Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Blaðsíða 28

Atuagagdliutit - 02.10.1975, Blaðsíða 28
GGU råder i København over laboratorier og meget kostbart apparatur. Her er mag. scient. Ole Larsen ved at bestemme alderen på meget gamle bjærgarter ved hjælp af et „massespektroskop". GGU-p atortorai Københavnime laboratoriat åma atortut akisoKissut. auna mag. scient. Ole Larsen KåKat ilamerne pisoKarujugssuit KanoK pisoKautiginersut påsiniarai atordlugo „massespektroskop11 (Kingornerit atordlugit). Civilingeniør Jørgen Kystol forestår en del af det analytiske arbejde i GGUs laboratorium. Her betjener han et atomabsorptionsudstyr til ud- førelse af kemiske analyser af vand, bjærgarter og mineraler. Civilingeniør Jørgen Kystol GGU-p misigssuerKigsårtarfine laboratoriane sulinerup ilånik akut sunerånut isumagingnigtuvoK. auna atomit mitdluai- ssarnermut tungassutigut atortuat såkugigå ervngup, KåKamernit augti- tagssatdlo umåssuseKångitsutigut akuinik påsiniaivdlune. ne. Almindeligvis kan vi dog fort- sætte vort kortlægningsarbejde. INGEN KOMMENTARER — Er det ikke mildest talt uhel- digt, at offentligheden mister ind- sigten med et område, når det er bortgivet i koncession? — Det skal jeg ikke kommen- tere nærmere. Vi har nu engang den ordning i Danmark, at staten foretager de grundlæggende geo- logiske undersøgelser og kortlæg- ningen, mens efterforskning og udvinding overlades til private selskaber. Og private selskaber har altså den nævnte ret til at beskytte sig mod f. eks. nysger- rige konkurrenter. Alt dette be- rører imidlertid ikke GGUs ret og pligt til at føre tilsyn med selskabernes måde at forvalte en koncession på. Vi må blot ikke røbe oplysninger, som vi indhen- ter ved tilsynet. Udover i for- trolig form til de statslige myn- digheder. UNDGÅR POLITISK DEBAT — For nu at vende tilbage til GGUs forhold til Grønland. Var det ikke rimeligt, om institutio- nen søgte lidt tættere kontakt med den grønlandske befolkning, som man jo skal tjene? — Vi kan næppe gøre et bedre arbejde for den grønlandske be- folkning, end vi gør i dag. Med hensyn til kontakten, så har jeg helt bevidst undgået at træde ind i f. eks. den politiske diskussion i Grønland. Mit ønske er, at GGU skal være en organisation, som på befolkningens vegne samler og sidder inde med en vis mængde viden, som stilles til rådighed for samfundet. Det skal være befolk- ningen — gennem deres politikere — der træffer bestemmelse om, hvordan den viden skal bruges. GGU SKAL STÅ NEUTRALT Jeg tager klart afstand fra, at GGU skulle politisere med sin viden — selvom det var den let- teste sag. Jeg føler det helt til- fredsstillende, at mens debatten er gået hedt om råstofferne i Grønland, så har ingen i diskus- sionen inddraget GGU. Jeg øn- sker netop, at GGU skal stå neu- tralt i diskussionen. — Gør politikerne tilstrækkeligt brug af den viden om Grønlands undergrund, som GGU sidder inde med? — GGU ser naturligvis gerne, at vore arbejdsresultater kommer til at præge de politiske beslut- ninger. Sommetider kunne jeg øn- ske mig en mere direkte kontakt med de politiske organer, der træffer beslutningerne, siger di- rektør K. Ellitsgaard-Rasmussen. H. (Næste uge: Sådan kortlægges Grønlands geologi). Direktør Ellitsgaard-Rasmussen om GGUs mange aktiviteter — og om offentligheden omkring institu- tionen — Burde man ikke flytte hele GGU til Grønland, direktør Ellits- gaard-Rasmussen? — Alt vores arbejde i marken, feltarbejdet, foregår jo i Grøn- land. Vi har også overvejet at flytte andre af vore aktiviteter til Grønland. Men vi er altid veget tilbage for omkostningerne. STORT OG KOSTBART APPARATUR Det er urealistisk at overflytte GGU til Grønland som helhed på grund af det store apparat, som er opbygget omkring GGU i Dan- mark. Vi råder her over en mæng- de laboratorier og et omfattende udstyr til analyse af bjærgarter og mineraler. Vi kan med vore spektografer, røntgenudstyr, la- ser-instrumenter og andet appa- ratur bestemme over 50 grund- stoffer. Meget af udstyret er kost- bart og bruges af videnskabsfolk fra andre institutioner, f. eks. Kø- benhavns Universitet, Mineralo- gisk Museum. I en vis udstræk- ning har vi også samarbejdet med atomstationen i Risø. — Jeg må også nævne vores samarbejde med bibliotekerne i København og med datacentralen, som vi bruger i stadigt stigende omfang. Alt dette mangler i Grønland, og hertil skal så føjes de uover- skuelige omkostninger til befor- dring af mennesker og transport af gods mellem Danmark og Grønland i tilfælde af, at vi slog os ned i Grønland, erklærer Ellits- gaard-Rasmussen. VIDTSTRAKT ARBEJDSOMRÅDE Han fortsætter: — Det at lave geologiske under- søgelser kræver indsigt i en mas- se områder. Vi skal ikke blot ar- bejde med gnejs, granit, sandsten o. s. v. Vi skal også være fortro- lige med isdannelserne, indlands- isen, gletschernes mekanismer, permafrosten og vandforholdene. I øjeblikket deltager vi f. eks. i et internationalt samarbejde med at registrere jordens vandmæng- der. Vi er med i en række andre internationale projekter. Vi udgi- ber selv et stort antal publikatio- ner, geologiske kort, blade, o. s. v. Vi råder over egne tegnestuer og trykkefaciliteter. 