Atuagagdliutit - 05.02.1976, Blaðsíða 21

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Forslag om
flere klubber
for de unge
Sådan skaffes
penge til den
slunkne kasse
■— Hvis en øl på restaurationerne beskattes med blot
een krone, vil landskassen på årsbasis øge sine ind-
tægter med ca. 10 mili. kr., skriver Thomas Berthels,
Nuk, bl.a. i denne artikel
Thomas Berthels
Under landsrådets sidste efterårs-
møde blev der et større røre om-
kring landsrådets 'beslutning om,
hvordan rådet skulle skaffe kapi-
tal til egen drift og omkostninger.
Med hensyn til landskassens vide-
re førelse og dens gavnlige betyd-
ning for samfundet, udviste lands-
rådet derved sin pligtfølelse. Det
var ganske klart, at alle lands-
rådsmedlemmerne bestræbte sig
for at opnå den bedst mulige for-
del for deres vælgere, men det
kneb altså bare med at finde de
billigste og de mest for os fordel-
agtige udveje. Det var en stærk
debat, og det resultat, man opnå-
ede, var, at de mere luksusbetone-
de forbrugsgoder samt nogen af
de mest livsnødvendige varer blev
foreslået fordyret. Det sidste blev
man mest oprørt over. Men util-
fredshed er jo en hverdagskost
overalt i verden i dag. Og det bli-
ver garanteret mere utilfredsstil-
lende, når vi har indført hjemme-
styreordningen og har overtaget
ansvaret for en stor del af admi-
nistrationen.
Landsrådets beslutning fra ef-
teråret om prisforhøjelser vil give
den virkning, at samfundets med-
lemmer kommer til at betale me-
ne for livsnødvendige ting. Og det
vil ikke være billigt, når prisfor-
højelserne skal sættes på varerne,
da en betydelig del af fortjenesten
vil direkte ryge til drift, lønnin-
ger m.m. Og hvis prisforhøjelser-
ne skal gøres gyldige, må det gø-
res gennem de højere instanser.
Derfor mener jeg, at det følgende
forslag, jeg vil stille, kan bruges
som en anden udvej.
beværtningernes
indtægtsforhold
Det kan mårite tænkes, at lands-
kassens nuværende kapitalproble-
mer kan afhjælpes via beværtnin-
gerne.
Man får den opfattelse, at de
fleste medlemmer af landsrådet
ikke ønsker, at beværtningerne
betaler skat i dag. Et af medlem-
merne har endog udtalt sig, at
man må være forsigtig med at på-
lægge beværtningerne skat, før
man har undersøgt deres drifts-
forhold. Man må undre sig over,
at man ikke har gjort indvendin-
ger mod denne udtalelse. Vi ved
jo, at man på baggrund af lovens
bestemmelser har opfordret en-
hver virksomhed til at fremlægge
et årsregnskab allerede for fire
år siden. Jeg mener, at hvis man
bare har tilstrækkelig vilje og
energi, kan man sagtens gennem-
gå beværtningernes driftsforhold
i dag.
1 KRONE I SKAT PR. ØL
Nu da det er blevet klart for os,
at de fleste medlemmer af lands-
rådet ønsker at skåne beværtnin-
gerne for skattebyrder, vil jeg i
stedet foreslå at dække landskas-
sens underskud ved hjælp af be-
værtningernes indtægter. Hvis der
kan laves en ordning efter dette
forslag, kan man spare samfundet
en masse penge. Landsrådet bur-
de pålægge beværtningsejerne at
forhøje priserne på øl og vand
med f. e'ks. een krone, som skal
tilfalde landskassen. Da vi idag
ikke har regler om, hvor meget
en vare skal koste, bestemmer
beværtningsejerne selv, hvor me-
get han skal have for sine varer.
Landsrådet må kunne tage en be-
slutning, således at beværtnings-
ejernes indtægter ikke ændres.
Beværtningerne er trods alt en
af kilderne til det formålsløse
drikkeri i dag. Hvis landsrådet
udsteder en bestemmelse, vil det
måske -ikke være næær så fristen-
de for nogen af folk at komme på
værtshusbesøg. Men sådan som
forholdene er idag, kan man ikke
forvente, at tilgangen til bevært-
ningerne aftager.
30 MILLIONER ØL
Noget overraskende var det for
mig, da jeg gennem KGH’s med-
delelse fik at vide, at man kan
regne med, at der sælges 30 mili.
pilsnere i Grønland i 1975, og at
een tredjedel af dem vil blive
solgt gennem beværtningerne.
Derfor kommer beværtningerne
til at sælge ca. 10 millioner pils-
nere, og når sodavand inkluderes,
bliver det til 10-11 millioner. Sæt-
ter man prisforhøjelsen 1 krone
på, bliver der 10-11 millioner kro-
ner at hente. Selvom man halv-
verer omsætningen, bliiver der
alligevel også adskillige millioner
tilbage igen. Hvis denne ordning
kan gøre sig gældende, kan man
undgå at ramme de fleste borge-
re, og man kan spare en bunke
besværligheder, der som regel
knytter sig til papirarbejde. Be-
værtningsejeren ville kun behøve
at optælle sit årlige salg og sende
de indkomne penge til landskas-
sen.
