Atuagagdliutit - 06.11.1975, Blaðsíða 23

nunarput uvdlurmkut — kalåtdlimit issigalugo . Grønland i dag — set af en grønlænder . nunarput uvdlumlkut — kalåtdlimit issiga
GTO har hindret udnyttelse af
opbygningsperioden som læretid
^ngmalortoK Olsens femte debatartikel om Grøn-
'and i dag
prønlands Tekniske Organisation
JpTO) er decideret et barn af ny-
tiden.
Da man på grundlag af de store
kommissioners arbejde skulle i
®abg med det praktiske udvik-
lngsarbejde, var det nødvendigt
j^d et stort og effektivt decideret
eknisk apparat. Også det er et
direktorat under Ministeriet for
t-mønland med hovedcentrum i
København. Bortset fra det næste
ed, GTO i Godthåb, har det næ-
sten lige så mange virkecentre
ahgs kysten som KGH.
Som det teknokratiske apparat,
s°m skal rådspørges hver gang
d'an ønsker at slå en streg på et
stykke papir, spiller GTO en alt-
afgørende rolle i enhver form for
ahlaegs- eller byggevirksomhed i
ptønland. Den fik af uforståelige
^sager meget hurtigt tilnavnet
"Grønlands terror-organisation".
Hvis man igen kigger i telefon-
bogen, ser man, at der er et fæl-
6skontor, entreprenørplads, di-
^erse tekniske specialværksteder,
dyggelederkontor, lagre, vand- og
varmeværk, elværk, skibsværft
°S telestation. Samtidig drives
"håndværkerlejren" med beboelse
kantine m.v. for de danske
dsndværkere.
GTO er vel det mest fuldkom-
t'e> urokkelige, teknokratiske ap-
j?arat, som nogensinde er set in-
er> for kongerigets grænser. Man
®r> efter at have lært den at ken-
®> klar over, at tiden før GTO’s
.habelse ikke eksisterer, og at
,er ikke findes sagkundskab ved
^'den af GTO’s. Det, der er lavet
ør> eller er gængse normale byg-
pmåder i Norge, Sverige, Fin-
ahd og Danmark, kan i dag ikke
øvendes, hvis det ikke finder
ade for GTO’s øjne og får et
sodkendelsesstempel efter diverse
TO-ændringer. Bevillingsmyn-
digheder og finansieringsinstitut-
tet
r kan ikke udbetale en rød øre,
Oy,
en at GTO har sagt god for
^gene, og det er GTO’s pris-
dørslag, der er gældende — og
bd som mindstepris. Den anslå-
J"e mindstepris nds altid, og nor-
t'6r> er, at den bliver langt over-
Skfedet.
?T0 HAR ALLE AT RETTE
ØG EFTER
bet
cer
er GTO, der vælger leveran-
^ r og fordeler entrepriser og ar-
®Jde i Grønlands bygge- og an-
e gsvirksomhed, og i sin danske
Ode er det naturlige forbindel-
^ s'ed til dansk industri og dér
^femmer alt om leverancer af
arer og ydelser.
j Den er en økonomisk magtfak-
n*- både i sin danske ende og i
, rønland, og den kan med lethed
Olle KGH, der ikke kan komme
l^en om den, mens GTO sagtens
komme udenom KGH. Den
tø °gså en politisk-administrativ
s agtfaktor i beslutningsproces-
s rbe, fordi den er den ekspertice,
alle har at rette sig efter.
^ Den er tilsyneladende ikke øko-
hiisk minded. Den skal øjen-
(„^hgt først og fremmest løse en
knisk udviklingsopgave — øko-
^p^ien er bevillingsmyndigheder-
si s opgave. Det, der skal bruges,
bruges. Også af personel og
teknisk assistance og service-
ydelser.
Kære læser — hvad vil du sige
til, hvis en lille dansk provinsby
på 4.000 sjæle, hvor mindst halv-
delen er børn, skulle brødføde:
1 distriktsingeniør (direkte GTO).
1 byingeniør (direkte GTO).
1 byggeleder (ingeniør) (direkte
GTO).
3 bygdelederassistenter (ingeniø-
rer) (direkte GTO).
Diverse funktionsledere og ma-
skinmestre (direkte GTO).
4 rådgivende ingeniører (private
— lever af GTO-arbejde).
3 entreprenører (private — lever
af GTO-arbejde).
2 giarmestre (private — lever af
GTO-arbejde).
3 tømrermestre (private — lever
af GTO-arbejde).
