Atuagagdliutit - 12.02.1976, Blaðsíða 8

Rundspørge om
hjemmestyret
grønlandsk skole
Skoledirektøren og flere politikere udtaler sig i denne
artikel — AG laver grønlandsksproget rundspørge
blandt læserne
- Hvordan bliver deres skoletid? Svaret afhænger af resultatet af debatten om
den grønlandske skole under hjemmestyret. (Foto: Bent Olsen, Godhavn).
- uko atuarfigssåt KanoK årKigssussaujumårnerpa? tamåna aulajangerneKaru-
mårpoK atuarfit hjemmestyrimut atalernigssånik oKatdllnermit. (åss.: Bent
Olsen, K'eKertarssuaK).
Så vidt jeg kan vurdere, er der
teknisk intet i vejen for, at skolen
i løbet af to år kan overtages af
hjemmestyret, forudsat af, at der
ikke foretages vældige reformer
i administrativ struktur. Nu taler
man om skolens overgang til
hjemmestyre, men det er ligesom,
man har glemt den pædagogiske
side af sagen. Den nye skolelov
trænger til at blive gennemført
snarest muligt. Jo hurtigere, des
bedre, siger skoledirektør John
Jensen til AG.
Jeg håber, at den nye skolelov
kan blive gennemført i 1978. Den
nuværende skolelov kan ikke ho-
norere det, der er behov for, uden
mange krumspring.
Det er rigtigt, at politikerne ik-
ke har udformet udkastet til den
nye skolelov. Men landsrådet har
vedtaget en række principper af
meget stor betydning. Udkastet
mangler nu finpudsning. Men det
kan ikke lade sig gøre, før man
ved, om det skal være en central-
styret skole eller en kommunal-
styret skole. Det er det, diskussio-
nen drejer sig om. Men det er vist
klart, at en stor del af bemyndi-
gelsen bør ligge hos kommunerne.
På hjemmestyrekommissions
sidste møde i januar var der enig-
hed om, at skolen bør være det
område, som går over til hjem-
mestyret først, men der var uenig-
hed om, det skal være en central
eller kommunal skole. I den an-
ledning har AG spurgt nogle af
kommissionens grønlandske med-
lemmer:
Folketingsmand Nikolaj Rosing:
En skole under kommunalt regi er
mere naturlig efter min mening.
Grønlands store udstrækning og
de meget afvigende erhverv langs
kysten taler imod en centralskole.
Ansvaret er mere klart, hvis det
ligger på selve stedet, hvor foræl-
dre og andre interesserede i den
lokale skole bor.
Men jeg skal ikke modsætte mig
en centralskole. Jeg sagde i Grøn-
landsrådet, at jeg i så fald ønsker,
at kommunerne får store beføjel-
ser.
Landsrådsmedlem Severin Jo-
hansen: Det er min opfattelse, at
den besluttende myndighed skal
ligge hos landsrådet, men kom-
munerne skal have mulighed for
at administrere den lokale skole.
Den grønlandske skole skal have
en direktion under landsrådet,
men kommunerne skal have ind-
stillingsret vedrørende ansættelse
af personale.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz: Jeg mener, at man bør kalde
den Grønlands Skole. Den daglige
drift må så vids muligt overlades
til kommunerne for at undgå en
for central administration. Men
skolen bør have en direktion un-
der landsrådet.
Landsrådsmedlem Otto Steen-
holdt: Jeg ser meget gerne, at det
skal være en kommunalskole. Det
er naturligt, at ansvaret skal pla-
ceres på selve stedet, også af hen-
syn til kontakten til forældrene.
Jeg ville ønske, at skoleudvalget
får den ansættende myndighed.
Landsrådet må gerne udstikke
retningslinierne for skolen som
sådan, men der er ingen grund
til at blande landsrådet i den dag-
lige drift.
Landsrådsmedlem Niels Carlo
Heilmann: Jeg går ind for en cen-
tralskole under landsrådet, men
kommunerne skal klare den dag-
lige drift. En skoledirektion under
landsrådet skal stå for ansættelser
og placeringer af lærerpersonale.
Folketingsmand Lars Emil Jo-
hansen er den af kommissionens
grønlandske medlemmer, som har
en anden opfattelse. Han sagde i
AG nr. 4:
— En ret formel overførsel kan
jo gøres fra den ene dag til den
anden, uden at nogen opdager det.