HJEMMESTYREORDNINGEN
TRUET AF DRIKKERIET
Vi nærmer os hjemmestyreord-
ningens ikrafttrædelse. Vore po-
litikere har været i andre lande,
bl. a. i Færøerne, for at hente po-
litiske erfaringer. Med hensyn til
spiritus vil vi have det meget
sværere end Færøerne. Færøerne
har startet sit hjemmestyre uden
rindende spiritus. I Grønland kan
det umådelige drikkeri ikke blive
ved, nu da vi skal til at starte
vort hjemmestyre. I forvejen har
vi no'k af ellers udmærkede mænd
som er gået til grunde, takket væ-
re spiritussen. Når folk ikke kan
omgås spiritus på en ordentlig
måde, må vore politikere gøre no-
get allerede på nuværende tids-
punkt. Jeg respekterer højt de
kommuner, der har deres egne
spiritusbestemmelser. Hvis lands-
rådet skulle være ligeglad med
det ovenstående forslag, er det
måske alligevel egnet til at prøve
i de kommuner, hvor der er be-
værtninger.
Thomas Berthels
I de mørke vintermåneder er der
sædvanligvis i de grønlandske
byer stor arbejdsløshed blandt de
unge.
Når man så hører og læser om,
hvor stor negativ betydning andre
lande, der i de seneste par år også
har fået ungdomsledighed at slås
med, tillægger en sådan lediggang
blandt de unge, så kan det godt
undre noget, at der i Grønland
ikke for længst er grebet til lidt
flere utraditionelle løsninger på
arbejdsløse unges fritidsproblem.
Bare det at have et sted, hvor
man kan mødes med andre unge,
og på en eller anden måde fore-
tage sig noget fornuftigt, vil sik-
kert for mange være en stor
hjælp.
Det skal derfor her foreslås, at
man i de byer, hvor der findes
ungdoms- og seniorklubber, åb-
ner disse i nogle dagtimer, om
ikke på alle, så dog på en del af
ugens dage.
I de fleste sådanne klubber vil
der i forvejen være mulighed for
forskellige aktiviteter, men man
kunne endvidere tænke sig, at der
yderligere blev givet mulighed
for mere hobby- og husflidsagtige
sysler, bl. a. kan man sikkert i de
fleste byer finde ældre menne-
sker, der, mod betaling, vil un-
dervise de unge, der måtte ønske
det, i fremstilling af de forskellige
former for grønlandsk husflid.
Ovenstående vil selvfølgelig
koste noget. Såfremt der ikke via
fritidsloven skulle være tilstræk-
kelig med penge til at holde de
enkelte klubber åbne, så må det
være muligt af få kommunerne
til at give økonomisk støtte.
Erik Krogh Kristensen
Egedesminde.
CHIPS er festmad midt i
ugen. Spring kartoflerne over
engang imellem og server chips
i stedet. Det gør den daglige
middag spændende, og børnene
er vilde med dem.
CHIPS uvdluinarmc neriv-
dluarumassunut. kartofilituinar-
nase ilåne chips savssaigdliuti-
gissarniarsigit. nerissanut uvdlu-
fnarsiutinut pisanganarsautit,
mérKat mamarivdluagait.
AKTIESELSKABET DANISCO
8. KRISTIANIAG. - 2100 KBH. 0
Komiteens afgørelse
skal ikke hæmme den
grønlandske skisport
Netop i dette øjeblik er min lille
pige ved at deltage i Danmarks-
mesterskabet i skisport. Nu er
klokken næsten halv seks i Kvi-
tåvatn, Norge, hvor man vil åbne
sporten halv ti, lokal tid. Siden
hun blev otte, havde vi brugt en
masse tid til at give hende en
mere og mere krævende disciplin
samt at skaffe hende de efter-
hånden dyrere og dyrere udstyr.
Netop i dette øjeblik kan jeg, som
fader og opdrager, kun være hos
hende i tankerne, medens hun
opbyder alle sine kræfter for at
nå målstregen. Jeg kikker igen
på uret, nu er der ikke mere end
ti sekunder tilbage, og hun er
startet for at hævde sportsånden.
Minderne flimrer forbi én, gid
de bare kunne gengives for andre.
Man har selv trådt frem i skue-
pladsen under ikke så få sports-
stævner i sine yngre dage. Efter
min mening kommer jeg let til
at betragte mine ydelser som
præstationer for at repræsentere
mine hjemlige fæller, d.v.s. jeg
ikke har deltaget for min egen
skyld alene.
Mine tanker var også hos Hans
Lars Møller og Steen Balle efter
at denne beslutning er blevet ta-
get af den danske olympiske ko-
mité. I har altid mødt op til stæv-
nerne for at repræsentere vort
land, selv om I måtte gå igennem
meget. I har trodset vinterens
storme, mørke og kulde for at
opretholde jeres træning, der
udstyrs- og bevillingsmæssigt
ligger langt under de vilkår, der
gives jeres udenlandske kolleger.
For dette skal I beæres, sær-
skilt i den grønlandske idræts-
historie, og jeg vil opfordre jer
til at fortsætte, fordi man vil
have brug for jer mange år frem
i tiden, hvor I kan opmuntre og
styrke jeres efterfølgere.
Dansk Olympisk Komité skifter
nok sin mening. Den vil antage-
lig revidere sin vurdering.
John Egede
P.S.!
Da Sara har mange venner og be-
kendte, kan det være praktisk at
medtage hendes rute til olympia-
den. Hun skal rejse sammen med
to kvindelige kolleger, en skøjte-
danser og en slalomløber.
Afgang København den 2. fe-
bruar kl. 15.15.
Omstigning Munchen næste dag
kl. 07.40.
Ankomst Inssbruck kl. 09.50.
Tilbage til København 16. fe-
bruar. Fra den 25. til 29. februar
deltagelse i de unges mesterskab
i Tjekkoslovakiet. For evt. korre-
spondance har hun adressen:
Sara Egede
Allgemeiner Sportverband Oster-
reichs, Landesverband,
Tirol Fallmeyerstrasse 12,
6020 Innsbruck, Østrig.
John Egede
21