Atuagagdliutit - 22.01.1976, Blaðsíða 22

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
aningaussat sumut
atusassut
aulajangerumavavut
kiavdlGnit Kularutigingilå, ka-
låtdlit hj emm estyreKalerneratigut
nutånik pilersitsiortomeKamigsså,
angnerussumik mingnerussumig-
dlunit ericortunik. kalåtdlit isu-
marput najoreutaralugo pissusig-
ssamigtut suniuteKarsimåput, ki-
siåne avdlarpagssuit kukussutut
issigissarpavut.
aulajangigarpagssuit amerdla-
vatdlåt aulajangerneKartarput
inungnit uvdluinarne kalåtdlit
inunerånik inoKatigit tungaisigut
tungaviussutigut najorautagssa-
Kangitsunit. kalåtdlit nalinginar-
tut ilersiniarsimagaluarpait — tå-
ssa imåipoK danskingortiniardlu-
git misiligdlugit imalunit europa-
miungortiniardlugit, tåssame dan-
skit europamiungmata.
taima misilineK iluagtingilaK —
imåingitsoK sujuningånitdle pi-
naiseravta — kisiåniuna inussaut-
simik Kamuna tungavigpiarput
taimatut danskingorsainermut na-
lerKutingingmat.
atauseK ilisimassariaKarpoK, tå-
ssa aningaussat akuerssissutau-
ssartut tamatigut tuniuneKartarsi-
måsagaluarput ineriartorneK ka-
lålerpalugtumik danskerpalugtu-
migdlunit ingerdlagaluarpat åssi-
gingmik. tamåna isumaKarpoK,
tåssa sujunertarivigdlugo kalåt-
dlit inoKatigit ineriartortiniarssa-
rineKarsimangmata inuiait suju-
arsimassut sulivfigssuaKarfiussut-
dlo nagdlersimasinaulersiniardlu-
git. måssalo aningaussalersutit ta-
matigut pigssarsiarineKarsinauju-
arsimagaluarpatalunit, tåssa ator-
niarneKarsimåput europamiu-
ngorsautiginiagkatut.
KinemeKarpoK danskingorsai-
nigssaK, kalåtdlit inuiait europa-
miungorsardlugit. taima danski-
ngorsaineK ukiune 22-ne inger-
dlasimavoK, kisiånile iluagtingit-
sorsimavdlune. uvagut kalåtdlit
„suaortalersimavugut". uparuarsi-
mavavut kukunerpagssuit sujor-
nagut politikererissavta aulaja-
ngersaeKatauvfigisimassait. peica-
taorusugkungnaerpugut danski-
ngorsainermut, kisiånile tungavi-
giumalerdlugit uvagut inuiagtut
nangminiussutsivtinut tungassut.
aningaussalersutitut akuerssissu-
tit avdlatut atorumalerpavut. au-
lajanginiartamerit Hausergade-
mit Københavnimit kalåtdlit na-
jugånut nangminermut nungnia-
lerdlugit. tåssa hjemmestyreKa-
lerniardlune erKarsautit tunule-
KUtåt.
Hjemmestyrekommissionip su-
junersutigå (isumaKatigissutigina-
gulunit aulajangingilåt) atautsi-
mérKåmermine, atuarfik kalåtdli-
nit tiguneKåsassoK. tamatuma tu-
nuleKutarå angnertoKissumik uki-
une kingugdleme atuarfiup OKat-
dlisaunera KanoK politikeKarfigi-
ssariaKarnersoK.
isumakulutigåra Kalåtdlit-nu-
nåne inoKarunarmat kommissio-
nip sujunersutånut issigingnigtu-
nik tåssa tamåna måna aulaja-
ngerivigsoK. tamåna kukuneruv-
dluinarpoK. politikikut aulajange-
riartuårtarnerit imåikajugtarput
— tåssa ama måne pineKartoK
pivdlugo — landsråde folketingilo
avKUsåriiårdlugit. tamånalo isu-
maKarpoK, kalåtdlit inoKatigit ta-
måna OKalusererKåratdlésagåt su-
mik imaKarnersoK KaKUgulo su-
livfit åssigingitsut kalålinamik
aulajangivfigineKartalerumår-
nersut, taimatut aulajangivfigi-
ssartagagssat sut KinemeKarpata.
