Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 22.01.1976, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 22.01.1976, Blaðsíða 22
atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar aningaussat sumut atusassut aulajangerumavavut kiavdlGnit Kularutigingilå, ka- låtdlit hj emm estyreKalerneratigut nutånik pilersitsiortomeKamigsså, angnerussumik mingnerussumig- dlunit ericortunik. kalåtdlit isu- marput najoreutaralugo pissusig- ssamigtut suniuteKarsimåput, ki- siåne avdlarpagssuit kukussutut issigissarpavut. aulajangigarpagssuit amerdla- vatdlåt aulajangerneKartarput inungnit uvdluinarne kalåtdlit inunerånik inoKatigit tungaisigut tungaviussutigut najorautagssa- Kangitsunit. kalåtdlit nalinginar- tut ilersiniarsimagaluarpait — tå- ssa imåipoK danskingortiniardlu- git misiligdlugit imalunit europa- miungortiniardlugit, tåssame dan- skit europamiungmata. taima misilineK iluagtingilaK — imåingitsoK sujuningånitdle pi- naiseravta — kisiåniuna inussaut- simik Kamuna tungavigpiarput taimatut danskingorsainermut na- lerKutingingmat. atauseK ilisimassariaKarpoK, tå- ssa aningaussat akuerssissutau- ssartut tamatigut tuniuneKartarsi- måsagaluarput ineriartorneK ka- lålerpalugtumik danskerpalugtu- migdlunit ingerdlagaluarpat åssi- gingmik. tamåna isumaKarpoK, tåssa sujunertarivigdlugo kalåt- dlit inoKatigit ineriartortiniarssa- rineKarsimangmata inuiait suju- arsimassut sulivfigssuaKarfiussut- dlo nagdlersimasinaulersiniardlu- git. måssalo aningaussalersutit ta- matigut pigssarsiarineKarsinauju- arsimagaluarpatalunit, tåssa ator- niarneKarsimåput europamiu- ngorsautiginiagkatut. KinemeKarpoK danskingorsai- nigssaK, kalåtdlit inuiait europa- miungorsardlugit. taima danski- ngorsaineK ukiune 22-ne inger- dlasimavoK, kisiånile iluagtingit- sorsimavdlune. uvagut kalåtdlit „suaortalersimavugut". uparuarsi- mavavut kukunerpagssuit sujor- nagut politikererissavta aulaja- ngersaeKatauvfigisimassait. peica- taorusugkungnaerpugut danski- ngorsainermut, kisiånile tungavi- giumalerdlugit uvagut inuiagtut nangminiussutsivtinut tungassut. aningaussalersutitut akuerssissu- tit avdlatut atorumalerpavut. au- lajanginiartamerit Hausergade- mit Københavnimit kalåtdlit na- jugånut nangminermut nungnia- lerdlugit. tåssa hjemmestyreKa- lerniardlune erKarsautit tunule- KUtåt. Hjemmestyrekommissionip su- junersutigå (isumaKatigissutigina- gulunit aulajangingilåt) atautsi- mérKåmermine, atuarfik kalåtdli- nit tiguneKåsassoK. tamatuma tu- nuleKutarå angnertoKissumik uki- une kingugdleme atuarfiup OKat- dlisaunera KanoK politikeKarfigi- ssariaKarnersoK. isumakulutigåra Kalåtdlit-nu- nåne inoKarunarmat kommissio- nip sujunersutånut issigingnigtu- nik tåssa tamåna måna aulaja- ngerivigsoK. tamåna kukuneruv- dluinarpoK. politikikut aulajange- riartuårtarnerit imåikajugtarput — tåssa ama måne pineKartoK pivdlugo — landsråde folketingilo avKUsåriiårdlugit. tamånalo isu- maKarpoK, kalåtdlit inoKatigit ta- måna OKalusererKåratdlésagåt su- mik imaKarnersoK KaKUgulo su- livfit åssigingitsut kalålinamik aulajangivfigineKartalerumår- nersut, taimatut aulajangivfigi- ssartagagssat sut KinemeKarpata. sorunalume nuånerdluinåsaga- luarpoK uvagut kalåtdlit hjemme- styreKamerput nangmineK akiler- susagaluaruvtigo. tåssa tamåna pissusigssarpiamisusagaluarpoK. ajoraluartumigdlo tamåna sing- nagtugåinaugatdlartariaKarpoK. erninardlo erssendgsardlara, hjemmestyreKalernigssamik er- Karsaut pilersimångingmat isuma- Kalersimagavta akigssaKartilerig- put. kisiåniuna kalåtdlit tungånit pissariaKardluinartutut issigine- KalersimassoK, aningaussalersu- tigssatut akuerssissutaussartut sumut atomeKartamigssåinik au- lajangineK, aulajanginerussug- ssaussoK inungnit aningaussaler- sutinik atuissugssanit nangminer- nit pissunik. hjemmestyreKaler- nigssamik erKarsaut pilersimavoK, kalåtdlit kigsautigilermåssuk nangmingneK sujunigssamingnut aulajangéKataussalernigssartik nangmingneK pissortarissatik av- Kutigalugit. hjemmestyremik av- dlamigdlunit taeriånguariuk. imå- nut nalerKiutdlugo taigut pingår- nerungilaK. måna Kalåtdlit-nunåne inuit ardlagdlit isumaKarput Kalåtdlit- nunåt Danmarkimut akilivdlune