Atuagagdliutit - 06.11.1975, Page 6

Arbejderbeskyttelsen
skal organiseres bedre
Arbejderbeskyttelsen skal for-
stærkes i Grønland. Landsrådet
har nu godkendt et forslag om
Arbejdstilsynets organisation på
grundlag af arbejderbeskyttelses-
loven, som kun har været i kraft
i godt tre år i Grønland.
Loven bestemmer, at tilsynet
varetages af direktøren for Ar-
bejdstilsynet via fabriksinspektø-
ren og specialinspektøren for
Grønland. En nydannelse af den
forestående oprettelse af lokale
kontaktgrupper eller enkeltper-
soner med den opgave at effekti-
visere arbejdstilsynet.
— Det må anses for at være af
væsentlig betydning, at sådanne
stedlige grupper oprettes, fordi
det på grund af landets geografi-
ske udstrækning kan være af væ-
sentlig betydning at kunne hand-
le hurtigt, hvilket vanskeligt kan
praktiseres udelukkende gennem
centralstyring på området, og det
må ligeledes anses for at være af
væsentlig betydning, at der ud-
bredes oplysning om arbejderbe-
skyttelsen.
Det er fra Arbejdsministeriet
oplyst, at udkastet har været fore-
lagt for det arbejdsråd, der er
nedsat i henhold til den danske
lov om almindelig arbejderbe-
skyttelse. Det er i den grønlandske
lov bestemt, at dette råd skal til-
trædes af to medlemmer fra
Grønland, når det behandler
spørgsmål om arbejderbeskyttelse
her, nemlig en repræsentant fra
de grønlandske arbejdsgiverfor-
eninger og en fra Grønlands Ar-
bejder Sammenslutning. Det er
oplyst, at begge disse repræsen-
tanter, henholdsvis malermester
S. V. Pedersen, ManiitsoK og for-
bundsformand OdaK Olsen, Nuuk,
har kunnet tiltræde udkastet.
Arbejdsministeret har yderlige-
re forhandlet udkastet med Mini-
steriet for Grønland, der har fore-
slået, at det vederlag, som efter
udkastes paragraf 4 stk. 1, skal
udbetales til medlemmerne af
kontaktgrupper, skal beregnes pr.
time indtil videre med 15 kr. pr.
time, idet dette beløb er fastsat
under hensyntagen til, at veder-
laget bør svare til andre ydelser,
der udbetales lokalt i Grønland.
Arbejdstilsynet regner med at
kunne udpege kontaktgrupper i
15 bebyggelser i Grønland. Man
påregner i indeværende finans-
I NarssaK dækkede håndværkere
over en to meter dyb kælder med
disse løse planker, mens væggene
i stuen blev pudset. Arbejdssikker-
heden er helt tilsidesat.
Narssame sulissartut kældere 2
meterinik itlssusilik aulajangerna-
git ilissåinarnik sagdliligkanik av-
ssersimavåt, inime igkat Kalipagti-
tilerdlugit. isumangnaitdlisainig-
ssaK soKutigineKångivigsimavoK.
år — altså i perioden indtil 31.
marts 1976 — at afholde 3-dages
kursus for alle medlemmer af
kontaktgrupperne og i hvert af
de følgende år påtænkes afholdt
to 3-dages kurser for ca. halv-
delen af medlemmerne hvert år.
Udgifterne hertil er tiltrådt af fi-
nansudvalget.
— Da forslaget må ses som led i
den ønskværdige udbygning af
det grønlandske arbejderbeskyt-
telsessystem, udbedes medlem-
mernes tilslutning til, at rådet
overfor Arbejdsministeriet anbe-
faler, at bekendtgørelsen udstedes
i den foreliggende form med virk-
ning fra 1. oktober 1975, hedder
det i landsrådsformandens fore-
læggelsestale.
Og denne tilslutning gav det
samlede landsråd. H.

: '
1
i§|.....
_
Li'
'*.v
(Billederne i forbindelse med den-
ne artikel er taget af fabriksin-
spektør Hasse Ekstrøm, Arbejds-
tilsynet, Godthåb, på forskellige
inspektionsrejser i Grønland).