sorunalume nuånerdluinåsaga-
luarpoK uvagut kalåtdlit hjemme-
styreKamerput nangmineK akiler-
susagaluaruvtigo. tåssa tamåna
pissusigssarpiamisusagaluarpoK.
ajoraluartumigdlo tamåna sing-
nagtugåinaugatdlartariaKarpoK.
erninardlo erssendgsardlara,
hjemmestyreKalernigssamik er-
Karsaut pilersimångingmat isuma-
Kalersimagavta akigssaKartilerig-
put. kisiåniuna kalåtdlit tungånit
pissariaKardluinartutut issigine-
KalersimassoK, aningaussalersu-
tigssatut akuerssissutaussartut
sumut atomeKartamigssåinik au-
lajangineK, aulajanginerussug-
ssaussoK inungnit aningaussaler-
sutinik atuissugssanit nangminer-
nit pissunik. hjemmestyreKaler-
nigssamik erKarsaut pilersimavoK,
kalåtdlit kigsautigilermåssuk
nangmingneK sujunigssamingnut
aulajangéKataussalernigssartik
nangmingneK pissortarissatik av-
Kutigalugit. hjemmestyremik av-
dlamigdlunit taeriånguariuk. imå-
nut nalerKiutdlugo taigut pingår-
nerungilaK.
måna Kalåtdlit-nunåne inuit
ardlagdlit isumaKarput Kalåtdlit-
nunåt Danmarkimut akilivdlune
pissutut Kimagusimanerussaria-
KalersoK, erKumipordle ersserKig-
sartarmåsSuk sule danskit kungiat
kungigiumagigtik. taima mardlo-
Kiussanik isumaKartarneK Ki-
mangniartariaKalerparput, taima
nangminerssornerulerniarnertut
pingårtigissut OKatdlisigineråne.
nunarKativtinut erssersitigo,
piumassarput anguniagarput tå-
ssaussoK, aningaussalersutigssatut
Ingen kan tvivle på, at det grøn-
landske hjemmestyre har medført
en hel del nyordninger, der er
mere eller mindre rigtige. Noget
har efter grønlændernes opfat-
telse virket på den rigtige måde,
men meget andet har virket for-
kert for os.
Alt for mange beslutninger er
truffet af folk, hvis fundamentale
samfundsopfattelse ikke bunder i
den grønlandske hverdag. Man
har prøvet at normalisere grøn-
lænderne — d.v.s. man prøvede
at gøre os så danske, at vi senere
kan leve og ånde som danskere
eller som de europæere, dansker-
ne jo i virkeligheden er.
Det eksperiment lykkedes ikke
— ikke fordi vi var afvisende på
forhånd — men fordi vores fun-
damentale livsholdning ikke pas-
sede til dette ønske om normali-
sering.
En ting må man være klar
over, nemlig at bevillingerne til
udviklingen ville være til stede,
uanset om udviklingen havde væ-
ret grønlandsk eller dansk. Det
betyder, at man altså bevidst har
søgt at udvikle det grønlandske
samfund, så det kunne stå på
højde med et civiliseret og indu-
strialiseret samfund. Uanset at
bevillingerne under alle omstæn-
digheder har været til stede, har
man altså valgt den europæiske
udvikling.
