Atuagagdliutit - 06.11.1975, Page 3

Nu skærpes
kravene til
de udsendte
eteenkningen vedrørende uddan-
nelse af personale, der skal ud-
sendes til Grønland, vil være at
inde blandt de sager, som lands-
badets forretningsudvalg skal for-
andle med ministeriet i novem-
®r- Den går ud på, at uddannelse
f udsendt personale skal forøges
vel kvantitativt som kvalita-
lvt. Udvidelsen skal holdes inden
°r ministeriets bevillingsrammer.
evillinger til andre formål skal
af- den årsag nedskæres tilsva-
rende. Gennemførelsen af forsla-
vil medføre en reel udgifts-
stigning fra 1 miil. til 4 miil. kr.
årligt.
Otto Steenholdt foreslog, at
Srønlandstillægget fra at være
afsavnstillæg skal omdannes til
fProgtiiiæg i grønlandsk. Det kan
un opnås, hvis man består prøve
* grønlandsk samt andre prøver,
er har relation til arbejdet i
Drønland.
Helistop
1 bygderne
Drønlandsfly går meget ind for
elistop i bygderne, som flere
andsrådsmedlemmer efterlyser.
ent teknisk vil det betyde me-
get for at kunne lande i bygder-
r*e, siger Direktør Jørgen Høj. Der
°religger i dag et fast program
hensyn til anlæggelse af he-
lst°P i bygderne. Den første bygd,
s°m får helistop, bliver Fiskenæs-
set.
Det vil betyde, at helikopteren
la Godthåb til Frederikshåb kan
ge 3-4 passagerer mere. Også
rsuk er udpeget som en af de
Ørste, der får helistop,
per er forhandlinger i gang med
Ufartsmyndighederne om lem-
se af reglerne, og direktoratet
positivt indstillet. Når til-
foreligger, vil det være
u'igt at anlægge helistop i næ-
an samtlige bygder.
ret
adelse
^nnil ArKep
sujunersutå
skuersso råt
'andsrådime
^ndsråde isumaicatigigpoK taper-
‘sorumavdlugo Emil ArKep su-
nersutå Scoresbysundip polité-
jj. l0rnigssånik. oicalugtut Kavsit
sj u,arpat igdloKarfiup avingaru-
nassusia. tamåna nautsorssuti-
1^. sariaKarpoK igdloKarfiup inu-
Ssusia unigfiginago. måna nå-
j ^'neKåinarsinaujungnaerpoK
auiOKarfiup ukiumut mardloriar-
de politinit tikerårneKartarne-
fj 'l'ndsråde politimesterimut såg-
l^gingnissuteKarniarpOK sule åma-
,. pumaliorKutigerKuvdlugo Sco-
pysundime politimik imalunit
ervepolitnnik atorfinigtitsinig-
Ki 1'eservepolitéKarneK iluagtit-
^Uartumih: ingerdlasimavoK sor-
Agdluitsup-påne. politimeste-
K-).U' sagfigingnissume ilångune-
lil^anrtaoK kommunefogedit aku-
ta 'derussunik kursuseKartineKar-
n 1 digssåt. tåuna Asiajuk Sadora-
d 'sujunersutigå.
Nikolaj Karlsen fandt ønskeligt,
at bygdelærere undervises mere
i grønlandsk. Danske lærere i
bygderne har svært med at holde
kontakt med forældrene, grundet
sprogvanskeligheder. Af samme
grund er de afskåret fra at del-
tage i oplysende arbejde. Øget
undervisning vil være en ringe
udgift i sammenligning med, hvad
lærernes ferierejser koster.
Jonathan Motzfeldt var glad
for, at et gammelt ønske fra lands-
rådet nu var formuleret. Men
tilbage bliver spørgsmålet om fi-
nansiering. Det kan ikke anbefa-
les, at man tager 4 miil. kr. fra
det til ukendelighed barberede
Grønlandsbudget. Man må spørge
regeringen om finansieringen kan
gå over u-landsbevillingerne.
Bent Frederiksen spurgte, om
det var muligt at give bygde-
lærerne lidt økonomisk opmun-
tring, eftersom de ifølge forslaget
skal gennemgå dobbelt så mange
undervisningstimer i grønlandsk
som bylærerne. Det er glædeligt,
at der skal gøres noget for byg-
derne, som rummer 25 procent af
Grønlands befolkning. De 10 miil.
kr., som staten årligt ofrer til op-
holdsudgifter i Danmark for 8.-9.-
klasserne fra bygderne, må hel-
lere bruges til uddannelse af læ-
rere. Formålet med store klassers
Danmarks-ophold indfries ikke. I
mange tilfælde fremmedgøres de
unge mennesker og får ringe-
agtende indstilling over for deres
hjem.
