Atuagagdliutit - 06.11.1975, Side 2

smmmmimm ©
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telefon 2 10 83 — Postgiro 6 85 70.
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Køben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn. K. Telf. (01) 13 88 66. Telegr. adr.:
HARFENCO. Annoncechef Børge Briiel. Annonceafdeling for lo-
kalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf. 2 10 83.
kingusingnerpåmik tuniussivigssaK mardlungornex sarxumerfigssap
sujuliane. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen
før udgivelse. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri. naxitarpox: Kujatåta
naxiteriviane.
Uforståelig reaktion
sap. ak. åssinga Ugens billede
„sapåtip akunerata åssinga" titartarneKarsimavoK Mads Kreutzmann-imit, utorKait igdluat, ManitsoK.
titartagkat kigartugkatdlo „sapåtip akunerata åss'inganut" nagsiunexartåsåput AG, box 39, 3900 Nuk.
„Ugens billede" er tegnet af Mads Kreutzmann, Alderdomshjemmet, Sukkertoppen. Tegninger og tryk
til „ugens billede" sendes til AG, box 39, 3900 Godthåb.
pisiagssat agsut
akitsusernekartut
J.F. Folk i Grønland havde næp-
pe ventet, at landsrådets princip-
beslutning vil vække så meget røre
i Danmark, som tilfældet er. Lands-
rådets formulering om, at Grøn-
lands jord og rigdomme tilhører
landets befolkning, er rigtig. Det
er et ønske, som landsrådet nu
giver hjemmestyrekommissionen til
stadfæstelse ad lovgivningens vej.
Det er et krav om rådighedsret til
Grønlands jord og undergrund. Det
betyder ikke krav om løsrivelse.
Landsrådets beslutning skal hel-
ler ikke opfattes som et udtryk for
utaknemmelighed eller dansker-
had. Grønlands befolkning består
i dag af grønlændere, danskere og
færinger. Det er dem, landet og
dets rigdomme skal tilhøre. Det
betyder heller ikke, at Grønland
vil nægte Danmark at få del i
mineral- og olieindtægter.
Hjemmestyreudvalget har alle-
rede skitseret ønskerne med hen-
syn til Grønlands rigdomme: Ad-
ministrationen skal ligge under
hjemmestyrets regi. Indtægterne
skal tilfalde landskassen, så længe
de ikke overstiger statens bevil-
linger til Grønland. Herefter skal
man tale om fordeling af indtæg-
terne mellem stats- og landskasse.
Derfor forstår vi ikke reaktionen
i Danmark. Det er en undervurde-
aulagsangnex
J. F. nunavtine inuit ilimagisimå-
nglnguatsiarpåt landsrådip ivsax
aulajangernera taima agtigissumik
Danmarkime aulagsautiginexåsa-
ssok. landsrådip oxausertalinera
nunavta pisussutaisalo inungminit
piginexarnigssånik, erxorpox. tå-
ssauvoK kigsautigissax landsrådip,
måna hjemmestyremik atautsimiti-
tanut tuniusså, inatsisitigut naxi-
ssusernexartugssångordlugo. tåssa
piumassarissax måne nunap atå-
nilo pisussutit issertaussut oxar-
tugssauvfiginexarnigssånik. tåssåu-
ngilax avigsårniarnermik piumassa-
rissax.
landsrådip aulajangernera åma
påsinexåsångilax xujasuissusermik
xavdlu nånu td lunit akerartornermik.
nunavta uvdlumikut inugai kalåtdlit,
xavdlunåt savalingmiormiutdlo. tåu-
kuput nunavtinik pisussutainigdlo
pigingnigtugssat. landsrådip aula-
jangernera åma ima påsissariaxå-
ngilax nunavta Danmark erdligu-
niarå augtitagssanik uliamigdlo i-
sertitaujumårtunik.
hjemmestyreudvalgip ilusilerso-
rérsimavai nunavta pisussutainut
tungassumik kigsautiginexartut:
tåukuninga ingerdlatsinex lands-
rådip atånlsaox. isertitat landskas-
simut nåkartinexartåsåput, nåla-
gauvfiup nunavtinut aningaussall-
ssutai angusimångikatdlartitdlugit.
tåukule xångerpatigik isumaliutigi-
nexåsaox landskassimut nålagauv-
fingmutdlo xanox avinexartarnig-
ssåt.
ring af Grønlands befolkning, når
en anset dansk professor beklager
sig over, at Danmark ikke forlængst
havde solgt Grønland til USA. Det
er en forfladigelse af Grønlands
skæbnefællesskab med Danmark
gennem mere end 250 år. Det er
en fornægtelse af blodets bånd,
som unægtelig består mellem
Grønland og Danmark.