Man valgte altså at normalise-
re, at europæisere det grønland-
ske samfund. Denne normalise-
ring har stået på i 22 år, men har
nu lidt nederlag. Vi grønlændere
er begyndt at „skrige op“. Vi har
påpeget mange af de fejl, som
vore tidligere politikere har væ-
ret med til at gennemføre. Vi ville
ikke mere være med til normali-
seringen, men gå ud fra vor egen
identitet. Vi vil bruge bevillin-
pissartagkavut — Danmarkimit
Kalåtdlit-nunånitdlunit pissuga-
luarpata — atorneKardlutigdlo a-
tortitaussugssaussut inungnit uv-
dluinarne kalåleKatimik akornåne
inussunit. ersserKigsumik påsilar-
put, uvagut nangmineK aningau-
ssatigut akilersorniåsagaluaruv-
tigo månamut aningaussalersutau-
ssartut tamaisa akilertardlugit,
tauva hjemmestyreKalernigssaK
inuvdluarKuinartariaKarparput.
tauva namagsisinåusångikaluar-
parput.
ukiut kingugdlit tatdlimat ar-
finigdlit pissutsit pingårtut kalå-
lingorsarnerussariaKalernerånik
OKatdlinermut atorsimavavut, tå-
ssame taimåingigpat tamåko ima-
tut danskingorsarneKartigilersi-
måsangmata kalåtdlisut ilisarnau-
tivut tåmardlutik danskisut er-
Karsartitaulerdluta pissuseringi-
saraluavtinik tungaveKartumik
inoKatigit ilusilersugaulisavdlutik.
ilumutdle taimatut suniuteKarfi-
giniarneKarnermut akerdlilersi-
mångikaluaruvtigo ukiut ardlali-
nguit Kångiuneråne nunanut av-
dlanut nunasiartoratarsinauleri-
sagaluarpugut.
inoKatigit avdlångortiternigssåt
tuaviunarseKaoK. nunavta pisu-
ssutai piårnerpåmik igdlersome-
KartariaKalerput. kulturerput på-
rineKartariaKarpoK. mérartavta
iluamik agdliartornigssåt ånåu-
niartariaKarpoK. tauvame sok
hjemmestyreKalernigssaK kingu-
artitisavarput, tåssame tamatuma
kingunerissagssai suniutilersima-
gerne på en anden måde. Vi vil
overføre beslutningsprocessen fra
Hausergade i København til det
grønlandske samfund. Det var
baggrunden for tanken om hjem-
mestyre.
Hjemmestyrekommissionen fo-
reslog (de hverken vedtog eller
besluttede) efter det første møde,
at skolen overføres til grønlandsk
regi. Baggrunden for forslaget
var de sidste års intensive debat
om skolepolitikken.
Jeg er bange for, at der her
i Grønland findes folk, der tror,
at kommissionens forslag er det
samme som en endelig vedtagelse.
Det er helt forkert. De politiske
beslutningsprocesser går normalt
— og det vil de også gøre i dette
tilfælde — gennem landsråd og
Folketing. Og det vil sige, at det
grønlandske samfund kommer til
at diskutere indholdet og tids-
punktet for indførelse af de for-
skellige anliggender, som even-
tuelt bliver overført som rent
grønlandske områder.
Det ville naturligvis være alle
tiders, hvis vi grønlændere kan
komme til at betale vort kom-
mende hjemmestyre med egne
midler. Det ville simpelt hen
være det helt ideelle. Men des-
værre er det en utopisk tanke
lige i øjeblikket.
Lad mig gøre det klart her, at
tanken om hjemmestyre da hel-
ler ikke er opstået, fordi noget
måske tyder på, at man får råd
til det. Man fandt det simpelt hen
fra grønlandsk side nødvendigt,
at beslutningen om, hvordan de
grønlandske bevillinger skal bru-
ges, tages af de mennesker, bevil-
lingerne bruges for. Tanken om
hjemmestyret opstod ved, at man
fra grønlandsk side ønskede selv-
bestemmelse over sin egen frem-
tid ved hjælp af egne beslut-
Thue Christiansen.
naviångingmata hjemmestyre pi"
lerserKårtinago.
sulivfeKarfit, hjemmestyremut
nutagssat, soruname nugtinagit
nåmagtungorsarKårtariaKarput,
inugtaussutdlo soruname åma
nugtinerme malingnaussariaKar-
put. taimåikaluartordle tuavior-
narsivoK.
hjemmestyremisaoK kukussu-
nik pissoKartarumårpoK. kisiåne
uvanga nangmineK kukunika su-
liariumaneruvåka avdlat kuku-
ssumik uvavnut sulissussinerånit.
