Atuagagdliutit - 06.11.1975, Blaðsíða 8

En nødvendig
konfrontation
nærmer sig
Grønlands jord og undergrund tilhører grønlænder-
ne. Det er kolonialisme, når danskerne siger, at det
tilhører staten
— Jorden i Grønland tilhører den
indfødte befolkning som fælles
ejendom. Den tilhørte det grøn-
landske folk før nogen anden, og
ingen andre — ikke engang den
danske stat — kan betragte den
som sin ejendom uden at over-
træde de almindelige regler for
ejendomsret.
Sådan skriver lederen af eski-
mologisk institut i København,
professor Robert Petersen, i en
rapport om Grønlands situation
til den netop afsluttede verdens-
konference for indfødte mindretal
i Port Alberni i Canada.
OVERLEVELSESMULIGHEDERNE
— Vi har set en masse eksempler
på den europæiske udnyttelse af
naturrigdommene. I den vestlige
vækst-ideologi, hvor konkurrence
er hovedmotivet, opfattes det som
mere vigtigt at få udnytte af in-
vesteringerne end at genskabe
naturrigdommene. Hvis hensynet
til overlevelsesmulighederne skal
få den vigtigste rolle, tror jeg kun
det kan komme fra den fjerde
verden, altså de indfødte mindre-
tal, hedder det i rapporten.
— Så vil det være en interes-
sant teoretisk mulighed, hvis man
gftaler, at Grønland skal betale
en del af Danmarks udgifter i
Danmark med en del af oliepen-
gene. Vil man så også sige, at den
der betaler, også bestemmer, altså
om grønlandske politikere i højere
grad skal blande sig i danske for-
hold?
Robert Petersen mener iøvrigt,
at Grønland vil være villig til at
afgive en del af oliepengene til
Danmark. Men det sidste ord om
forholdet mellem Grønland og
Danmark er ikke sagt endnu. Der
vil komme større konfrontation i
fremtiden, og det er nødvendigt.
KN.
Fjorten lovforslag
om Grønland skal
behandles i tinget
— Bl. a. skal behandles lovforslag om at arbejds-
givere skal anmelde ledige stillinger til de grønland-
ske arbejdsmarkedskontorer for at bremse tilgang
af dansk arbejdskraft
KAN UNDERGRUNDEN
TILHØRE STATEN?
Robert Petersen sætter også et
stort spørgsmålstegn ved, om un-
dergrunden i Grønland kan til-
høre staten. Danmarks under-
grund ejes af det offentlige, som
det udtrykkes. Dette omfatter og-
så undergrunden i Grønland. Men
det eneste legale princip, der kun-
ne give anledning til denne for-
mulering, er den rent koloniale.
Det er let nok at akceptere, at
danskerne, som etnisk gruppe, kan
eje deres undergrund i fælles-
skab, men de kan ikke ensidigt
udstrække dette til en anden et-
nisk gruppes og dens undergrund,
uden at overtræde de almindelige
ejendomsprincipper.
Robert Petersen skriver også,
åt grundloven går ud fra, at den
danske stat er beboet af enkelt-
personer, mens etniske grupper
ikke anerkendes. Derfor blev jor-
den i Grønland opfattet som ejer-
løs, da den ikke var ejet af en-
keltpersoner, men i fællesskab.
Men hvis man ikke anerkender
det fælles ejerforhold, så mister
ideen om statens ejerforhold sin
mening.
TILSKUD FRA LANDSKASSEN
TIL STATEN?
Robert Petersen siger til AG, at
grønlænderne har grund til at
betragte jorden og under-grunden
i Grønland som deres fælles ejen-
dom, fordi de i umindelige tider
har boet i landet, udnyttet det i
fællesskab og indrettet deres livs-
form efter naturforholdene.
Det må også spille en rolle, at
der er tale om en særskilt gruppe
med en anden afstamning, et an-
det sprog og en anden kultur end
den danske befolkning, og at det
er let at definere den geografiske
adskillelse.
Om de økonomisk-politiske si-
der af sagen siger Robert Peter-
sen, at statens ret til mineralerne
kun kan stamme fra, at de er
grønlandsk fælleseje. Hvis ud-
byttet først skal tilfalde statskas-
sen, og Grønland skal have sin
andel fra staten, så er Grønland
stadig afhængigt af tilskud. Det
er bedre, hvis staten får sin an-
del fra landskassen.
SKAL DEN, DER BETALER,
BESTEMME?
