Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 06.11.1975, Qupperneq 2

Atuagagdliutit - 06.11.1975, Qupperneq 2
smmmmimm © GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb — Telefon 2 10 83 — Postgiro 6 85 70. akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Køben- havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S. Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn. K. Telf. (01) 13 88 66. Telegr. adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge Briiel. Annonceafdeling for lo- kalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf. 2 10 83. kingusingnerpåmik tuniussivigssaK mardlungornex sarxumerfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri. naxitarpox: Kujatåta naxiteriviane. Uforståelig reaktion sap. ak. åssinga Ugens billede „sapåtip akunerata åssinga" titartarneKarsimavoK Mads Kreutzmann-imit, utorKait igdluat, ManitsoK. titartagkat kigartugkatdlo „sapåtip akunerata åss'inganut" nagsiunexartåsåput AG, box 39, 3900 Nuk. „Ugens billede" er tegnet af Mads Kreutzmann, Alderdomshjemmet, Sukkertoppen. Tegninger og tryk til „ugens billede" sendes til AG, box 39, 3900 Godthåb. pisiagssat agsut akitsusernekartut J.F. Folk i Grønland havde næp- pe ventet, at landsrådets princip- beslutning vil vække så meget røre i Danmark, som tilfældet er. Lands- rådets formulering om, at Grøn- lands jord og rigdomme tilhører landets befolkning, er rigtig. Det er et ønske, som landsrådet nu giver hjemmestyrekommissionen til stadfæstelse ad lovgivningens vej. Det er et krav om rådighedsret til Grønlands jord og undergrund. Det betyder ikke krav om løsrivelse. Landsrådets beslutning skal hel- ler ikke opfattes som et udtryk for utaknemmelighed eller dansker- had. Grønlands befolkning består i dag af grønlændere, danskere og færinger. Det er dem, landet og dets rigdomme skal tilhøre. Det betyder heller ikke, at Grønland vil nægte Danmark at få del i mineral- og olieindtægter. Hjemmestyreudvalget har alle- rede skitseret ønskerne med hen- syn til Grønlands rigdomme: Ad- ministrationen skal ligge under hjemmestyrets regi. Indtægterne skal tilfalde landskassen, så længe de ikke overstiger statens bevil- linger til Grønland. Herefter skal man tale om fordeling af indtæg- terne mellem stats- og landskasse. Derfor forstår vi ikke reaktionen i Danmark. Det er en undervurde- aulagsangnex J. F. nunavtine inuit ilimagisimå- nglnguatsiarpåt landsrådip ivsax aulajangernera taima agtigissumik Danmarkime aulagsautiginexåsa- ssok. landsrådip oxausertalinera nunavta pisussutaisalo inungminit piginexarnigssånik, erxorpox. tå- ssauvoK kigsautigissax landsrådip, måna hjemmestyremik atautsimiti- tanut tuniusså, inatsisitigut naxi- ssusernexartugssångordlugo. tåssa piumassarissax måne nunap atå- nilo pisussutit issertaussut oxar- tugssauvfiginexarnigssånik. tåssåu- ngilax avigsårniarnermik piumassa- rissax. landsrådip aulajangernera åma påsinexåsångilax xujasuissusermik xavdlu nånu td lunit akerartornermik. nunavta uvdlumikut inugai kalåtdlit, xavdlunåt savalingmiormiutdlo. tåu- kuput nunavtinik pisussutainigdlo pigingnigtugssat. landsrådip aula- jangernera åma ima påsissariaxå- ngilax nunavta Danmark erdligu- niarå augtitagssanik uliamigdlo i- sertitaujumårtunik. hjemmestyreudvalgip ilusilerso- rérsimavai nunavta pisussutainut tungassumik kigsautiginexartut: tåukuninga ingerdlatsinex lands- rådip atånlsaox. isertitat landskas- simut nåkartinexartåsåput, nåla- gauvfiup nunavtinut aningaussall- ssutai