Atuagagdliutit - 22.01.1976, Síða 20

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Status over kvindeåret
Året 1975, det internationale kvin-
deår, er nu forbi. Så vil man nok
spørge: Hvad har vi fået ud af
sådan et år? Mange forskellige
meninger er dukket op blandt
folk — nogle gode, andre mindre
gode.
Efter min mening har kvinde-
året været meget betydningsfuldt
for verden. Der blev åbnet for
noget, som altid havde ligget og
ulmet, i den hensigt at udligne
forskellene menneskene imellem,
så man uden så stor forskel på
mænd og kvinder kan arbejde
sammen for at opnå freden i ver-
den.
Manden og kvinden har aldrig
kunnet undvære hinanden. Det
ses gang på gang i mindre civili-
serede lande. Lad os tænke til-
bage til det grønlandske fanger-
samfund. Civilisationen har med-
bragt mandssamfundet, det sam-
fund, der har givet uroligheder og
magtsyge i den store verden. Og
det er her, kvindeåret har bety-
det noget ved at medvirke til at
finde frem til mere ligestilles
samarbejde mellem manden og
kvinden, uden at nogen af dem
overgår hinanden. Det skal være
hjemmene, på arbejdspladserne, i
regeringen, ja, alle steder skal
man kunne bevise, at man er lige
meget værd og ikke kan undvære
hinanden. Vi er jo skabt til at
skulle samarbejde.
Vi i de grønlandske kvindefor-
eninger har også været med i en
del arrangementer i forbindelse
med kvindeåret, og vi vil fra nu
af komme frem med artikler om,
hvad vi hver især har fået ud af
at deltage i disse arrangementer.
For det første prøvede vi at
markere kvindeåret i foråret ved
at uddele en lille pjece til alle
husstande om nødvendigheden af
at manden og kvinden samarbej-
der på samme trin. For det andet
lavede vi den 25. maj en kvinde-
dag i Grønlands Radio. Alt var
produceret af kvinder, og formå-
let var at vise, at også kvinder
har vilje og interesse for sådan
et arbejde.
Jeg tænker sommetider på, at
vi måske har gjort for lidt ud af
kvindeåret her i Grønland. Men
som den omtalte pjece viste, har
vi ikke følt den store forskel
mænd og kvinder, da vi i så lille
et samfund som vort har måttet
arbejde sammen om mange ting.
Det er dog et spørgsmål, om det
ikke hovedsageligt mest er ufag-
lærte jobs, der gives kvinderne,
og derfor må vi være årvågne
overfor, at vi her undgår de store
fejl, civilisationen har medbragt.
For rigtig at forstå sit land og
sin kultur må man ud i verden
og se sig om, lægge mærke til,
hvad andre lande gør og hvilke
fejl, de har begået. Man vil al-
drig nogensinde kunne udvikle sig
ved at isolere sig i sit eget land,
især da ikke i Grønland, hvor
man kender så lidt til forholdene.
Vi må lære at impulsere fra civi-
lisationen, men vi må sortere den,
så vi ikke begår de fejl, der er
begået andre steder. Derfor har
vi benyttet kvindeåret til at del-
tage i forskellige arrangementer
og delt opgaverne blandt os kvin-
der så godt, vi kunne.
Kvindekonsulent Guldborg
Chemnitz deltog i det største ar-
rangement, der fandt sted i Mexi-
co.
Marthine Jensen og Gudrun
Chemnitz var på Island i forbin-
delse med udstilling om brugs-
kunst lavet af islændinge, færin-
ger, grønlændere, samere og be-
folkningen på Ålandsøerne. Ud-
stillingen vandrede videre til de
øvrige lande.
Helene Risager deltog i ulands-
mødet i Danmark arrangeret af
Dansk Kvindesamfund.
Undertegnede deltog i inter-
nordisk møde i Finland.
Mette Abeisen var på egnsud-
viklingskursus arrangeret af Dan-
ske Kvinders Nationalråd. Hun
deltog desuden i Dansk Husmo-
derforenings lederkursus.
Jeg kan tilføje, at Kvindekom-
missionen, der har haft tre grøn-
Der er hårdt brug
for pædagogerne
De socialpædagogstuderendes ud-
talelser er meget træffende. Der
mangies mærkbart uddannede
genædagoger i dag. Og vi kan
ikke blive ved med at ansætte ud-
dannede danske pædagoger, selv-
om der går mange danske børn i
børnehaverne eller lignende. Det
ville være mere korrekt at optage
dobbeltsprogede grønlandske pæ-
dagoger som både danske og
grønlandske børn kan forstå. Det
er i øvrigt ikke svært at finde
grønlandske ansøgere i dag.
