Atuagagdliutit - 05.02.1976, Blaðsíða 22

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
nålagauvfiup pfkordliutai
Kanga méraunivta nalåne inuit
(arnat) ilåta orKersutigisimasså
Kuiagalugo IssuarneKartarpoK:
„ukigavtaligoK kumaeravkit aki-
lerumagangma akigssånguit Kaer-
Kugaluarpara". taunauna ag-
dlauseriniagkavnut KuleKutsiuku-
sungnerusimagaluariga.
Kangale nuånaringisarisimaga-
luardlugo sulisitsissuma tungånut
ajortitsiniutaussunik mamiasug-
palugtunigdlunit sarKumisavdlu-
pimorutdlugo?
asassara åruigssuissoK,
avisivit nr. 2-p sarKåne ukioK
måna sarKumersume iléngupat
danskit erfalassuat akulaussalik
arnat Kardlcråinik Ausiangnérsu-
gunartunik merssussivfigineKarsi-
massoK. pimorutdlugo sujunersu-
tauva? taimåisagpat takussutig-
ssatut tigusavara. taimåingigpat-
dle navsuiåusinaunerparma sukut
KuianauteKarnersoK. Kujarérdlu-
nga.
inugsiarnersumik inuvdluarit
Helge Krogh,
Gurrehaven 9, Skærød,
Helsinge.
någga, pimorutdlugo sujunersu-
tåungilaK, uvangalo åma sukut
KuianauteKarnersoK takusinåu-
ngilara. kisiåne kalåtdlip titarta-
garingilå.
inugsiarnersumik inuvdluarit
Jørgen Fleischer.
nga, imaKalo åma agdlauserinia-
gara „sianitsorpatdlangnertut"
ingminuinardlc erKarsautigivat-
dlårnertut isumaKarfigineKåsaga-
luartoK, taimåitoK avdlatut saper-
soraunga niaKordlungnera Kångi-
utinago agdlagaKalåsavdulnga.
imåisimasinaugaluarpoK erKU-
ngitsumik pineKarsorissunga, S-
mame taimatut misigisimagama.
avdlatut ajornarpoK taimailior-
nigssaK kajumingnångikaluaKi-
ssok, ingminik pivdlunga ersser-
Kigsuliulåsavdlunga, åmame nå-
ngutit sianitsorpatdlangneritdlo
påsinarsi vdluarnerusåput:
upernåK 1975 iliniartitsissut
Kavdlunåt autdlavigdlutik autdla-
rartugssat amerdlaKingmata isu-
matårpugut inigissat Kimatagssat
ardlånut nungniardluta Kinute-
Karniardluta. pissutigissarput tå-
ssa inigissarput mikigalugo. amer-
dlajårssugavta, initunerulårtumut
piumavdluta. — neriugdluardluta
utarKigaluarpugut, ukiåkutdle a-
tuarneK autdlarterKinatdlarmat
påsivarput neriutigssaerusimav-
dluta. sunauvfale nångut sujug-
dleK pissoK. KinuteKauterput atu-
arfiup agdlagfiane puiugausima-
vok ingerdlaterKingneKarane. —
sarKumituarmat ingerdlaterKing-
neKardlunilo tåssuguinaK neKe-
rorfigineKalerpugut inigssiane nu-
tåliane nugfigssaKartoK Kinigag-
ssatdlo mardlussut. nangåssorKå-
raluariardluta inigssiamut nutå-
vigssuarmut nuginaKaugut. su-
nauvfa nålagauvfiup ineKarnerput
pivdlugo ajungisårsinaunimini-
ngua tamåt sapangitdlutigo.
nungnivtinit Kåumatit pinga-
juat KiterKuteriånguatdlartoK su-
jugdlerpåmik igdlumut åtartor-
nermut kiagsarnermutdlo akilisi-
neKarpugut (Kåumatit pingasut a-
kilerdlugit) ingnåtdlagissamik a-
tugkamik akilersuisitsissartut
nautsorssuinei'mingnut påmåKi-
ssumut akiliutigerKussåt nalaut-
sordlune KagdlerKiuteriarmat
Kåumåmusigaluarama nunguput.
initårput kiagtorssungmat ime-
Karmatdlo umavdlunga Kåumat
anigorpara.
Kåumat november nålersoK de-
cemberip aningaussartagssångue
tigujartuleravkit Kimissåvigpu-
nga, tåssame angnertumik akili-
gagssaKångilanga, akitsoKångi-
navtalo jutdlisiordluakutsorutigi-
sagavtigik. agdlagartat mardluk
tuniukait misigssorniariardlugit,
åipåne ima agtigissumik pigssa-
Kartugut, éipånilo agdlagsimavoK
akiligagssat. åma sut akiligagssat?
ilame akilerårutit igdlumut kiag-
sarnermutdlo akiligagssat agdla-
gartame sujugdlerme ilångautao-
rérsimåput.