3 murermestre (private — lever
af GTO-arbejde).
Nu er der også en kommune-
ingeniør.
Og så har vi endog ikke med-
taget administration og andre
funktioner under GTO, samt man-
ge andre private mestre.
Det skal blive dyrt. For dig i
sidste ende.
OVERARBEJDSHYSTERIET
Jeg har tidligere sagt, at GTO er
ansvarlig for overarbejdshysteriet
heroppe. Da GTO i stor stil be-
gyndte at importere danske hånd-
værkere til Grønland, gav man
præmie i selve timelønnen, og da
det var sæsonarbejde og projek-
ternes tid skulle overholdes, kør-
te man i døgndrift, således at der
løb kollossale overarbejdsbeløb
på. Da der så blev en masse vrøvl
med grønlænderne, som i sam-
menligning med de danskere, de
arbejdede sammen med, kun fik
en brøkdel, strammede man den
i forståelse med dansk fagbevæ-
gelse, så den danske håndværkers
timeløn ikke blev voldsomt større
end den grønlandsk faglærte løn,
men så garanterede man til gen-
gæld overtid og andre gratis
ydelser, så det i sidste ende sta-
digvæk kunne betale sig for den
danske håndværker at søge til
Grønland.
Grønlænderne forlangte natur-
ligvis også overtid, når der åben-
bart var så meget arbejde, at den
danske kollega skulle have over-
tid. Da den grønlandske arbejder
(og for den sags skyld også" år-
bejdsformand) opdagede, at den
beskedne timeløn/månedsløn var
til at bære, bare man fik godt med
overtimer, var der intet at gøre
for at stoppe det.
Den arbejdsgiver, der ikke vil
operere med overarbejdstimer,
vil i dagens Grønland ikke have
reelle muligheder for at trække
god arbejdskraft til sig.
Forbruget og levestandarden er
nu indrettet efter bruttoindtæg-
ten (normal dagløn plus overar-
bejde), så der skal en generel
stigning i timesatserne til, før
uvæsenet kan afskaffes. GTO og
KGH, som de største arbejds-
givere og dem der her indførte
det, kan ikke afskaffe det ensi-
digt. Grønlands Arbejder Sam-
menslutning, som kronisk slås
med en stor procent arbejdsløs-
hed, står magtesløs. Og alle ved,
at intet er så bekosteligt og lidet
effektivt, som dette forbandede
„overarbejde".
Og du som læser dette, kan du
nu, efter hvad jeg har fortalt om
KGH og GTO, forstå, at anlægs-
og byggeomkostningerne her er
2—3—4 gange større end Dan-
marks?
Du skulle også prøve at føre
et projekt igennem heroppe. Først
cirkulerer og danser sagen igen-
nem bebyggelsesudvalg, bolig-
kontor, kæmnervæsen, GTO, råd-
givende ingeniørfirma (som GTO
har forkærlighed for at holde i
live), kommuneingeniør lokalt.
Dernæst til GTO-Godthåb som
stiller diverse spørgsmål frem og
tilbage nogle gange. Derpå enten
til udtalelse eller afgørelse hos
GTO-Danmark, der naturligvis
stiller relevante spørgsmål frem
og tilbage. Derpå med svar eller
afgørelse hele vejen tilbage gen-
nem alle led. Du glor forbløffet
på resultatet, når det når dig. Du
siger indigneret — ja, men: Og
så det hele forfra. Du tror, det
er løgn. Prøv en gang at spørge
Grønlands radiofonichef om
Grønlands Radio’s byggesag.
NÆSTEN INGEN UDDANNET
Når jeg ustandselig taler om de
mange danske håndværkere, er
der sikkert nogen, der naturligt
siger: „Ja, men nu har den hek-
tiske opbygningsaktivitet jo varet
siden 1953. Nu må der da være
uddannet en masse grønlændere
ved dette arbejde"?
Svaret vil forbløffe dig: „Nej,
der er næsten ingen uddannet
i bygge- og anlægssektoren. GTO
har ikke betragtet uddannelse
som sin opgave".
Jeg vil vove at bedømme GTO
på følgende måde: GTO har bety-
det kollossalt for opbygningen af
den fysisk materielle side af
SENSATIONSPRIS PÅ
MINOLTA SR-T 101
SPEJLREFLEXKAMERAER
Det er lykkedes os at fremskaffe
et mindre parti af dette verdens-
kendte kvalitetskamera med MC-
Rokkor optik f: 1,7/50 mm til sen-
sationel bundpris på
kr. 1250.00
Skynd Dem! Der vil blive rift om
dette tilbud.
