Atuagagdliutit - 06.11.1975, Blaðsíða 20

Hvordan
styres
Grønland?
Af kontorchef Børge Rasmussen, Godthåb
Overskriften kunne lede tanken
hen på forholdet mellem Falke-
tinget, Ministeriet for Grønland,
landsrådet o.s.v., men sigtet med
denne artikel er mere begrænset.
Med undtagelse af arbejdsmar-
kedsforhold, sociale forhold og
skattevæsen, der hører under
landsrådet, varetages alle de øv-
rige dagligdags områder i Grøn-
land af statsinstitutioner. Det gæl-
Grønlands- _
administrationen O
der skole- og andet uddannelses-
væsen, bolig- og erhvervsstøtte,
sundhedsvæsen m.v. og langt de
fleste områder hører fortsat under
Ministeriet for Grønland.
Spørgsmålet bliver derfor på
hvilken måder disse områder sty-
res og altså hvorledes Ministeriet
for Grønland får sine ønsker gen-
nemført i Grønland. Ministeren
for Grønland har det parlamenta-
riske ansvar for områderne og
skal stå til ansvar for disse over
for Folketinget.
Betyder denne ministeransvar-
lighed, at ministeriet direkte
blander sig i alt, hvad der sker
i Grønland, eller udstikker mini-
steriet retningslinjer, som insti-
tutionerne i Grønland kan arbejde
efter, eventuelt således at mini-
steriet nøjes med at give de store
retningslinjer og lader institutio-
nerne i Grønland have en vis dis-
positionsfrihed inden for disse
retningslinjer, eller nøjes mini-
steriet måske med at fastsætte de
mål, der skal nås og overlader
gennemførelsen af disse til folk
i Grønland?
FASTLÆGGER MINISTERIET
MALENE OG OVERLADER
GENNEMFØRELSEN
TIL FOLK I GRØNLAND?
Målstyring burde være en egnet
styreform i grønlandsadministra-
tionen, således at ministeriet
(Grønlandsrådet) kunne nøjes med
at afstikke de mål, der skal nås,
medens det overlades til admini-
strationen i Grønland at nå til
målene.
Men noget sådan støder først
og fremmest på manglende klar-
hed i målene.
I 1950, da grønlandskommissio-
nen afgav sin betænkning, var
det stadig let at skitsere målene.
Skolevæsenet skulle opbygges,
boliger bygges 'og alvorlige syg-
domme som tuberkulose bekæm-
pes.
Endnu i 1959 kunne Grønlands
Landsråd fremkomme med en
bredt dækkende udtalelse inde-
holdende særlige mål, der skulle
nås.
I dag holder man fortsat ved
udtalelsen fra 1959 og den yder-
ligere uddybning, som den fik
under bearbejdningen i G 60-ud-
valget, som den officielle over-
ordnede målsætning.
Men ved siden heraf er der
opstået meget stærke krav om
en øget „grønlandisering", even-
tuelt på bekostning af den lige-
stilling med det øvrige Danmark,
som landsrådsudtalelsen af 1959
gav udtryk for.
Landsrådets udtalelse fra 1959
slutter:
„Med forbehold heraf (nemlig
at grønlandske spørgsmål fortsat
behandles „stort set uden parti-
politiske hensyn") finder lands-
rådet, at kompetencefordelingen
mellem myndighederne, specielt
Grønlandsministeriet, landsrådet
og Folketinget, bør trækkes klart
op — alt sigtende imod admini-
strativt og politisk at normalisere
forholdene i Grønland og mellem
Grønland og Danmark, således at
Grønlands placering som en lige-
berettiget dansk landsdel — hver-
ken mere eller mindre — fastslås
og efterleves med den tilpasning,
som landets natur og fjerne be-
liggenhed må nødvendiggøre".
Nu er det i Aalborg...
I De ender, når De kommer hjem fra Grønland!
Vi kan tilbyde Dem en fabriksny BMW eller
HONDA leveret på grænseplader til særdeles
fordelagtig pris. Nøgleklar i Grønlandshavnen
eller i lufthavnen, når De kommer.
Skriv efter detaljerede oplysninger.
I
DERES NAVN:
DERES ADR:
BAK RASMUSSEN
SVENSTRUP AUTOHANDEL
9230 Svenstrup J Danmark ’
Telefon 08-381333
Kalåtdlit-nunåta landsrådia - Grønlands Landsråd.
Hvor man hidtil har lagt mest
vægt på ønsket om Grønland „som
en ligeberettiget dansk landsdel",
er der meget, der i dag tyder på,
at den sidste del af det citerede:
„med den tilpasning, som landets
natur og fjerne beliggenhed må
nødvendiggøre" er mest afgøren-
de — og det kunne tilføjes, at der
også skal tages hensyn til etniske,
sproglige og kulturelle forhold.
Med denne kløft mellem en of-
ficiel målsætning, der stadig be-
toner ligheden, og en anden mål-
sætning, der snarere betoner for-
skellene fra Danmark, er det ikke
muligt at styre ved hjælp af mål-
styring.
Ministerium (og Folketing) kan
altså ikke i dag nøjes med at af-
stikke de helt brede retnings-
linjer og så overlade resten til
administrationen i Grønland —
dertil er de mål, der skal sigtes
imod for uklare og omdiskuterede.
STYRING VED REGELSÆT
(PROGRAMSTYRING)?
Denne styringsform betyder, at
den overordnede (styrende) fast-
sætter færdige handlingspro-
grammer, der udløses på en given
impuls, eller — sagt mere almin-
deligt — at den overordnede fast-
sætter regler, der siger, at når
de og de betingelser er opfyldt,
så skal der ske det og det.