Men der kræves en god uddan-
nelse for pædagoger, der skal un-
dervise i de grønlandske børne-
Man har fra AG anmodet om
korte læserreaktioner på Olsens
artikelserie, og jeg vil straks un-
derstrege, at det drejer sig om
en reaktion og ikke om en de-
battering af artikelindhold.
Da jeg havde læst den sidste af
artiklerne og forsøgte at lodde
min egen reaktion, var noget af
det første der slog mig, at det
var et stort område, der var ble-
vet behandlet meget indgående,
men yderst ensidigt, på en virke-
lig dygtig, ja man fristes til at
sige, dreven måde.
Der er ingen tvivl om, at Olsen
vil høste megen sympati på sine
artikler. Mon Olsen vil have det
hele debatteret!? Nej, det tror jeg
ikke på. Et så digert værk er sim-
pelthen umulig for menig mand
at debattere, det være sig tids-
mæssigt som indholdsmæssigt, og
det må du som skaber af artikler-
haver, hvor børnene tilbringer det
meste af dagen, mens forældrene
er på arbejde, og hvor pædago-
gerne skal opdrage børnen på for-
ældrenes vegne.
Vi ved, at socialpædagogskolen
starter i løbet af januar måned.
Og det har vist sig, at mange unge
grønlændere gerne vil være med
i dette kursus. Men der er noget
i vejen med undervisningsforhol-
dene. Det er ikke nok med under-
visningslokaler, ligesom der
mangler lærere, alt efter hvad de
studerende siger.
Kurset for medarbejdere i ung-
domsklubber m. v. startede sidste
ne være den første til at indrøm-
me. Tænk på hvorlænge du var
om at sætte det hele op.
Men hvad skal hensigten så væ-
re, med på en gang at forelægge
læserne en sådan artikelserie?
Som et samlet hele fremstår det
for mig som et stykke solidt po-
litisk propagandaarbejde. Med det
som udgangspunkt kommer det
velkendte billede frem af en per-
son, der først og fremmest ønsker
sig selv debatteret. En sådan kon-
centreret bombardering med per-
sonbilleder og politisk betonet
tekst kalder man normalt for
valgpropaganda, og det er der jo
intet usædvanligt i, for sådan har
mange jo startet deres politiske
trommedans. Men absolut en flot
start Olsen; tillykke med den.
Med venlig hilsen
K. V. Kirk.
år, idet kurset skulle vare i 3 år
med en måneds undervisning for
hvert år, ganske ligesom pæda-
gogskolerne i Danmark. Men så
blev kurset afbrudt, fordi den nye
socialpædagogiske skole skulle
starte. For os kursusdeltagere var
det ærgerligt, fordi vi på den må-
de mistede en hel del undervis-
ningstimer.
Jeg forstår godt de pædagog-
studerendes klage over de alt for
trange undervisningslokalefor-
hold, som ikke duer til en ordent-
lig undervisning. Jeg finder det
ønskeligt, at der skulle være rige-
ligt med lokaler, når kurset star-
ter til januar. Vi ved jo godt, at
mange andre kursister gives fine
og rummelige undervisningsloka-
ler, selvom de ikke altid benytter
deres indhøstede viden senere i
livet.
I disse år beskyldes børn og un-
ge mennesker for vold og hær-
værk. Men er det virkelig deres
egen skyld? Er det ikke snarere
resultatet af mangelen på de pæ-
dagogiske skoler, hvor man kan
opdrage børnene på forældrenes
vegne? I dag er der mange børn,
der bare driver den af, fordi de
ingenting har at lave hjemme, og
de glemmes ofte, da forældrene
som regel ikke har nogen småop-
gaver til dem, takket være alle
de tekniske hjælpemidler i huset.
Plejer det ikke at resultere i hær-
værk i byen?
Der opføres fængsler i dag i
Grønland. De er ikke nogen op-
dragelsessteder, men måske slut-
resultatet af de mange børn, der
forsømmes?
Thomas Reimar,
Egedesminde.
»Solid politisk propaganda...«
landske repræsentanter — Elisa-
beth Johansen, Agnethe Nielsen
og Guldborg Chemnitz — nu har
afsluttet sit arbejde. I forbindelse
med kvindeåret har kommissio-
nen udgivet 4 små hæfter om
„Kvinders liv og vilkår i Grøn-
land" delt op i kvinden i sam-
fundsudviklingen, kvinden og fa-
milien, kvinden og arbejdsmarke-
det, samt kvinden og boligen.