pissutut Kimagusimanerussaria- KalersoK, erKumipordle ersserKig- sartarmåsSuk sule danskit kungiat kungigiumagigtik. taima mardlo- Kiussanik isumaKartarneK Ki- mangniartariaKalerparput, taima nangminerssornerulerniarnertut pingårtigissut OKatdlisigineråne. nunarKativtinut erssersitigo, piumassarput anguniagarput tå- ssaussoK, aningaussalersutigssatut Ingen kan tvivle på, at det grøn- landske hjemmestyre har medført en hel del nyordninger, der er mere eller mindre rigtige. Noget har efter grønlændernes opfat- telse virket på den rigtige måde, men meget andet har virket for- kert for os. Alt for mange beslutninger er truffet af folk, hvis fundamentale samfundsopfattelse ikke bunder i den grønlandske hverdag. Man har prøvet at normalisere grøn- lænderne — d.v.s. man prøvede at gøre os så danske, at vi senere kan leve og ånde som danskere eller som de europæere, dansker- ne jo i virkeligheden er. Det eksperiment lykkedes ikke — ikke fordi vi var afvisende på forhånd — men fordi vores fun- damentale livsholdning ikke pas- sede til dette ønske om normali- sering. En ting må man være klar over, nemlig at bevillingerne til udviklingen ville være til stede, uanset om udviklingen havde væ- ret grønlandsk eller dansk. Det betyder, at man altså bevidst har søgt at udvikle det grønlandske samfund, så det kunne stå på højde med et civiliseret og indu- strialiseret samfund. Uanset at bevillingerne under alle omstæn- digheder har været til stede, har man altså valgt den europæiske udvikling. Man valgte altså at normalise- re, at europæisere det grønland- ske samfund. Denne normalise- ring har stået på i 22 år, men har nu lidt nederlag. Vi grønlændere er begyndt at „skrige op“. Vi har påpeget mange af de fejl, som vore tidligere politikere har væ- ret med til at gennemføre. Vi ville ikke mere være med til normali- seringen, men gå ud fra vor egen identitet. Vi vil bruge bevillin- pissartagkavut — Danmarkimit Kalåtdlit-nunånitdlunit pissuga- luarpata — atorneKardlutigdlo a- tortitaussugssaussut inungnit uv- dluinarne kalåleKatimik akornåne inussunit. ersserKigsumik påsilar- put, uvagut nangmineK aningau- ssatigut akilersorniåsagaluaruv- tigo månamut aningaussalersutau- ssartut tamaisa akilertardlugit, tauva hjemmestyreKalernigssaK inuvdluarKuinartariaKarparput. tauva namagsisinåusångikaluar- parput. ukiut kingugdlit tatdlimat ar- finigdlit pissutsit pingårtut kalå- lingorsarnerussariaKalernerånik OKatdlinermut atorsimavavut, tå- ssame taimåingigpat tamåko ima- tut danskingorsarneKartigilersi- måsangmata kalåtdlisut ilisarnau- tivut tåmardlutik danskisut er- Karsartitaulerdluta pissuseringi- saraluavtinik tungaveKartumik inoKatigit ilusilersugaulisavdlutik. ilumutdle taimatut suniuteKarfi- giniarneKarnermut akerdlilersi- mångikaluaruvtigo ukiut ardlali- nguit Kångiuneråne nunanut av- dlanut nunasiartoratarsinauleri- sagaluarpugut. inoKatigit avdlångortiternigssåt tuaviunarseKaoK. nunavta pisu- ssutai piårnerpåmik igdlersome- KartariaKalerput. kulturerput på- rineKartariaKarpoK. mérartavta iluamik agdliartornigssåt ånåu- niartariaKarpoK. tauvame sok hjemmestyreKalernigssaK kingu- artitisavarput, tåssame tamatuma kingunerissagssai suniutilersima- gerne på en anden måde. Vi vil overføre beslutningsprocessen fra Hausergade i København til det grønlandske samfund. Det var baggrunden for tanken om hjem- mestyre. Hjemmestyrekommissionen fo- reslog (de hverken vedtog eller besluttede) efter det første møde, at skolen overføres til grønlandsk regi. Baggrunden for forslaget var de sidste års intensive debat om skolepolitikken. Jeg er bange for, at der her i Grønland findes folk, der tror, at kommissionens forslag er det samme som en endelig vedtagelse. Det er helt forkert. De politiske beslutningsprocesser går normalt — og det vil de også gøre i dette tilfælde — gennem landsråd og Folketing. Og det vil sige, at det grønlandske samfund kommer til at diskutere indholdet og tids- punktet for indførelse af de for- skellige anliggender, som even- tuelt bliver overført som rent grønlandske områder. Det ville naturligvis være alle tiders, hvis vi grønlændere kan komme til