agdlagfingnut uteKåtåritsiat-
dlardlunga ima navsuiåuneKar-
punga tåssagoK 1972-imit 1975-ip
nåneranut kukussumik anginårit-
dlagtårnerit pissuvdlutik akili-
gagssarilersimassåka. Karasaussi-
arssuit ukiune sisamane kukunere
pissuvdlutik navsuiauterKårneKa-
palårnangalunit akilisitauvunga..
ila sordlulunime ima OKarfigine-
Kéinardlunga: „ukigavtaligoK ku-
maeravkit akilerumagangma a-
kigssånguit KaerKugaluarpara". —
isumaKartungauna misigigtarne-
rulårtumik pineKarsimassariaK-
raluartunga, måkua pissutigalu-
git:
mérKavut agdlissorssuångortut,
pingasut inusugtunguångordlutik
iliniartussut tigumigavtigik, ini-
tunerulårtumut nfingniarsimavu-
gut. taimailiornivtigut tåukua tå-
tordliutingineruvdlutik iliniagag-
ssatik sangmisinaulerpait. tåukua-
— Vi ånderdog
den samme luft
Kunne vi ikke snart slippe for
de rent ud sagt noget tågede be-
tegnelser en „dansker" eller en
„grønlænder".
Forskellen eksisterer jo i virke-
ligheden ikke. Begge ånder den
samme luft. Begge ernærer sig
ved de samme stoffer. Begge
opererer i det samme område,
nemlig den menneskelige sfære.
Begge er åndeligt talt i samme
båd. Og begge er del af dén
større helhed, som til syvende
og sidst har det afgørende ord.
For søren — i 1976 stadig at
løbe rundt og udslynge slige mis-
visende betegnelser. Som om ver-
den ikke var fuld af løgn nok.
Jeg tilråder derfor alle fra nu
af at ophøre med denne termi-
nologi, samt i deres hjerters dyb
at efterforske hvorfor denne ter-
minologi overhovedet er blevet
bragt i anvendelse.
Med venlig hilsen
Jens Maibøll-Høy
Distriktstandlæge
En annonce
i Grønlandsposten
koster 1,75 kr. pr. mm
le 14 Kångerdlugit ukioKalerérni-
kugamik igdlumik åtartornerme
akiliutigssanut suniuteKarungnae-
rérsimåput, taiméikaluardle ili-
niartugamik sule ingmingnut na-
patisinaulersimångitdlat. tamå-
nåinardlunit tungavigalugo agsut
aningaussat atorfigssaKartipavut.
isumaKartungauna kukunerit u-
vagut malugisinausimångisavut
akiligagssarilersimagångavtigik
CKinerulårtumik akilersiniarne-
Kartåsagaluartut, uvdlumikume
inuniarneK oKitsungilaK.
kisalo igdlumut initunerulårtu-
mut nugsimanerput ima kingu-
neKarpcK: nugkumarérpuse nåla-
gauvfiup tungånit isumavdluar-
KingniaKinase.
OKarérnivtut kajumingikaluar-
dlunga agdlagpunga neriugdlunga
kisivta tamatumuna nangititor-
tausimångitsugut.
Niels Platou.
Atuagagdliutit kigsautigåt atu-
artartut agdlagarissalt amcrdla-
sut sapåtit akunere taiuaisa
sarKumiutarumavdlugit. tai-
måitumik kinutigårput naitsu-
kutdlangnik agdlagtarauvdlu-
git. ilångutagssiat Okautsit 200
sivnersimagpatigit amerdla-
nertigut årkigssuissokarfiup
nailisartariakartarpai. atsiorsi-
mångitsut ilångunek ajorpavut,
kisiånilc ingmikut plssutigssa-
karsimagpat atermut taorsiut-
dlugo Ingmikut ilisarnausinar-
slnaussarput. ilångutagssiat
nagsiuguk Onga: Atuagagdliu-
tit, postbox 39, 3900 Godthåb.
& Hvordan pengene fik deres værdi...
I
Egentlig har man vel svært
ved at tro, at små metal-
mønter kan være mere attråvær-
dige end en køn pige, en kamel,
en okse eller en tonde jord.
Men når nu de vidtberejste køb-
mænd ser deres interesse i kun
at handle med disse små let
transportable genstande som
betaling. Ja, så vågner interes-
sen for selv at eje nogen af dis-
se genstande - især hvis metal-
let er »helligt« fordi guden er
indpræget i det. Sådan bl. a.
blev pengene populariseret som
betalingsmiddel.
kan tilbyde Dem
Rente 16-18% p.a.
ved investering i pantebreve.
Til koberes disposition står hele REALIA’s beholdning på adskil-
lige millioner kroner. Pantebrevene har pant i eenfamiliehuse,
landbrugsejendomme samt sommerhuse og sælges i størrelses-
ordenen fra kr. 15.000,00 og med en lobetid fra 7-15 år.
REALIA
kan også tilbyde Dem en mere fleksibel investeringsform.
PANTEOBLIGATIONER
Rente 153/4-181/z% p.a.
I ovennævnte rente er indeholdt 2 % bonus, der udgor den bonus,
som panteobligationsejerne fik udbetalt for året 1974. Bonussen
forventes mindst at udgore 2 % for året 1975.
Kob af panteobligationer er en kollektiv investering i pantebreve.