CHR. RICHARDT A/S
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
... eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
Grønland (infrastruktur m.m.), og
den har betydet kolossalt for op-
bygningen af den danske hånd-
værksmæssige og teknisk råd-
givende servicesektor i Grønland
og også for dansk industri/ser-
vicefag og arbejderbevægelse i
Danmark.
Men den har betydet mindre
end intet for grønlandsk udvik-
ling af egen mulighed for at klare
egne bygge- og anlægsopgaver i
fremtiden, fordi den har hindret
grønlandsk udnyttelse af den 20-
årige opbygningsperiode som
læreperiode og samtidig har skabt
en dansk service- og byggesektor
i Grønland, som i fremtiden vil
hindre en normal grønlandsk ud-
vikling inden for disse områder.
HYKLERISK
I forbindelse med mine- og olie-
problematikken i Grønland ser
man egnetlig GTO’s karakter kla-
rest. Man planlægger, undersøger
og forbereder lovgivningsarbejde
årevis i forvejen uden at gøre det
mindste for at informere grøn-
landske instanser i god tid, mens
dansk industri „af planlægnings-
hensyn" er velinformeret årevis
i forvejen.
Tendensen træder tydeligst
frem i lovgivningsarbejdet om
vore ressourcer og fortolkninger-
ne deraf, hvor man påstår, at
lovenes omtale af „dansk arbejds-
kraft" også betyder „grønlandsk",
og hvor man hyklerisk taler om
fordele for „grønlandske virk-
somheder", selv om man ved, at
der menes danske, da der så godt
som ikke findes grønlandske.
Således er den såkaldte „olie-
rapport", som GTO har frem-
bragt, en dødsensfarlig læsning
for grønlandske autoriteter, fordi
de i utallige passager forledes til
at tro på grønlandsk beskæftigel-
se- eller indtægtsmuligheder for
grønlandske virksomheder, hvor-
imod den rigtigt forstået jo taler
om den danske stats og dansk in-
dustri’s og danske virksomheders
og økonomiske interessers mulig-
heder i forbindelse med det for-
ventede mine- og olieeventyr. Det
er jo dem, rapporten i sidste ende
er skrevet for.
GTO er et rendyrket koloni-
instrument. AngmalortoK Olsen
Til salg
50 tons kuttertrawler, bygget i eg 1961. Alpha diesel på 3
cyl. 210/230 HK. Hovedrepareret i 1971 på fabrikken. Disa
radiotelefon, Storno VHF. Atlas og Furuna ekkolod. Hy-
draulisk trawl- og linespil. Hovedsyn 1973.
Pris 600.000,00 kr.
Roland Magnussen, telefon 73209 . Kari Hammer, telefon 73202
3890 Våg . Færøerne
Assistent søges
Til vuggestuen „Ningiuusa" i Julianehåb søges en uddannet
assistent.
Vuggestuen er kommunal og normeret til 35 heldagsbørn
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst af 17.
september 1973 mellem Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsorganisation og Ministeriet for Grønland.
Skriftlig ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse
cg tidligere beskæftigelse bedes fremsendt til:
Bestyrelsen for de kommunale daginstitutioner i Julianehåb
c/o Kæmnerkontoret
Postbox 61 . 3920 Julianehåb
assistentigssarsiorneK
K’aKortume mérårKanut paoricingnigtarfingmut „Ningiuusa"-
mut iliniarsimassumik assistentigssarsiuissoKarpoK.
mérårKanut paorKingnigtarfik kommunimit ingerdlatauvoK
mérKanutdlo 35-nut uvdloK nåvdlugo inigssaKardlune.
sapingisamik piårnerpåmik atorfinigtitsineKåsaoK.
akigssautinut atorfinigtitsinermilo piumassaxautit najor-
KUtaråt Børne- og Ungdomspædagogernes Landsorganisation-
ip Kalåtdlit-nunånut ministereKarfiup isumaKatiglssutåt 17.
september 1973-imérsoK.
agdlagångordlugo Kinutexaut sujornatigut iliniarsimassanut
sulivfigisimassanutdlo takussutigssartalik nagsiuterKunexar-
poK unga:
Bestyrelsen for de kommunale daginstitutioner i Julianehåb
c/o Kæmnerkontoret
Postbox 61 . 3920 Julianehåb
23