Det er allerede nævnt i en tid-
ligere artikel, at der f.eks. mang-
ler en byggelovgivning i Grøn-
land, og at lovgivning også mang-
ler på mange andre områder. An-
svaret herfor påhviler naturlig-
vis lovgivningsmagten — først og
fremmest Folketinget — men og-
så Ministeriet for Grønland, idet
initiativet til lovgivningen nor-
malt kommer fra ministerierne.
Men det er ikke kun love, der
mangler i Grønland, der mangler
også alle de andre regelsæt som
Ministeriet for Grønland selv kan
fastsætte inden for de rammer,
som lovgivningen tillader.
Manglen på regler gør det me-
get vanskeligt at administrere for
myndighederne i Grønland. Det
er ikke nok, at der findes over-
enskomster på arbejdsmarkedet.
Overenskomsterne må også ud-
dybes, således at alle der skal
administrere efter dem kan gøre
det på samme måde. Ellers risi-
kerer man helt forskellige retstil-
stande i forskellige dele af Grøn-
land. Sådanne uddybende regler
mangler næsten helt for Grøn-
lands vedkommende.
Mange sager bliver derfor fore-
lagt for de centrale myndigheder
i Godthåb, der så enten uden vej-
ledning fra ministeriet træffer af-
gørelse på området eller forelæg-
ger sagerne videre for ministeriet.
Det kunne så tænkes, at ministe-
riet på det grundlag udstak ge-
nerelle retningslinjer, men det
sker kun sjældent. Normalt træf-
fes der en helt konkret afgørelse,
der kun gælder for den pågæl-
dende sag, f.eks. ved at anvende
udtrykket, at ministeriet,, efter
omstændighederne" kan godkende
sådan og sådan. Udtrykket „efter
omstændighederne" betyder, at
afgørelsen kun gælder i den af-
gjorte sag, således at det ej hel-
ler er muligt for administrationen
i Grønland at udsende alminde-
lige regler om spørgsmålet. Der
er specielt nævnt problemet inden
for personaleadministrationen
(løn- og andre ansættelsesforhold),
men samme problem eksisterer
inden for de fleste områder. Det
er meget vanskeligt at få mini-
steriet til at fastsætte retnings-
linjer om hvordan der i alminde-
lighed skal administreres inden
for et område.
Manglen på retningslinjer og
ofte en tilsyneladende vilkårlig-
hed i afgørelserne giver som
nævnt mange problemer. De af-
gørelser, der træffes „efter om-
stændighederne" bliver hurtigt
kendt i hele Grønland via den
officielle kommunikation og „ka-
mik“-posten, og alle går derfor
ud fra, at en afgørelse på det ene
område også gælder det andet.
En overenskomstansat kan ikke
forstå, at der gælder andre regler
for ham end f.eks. for en tjene-
stemand, og helt galt bliver det,
når han ikke nogen steder kan
gå hen og se, hvad der gælder
for ham.
HVORDAN STYRES DER SÅ?
Ofte kan man fastslå, at der ikke
styres. Der træffes helt givet me-
get forskellige afgørelser i helt
ens sager rundt omkring i Grøn-
land, simpelt hen fordi der ikke
findes regler og forelæggelse for
f. eks. landshøvdingen ej heller
altid nytter noget, idet der heller
ikke der kendes regler for de på'
gældende tilfælde.
Hvis der styres, sker det ofte
ved direkte trufne afgørelser i de
enkelte sager, hvad enten det sker
i Godthåb eller i Ministeriet for
Grønland. Særlig ministeriet
træffer som nævnt afgørelser „ef"
ter omstændighederne" og kun
den direkte forelagte sag bliver
afgjort.
HVORFOR ER GRØNLAND
DET „REGELLØSE" SAMFUND?
Det kunne naturligvis skyldes, 9^
forholdene heroppe er så kompk'
cerede, at hver sag må behandles
helt for sig — og på højt plan.
Forklaringen ligger nok lidt 1
den retning, men skal også k®'
des sammen med den i sidste ar'
tikel nævnte manglende oplevede
grønlandserfaring i ministeriet.
Den sagsbehandler i ministe'
riet, der aldrig har været i Grøn'
land, og som i ministeriet måske
kun sidder med — populært sag1
— en fyrretyvendedel af „Grøn'
land" vil helt givet foretrække
at træffe konkrete afgørelser P9
grundlag af indstillinger
Grønland i stedet for at skulle ud
på glatis ved at skulle afstikke
generelle retningslinjer i form 91
bekendtgørelse eller cirkulær®’
Hvis han yderligere siger, at af'
gøreisen er truffet „efter omstæn-
dighederne" vil han også sener®
kunne redde sig i land, selv otfi
han er kommet for langt ud.
Men denne mangel på lyst t1
at udstikke generelle retningslin-
jer til administrationen i Grøn-
land gør det meget vanskeligt a
disponere heroppe — og får i Øv'
rigt den virkning, at der dispone-
res helt forskelligt rundt i Grøn-
land i ens sager.
Løsningen på dette dilemm9
ligger snublende nær, nemlig 9
lave de generelle regler i saO1
arbejde mellem folk i ministeri®
og folk i Grønland, eller lade fol,j
i Grønland komme med udspii ti
sådanne regler. Ingen af delen
bruges ret meget, og mange 9
ministeriets embedsmænd er 9
den opfattelse at embedsmænden^
i Grønland ikke skal „tænke gen®'
relt", d.v.s. komme med gode rå j
Noget sådan er ministeriets op
gave. f
Dette fører lige over i emnet i
NÆSTE UGES ARTIKEL: ^
Kommunikationsproblemerne P
tværs af Atlanterhavet og de f0
ger som disse og de tidlig®,^
nævnte problemer har for adm1
nistrationen af Grønland.
20