Atuagagdliutit - 06.11.1975, Blaðsíða 3

rådip perxusså inatsisinut
tungångila« politikimutdle
sapåtip akunerane kingugdlerme landsrådip aulaja-
n9>gå nunap atå Kalåtdlit-nunåne najugagdlit pigi-
9åt pivdlugo oKauseKaut. — agdl. professor, dr. jur.
Ole Espersen.
Danmarkip 1953-ime inatsisit tu-
figaviussut avdlångortingmagit,
^alåtdlit-nunåt nålagauvfingmut
‘'agititaulerpoK. tåssa nunap ilå
Wuna inatsisivut tungaviussut na-
JorKutaralugit Danmarkip ilaisut
avdlatut naligititaulerpoK, sordlo
assersutigalugo Bornholmitut. tå-
Ssa imåipoK „nålagauvfiup" ilagå.
danskit inatsisiliortausiat najor-
Kutaralugo, amåtaoK Kalåtdlit-
nunånut atortoK, nålagauvfiup
nunatåta atåne pisussutit pigine-
Karput „nålagauvfingmit“, tåssa
ltr>aipoK nålagauvfingme OKartug-
^saussunut, folketingimut nålag-
^arsuissunutdlo aulajangigagssau-
dåuput KanoK atorneKartugssau-
ssut.
[fndsrådip „nunap atå“
''Susinåungilå.
soruname isumaicartoKarsmau-
galuarpoK, erKartorneKarångata
ingmikut inigssisimassut sava-
lingmiormiutut Kalåtdlit-nunå-
tutdlo, ingmikut itunik maligta-
rissagssaKartariaKartOK, sordlo
nunap atåta tamåne najuganartu-
nit pigineKarnigsså. kisiånile tai-
måingilaK. nunap ilai taimatut
ingmikut inigssisimassut ingmikut
pisinautitåusagpata inatsisitigut
tamåna aulajangersarsimassaria-
KarpoK. savalingmiormiut tu-
ngaisigut angnertumik selvstyre-
KarpoK (nangmingneK aulajangi-
sinautitåuput), tåssa inatsisiliu-
gagssat aulajangersimassut tu-
ngaisigut savalingmiormiut pi-
ssortaisa aulajangertartugssauv-
dlugit. kisiåne Kalåtdlit-nunåne
taimåitut atungitdlat.
tåssa politikikut nalunaerneK.
taimåitumik inatsisit atortut na-
jorKutaralugit, inatsisit tungaviu-
ssut inatsisiliornerdlo avdla er-
Karsautigalugo, ersserKivigpoK
landsråde, tåssarpiaungmat suju-
nersuissuginartoK tamåkunatigut-
dlo aulajangissugssaunane, nang-
miniginardlune tamåko tungaisi-
gut nålagauvfingme pissutsinut
tigusisinåungingmat nålagauvfiup
ilåne, sordlo nunap atånik.
aulajangerneK ilungersortumik
issigissariaKarpoK.
ilumutdle Kalåtdlit-nunåt nu-
nasiåinausimagaluarpat, tauva
FN-ime maligtarissagssat åssigl-
ngitsut atorneKarsinaugaluarput
kalåtdlit kigsautigissait taperser-
sorniardlugit. kisiåne 1953-ime
inatsisit tungaviussut avdlångor-
titausimanerat pissutigerpiardlugo
nunasiatut nautsorssunei<arsinåu-
ngilaK.
inatsisilerituniaråine oKartOKar-
sinaugaluarpoK, Kalåtdlit-nunånit
nalunaerut tåuna sordlo ima ator-
figssaKångitsigissoK, sordlo born-
holmimiut oKaraluarpata nunap
atå bornholmimiut kisimik pigi-
gåt.
kisiåne taimatut encarsarneic
pissutsit pivdlugit mérarpalung-
neruvatdlårpoK. Kalåtdlit-nunåta
inigssisimanera, oicalugtuarissau-
nera, kalåtdlit danskinit avdlanit
avdlåussutait il. il., avdlatut ajor-
nartumik nagsa tarissariaKarpå,
kalåtdlit kigsautigissåt ernartor-
r.eKartutut ItoK agsut ilungersu-
nartumik issigissarianartOK.
ataKatigingnigssaK pissariaKarpoK
— amåtaoK aningaussarsiornikut.
taimåitumik iluagtitsimaKaugut
Kalåtdlit-nunånut ministerip pi-
lersisimangmago hjemmestyre-
kommissione, ilåtigut sulissugssa«
nunap atåta iluaKutiginiarnigsså-
nut ajornartorsiutinik. Kalåtdlit-
nunånut ministerip måna tikitdlu-
go ajungisårnera kalåtdlit kigsau-
tigissaisa tungaisigut, neriunaute-
Kartitsigunarput ajornåsångitsut
åma uvagut nalivtine uvdlume
taima ajornartorsiut angitigissoK
pivdlugo nåmaginartumik isuma-
Katigingniarsinaunigssarput.
Kalåtdlit-nunåta Landsrådia
OKatdlisigssamik tunissisimavoK
nunap atåta Kanon pineKarnigsså-
nik. tåssa hjemmestyrekommissio-
ne kingornagutdlo ministerip tai-
ma isumaKatiglssuteKarnigssaK
naniniartariaKåsavåt. uvanga isu-
maKarpunga nunat tåuko ilait
mardluk ima ingmingnut atorfig-
ssaKartitsigissut, sorpagssuartigut
ingmingnut igdlersoKatigigfigssa-
KartariaKardlutik, åma pineKartit-
dlugo aningaussarsiornikut pingå-
rutilerujugssuit tungaisigut.