Selv de mest rabiate unge grøn-
lændere kan indrømme, at Grøn-
land og Danmark har med hinan-
den at gøre også i tiden frem-
over. Hvor rig Grønland end er,
kan det ikke eksistere som en hel
uafhængig nation i mange, mange
år. Grønlands ringe befolkning
sætter en grænse herfor. Der skal
menneskemateriale til at admini-
strere dette kæmpeland og dets
eventuelle store rigdomme. Det
kan Grønland ikke præstere alene.
Men det er vigtigt for Grønland,
at landsrådets principbeslutning
bliver stadfæstet ved lov. Vi kan
ikke længere tolerere, at Grønland
er en statsejendom. Det er ikke
morsomt at være vidne til, at unge
mennesker, der gør vold på natu-
ren med et bredt grin siger: Det er
ikke vores, men den danske stats.
Landsrådets formulering vil bl.a.
sætte en stopper for den siags
tåbeligheder.
påsinångitsoK
taimaingmat påsingilarput Dan-
markime taimatorssuax aulagsang-
nex. kalåtdlinik nikagsaineruvox
professore xavdlunåx ilisimanexar-
tox måtdlatexarmat oxardlune Dan-
markip nunarput xangarssuardle
USA-mut tunisimassariaxaraluarå.
taimailiornex susupagingningneru-
vox ukiut 250 sivnexartut nunavta
Danmarkivdlo atautsimut atugag-
ssaxartitausimanerånik. tamåna mi-
serratigingningneruvox aup atåssu-
tainik, ilumut nunavta Danmarkiv-
dlo akornånltunik.
kalåtdlit inQsugtut sukalaniarner-
påt agdlåt uvdlumikut agssortorsi-
nåungilåt nunarput Danmarkip su-
junigssame åma ingmingnut su-
ssagssarexatigingmata. nunarput
xanordlunit pisutigigaluarune nang-
mintvigsutut nålagauvflngorslnåu-
ngilax sule ukiorparujugssuarne.
nunavta inuklpatdlårnera tamatuml-
nga kigdlilissuvox. nåmagtunik i-
nugssaxartariaxarpox nunarujug-
ssuax måna imaxalo pisussuterpag-
ssue ingerdlåsinaujumavdlugit. nu-
navta måna inue kisimitdlutik tai-
mailiorslnåungitdlat.
nunavtlnutdle pingårtuvox lands-
rådip aulajangernera inatsisitigut
naxlssusernexartlsavdlugo. nåmagi-
narslnaujungnaerparput nunavta
nålagauvfingmit piginexarnera. nu-
åm'ngilax inQsugtut, pingortitamut
kamana’tdlisårissut xungujorujug-
ssuardlutik oxartut tusåvdlugit: u-
vagut piglngilarput, danskinuna nå-
lagauvfiata. landsrådip oxausertali-
nera ilåtigut unigtitsiumårpox sia-
nitsorpatdlangnernik taimåitunik. . .
akitsutigssarpagssuit akuerssissu-
tiginexarput landsrådime atautsi-
mivfine uvdlune kingugdlerne
mardlungne. niorxutigssat akitsu-
texartartut, sukut, sukulåtit, ma-
makujuit, imiårxat, vinit, kimig-
tut, cigaritit, cigåt tupatdlo av-
guaxatigigsitdlugo 5 pct-imik a-
kitsutait ilåput. nutårdluinartut
landsrådip akuerå niorxutigssat
xavsit 20 pct-imik akileråruser-
nexarnigssåt, åma nexit aulisag-
katdlo erxunexartartut 10 pct-
imik akilerårutexalernigssåt. xa-
mutinut motorilingnut akitsut
KagfangnexarpoK ukiumut 2800
kr-ngordlugo. åmåtaordle ilima-
narsinauvoK landskassimut akile-
rårtalernigssaK. xanox pissoxar-
nigssånut aulajangissujumårpox
forretningsudvalgip xåumåme u-
vane ministerexarfingmik atautsi-
méxatexarnigssåne xanox angu-
ssaxarumårnigssax.