Thue Christiansen,
Kangåmiut.
ningsmyndigheder. Kald det så
hjemmestyre eller noget andet.
Det er underordnet i forhold til
selve indholdet.
Flere her i Grønland mener, at
Grønland skal betale sig ud af
Danmark, men mærkeligt nok
understreger de, at vi stadig skal
være under den danske konge.
Denne dobbeltmoral må vi se
at komme bort fra, når vi dis-
kuterer det for os meget vigtige
kommende hjemmestyre.
Lad os gøre det klart for vore
landsmænd, at det vi vil er, at de
forhåndenværende bevillinger —
hvad enten de kommer fra Dan-
mark eller fra Grønland — bru-
ges og forvaltes af mennesker fra
den grønlandske hverdag. Lad os
gøre det klart, at hvis vi selv
skal betale det grønlandske hjem-
mestyre med de økonomiske mid-
ler, vi hidtil har rådet over, ja,
så må vi vinke farvel til det. Så
kan vi ikke gennemføre det.
De sidste fem—seks år har vi
diskuteret nødvendigheden af en
hurtig grønlandisering af flere
vigtige anliggender, fordi de el-
lers ville blive for fordanskede,
så den grønlandske egenart ville
blive fortrængt af den danske
indoktrinering og kunstigt ind-
førte samfundsform. Hvis ikke vi
havde vendt os imod denne ind-
flydelse, ville vi om nogle år være
modne til udvandring.
Samfundsomvæltningen haster
stadig. Vore ressourcer skal be-
skyttes hurtigst muligt. Vort fi-
skeri skal beskyttes. Vor kultur
skal beskyttes. Vore børns op-
vækstvilkår skal reddes. Hvorfor
skal vi så nøle med indførelsen
af hjemmestyret, når virkninger-
ne ikke begynder at virke, før vi
har hjemmestyret.
Institutioner, der skal overfø-
res til hjemmestyret skal selv-
følgelig bearbejdes før overgan-
gen, og befolkningen må selv-
følgelig være med ved overgan-
gen. Men det haster alligevel.
Også i hjemmestyret vil der be-
gås fejl. Men jeg vil også hellere
begå mine fejl selv end lade an-
dre gøre det for mig!
Thue Christiansen
ASSISTENT
GRØNLANDS RADIO
En stilling som assistent ved Grønlands Radio’s administra-
tion i Godthåb er ledig til besættelse snarest muligt.
For en udsendt assistent sker aflønning i henhold til over-
enskomst mellem Ministeriet for Grønland og Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark, og for en hjem-
mehørende assistent i henhold til overenskomst mellem Mini-
steriet for Grønland og Grønlands Arbejder-Sammenslutning
vedrørende handels- og kontorpersonale i Grønland, som
hører hjemme der.
For en udsendt kan bolig anvises, idet størrelsen er af-
hængig af familiestørrelsen.
Arbejdet består af almindelig kontorarbejde såsom journa-
lisering af ind- og udgående post, rekvisitionsudskrivning,
regningsattestation, indkøb af kontorartikler, kontormaskiner
og kontorinventar.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og even-
tuel tidligere beskæftigelse bedes indsendt til Radiostyrelsen,
box 600, 3900 Godthåb, senest den 30. januar 1976.
atorfik Kulåne pineKartoK pivdlugo ersserKingnerussumik
påsiniaissoKarsinauvoK kommunekontorimut sågfigingningni-
kut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
Vi vil såmænd bare
selv bestemme hvor
pengene skal bruges
22