GRoninnns
GREENLAND METAL SCRAP
Vi opkøber metalaffald fra hele Grønland. — Højeste priser
på aluminium, bly, kobber, messing, rutfrit stål, rødgods,
yellow og zink.
Afregning straks ved modtagelsen.
Send metallet til Grønlands Metalkøb, postbox 266, 3900
Godthåb, telf. 2 18 33.
Landsrådets beslutning
uden juridisk gyldighed
men politisk væsentlig
Kommentar til begivenheden i sidste uge, da lands-
j'adet vedtog, at undergrunden tilhører befolkningen
1 Grønland. Af professor, dr. jur. Ole Espersen.
. a Danmark ændrede grundloven
* 1953> blev Grønland gjort til en
af riget. Denne del har altså
j er vores grundlov samme sta-
fUs som andre dele af Danmark,
■ eks. Bornholm. Det er, kan man
a tså sige, en del af „staten".
Dfter den danske lovgivning,
f0rn også gælder for Grønland, til—
ører rigdommene i rigets under-
85Ur,d „staten". D.v.s. at det er de
^kaldte rigsmyndigheder, folke-
‘hg 0g regering, som råder over
nvendelsen af disse ressourcer.
Undsradet kan ikke
uvERTAGE „UNDERGRUNDEN"
^ar> kunne naturligvis tro, at når
j.et drejer sig om så specielt be-
Sgende områder som Færøerne
s8 Grønland, måtte der gælde
*rlige regler, i retning af at un-
der
boi
Srunden skulle tilhøre de fast-
lmende på disse områder. Det er
‘dlertid ikke tilfældet. Betin-
serne for, at bestemte områder
aar> have særlige rettigheder er,
, der i lovgivningen er hjemmel
Hor. For Færøernes vedkom-
«*e gælder der et udstrakt
Oj Vstyre, idet bestemte lovgiv-
0,^sorr>råder er henlagt til fær-
ho ° rnyru^‘Sheders afgørelse, men
p get sådant gælder ikke for
inland.
r Per£or er det efter gældende
’ både grundlov og anden lov-
def0'118’ ganske klart, at landsrå-
ikw S°m net°P er rådgivende og
e e besluttende i denne hense-
jde, ikke kan overtage på egen
dforvaltningen af bestemte
,. ® af rigets anliggender, f. eks.
uridergrUnden.
DET ER EN POLITISK
MANIFESTATION
Derfor kan en sådan udtalelse fra
landsrådet, som vi så forleden, ik-
ke have juridisk gyldighed. I ud-
talelsen gav landsrådet udtryk for
at den grønlandske undergrund
skulle tilhøre den fastboende be-
folkning.
Herom kan der altså ikke være
tvivl: Det er ikke en juridisk ud-
talelse, det er en politisk manife-
station, det kan heller ikke, og
dette fremgår klart af rådets for-
handlinger om problemet, betrag-
tes som en form for løsrivelseser-
klæring. Der er med andre ord
tale om, at det grønlandske lands-
råd med enstemmighed har givet
udtryk for dets ønsker for frem-
tiden m.h.t. den grønlandske un-
dergrund.
BESLUTNINGEN SKAL BETRAG-
TES MED BETYDELIG ALVOR
Hvis Grønland havde været en
koloni, kunne forskellige regler
indenfor FN komme på tale til
støtte for den grønlandske befolk-
nings ønske. Men Grønland kan
netop ikke efter grundlovsændrin-
gen 1953 betragtes som en koloni.
Skulle man være formel juri-
disk, kunne man sige, at den er-
klæring vi har set fra Grønland
i virkeligheden ikke har større
betydning end hvis den bornholm-
ske befolkning gav udtryk for, at
Bornholms undergrund skulle væ-
re bornholmernes egen.
Men dette er en alt for forenk-
let måde at se tingene på. Grøn-
lands placering, historie, den
grønlandske befolknings forskel-
lighed i forhold til den øvrige
danske befolkning o.s.v. må nød-
vendigvis medføre, at et grøn-
landsk ønske af den skitserede
karakter, betragtes med betydelig
alvor.
BRUG FOR SOLIDARITET —
OGSÅ I ØKONOMISKE SAGER
Det er derfor heldigt, at der netop
af grønlandsministeren er nedsat
en hjemmestyrekommission, som
bl. a. skal behandle problemerne
omkring den grønlandske under-
grund. Med den velvilje som
grønlandsministeren hidtil har gi-
vet udtryk for overfor grønland-
ske ønsker, er der formentlig go-
de udsigter til, at også dette i vor
tid overordentlig vigtige problem
vil kunne løses.
Det grønlandske landsråd har
givet oplæg til en diskussion om
undergrundens forhold. Det er nu
op til hjemmestyrekommissionen
og senere ministeren at finde løs-
ningen. Det er min opfattelse, at
de to landsdele fortsat har så me-
gen brug for hinanden, at der er
behov for solidaritet i adskillige
henseender, også når det drejer
sig om vitale økonomiske anlig-
gender.
FORHANDLER
SØGES
Til forhandling på Grønland
søges forhandler til Danmarks
mindste, bedste, billigste ultra-
soniske tyverialarm.
Cumor Trading Salgsafdeling
Vollsmose Alle 130
5240 Vollsmose
Telefon (09) 10 36 10
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er
Toms Guld Karameller
kukarnårKit tåssåuputToms Guld Karameller

HELVETIA
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
%. f
" . nemme
poser
- 12
forskellige
slags
- pugssiarigsut
- åssigingitsut 12
3