angusimångikatdlartitdlugit. tåukule xångerpatigik isumaliutigi- nexåsaox landskassimut nålagauv- fingmutdlo xanox avinexartarnig- ssåt. ring af Grønlands befolkning, når en anset dansk professor beklager sig over, at Danmark ikke forlængst havde solgt Grønland til USA. Det er en forfladigelse af Grønlands skæbnefællesskab med Danmark gennem mere end 250 år. Det er en fornægtelse af blodets bånd, som unægtelig består mellem Grønland og Danmark. Selv de mest rabiate unge grøn- lændere kan indrømme, at Grøn- land og Danmark har med hinan- den at gøre også i tiden frem- over. Hvor rig Grønland end er, kan det ikke eksistere som en hel uafhængig nation i mange, mange år. Grønlands ringe befolkning sætter en grænse herfor. Der skal menneskemateriale til at admini- strere dette kæmpeland og dets eventuelle store rigdomme. Det kan Grønland ikke præstere alene. Men det er vigtigt for Grønland, at landsrådets principbeslutning bliver stadfæstet ved lov. Vi kan ikke længere tolerere, at Grønland er en statsejendom. Det er ikke morsomt at være vidne til, at unge mennesker, der gør vold på natu- ren med et bredt grin siger: Det er ikke vores, men den danske stats. Landsrådets formulering vil bl.a. sætte en stopper for den siags tåbeligheder. påsinångitsoK taimaingmat påsingilarput Dan- markime taimatorssuax aulagsang- nex. kalåtdlinik nikagsaineruvox professore xavdlunåx ilisimanexar- tox måtdlatexarmat oxardlune Dan- markip nunarput xangarssuardle USA-mut tunisimassariaxaraluarå. taimailiornex susupagingningneru- vox ukiut 250 sivnexartut nunavta Danmarkivdlo atautsimut atugag- ssaxartitausimanerånik. tamåna mi- serratigingningneruvox aup atåssu- tainik, ilumut nunavta Danmarkiv- dlo akornånltunik. kalåtdlit inQsugtut sukalaniarner- påt agdlåt uvdlumikut agssortorsi- nåungilåt nunarput Danmarkip su- junigssame åma ingmingnut su- ssagssarexatigingmata. nunarput xanordlunit pisutigigaluarune nang- mintvigsutut nålagauvflngorslnåu- ngilax sule ukiorparujugssuarne. nunavta inuklpatdlårnera tamatuml- nga kigdlilissuvox. nåmagtunik i- nugssaxartariaxarpox nunarujug- ssuax måna imaxalo pisussuterpag- ssue ingerdlåsinaujumavdlugit. nu- navta måna inue kisimitdlutik tai- mailiorslnåungitdlat. nunavtlnutdle pingårtuvox lands- rådip aulajangernera inatsisitigut naxlssusernexartlsavdlugo. nåmagi- narslnaujungnaerparput nunavta nålagauvfingmit piginexarnera. nu- åm'ngilax inQsugtut, pingortitamut kamana’tdlisårissut xungujorujug- ssuardlutik oxartut tusåvdlugit: u- vagut piglngilarput, danskinuna nå- lagauvfiata. landsrådip oxausertali- nera ilåtigut unigtitsiumårpox sia- nitsorpatdlangnernik taimåitunik. . . akitsutigssarpagssuit akuerssissu- tiginexarput landsrådime atautsi- mivfine uvdlune kingugdlerne mardlungne. niorxutigssat akitsu- texartartut, sukut, sukulåtit, ma- makujuit, imiårxat, vinit, kimig- tut, cigaritit, cigåt tupatdlo av- guaxatigigsitdlugo 5 pct-imik a- kitsutait ilåput. nutårdluinartut landsrådip akuerå niorxutigssat xavsit 20 pct-imik akileråruser- nexarnigssåt, åma nexit aulisag- katdlo erxunexartartut 10 pct- imik akilerårutexalernigssåt. xa- mutinut motorilingnut akitsut KagfangnexarpoK ukiumut 2800 kr-ngordlugo. åmåtaordle ilima- narsinauvoK landskassimut akile- rårtalernigssaK. xanox pissoxar- nigssånut aulajangissujumårpox forretningsudvalgip xåumåme u- vane ministerexarfingmik atautsi- méxatexarnigssåne xanox angu- ssaxarumårnigssax. landskasse ministerexarfingmut akitsoxarpox 5 mili. kr-nik, tåu- kulo