at betale vort kom- mende hjemmestyre med egne midler. Det ville simpelt hen være det helt ideelle. Men des- værre er det en utopisk tanke lige i øjeblikket. Lad mig gøre det klart her, at tanken om hjemmestyre da hel- ler ikke er opstået, fordi noget måske tyder på, at man får råd til det. Man fandt det simpelt hen fra grønlandsk side nødvendigt, at beslutningen om, hvordan de grønlandske bevillinger skal bru- ges, tages af de mennesker, bevil- lingerne bruges for. Tanken om hjemmestyret opstod ved, at man fra grønlandsk side ønskede selv- bestemmelse over sin egen frem- tid ved hjælp af egne beslut- Thue Christiansen. naviångingmata hjemmestyre pi" lerserKårtinago. sulivfeKarfit, hjemmestyremut nutagssat, soruname nugtinagit nåmagtungorsarKårtariaKarput, inugtaussutdlo soruname åma nugtinerme malingnaussariaKar- put. taimåikaluartordle tuavior- narsivoK. hjemmestyremisaoK kukussu- nik pissoKartarumårpoK. kisiåne uvanga nangmineK kukunika su- liariumaneruvåka avdlat kuku- ssumik uvavnut sulissussinerånit. Thue Christiansen, Kangåmiut. ningsmyndigheder. Kald det så hjemmestyre eller noget andet. Det er underordnet i forhold til selve indholdet. Flere her i Grønland mener, at Grønland skal betale sig ud af Danmark, men mærkeligt nok understreger de, at vi stadig skal være under den danske konge. Denne dobbeltmoral må vi se at komme bort fra, når vi dis- kuterer det for os meget vigtige kommende hjemmestyre. Lad os gøre det klart for vore landsmænd, at det vi vil er, at de forhåndenværende bevillinger — hvad enten de kommer fra Dan- mark eller fra Grønland — bru- ges og forvaltes af mennesker fra den grønlandske hverdag. Lad os gøre det klart, at hvis vi selv skal betale det grønlandske hjem- mestyre med de økonomiske mid- ler, vi hidtil har rådet over, ja, så må vi vinke farvel til det. Så kan vi ikke gennemføre det. De sidste fem—seks år har vi diskuteret nødvendigheden af en hurtig grønlandisering af flere vigtige anliggender, fordi de el- lers ville blive for fordanskede, så den grønlandske egenart ville blive fortrængt af den danske indoktrinering og kunstigt ind- førte samfundsform. Hvis ikke vi havde vendt os imod denne ind- flydelse, ville vi om nogle år være modne til udvandring. Samfundsomvæltningen haster stadig. Vore ressourcer skal be- skyttes hurtigst muligt. Vort fi- skeri skal beskyttes. Vor kultur skal beskyttes. Vore børns op- vækstvilkår skal reddes. Hvorfor skal vi så nøle med indførelsen af hjemmestyret, når virkninger- ne ikke begynder at virke, før vi har hjemmestyret. Institutioner, der skal overfø- res til hjemmestyret skal selv- følgelig bearbejdes før overgan- gen, og befolkningen må selv- følgelig være med ved overgan- gen. Men det haster alligevel. Også i hjemmestyret vil der be- gås fejl. Men jeg vil også hellere begå mine fejl selv end lade an- dre gøre det for mig! Thue Christiansen ASSISTENT GRØNLANDS RADIO En stilling som assistent ved Grønlands Radio’s administra- tion i Godthåb er ledig til besættelse snarest muligt. For en udsendt assistent sker aflønning i henhold til over- enskomst mellem Ministeriet for Grønland og Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, og for en hjem- mehørende assistent i henhold til overenskomst mellem Mini- steriet for Grønland og Grønlands Arbejder-Sammenslutning vedrørende handels- og kontorpersonale i Grønland, som hører hjemme der. For en udsendt kan bolig anvises, idet størrelsen er af- hængig af familiestørrelsen. Arbejdet består af almindelig kontorarbejde såsom journa- lisering af ind- og udgående post, rekvisitionsudskrivning, regningsattestation, indkøb af kontorartikler, kontormaskiner og kontorinventar. Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og even- tuel tidligere beskæftigelse bedes indsendt til Radiostyrelsen, box 600, 3900 Godthåb, senest den 30. januar 1976. atorfik Kulåne pineKartoK pivdlugo ersserKingnerussumik påsiniaissoKarsinauvoK kommunekontorimut sågfigingningni- kut. LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND Vi vil såmænd bare selv bestemme hvor pengene skal bruges 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.