Niels Carlo Heilmann: —-Jeg er
betænkelig ved forslaget. Hvor
stort udbytte får man af det? Det
må ikke forsinke uddannelsen af
grønlandske lærere.
Lars Godtfredsen var enig med
Otto Steenholdt i, at Grønlands-
tillægget for fremtiden skal hedde
sprogtillæg i grønlandsk.
Odax Olsen: Man har nu afskaf-
fet dansktillæg. Derfor kan man
ikke uden videre indføre grøn-
landsktillæg.
Formanden foreslog til slut, at
forretningsudvalget tager forsla-
get med til forhandling i Grøn-
landsministeriet. Det blev tiltrådt.
Julut
□ grønlandsrådip nalunaerutåta
oKatdlisiginerane landsrådime Ni-
kolaj Karlsenip taivå nuånåruti-
gigine, imailisånguatsiarmat ag-
ssagssugkanik niorKusiorneK aut-
dlarnersardlualisavdlune. — tai-
måitumik isumaKarpungåtaoK
landsrådip tapersersusagå ilitser-
susiamik atuagkamik naKiterine-
Karnigsså inungnut agssagssugka-
nik niorKutigssiornigssamik soku-
tigissaKartunut atugagssaussoK,
taima OKarpoK Nikolaj Karlsen.
L] Kalåtdlit-nunåne najugaKavig-
sut ingmikut akuerineKångikalu-
ardlutik pisinautitåuput ujarKa-
nik pinersautigssanik sordlo tug-
tupitinik katerssuinigssamut, ta-
måkuninga pinersausiornigssamut
niorKuteKarnigssamutdlo. kisiåne
avatånit tikeråt pisinautitåungit-
dlat ujaiKanik pinersautigssanik
katerssuinigssamut avalåussuinig-
ssamutdlo, taima nalunaerpoK
kontorchef Gert Vigh landsrådi-
me. aulajangersagardlo tamåna
erKortiniåsavdlugo ajornakusor-
poK, naluneKångilardlo uniorKuti-
neKartarsimassoK.
torKåinardlugo tusardlmeK
landsrådip suliånik torKåinartu-
mik tusardlissarneK åma atautsi-
minerit avatåne angnertusarne-
KésacK. landsrådip isumaKatigi-
ssutigå agdlagtoKarfingme suliag-
ssanik ingerdlatitserKigtartut inå-
neKåsassut lamåko sumut kig-
dlingnerinik tusardliuartalerKuv-
dlugit. taimatutaoK radio avisitdlo
KinuvigineKåsåput angnerussumik
tusardlissarnigssamut periarfig-
sineKarnigssamik.
Niels Carlo Heilmannip suju-
nersutå landsrådip tusardlissar-
tugssamik suleKateKalernigssånik
OKatdlinermut tungaviuvoK. Heil-
mannip tikuarpå råde atorfinig-
titsisimassoK tusardlissarnikut pi-
ssortamik, landsråde nangmineri-
ssaminik agdlagtoKarfeKalermat
1967-ime. atorfigdle tåuna kingor-
na taimaitineKarpoK. — lands-
rådip Kinersissartutdlo ingming-
nut atåssuteKarnigssåt uvdlumi-
kut pissariaKarnerulersimavoK
1967-imingarnit. pingårtorujug-
ssuvok landsrådip suliånik Kiner-
sissartut tusardlerneKartarnigssåt
åma atautsimtnerit avatåne, Heil-
mann OKarpoK.
sujuligtaissoK nalunaerpoK aki-
ssumine tusardlissarnerme pissor-
tatut atorfik sule 1975-ime pér-
neKarsimångitsoK landsrådip ani-
ngaussartutigssaine, atorfik as-
sistentitut aningaussaligausimav-
dlune. sipåruteKarnigssardle piv-
dlugo sujuligtaissoK isumaKångi-
laK inugtalerneKarnigså inåssuti-
gissariaKartoK, sujunersutigåle
månåkutut attiutsiminerup nalåne
angnertunerussumik tusardline-
KartåsassoK radio avisitdlo avKu-
tigalugit. tamatuma saniatigut ag-
dlagtoKarfik inåssuteKarfigineKå-
saoK arautsiminerit naligingisåine
udvalgit aulajangigait tusardliu-
tarKuvdlugit.