akilernexartariaxarput landskassip akitsorneratigut ima- lunit isumaxatigingniarnikut aki- ligagssat kinguartikatdlarnexar- sinauvdlutik. kisiåne ilerxungilax pissortaxarfit akunermingne akit- sugåinik kinguartitsigatdlartar- nex. taisinerme 8 isumaxatauvdlutik 6 akerdliuvdlutik landsrådip for- retningsudvalge pisinautipå mini- steriamut sujunersutexarsinau- ssox 2 pct. anguvdlugo landskassi- mut akilerårutexalernigssamik, tåssa atautsiminerne påsinarsisa- galuarpat ministeriamut akitsug- kat avdlatut taorsernexarsinåu- ngitsut. aulajangernexångilax sule akit- sutit nutåt xaxugo atulisanersut. ilimanarpordle tamåna pisinau- ssox januarip 1-iåne imalunit a- prilip 1-iåne 1976. niorxutigssat 20 pct-imik akit- susernexartut måkuput: radiut, oxalugtartut, oxalugtar- tut nutait, fjernsynit, højttalerit, forstærkerit, radiut nagsitsissau- tit tigorautitagdlit, båndit tamå- kulo kingorårtigssait. igfiorfit sujatsivitdlo, nigdlatår- titsivit, xerititsivit, maskinat er- rorsissutit åma erruissutit, sivgui- ssutit, kiagsautit panersissutitdlo, manigsautit, aulatsissutit, nexinut aserorterutit, kavfiliutit tiliutit- dlo, nutsanut panersissutit ilinga- sautitdlo åma tamåko kingorår- tigssait. Buketter i massevis prægede de to sidste mødedage i landsrådet. Afgiften på de gængse afgiftsva- rer som sukker, chokolade, slik, øl, vin, spiritus, cagaretter, ciga- rer og tobak stiger rundt regnet med 5 pct. Som noget helt nyt vedtog landsrådet indførelse af en 20 pct.’s importafgift på en række varer, samt 10 pct.’s afgift på importeret kød og fisk. Motor- afgiften er forhøjet til 2800 kr. årligt. Desuden er der udsigt til indførelse af en landsskat. Det af- hænger imidlertid af resultatet af forretningsudvalgets forhandlin- ger med ministeriet i denne må- ned. Landskassen har en gæld til ministeriet på 5 mili. kr., som det vil være nødvendigt at få dækket — enten ved at opnå henstand hos ministeriet eller ved at lands- kassen optager lån. Henstand mellem offentlige myndigheder er ikke en sædvanlig praksis. Med 8 stemmer mod 6 bemyndi- gede landsrådet forretningsudval- get, at det over for ministeriet fo- reslår indførelse af en landsskat op til 2 pct., hvis der ved for- ingnåtdlagissamut pærit xåu- marxutinut kiagsarnermut avdla' nutdlo atortut. kiksiarxat kågérxat, paornat xivdlertussarmiut åssigingitsut a- ma marmeladit paornatdlo simer- siat. tarngutit tipigigsautitdlo åssi' gingitsut, siggungnut tarngutiL puddit åssigissaitdlo. Julut. handlingerne skulle vise sig, at de var umuligt at få landskassens gæld dækket på en anden måde- Det er endnu ikke fastlagt; hvornår de nye afgifter træder 1 kraft. Men det bliver enten 1. Ja' nuar eller 1. april 1976. Følgende varegrupper er belagt med 20 pct. importafgift: Radioer, grammofoner, gram' mofonplader, fjernsyn, højttaler®’ forstærkere og modtagere, bånd' optagere, lydbånd samt reservede' le hertil. Stege- og bageovne, varmeska' be, køleskabe, dybfrysere, vaske maskiner, opvaskemaskiner, tør recentrifuger, varme- og tørreaP^ parater, strygeapparater, P^e, og ælte- og røremaskiner, kØ°^ hakkemaskiner, kaffe- og thead^ tomater, hårtørrings- og krølleaP parater samt reservedele hertil- Elektriske pærer til belysn'n»’ opvarmning eller andre formål- ^ Kiks og bisquits, frugtkonse1 ves, ferskner, ananas, abrikos m.v. samt marmelade og syltetøj Kosmetik, herunder parfud1®’ eau de cologne, læbestift, pudd® m.v. jaiut Store afgifter på flere varer 2

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.