Panteobligationeme sælges i en storrelsesorden delelig med kr.
1.000,- og med en lobetid fra 1 måned til 12 år, alt efter kobers
onske.
Ved begge investeringsformer ydes
REALIAGARANTI
som sikrer investor mod ethvert tab.
En pjece, »Penge for og nu«, udgivet af REALIASELSKABERNE, kan gratis
rekvireres ved henvendelse til selskaberne. Ring eller skriv efter denne og
materiale om investeringsmuligheder. ^
realkreditkontor
VESTERBROGADE 16 1620 KBHVN.V
TLF. (01) 31 55 77
5
Stats-kludder
i en boligsag
Dengang da vi var børn, var der
en kvinde, der havde sendt en
morsom besked til en eller anden:
„Jeg viil venligst opkræve den lille
betaling, du lovede mig, da jeg
rensede dig for lus sidste år.“
Egentlig skulle sætningen stå som
overskrift for mit indlæg.
Selv om jeg af princip ikke kan
fordrage at gøre indvendinger
mod mine foresatte, og selv om
jeg ikke kan lide at lave indlæg,
der kan virke både dumt og ego-
istisk, vil jeg alligevel fremlægge
indlægget for at lette min hoved-
pine.
Det kan være jeg føler mig
uretfærdigt behandlet, men det
kan også være med rette. Der er
altså ikke andet at gøre end at
sige et par sandheder, der angår
mig:
I foråret 1975 besluttede vi os at
søge om indflytning til en af de
mange lærerboliger, der skulle stå
tomme, når lejerne definitivt rej-
ste til Danmark. Grunden hertil
var vores alt for trange lejlighed
og ønsket om at flytte til en større
bolig, da vi i familien var mange.
Forventningsfulde ventede vi på
svaret, men da skolerne åbnede
igen om efteråret, opgav vi håbet.
At vi ikke havde fået noget svar,
havde den simple grund, at vor
ansøgning havde flydt rundt i
skolens kontor, glemt og ikke
videreekspederet. Da den endelig
blev fundet frem og sendt videre
(jeg blev spurgt om ansøgningen
stadigvæk gjaldt), blev det oplyst,
at der var nye ledige lejligheder,
og at vi faktisk havde to valgmu-
ligheder. Efter nogen tøven flyt-
tede vi ind i den nye lejlighed, da
vi jo manglede plads i den gamle.
Og dermed var den sidste rest af
venlighed, staten kunne unde os,
opbrugt.
Da der var gået to en halv må-
ned fra vores indflytning, blev
der af os opkrævet husleje og
varme for tre måneder, og da el-
regningen pludselig blev lagt
ovenpå, røg hele min månedsgage.
Men jeg overlevede dog månedens
udgang, takket være de gode var-
me- og vandanlæg, lejligheden var
forsynet med.
I slutningen af november måned
gik jeg ned til lønningskontoret
for at hæve min decembermå-
nedsgage. Jeg var i godt humør.
Jeg skyldte nemlig ikke ret meget,
og jeg glædede mig til at købe
alle julens goder. Så fik jeg uden
videre to forskellige bilag, hvoraf
det ene indeholdt mit tilgodeha-
vende og det andet var en reg-
ning. Hvorfor i alverden en reg-
ning tænkte jeg. Både husleje og
varme samt min trækprocent var
jo allerede trukket fra i den for-
rige kvittering, jeg havde under-
skrevet.
Efter et større renderi mellem
de forskellige kontorafdelinger fik
jeg den oplysning, at det var fejl-
beregninger, der var opstået i min
konto fra 1972 til 1975, og som jeg
nu skulle tilbagebetale. På grund
af de såkaldte databehandlings-
maskiners fejlslag havde jeg
værsgo’ at betale for fire år, og
det uden diskussion.. Det var li-
gesom, der blev sagt til mig: „Jeg
vil venligt opkræve den lille be-
taling, du lovede mig, da jeg ren-
sede dig for lus sidste år." Jeg
mener, jeg kunne være blevet
behandlet lidt mere mensynsfuldt
også på grundlag af følgende fak-
ta:
Vore tre store børn går i skole,
og netop derfor ansøgte vi om en
større lejlighed, hvor de bedre
kunne læse deres lektier uden at
genere hinanden. De er alle over
14 år, men kan endnu ikke for-
sørge sig selv, og koster penge.
Og desuden havde vi til enhver
tid hårdt brug for penge til andre
ting. Jeg synes ærlig talt, at sta-
ten burde foretage sine opkræv-
ninger på lidt mere rimelige vil-
kår, når staten selv laver fejl, vi
almindelige mennesker ikke er
ansvarlige for. Vort økonomiske
erhvervsliv er jo ikke let i dag.
Og endelig fik vores indflytning
til en ny lejlighed slutbemærk-
ningen: — Nu har De fået Deres
lejlighed. Forlang ikke mere af
staten!
Selvom jeg som sagt ikke kan
lide det, kommer jeg med dette
indlæg, idet jeg håber, at det kun
har været os. der har været så
uheldige i den henseende.
Niels Platou.
22