— Man plejer at sige, at den der
betaler, også bestemmer?
Fjorten lovforslag, som vedrører
Grønland, skal behandles af Fol-
ketinget i den nu påbegyndte
samling. Det fremgik af statsmi-
nisterens åbningstale, at grøn-
landsminister Jørgen Peder Han-
sen vil fremsætte følgende lov-
forslag:
Ændring af lov for Grønland om
en kommunal anlægsfond.
Loven skal efter sit indhold revi-
deres i 1975/76. Forslagets ind-
hold beror på de kommende drøf-
telser med landsrådet og kommu-
nerne i efteråret 1975.
Ændring af lov om Grønlands
landsråd og kommunalbestyrelser
m.v.
og
Ændring af lov om pension til
statens tjenestemænd m. v. i
Grønland
samt
Lov om pension til kommunale
tjenestemænd i Grønland.
De tre forslag danner rammerne
for et fælles løn- og ansættelses-
system for offentligt ansatte i
Grønland, herunder også tjene-
stemænd hos staten, Grønlands
landsråd og de grønlandske kom-
muner. Begrundelsen for forsla-
gene er navnlig at undgå konkur-
rence om arbejdskraft mellem de
offentlige arbejdsgivere i Grøn-
land. Forslagene ønskes fremsat
i forbindelse med, at de grøn-
landske kommuner den 1. januar
1976 fra staten overtager admini-
strationen af kæmnervæsenet og
det under kæmnervæsenet høren-
de personale.
Ferielov for Grønland.
Imødekommende af et ønske fra
Grønlands landsråd om, at der i
lighed med den i Danmark gæl-
dende ordning gennemføres lov-
mæssig ret til ferier i Grønland.
Ændring af lov om tilskud til
Grønlands landsråd og de grøn-
landske kommuner m. v.
Loven skal efter sit indhold revi-
deres i 1975/76.
Lov for Grønland om arealanven-
delse og byudvikling.
Overførsel af byplanarbejdet til
de grønlandske kommuner samt,
som noget nyt i Grønland, regler
for en landsomfattende arealplan-
lægning. Endelig skabes der med
forslaget hjemmel til udsendelse
af et grønlandsk bygningsregle-
ment.
Ændring af lov for Grønland om
kommuneskat.
Harmonisering af skatteloven i
forhold til mineloven ved flytning
af provenuet af udbyteskat fra
selskaber med koncession efter
mineloven fra kommunerne til
landskassen.
Ændring af lov for Grønland om
kommuneskat.
I hovedsagen administrative for-
enklinger, der ventes drøftet af
landsrådet i løbet af efteråret.
Ændring af lov om rettens pleje
i Grønland.
Ajourføring af den danske rets-
plejelov. Forslaget er en følge af
forestående ændringer i den grøn-
landske ægteskabs- og adoptions-
lovgivning.
Lov om anmeldelse af ledige stil-
linger til arbejdsmarkedskonto'
rerne i Grønland.
Lovforslaget indeholder bestem- ,
melser, hvorefter alle arbejdsgi'
vere i Grønland skal anmelde le-
dige stillinger til de lokale ar-
bejdsmarkedskontorer, som i løbet
af 14 dage skal søge stillingerne
besat med lokal arbejdskraft. In-
den for disse 14 dage må arbejds-
giveren ikke søge arbejdskraft
uden for Grønland. En sådan l°v
vil muliggøre, at arbejdspladserne
i Grønland besættes med grøn-
landsk arbejdskraft i det omfang'
kvalificeret grønlandsk arbejds-
kraft er til stede.
Lov om udligning i forskello 1
indkomstbeskatningen mellem de
grønlandske kommuner.
Der ønskes med loven skabt hjem-
mel til etablering af en udhg'
ningsordning mellem de grønland-
ske kommuner. Ordningen påreg-
nes foreløbig kun at skulle have
virkning for 1976. Udligningsord-
ningen påregnes fuldt ud finan-
sieret ved overførsler mellem d
grønlandske kommuner.
Ændring af lov for Grønland 0171
indførselsafgifter m. v.
og
Ændring af lov for Grønland 0,n
afgifter af motorkøretøjer.
Landsrådet påregner på sin efter'
årssamjing 1975 at vedtage f°r'
højeiser af indførselsafgifter
motorafgifter. Lovforslag vil det
efter blive forelagt folketinget.
GULDBARRE
- sin vægt værd
- OKimåissutsimisutdle nalitutigissoK

8