I Julianehåb var denne træplankeadgangsvej til en større byggeplads
med ca. 30 beskæftigede. Den fører over en dyb grøft, og der blev også
transporteret byggematerialer over plankerne. Her skulle have været
en solid plankebro med rækværk.
una sagdliligaK avKutauvoK K’aKortume sulivfingmut sanavfiussumut 30
erKåine sulissulingmut. kugssineK itisoK Kulautdlugo sag d li I i g kat i gut a-
tortugssat agssartornexartarput. tåuna ikårtarfiussaussariaxaraluarpoK
KajangnaitsoK ungaluliga«.
Billedet er fra et byggeri i Christianshåb. Det er en farlig arbejdsplads
af to grunde: Rundsavens klinge på bordet er ubeskyttet, og der er stort
roderi på gulvet. Snubler man, ryger armen let i saven.
K’asigånguane sanavfingmit. sulivfik agsut navanartox mardluk pissutiga-
lugit: pilagtOt avssiaxutaxångilaK, naterdlo sorpagssuarmik ilissiviuvdlune.
ordloxajardlune talex kiperatåinauvox.
iluanårniuneK natdlukåtanik OKatdlisigisaoK
Kalåtdlit-nuntåa landsrådiane tai-
cineKangajaleraluarpoK aningau-
ssanordlune natdlukåtarneK pit-
dlautisiagssalerneKåsanersoK piv-
dlugo. landsrådip sujuligtaissua
Lars Chemnitz, sujunersumik sar-
KumissoK taimåitoK nangminér-
dlune sujunersuminik tunuartitsi-
vok. taorsiutdlugo landsrådip u-
pernåro natdlukåtanik aningau-
ssanortarnerup ajoKutaunera o-
Katdlisigisavåt.
tamatuma tungånut landsrådip
nautsorssutigå pitsaunerussumik
oKatdlinigssax tungavigssaKalersi-
måsassoK politimesterip bingor-
tarneK pivdlugo navsuiautexarér-
neratigut taimaingajagtutigutdlo
iluanåmiuteKartarnernut — pi-
ngårtumik sujugdliutdlugulo aju-
nårutaorujugssuartarsinaussumik
ingajagtumik natdlukåtariauseK.
ajornångikaluarpoK pinerdlugtuli-
ornermik inatsisip paragrafia 45
— politimesterip isumå najorxu-
taralugo — iluanårniariautsinut
taineKartunut atorneicarsmauv-
dlune. kisiåne landsrådime tamå-
ko pivdlugit åssigingitsumik isu-
maKartoKarpoK. — nalungilara
kommunit ardlagdlit politimeste-
re aperKuteKarfigissarsimagåt xa-
noK påsissariaKarnersoK imalunit
atorneKåsanersoK inatsisip para-
graf 45-a. akissutisissarsimåput-
dlo, akissutivdle isumå påsisinau-
ssarsimanago, taima nalunaerpoK
Otto Steenholdt!
natdlukåtarneK — atugkatigut
ajornartorsiut
landsrådimut ilaussortap Bendt
Frederiksenip, Upernavik, natdlu-
kåtarnermik oKatdlineK autdlar-
nerpå sujunersuteKarnermigut, „i-
luanårniardlune erKuiniarnerit
avdlatdlo taimaeKatai tamarmik
Kalåtdlit-nunåne inertencutausa-
ssut“. — tamåkuninga sangmissa-
KarneK ingassåussaK utorKaliner-
siutigdlit, timimikut ajoKutigdlit
sulisinåungitsutdlo, tåssa ikiutinik
åma napatitaussut akornåne ag-
sut ajornartorsiutaulersimavoK i-
kiuissarnerme pissortanut, taima
OKarpoK Bendt Frederiksen ilåti-
gut.