Guldborg Chemnitz har nu rejst
rundt i byer og bygder for at præ-
sentere hæfterne.
I forbindelse med afslutningen
af Kvindekommissionens afslut-
ning af arbejdet har statsmini-
steriet nedsat et Ligestillingsråd,
og hertil er Guldborg Chemnitz
udpeget som repræsentant for de
grønlandske kvindeforeninger.
Endelig har Dansk Kvindesam-
fund givet os en bogsamling om
kvinder, den har vi placeret på
Landsbiblioteket, så alle, der har
lyst, kan låne den der.
Sådan var min beretning om
kvindeåret, og det skal så være
Gudrun Chemnitz.
begyndelsen til, at man rigtigt
åbner vejen for os kvinder, så at
man kommer i gang med arbej-
det med ligestilling og samarbej-
de i fred med manden i samfun-
det.
Gudrun Chemnitz.
200 grønlændere
ønsker arbejde i
Den sorte Engel
Man hører bestandigt om arbejds-
løsheden i de grønlandske byer,
men den kan måske reduceres.
Efter min mening skyldes grøn-
lændernes mangel på beskæfti-
gelse for det meste af, at de ud-
sendte danskere får deres skatte-
afdrag refunderet efter to års op-
hold i Grønland. Der findes her
utallige danskere, der for at få
deres skat refunderet blokerer
beskæftigelsen for mange grøn-
lændere. Man kan måske sige,
at de udsendte danske arbejdere
automatisk vil blive færre, nu da
der er indført det grønlandske
skattesystem. Men der er stadig-
væk meget at hente efter to års
ophold her i Grønland, hvor skat-
terne i forvejen er betydeligt
mindre end skatterne i Danmark.
I dag er Grønland og Danmark
den samme stat, og derfor burde
man afskaffe eftergivelse af skat-
ter, der opspares i løbet af to år
i Grønland. Først når afskaffel-
sen finder sted, bliver det sand-
synligt, at grønlænderne får let-
tere ved at finde arbejde.
Hvorfor skal man også hele ti-
den importere udsendt svensk ar-
bejdskraft til Marmorilik, når der
venter ca. 200 grønlændere, der
ønsker at komme hertil? Der er
nok af grønlændere, man kan
sende til Marmorilik, hvor der er
masser af job, som grønlænderne
udmærket kan klare.
Martin Malakiassen,
Marmorilik.
kalåtdlit200
Marmorilingme
sulerusugput
tusarssaujuåinarpoK kalåtdlit ig-
dloKarfine sulivfigssaerusimane-
KartoK, kisiåne imaxa sulivfig-
ssaerusimaneK angnikitdlisarne-
KarsinauvoK. uvanga isumaga nå-
pertordlugo kalåtdlit sulivfigssai-
lexinerat pissuteKarneruvoK, dan-
skit aggersitat akileråruteKångit-
sunik akigssarsiniardlutik ukiune
mardlungne uninganiartamerat
Kalåtdlit-nunane. danskerpagssu-
put akilerårutexartugssaujumana-
tik kalåtdlit sulivfigssåinik arså-
risimassut. imaxa oKartoKarsi-
nauvoK danskit sulissartut isuma-
mingnik ikiliartulisassut mana
kalåtdlit akilerårtalermata. kisiå-
ne taimåikaluartoK sule iluanår-
niarfigssaicaKaoK Kalåtdlit-nunå-
ne ukiune mardlungne sulerérsi-
manikut, tåssa måne akilerårutit
ikingneroKingmata Danmarkime
akilerårutinit. uvdlume Kalåtdlit-
nunåt Danmarkilo nålagauvfik
atausiuput, taimåitumik pérne-
KartariaKaraluarput aulajanger-
sagkat akilerårutigssanik isumå-
kérfigineKartamerit ukiune mar-
dlungne Kalåtdlit-nunamsima-
nerme. aitsåt akilerårtitaussaler-
pata ilimanarsilisaoK kalåtdlit su-
livfigssaKarsinaunerulemigssåt.
sorme åma tamatigut svenskit
sulissartut Marmorilingmukarti-
taujuåsagpata, kalåtdlit 200 mig-
ssait sulerusugkaluartut? namag-
tunik kalåleKarpoK Marmoriling-
mut suliartortitagssanik, tåssani-
me suliagssarpagsstiput kalåtdli-
nit suliarineKarsinaussut.
Martin Malakiassen,
Marmorilik.
20