landskasse ministerexarfingmut
akitsoxarpox 5 mili. kr-nik, tåu-
kulo akilernexartariaxarput
landskassip akitsorneratigut ima-
lunit isumaxatigingniarnikut aki-
ligagssat kinguartikatdlarnexar-
sinauvdlutik. kisiåne ilerxungilax
pissortaxarfit akunermingne akit-
sugåinik kinguartitsigatdlartar-
nex.
taisinerme 8 isumaxatauvdlutik
6 akerdliuvdlutik landsrådip for-
retningsudvalge pisinautipå mini-
steriamut sujunersutexarsinau-
ssox 2 pct. anguvdlugo landskassi-
mut akilerårutexalernigssamik,
tåssa atautsiminerne påsinarsisa-
galuarpat ministeriamut akitsug-
kat avdlatut taorsernexarsinåu-
ngitsut.
aulajangernexångilax sule akit-
sutit nutåt xaxugo atulisanersut.
ilimanarpordle tamåna pisinau-
ssox januarip 1-iåne imalunit a-
prilip 1-iåne 1976.
niorxutigssat 20 pct-imik akit-
susernexartut måkuput:
radiut, oxalugtartut, oxalugtar-
tut nutait, fjernsynit, højttalerit,
forstærkerit, radiut nagsitsissau-
tit tigorautitagdlit, båndit tamå-
kulo kingorårtigssait.
igfiorfit sujatsivitdlo, nigdlatår-
titsivit, xerititsivit, maskinat er-
rorsissutit åma erruissutit, sivgui-
ssutit, kiagsautit panersissutitdlo,
manigsautit, aulatsissutit, nexinut
aserorterutit, kavfiliutit tiliutit-
dlo, nutsanut panersissutit ilinga-
sautitdlo åma tamåko kingorår-
tigssait.
Buketter i massevis prægede de
to sidste mødedage i landsrådet.
Afgiften på de gængse afgiftsva-
rer som sukker, chokolade, slik,
øl, vin, spiritus, cagaretter, ciga-
rer og tobak stiger rundt regnet
med 5 pct. Som noget helt nyt
vedtog landsrådet indførelse af
en 20 pct.’s importafgift på en
række varer, samt 10 pct.’s afgift
på importeret kød og fisk. Motor-
afgiften er forhøjet til 2800 kr.
årligt. Desuden er der udsigt til
indførelse af en landsskat. Det af-
hænger imidlertid af resultatet af
forretningsudvalgets forhandlin-
ger med ministeriet i denne må-
ned.
Landskassen har en gæld til
ministeriet på 5 mili. kr., som det
vil være nødvendigt at få dækket
— enten ved at opnå henstand
hos ministeriet eller ved at lands-
kassen optager lån. Henstand
mellem offentlige myndigheder er
ikke en sædvanlig praksis.
Med 8 stemmer mod 6 bemyndi-
gede landsrådet forretningsudval-
get, at det over for ministeriet fo-
reslår indførelse af en landsskat
op til 2 pct., hvis der ved for-
ingnåtdlagissamut pærit xåu-
marxutinut kiagsarnermut avdla'
nutdlo atortut.
kiksiarxat kågérxat, paornat
xivdlertussarmiut åssigingitsut a-
ma marmeladit paornatdlo simer-
siat.
tarngutit tipigigsautitdlo åssi'
gingitsut, siggungnut tarngutiL
puddit åssigissaitdlo.
Julut.
handlingerne skulle vise sig, at de
var umuligt at få landskassens
gæld dækket på en anden måde-
Det er endnu ikke fastlagt;
hvornår de nye afgifter træder 1
kraft. Men det bliver enten 1. Ja'
nuar eller 1. april 1976.
Følgende varegrupper er belagt
med 20 pct. importafgift:
Radioer, grammofoner, gram'
mofonplader, fjernsyn, højttaler®’
forstærkere og modtagere, bånd'
optagere, lydbånd samt reservede'
le hertil.
Stege- og bageovne, varmeska'
be, køleskabe, dybfrysere, vaske
maskiner, opvaskemaskiner, tør
recentrifuger, varme- og tørreaP^
parater, strygeapparater, P^e,
og ælte- og røremaskiner, kØ°^
hakkemaskiner, kaffe- og thead^
tomater, hårtørrings- og krølleaP
parater samt reservedele hertil-
Elektriske pærer til belysn'n»’
opvarmning eller andre formål- ^
Kiks og bisquits, frugtkonse1
ves, ferskner, ananas, abrikos
m.v. samt marmelade og syltetøj
Kosmetik, herunder parfud1®’
eau de cologne, læbestift, pudd®
m.v.
jaiut
Store afgifter
på flere varer
2