Niels Carlo Heilmannip nåma-
ginartingilå sujuligtaissup akis^u-
tå nalunaerdlunilo landsrådime
atautsiminerit sujornagut tamå-
kissumik radiume autdlakåtine-
Kartarsimagaluartut, månale tai-
måikungnaerdlune. tusarsimane-
rarpå kommunit ilåt pilerssårute-
KartoK tusardlissarnermik sulia-
Kartugssamik atorfinigtitsiumav-
dlune. pissariaKarneruvdluinar-
pordle landsrådip taimailiornig-
sså.
Otto Steenholdtip takorKårdlu-
go aulajangissariaKarsorå. imåisi-
nauvoK tusardlissartugssamik su-
leKateKalernigssaK månåkut ator-
figssaKartineKartoK, kisiånile ani-
ngaussagssaKartineKångilaK. ima-
icale uliasiornermut tungatitdlugo
atorfinigtineKartugssaK tamåna a-
ma isumagisinauvå.
Jonathan Motzfeldt akerdliu-
vok tusardlissarnermut tungassu-
mik suleKateKalernigssamut, inå-
ssutigåle radio avisitdlo atordlu-
git angnerussumik tusardlissaler-
nigsaK. — torKåinartumik tusar-
dlissarnigssaK piumaneruvara. a-
torfinigtitsinigssaK kinguarsaigi-
nåsaoK torKåinartumik tusardli-
ssarnigssamik, OKarpoK, sujuner-
sutigålo radiostyrelse atåssuteKar-
figineKåsassoK Kinuvigalugo radi-
ukut angnertunerussumik tusar-
dlissalernigssamik.
Odaic Olsen sujunersuivoK ka-
låtdlimik atorfinigtitsinigssamik,
tåussuma isumagisavdlugo lands-
rådip atautsimineranik tusagag-
ssat nailisagkat påsinartumigdlo
agdlagkat suliarineKartarnigssåt.
tåukulo ingerdlaterKingneKartå-
såput radiumut avisinutdlo.
Konrad Steenholdt sujunersu-
mut isumaKatauvoK, tamåname
soKutiginardlunilo pingårtungmat
hjemmestvrimut isilernerme.
Severin Johansen isumaKatau-
vck Niels Carlo Heilmannimut,
atorfinigtitsinigssardle nangånar-
toKartitdlugo landskassip ani-
ngaussagssaileKinera pissutigalu-
go.
Anders Andreasen sujunersute-
KarpoK radiostyrelse Kinuvigine-
KåsassoK atautsiminerne imiussat
sordlo uvalikut radiukut autdla-
kåtineKartarnigssånik.
taisinerme Niels Carlo Heil-
mannip sujunersutå tunuartine-
KarpoK, tatdlimanik akuerineKar-
dlune. Kulingiluat tapersersorpåt
Jonathan Motzfeldtip Lars Chem-
nitzivdlo sujunersutåt torKåinar-
tumik tusardlissarnerup angner-
tunerulernigssånik.
Julut.
inuit nautsor-
ssorneKåsassut
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata
Danmarks Statistik periarfigssisi-
mavå nalinginaussumik Kalåtdlit-
nunane inuit igdlutdlo najugari-
ssat kisineKarnigssånut åipågo u-
kiåkut. kingugdlermik inungnik
kisitsineKarsimavoK 1970-ime.
— inernere pilerssårusiordlune
sulinerme atorneKarsinåuput, tai-
ma landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz OKarpoK, kisitsinigssav-
dlo Kalåtdlit-nunnåut aningau-
ssartutigssat agtortugssåunging-
magit, tamåna akornusertariaKå-
ngilarput. landsrådip nautsorssu-
tigå påsissutigssat ima pilertorti-
gissumik suliarineKarumårtut, na-
lunaerutigineKarunik pisoKali-
ssorsimåsanatik.
□ grønlandsråde atorungnaerdle
grønlandsrådimilo atorfigdlit pi-
korigsut agdlagfeKarfianitut
landsrådip agdlagfeKarfianut nøg-
dlugit. Kalåtdlit-nunåta lands-
rådia torKåinartumik Kalåtdlit-
nunånut ministeriaKarfingmut a-
tåssuteKardle.
tåssa Knud Kristiansenip suju-
nersutåta KerKa agdlagfigtigut
Kalåtdlit-nunåta ingerdlatitaune-
rata nutåmik årKigssunigssånut.
landsrådip sujuligtaissuata inå-
ssutigå hjemmestyrekommissioni-
mut aperKut grønlandsrådip suju-
nigsså suliagssissutigineKåsassoK.
AG EXTRA 3