180.000 PRØVER PÅ GRØNLAND Der foregår et betydeligt regi- streringsarbejde i GGU. Når en af vore geologer i Grønland har udvalgt en prøve fra et fjeld, for- synes den med registreringsnum- mer. Til dato har vi registreret 180.000 prøver fra Grønland. En del af prøverne tyndslibes med henblik på en nøjere undersøgel- se af stofsammensætningen og al- deren. Der kan tyndslibes helt ned til 1/300 mm til brug i mi- Redaktør til Den grønlandske Radioavis Godthåb Stillingen som redaktør for Den grønlandske Radioavis ved Grønlands Radio i Godthåb er ledig for en journalist til be- sættelse fra den 1. januar 1976. Redaktøren forestår de daglige nyhedsudsendelser i radioen. Ansøgeren må have kendskab til almindeligt redaktionelt arbejde, herunder telegram, og telexbehandling, samt have gode sprogkundskaber. Ansøgeren må endvidere være vel- orienteret i såvel indenrigs- som udenrigspolitiske forhold. Kendskab til grønlandske forhold såvel som almindelig er- faring med radioarbejde vil være en fordel. Ansøgeren må være villig til at aflægge mikrofonprøve og om nødvendigt gennemgå et kursus i mikrofonteknik. Ansøgere gøres opmærksom på, at stillingen opslås under forbehold af en eventuel ændring af radioavisens redaktionel- le struktur, således at der fremover muligvis vil blive to an- svarshavende redaktører, en for de danske og en for de grønlandske nyhedsudsendelser. Herom vil der blive truffet nærmere beslutning bl. a. på grundlag af de til stillingen indkomne ansøgninger. Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Ministeriet for Grønland og Dansk Journalistforbund. Kon- trakten vil få virkning for en periode af 2 år, men vil even- tuelt kunne forlænges. Såfremt redaktøren udsendes fra Danmark og efter de derom gældende regler ansættes på de for ikke-hjemme- hørende fastsatte vilkår, ydes der den pågældende med evt. ægtefælle og børn under 18 år fri rejse fra den nuværende bopæl i Danmark til Godthåb. Efter 2 års kontinuerlig tjene- ste i Grønland opnås ret til fri rejse til Danmark en gang hvert kalenderår. Under tjenesten i Grønland vil der i til- fælde af ansættelse af en ikke-hjemmehørende ansøger i stillingen blive stillet bolig til rådighed, for hvilken der svares boligbidrag efter de til enhver tid for statens tjene- stemænd i Grønland gældende regler. Skriftlig ansøgning med udførlige oplysninger om uddan- nelse, hidtidig beskæftigelse m. v. stiles til Ministeriet for Grønland og sendes til Radiostyrelsen, postbox 600, 3900 Godthåb. Ansøgninger skal være Radiostyrelsen i hænde senest den 10. oktober 1975. kroskoberne. Undersøgelsesresul- taterne nedfældes eet for eet i geologens rapport og kommer se- nere til udtryk på det geologiske kort, som er et af hovedformå- lene med arbejdet. Af de 180.000 prøver har vi opbevaret ca. 40.000 i GGU. SVÆRT TILGÆNGELIGT FOR MENIGMAND — Der er næppe mange i Grøn- land, der aner, at GGUs virke er så omfattende? — De tror jeg heller ikke. Men geologiske informationer unddra- ger sig let offentlighedens inter- esse alene af den grund, at det er svært tilgængeligt stof for me- nigmand. Man må faktisk forlade sig på, at geologerne varetager samfundets interesser — f. eks. de økonomiske interesser, der knytter sig til undergrunden. Men er vi ikke særlig godt kendt i Grønland, så tør jeg påstå, at vi er godt placeret internationalt i GGU 2 kraft af de faglige informationer, vi regelmæssigt udsender til ca, 300 geologiske selskaber, bibliote- ker, universiteter, m. v. Udlandet holder et vågent øje med disse publikationer om Grønland. Ofte kan vi notere omgående reaktio- ner. KONCESSIONERNE UDELUKKER OFFENTLIGHEDEN — Der er mange, som føler, at der er en del hemmeligheds- kræmmeri omkring geologiske un- dersøgelser i Grønland, konces- sionsforholdene og de mineraler, som måtte findes? — Det meste af det, GGU ar- bejder med, er offentligt tilgæn- geligt. Men når et selskab har opnået koncession, så indeholder koncessionsbestemmelserne den forudsætning, at GGU herefter ikke må frigive oplysninger, som kan have betydning for konces- sionshavernes økonomi og kon- kurrencemæssige situation. Vi har heller ikke lov til at fortsætte vore geologiske undersøgelser i et koncessionsområde, hvis vi er „til væsentlig ulempe" for selskaber- Urealistisk at flytte hele GGU til Grønland 28

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.