores arbejde i marken,
feltarbejdet, foregår jo i Grøn-
land. Vi har også overvejet at
flytte andre af vore aktiviteter
til Grønland. Men vi er altid
veget tilbage for omkostningerne.
STORT OG KOSTBART
APPARATUR
Det er urealistisk at overflytte
GGU til Grønland som helhed på
grund af det store apparat, som
er opbygget omkring GGU i Dan-
mark. Vi råder her over en mæng-
de laboratorier og et omfattende
udstyr til analyse af bjærgarter
og mineraler. Vi kan med vore
spektografer, røntgenudstyr, la-
ser-instrumenter og andet appa-
ratur bestemme over 50 grund-
stoffer. Meget af udstyret er kost-
bart og bruges af videnskabsfolk
fra andre institutioner, f. eks. Kø-
benhavns Universitet, Mineralo-
gisk Museum. I en vis udstræk-
ning har vi også samarbejdet med
atomstationen i Risø. — Jeg må
også nævne vores samarbejde med
bibliotekerne i København og
med datacentralen, som vi bruger
i stadigt stigende omfang.
Alt dette mangler i Grønland,
og hertil skal så føjes de uover-
skuelige omkostninger til befor-
dring af mennesker og transport
af gods mellem Danmark og
Grønland i tilfælde af, at vi slog
os ned i Grønland, erklærer Ellits-
gaard-Rasmussen.
VIDTSTRAKT ARBEJDSOMRÅDE
Han fortsætter:
— Det at lave geologiske under-
søgelser kræver indsigt i en mas-
se områder. Vi skal ikke blot ar-
bejde med gnejs, granit, sandsten
o. s. v. Vi skal også være fortro-
lige med isdannelserne, indlands-
isen, gletschernes mekanismer,
permafrosten og vandforholdene.
I øjeblikket deltager vi f. eks. i
et internationalt samarbejde med
at registrere jordens vandmæng-
der. Vi er med i en række andre
internationale projekter. Vi udgi-
ber selv et stort antal publikatio-
ner, geologiske kort, blade, o. s. v.
Vi råder over egne tegnestuer og
trykkefaciliteter.
180.000 PRØVER PÅ GRØNLAND
Der foregår et betydeligt regi-
streringsarbejde i GGU. Når en
af vore geologer i Grønland har
udvalgt en prøve fra et fjeld, for-
synes den med registreringsnum-
mer. Til dato har vi registreret
180.000 prøver fra Grønland. En
del af prøverne tyndslibes med
henblik på en nøjere undersøgel-
se af stofsammensætningen og al-
deren. Der kan tyndslibes helt
ned til 1/300 mm til brug i mi-
Redaktør
til Den grønlandske Radioavis
Godthåb
Stillingen som redaktør for Den grønlandske Radioavis ved
Grønlands Radio i Godthåb er ledig for en journalist til be-
sættelse fra den 1. januar 1976.
Redaktøren forestår de daglige nyhedsudsendelser i radioen.
Ansøgeren må have kendskab til almindeligt redaktionelt
arbejde, herunder telegram, og telexbehandling, samt have
gode sprogkundskaber. Ansøgeren må endvidere være vel-
orienteret i såvel indenrigs- som udenrigspolitiske forhold.
Kendskab til grønlandske forhold såvel som almindelig er-
faring med radioarbejde vil være en fordel. Ansøgeren må
være villig til at aflægge mikrofonprøve og om nødvendigt
gennemgå et kursus i mikrofonteknik.
Ansøgere gøres opmærksom på, at stillingen opslås under
forbehold af en eventuel ændring af radioavisens redaktionel-
le struktur, således at der fremover muligvis vil blive to an-
svarshavende redaktører, en for de danske og en for de
grønlandske nyhedsudsendelser. Herom vil der blive truffet
nærmere beslutning bl. a. på grundlag af de til stillingen
indkomne ansøgninger.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem
Ministeriet for Grønland og Dansk Journalistforbund. Kon-
trakten vil få virkning for en periode af 2 år, men vil even-
tuelt kunne forlænges.
Såfremt redaktøren udsendes fra Danmark og efter de
derom gældende regler ansættes på de for ikke-hjemme-
hørende fastsatte vilkår, ydes der den pågældende med evt.
ægtefælle og børn under 18 år fri rejse fra den nuværende
bopæl i Danmark til Godthåb. Efter 2 års kontinuerlig tjene-
ste i Grønland opnås ret til fri rejse til Danmark en gang
hvert kalenderår. Under tjenesten i Grønland vil der i til-
fælde af ansættelse af en ikke-hjemmehørende ansøger i
stillingen blive stillet bolig til rådighed, for hvilken der
svares boligbidrag efter de til enhver tid for statens tjene-
stemænd i Grønland gældende regler.
Skriftlig ansøgning med udførlige oplysninger om uddan-
nelse, hidtidig beskæftigelse m. v. stiles til Ministeriet for
Grønland og sendes til Radiostyrelsen, postbox 600, 3900
Godthåb. Ansøgninger skal være Radiostyrelsen i hænde
senest den 10. oktober 1975.
kroskoberne. Undersøgelsesresul-
taterne nedfældes eet for eet i
geologens rapport og kommer se-
nere til udtryk på det geologiske
kort, som er et af hovedformå-
lene med arbejdet. Af de 180.000
prøver har vi opbevaret ca. 40.000
i GGU.
SVÆRT TILGÆNGELIGT
FOR MENIGMAND
— Der er næppe mange i Grøn-
land, der aner, at GGUs virke
er så omfattende?
— De tror jeg heller ikke. Men
geologiske informationer unddra-
ger sig let offentlighedens inter-
esse alene af den grund, at det
er svært tilgængeligt stof for me-
nigmand. Man må faktisk forlade
sig på, at geologerne varetager
samfundets interesser — f. eks.
de økonomiske interesser, der
knytter sig til undergrunden. Men
er vi ikke særlig godt kendt i
Grønland, så tør jeg påstå, at vi
er godt placeret internationalt i
GGU 2
kraft af de faglige informationer,
vi regelmæssigt udsender til ca,
300 geologiske selskaber, bibliote-
ker, universiteter, m. v. Udlandet
holder et vågent øje med disse
publikationer om Grønland. Ofte
kan vi notere omgående reaktio-
ner.
KONCESSIONERNE UDELUKKER
OFFENTLIGHEDEN
— Der er mange, som føler, at
der er en del hemmeligheds-
kræmmeri omkring geologiske un-
dersøgelser i Grønland, konces-
sionsforholdene og de mineraler,
som måtte findes?
— Det meste af det, GGU ar-
bejder med, er offentligt tilgæn-
geligt. Men når et selskab har
opnået koncession, så indeholder
koncessionsbestemmelserne den
forudsætning, at GGU herefter
ikke må frigive oplysninger, som
kan have betydning for konces-
sionshavernes økonomi og kon-
kurrencemæssige situation. Vi
har heller ikke lov til at fortsætte
vore geologiske undersøgelser i et
koncessionsområde, hvis vi er „til
væsentlig ulempe" for selskaber-
Urealistisk at flytte
hele GGU til Grønland
28