ilångupå, najorKutagssaKångit-
sok taimatut natdlukåtarnikut
taimaeKataisigutdlo iluanårniar-
tarneK sukut inerterKutaunersoK
sukutdlo inerterKutåunginersoK —
pinerdlugtuliornermutdlo inatsisip
paragrafia 45 atordlugo påsinex
ajornartoK KanoK ilissukut iner-
terKutautitsisinauneK.
bingoklubit tamaisa matunagit
Lars Chemnitzip OKautigå, politi-
mestere tåssunga OKauseKartine-
KarsimassoK, ilåtigut nalunaeruti-
galugo: iluanårniapilungnermik
taineKartarpoK erKuiniarneK (nat-
dlukåtarneK), inernera taimågdlåt
pineKarsinaussoK nalautsornerinå-
kut natdlukåtartutdlo pikorissu-
seringisåtigut, amalo taimatut i-
luanårniuneK ingerdlåneKarpat
pissuseKartumik iluanårniuteKa-
taussoK aningaussarsiorneratigut
mikingitsumik navianartorsiortit-
dlugo.
politimesterip navsuiauteKame-
rane pingårtitausimavoK, pitdlar-
neKarsinaussoK pinerdlugtulior-
nerme inatsisip paragraf 45-a a-
tordlugo „taimailiortoK pigssarsi-
niarsimagpat natdlukåtartunut i-
lauvdlune imalunit avdlat ilua-
r.årniunerisa årKigssuneratigut".
Otto Steenholdtip sangmivå po-
litit bingortarnermut misigssuisi-
manerat (atuaruk AG nr. 40) —
isumaKarpunga misigssortariaKar-
toK bingoklubit sujunertåt suner-
sok, matussugssångortinagit. sor-
dlo klubit taimågdlåt sujunerta-
risimagpåssuk timerssornermut
taimaeKatåinutdlo aningaussang-
F.agtitsiniarneK tauva bingo iner-
terKutaussariaKångilaK. akerdlia-
nigdle klubit akigssarsiagssat ag-
dlilerniåinardlugit pisanganartor-
siortitsiniåinarpatalo alikutari-
nardlugo tauva matuneKarsinauv-
dluarput.
Thuleme natdlukåtåutalerput
— ajoraluartumik navsuertaria-
Karpunga Thuleme inuit åma a-
ningaussanortalersimangmata,
taima OKalugpalårpoK Asiajuk
Sadorana, — tamåna pilersitau-
vok avdlanit nugtertunit. ani-
ngaussanårneK uvdluinarne ato-
KaoK, Upernavingmit nugtoKari-
armat. Savigsivingme tikerårtit-
dlunga tusarpara, piniartoK Ka-
jartusaersimassoK. uvdlume inu-
ssutigå aningaussanortarnine. å-
mame tåuna nugtuvoK.
kinguartipåt
tamatuma kingornagut Lars
Chemnitzip sujunersutigå lands-
rådip taisissutigisagai ukua ardlåt
1) rådip kigsautiginerå piner-
dlugtuliornerme inatsisip pa-
ragraf 45-a sujunigssame nat-
dlukåtarnermut atortitaulisa-
nersoK imalunit
2) sut iluanårniardlune erKuini-
arnerit taimaeKataitdlo ani-
ngaussanik akigdlit inerterxu-
tauvilisanersut.
Jonathan Motzfeldtip mianer-
ssorfigerKuvå måna taisineKar-
Asiåjuk Sadorana
nigsså. — agdlagsimassunik tu-
nga vigssaKartariaKarpugut.
Bendt Frederiksen isumaKar-
poK, suliagssaK upernåmut kingu-
artisinaussoK, tamånalo lands-
rådip sujuligtaissuata ilaussortat-
dlo isumaKatigåt.
naggasiutitut OdåK Olsen oKar-
poK: — aningaussanorneK tamåt
inerterKutigilisaguvtigo tauva pe-
Katigalugo åma isumaKatigissuti-
gissariaxarparput, pitdlautigssat
sut uniorKutitsissunut atusaner-
sut. iluanårutit arsåringnissutåu-
såpat? akilisitsineKåsava?
H.
Bendt Frederiksen
6 AG EXTRA