Hvis der skal være et reelt poli-
tisk indhold, må der en del for-
beredelser til, og landsrådets ad-
ministrationsapparat er slet ikke
tilstrækkeligt til en overførsel af
skolen, og landsrådet har ikke
formuleret en grønlandsk skole-
politik.
Lars Emil Johansen blev bak-
ket op i en artikel i Politiken af
lærer H. Krambeck, Jakobshavn:
— Vi har i Grønland endnu ikke
haft en bred folkelig debat om den
grønlandske skoles placering og
målsætning. De grønlandske poli-
tikere har indtil nu udvist en på-
faldende tilbageholdenhed ved
udarbejdelsen af den påkrævede
skole- og uddannelsespolitik. Sko-
ledirektøren for Grønland har så-
ledes flittigt assisteret af sine em-
bedsmænd i vidt omfang været
nødt til selv at udarbejde forsla-
get til en ny skolelov for Grøn-
land — hvorefter politikerne har
tilsluttet sig. En egentlig skole-
og uddannelsespolitik, udarbejdet
af et skolepolitisk udvalg under
landsrådet, har man ikke mær-
ket noget til.
På den baggrund vil AG lave
en grønlandsksproget rundspørge
blandt vore læsere. Spørgsmålet
skal lyde: Ønsker du, skolen skal
være det første, hjemmestyret
overtager? Skal det være en cen-
tral eller kommunal skole?
Resultatet af det bringes umid-
delbart før landsrådssamlingen.
Julut.
JOMI søger fritidskonsulenter på Grønland
Efter opgivne emner
— har De tid til at hjælpe os?
For vort Solarium program
(verdens mest avancerede solbruningsanlæg
til hjemmebrug)
Vi har med stor succes i det sydlige af Dan-
mark haft fritidskonsulenter til at besøge og
sælge Solarium til kunder, som har henvendt
sig til JOMI på grund af vore store annonce-
kampagner. Der har imellem disse henven-
delser været stor interesse fra Grønland. For
at give disse interesserede kunder samme
service som alle andre af JOMI’s kunder, vil
vi have nogle konsulenter i de største byer
på Grønland.
Hvis De har nogle timer, især om aftenen og
lørdage, telefon og mulighed for at komme
rundt, er indstillet på at give vore kunder en
god vejledning samt har en høflig og nobel
optræden og interesse for salg, er De en af
dem vi har brug for som en udvidelse af
JOMI’s konsulentstab på 37 mand. De har mu-
lighed for at passe Deres arbejde ved siden af.
Send venligst Deres ansøgning til:
Jomi
Att.: Hr. Vagn Kristensen
Industriskellet 11 - 2635 Ishøj
BEKENDTGØRELSE
Som det blev bekendtgjort i SermitsiaK nr. 3 side 13 har
teknisk udvalg nu afsluttet et omfattende arbejde med navn-
givning af gader og veje samt nummerering af huse i Godt-
håb.
I fortsættelse af denne vedtagelse vil der fra FOLKE-
REGISTRET blive udsendt nye personnummerbeviser.
Udsendelsen vil finde sted i etaper og i takt med, at de
modtages fra CPR-registret, og vil blive påbegyndt i løbet
af nogle måneder.
Vi henstiller derfor til Dem, at De ved henvendelse til
alle kommunens afdelinger anvender Deres nuværende
adresse indtil De modtager det nye personnummerbevis.
GODTHÅB KOMMUNE
NALUNAERUT
sordlo SermitsiaK nr. 3 Kup. 19-ime nalunaerutigineKartoK
Nungme avKusernit atsersornerånik igdlutdlo normulersor-
neranik suliaK angnertoK teknisk udvalgip måna nåmagsisi-
mavå.
suliaK tåuna nangitdlugo inuit andsa agdlagtorneKarfiénit
(folkeregisterimit) inuit normuisa agdlagartait (personnumer-
beviser) nutåt avguåuneKåsåput.
inuit arKisa nalunaerssorneKarfiånit (CPR-register) tigune-
Kartarnerat peKatigalugo agdlagartat nutåt nagsiussuneKa-
rumårput, tamånalo autdlartisaoK Kåumatit mardlugsuit Kå-
ngiugpata.
taimåitumik inåssutigisavarput kommunip agdlagfianut
sågfigingnigkångavit manåkut najugkavit agdlagartå (adres-
sit) atortaratdlarKuvdlugo, inugtut normuit agdlagartåta nu-
tåp tigunigssåta tungånut.
NtJP KOMMUNEA
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig