Atuagagdliutit - 26.02.1976, Blaðsíða 3

mm&muwm ©
GRØNLANDSPOSTEN
årxigssuissoxarfik annonceltssarfigdlo (Kalåtdlit-nunSne): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausingornermit tatdlimångorner-
mut nal. 9-12 3ma 13-17. igdloKarfingmit annoncellnermut tuniussivigssax kingug-
dlex: kingusingnerpflmik mardlungornex sarxumerfigssax sapåtip akunera sujorxut-
dlugo. akissugssauvdlune årxigssuissox: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta naxiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Briiei. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83.
Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl.
9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse.
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
suna pissuva taima
nåkarsimatigigavta?
Akkord-systemet og arbejdsmiljøet i fiskeindustrien i Grønland trænger til nærmere undersøgelse,
nunavtlne aulisagkanut sulivfigssuarne akkordertarneK sulinermilo pissutsit misigssortariaKarput.
nåmagissat maligdlugit
akilfssarnerup ajoKussua
Journalist Finn Bønnelykke, RadioavTsimit, matumuna
— ÅG-mit kajumigsåmexardlune — nailisagkamik
agdlagaxarpoK OKatdlmermut ilångussivoK radiukut
arfiningornersiutinit „sapåtip akunera KångiutoK“-mit
kalåtdlit inuiait påtsivérusimassutut
Uvdlumikut oKautigineKartarpugut.
tamatumunga suna plssutauva?
s_°rpagssuit taigorneKartarput ka-
^åliuvdlune Kasunarslnartut, atau-
S|arnangame agdlåt radio orneriar-
blugo Kamipilortarpara Kalåtdlit-
nUnåt kalåtdlitdlo KanoK ftariaKar-
nerat erKartorneKartuartoK Katsut-
blugo, iluamigdle KanoK i I i OseKar-
niartoKarane.
sunauna uvdlumikut taima nåkar-
S|manivtinut pissutaussoK? aklssu-
J'gssarput OKauseK atausTnauvoK:
■hiigagssaK.
Atuagagdliutine takuvdlugo Imi-
årKat 30 miil. nunavtinut ukiumut
erKijneKartartut amtlårnaKaut ag-
sutdlo påsiuminaitdlune. Imaxame
kalåloKatima ilarpagssuisa isuma-
Katigisfnauvånga oKaruma, tamåna
Uvavtinut mitagdlernerussoK. inuiå-
n9uit taima ikigtigissut pttsutigi-
psutdlo ilungersordlutik kingumut
lngmingnut tatigilerumassut nang-
uiinerssornigssamigdlo sujunertag-
dlit, sok taima pineKartuåinåsåpat?
nålaqkersuissuvtinut OKarumavu-
nga:
kalåtdlit sångTssutånik taineKar-
tartoK imigagssaK ilungersordluse
sulivfiginiagarse KanoK uvagut på-
s'sanerparput? ImaKalunlme kig-
blormut tupautigTnåsavarput, pl-
Ssutsit pitsaunerullngigpata, imalu-
n't påslsanerparput sångéKuterput
^andskassip aningaussangnangniu-
t'gigå?
taima agdlagkama åma sujuner-
sOtigssaKarpunga:
imerniartarfipalåt erKigsivdlune
isersimavfiuslnåungitsut matune-
Kardlit. taimåitunik pigingnigtut ilåt
måne nunaKarfivtlne ajugausimåpi-
lugdlune oKarsimassoK tusåmanar-
poK, kalåtdlit sångTssutåt imigag-
ssaK pisungutigalugo. tamåko tu-
såglnåsavavut?
åipagssånik: taima agtigissumik
erKussuiuarneK unigtlniardle, inuia-
Katigtngnut pitsaunerussugssaK
ilumoruneKarpat, nauk tamåna ka-
låliuvdlune ilåne Kularnarsissara-
luartoK.
pingajugssånik: uvdlumikut tu-
sartualigarput kalåtdlit akiligagssa-
mingnik nålagarsiåteKånglnerssuat
pitsailiniardlugo Savalingmiunisut
pilerniardle, inuk akiligagssalik
imigagssamik pislnautitaunane.
sisamagssånik: imigagssaK erKu-
neKarérame aniserKingnigsså ili-
manångilaK, nauk tamåna pilerinar-
nerugaluartoKl kisiåne sorme kig-
dlilerdlugo niorKutaugune? inungnut
tamanut åssigingmik?
uvdlumikut kalåtdlit sujunigssar-
put tårtuInåungilaK. inåsugtorpag-
ssuarnik isumavdluteKarpugut ta-
maviårdlutik sujunigssaKarniartu-
nik, kinåussutsimingnik ilisaring-
ningniartunik.
tamåko pakatserKunagit nunar-
ssuarput alianaitsoK asassarput,
ukiorpagssuarne kalåtdlit nersor-
nangårtumik indvfigisimassåt avå-
mut silarssuarmioKativtinut nivtar-
såuneKartuallsaoK sianitsunik ime-
rajugtunigdlo inuligtut . . .
Alma Olsen
Sisimiut
(nailisagauvoK).
nåmagsissat najorKutaralugit au-
lisagkanik sulivfigssuarme akiler-
suineK, Kalåtdlit-nunåne sulivfit
angnerssåne, sulissuinut akornu-
låinauva? ardlaligtigut taimåiso-
rinarpoK
1) sulisscrpålugssuit sivikitsumik
sivisunerussumigdlurnt agdlåt
nalinginaussumik nal. akunisi-
artik angusinaussångilåt ak-
korderångamik, åma
2) sulinertik sivitsoriartortitdlugo
nungutdlarsartarput imalunit
sulissorpagssuit akornutigssar-
sivfigissarpåt.
KGH-ip maligtarissarå, suliat
sapingisamik amerdlanerit ak-
korderdlune suliarineKåsassut nå-
magsissat amerdlarKuvdlugit. Af-
delingsleder Peter Bjerum, Han-
delsinspektoratet, OKarpoK, misi-
ligtagkat takutikåt, autdlarKautå-
ne tamarmik ajornakusortitaråt
angumangniarnigssaK inigagssa-
nut.
taimåitumik nalinginaussumik
nal. akunisiaKardlutik sungiussi-
niarKårtarput, misiligtagkatdle ta-
kutipåt, ilåtigut sulivfigssuaKar-
nermut sungiussisimångineK per-
Kutauvdlune inoKartartoK, nauk
sivisulåmik sungiussiniaraluar-
dlutik malingnausinaussångitsu-
nik, akkordertunut ilaulerånga-
mik. Kalåtdlit-nunåne Sulissartut
Kåtuvfiat pisimassume atautsime
KGH-fabrikimit Påmiunitumit pi-
ssume OKarsimavoK, sulissut 20-t
G. A. S. maligdlugo akigssarsiat
atautdlugit akilerneKartut (uvdlu-
me iliniarsimångitsut 12,70 kr-
Karput) nauk KGH OKaraluartoK
tatdlimåinait taimåitut. filmime
„Kalåtdlit-nunåne arnat sulissut",
KGH-ip fabrikiane Sisimiunitu-
me ikiortaussut OKarput, piko-
ringnerpåtdlunit ajornartorsiuti-
gissaråt nalinginaussumik nal. a-
kunermusiaK anguniåsavdlugo ak-
kordernerme.
nauk nåmagsissat amerdlisini-
ardlugit akigssarsiaKartitsineK i-
laisa akigssarsiamikut nal. aku-
nermusiagssat mingnerssåt inorta-
raluaråt, årKigssussinerit taimåi-
tut Kularnångitsumik amerdla-
nernut akigssarsiatigut Kagfariau-
titut suniutarput. akerdlianigdle
timikut nungutdlarsarnertut suli-
ssunut suniutai ungasigsoK issi-
galugo angnertoKaut:
aulisagkanut sulivfigssuaiTne
sulissut utorKalingårneK ajorput,
påsiniainerup 1974-ime Esbjerg-
ime sulivfigssuarne ingerdlåne-
Kartup takutipå. arnat 45 sivner-
dlugo ukiugdlit ukiune Kuline su-
lisimassut sisamångorångata atau-
seK sapilersimassarpoK iloKiau-
nersiuteKalerniartariaKalerdluni-
lo. arnat 4 pct. ilululersimassar-
put, 60 pct. niaKordlugtalersima-
ssardlutik. tamarmik ulapipilung-
nikunerup kingunipiluinit erKor-
neKarsimåput, sukavatdlåmik i-
ngerdlanermit isugutamit nigdli-
mitdlo sunerneKarsimavdlutik.
(Danmarkime!) misigssuinerup i-
nernera: sulissartunik igdlersu-
tigssat amigarput.
fabriksinspektør Hasse Ekstrøm,
Sulivfingnik Nåkutigdlivik, Nuk:
Esbjergime misigssuisimanerup i-
nernere Kalåtdlit-nunåne åssersu-
neKarsinåuput. pissutsit måne pit-
saunerungitdluinarput.
nåkutigdliveKarpugut fabriki-
nut aulisarnermutdlo, Peder Bjer-
rum, Handelsinspektoratet, er-
sserKigsaivoK, ilumomeraisinauv-
dlunile nåkutigdlinerit tamåko i-
luamik ingerdlåkuminåitarmata
Kalåtdlit-nunåta anginera perKU-
tigalugo. Kanorme „sulianik ing-
mikut nåkutigdlineK?"
akkordernigssamik isumaKatigl-
ssutit aulisagkanik sulivfigssuar-
ne isumagineKartarput nunaKarfi-
kutårtumik KGH-ip fabrikine pi-
ssortaisa tillidsmanditdlo akorni-
ne. OdåK Olsen Jens Lyberthilo,
Kalåtdlit-nunåne Sulissartut Kå-
tuvfiånérsut tamatumunga atatit-
dlugo OKarput, ajoraluartumik til-
lidsmandit pikorivigsut agssak
någinardlugo amerdlåssuseKartut.
tamatumunga Peder Bjerrum o-
KarpoK: ilumorpoK, KGH pitsauv-
dluartumik akerdliminit sarKumi-
ussivigineKarneK ajorpoK tillids-
mandinit!
KGH-ip erssernigsarpå taima
periarfigssaKarneK atupilungne-
KarneK ajormat, G. A. S.-ile isu-
maKarpoK taimåitunik ardlaling-
nik åssersutigssaKartOK. sulissar-
tut Sisimiune fabrikime sujorna
namagigtaitdliuteKarput aulaja-
ngersagaKarmat, sårugdlit nerpi-
ne sauniagkane 20 kg-kutårdlugit
portugkane sauneK atausinavik i-
lacrKussaungmat. KGH-ip miser-
ratigå taimåitumik piumassaKar-
toKarsimanera, kisiånile ersser-
KigsartariaKartitdlugo, KGH-ip
nangmineK sulianut ilitsersutå
maligdlugo arfineK mardlusinau-
ssut. KGH-ip åma ilumunginerar-
på, sulissut ilait uvdloK nåvdlugo
sulissarsimangmata akigssarsia-
Karatik avdlamik suliaKaratik
nerpilianik sauniaivdlutik pit-
dlautisiaralugo.
tåssa akerdlerit tamarmik aula-
jangiussiput, atauserdle Kularnå-
ngilaK: KGH sujorna 1975-ime
ersserKigsauteKarmat, aulajanger-
sagkat sårugdlit nerpinik Keriti-
taliornerme atortussut sukangner-
nerussumik atortineKalerKuvdlu-
git. imåipoK, sulissut tunissagssi-
orfiup ilåne sulissut sukalissårne-
russariaKalerdlutik.
tamåko tamarmik katitdlutik
KanoK suniupat? takuk, sulissut
sulivfingmingne aulisagkanik su-
livfigssuarne nigdlertune timimi-
kut inardliuteKaleriartuålernerå.
ulapinerssuan sivitsulerångat nu-
kigdlalårnartaKaoK sulissutdlo i-
låt iluamik malingnausinaujung-
naertarput, taimailivdlutigdlo ing-
mikut iliniaganarsimångitsunut
akigssarsiagssat mingnerssåt a-
ngusinaujungnaertardlugo. 12,70
kr. nal. akunermusiarisinaujung-
naertardlugo taimågdlåt 10 kr.
Esbjergime misigssuinerup er-
ssersimissårpå, sulissartut ilait i-
loKiaunersiuteKalerniardlutik ki-
nuteKartariaKalersartut imalunit
aulisagkanut sulivfigssuarne uki-
ualuit sulerérångamik timimikut
igpiuterpagssuaKalersardlutik. tai-
maisigångat avdlatut ajornarsisi-
naussarpoK ikiuissarfingmut iki-
orKutiniarnigssaK. inuitdle ardla-
KåloKissut taimaingmata Kalåt-
dlit-nunåne månåkut ikiussarfit
taimånak ornigarneKartigiput.
landsrådime ilaussortat tamåki-
ngajavigdlutik isumaKatigigput
ersserKigsardlugo ukiåkut 1975-
ime atautsiminermingne, „tuku-
sårpatdlårtoKésångitsoK" ikiui-
ssarfit tungånit. avdlatut OKauti-
galugo: pissortanit ikiutinik pi-
nigssaK sule ajornakusomeruler-
poK.
Kanorme pisaugut?
Kalåtdlit-nunåne Sulissartut
Kåtuvfiata sujuligtaissua, OdåK
Olsen: ungasingnerussoK issiga-
lugo sulissartoK kigsauteKartaria-
KarpoK avdlatut nåpertuivdluar-
nerussumigdlo nunavta pigssari-
titai avguarneKartalisassut. Ka-
nigtoK issigalugo ardlaligtigut nal.
akunermusiat agdlisiniarssarissa-
riaKarput sulivfingmilo pissutsit
pitsångorsardlugit piårnerpåmik.
tamånalo pitsaunerussumik angu-
neKarsinauvoK G. A. S.-imut ilau-
ssortångornikut.
Finn Bønnelykke.
— Hvorfor er vi
sunket så dybt?
Grønland anses i dag for at være
et splittet samfund. Hvad er grun-
den? Der kan gives mange grunde,
°9 vi hører dagligt om dem. Som
9r0nlænder er man træt af al den
tele om Grønland og grønlændere.
Sommetider har jeg smækket ra-
dioen i for at blive fri for at høre
0rb, hvad vi bør gøre, hvordan vi
bør være, osv. — uden at der bli-
ver gjort noget effektivt. Andre
Skønlændere vil sikkert nikke gen-
kendende.
Hvad er grunden til, at vi er
sunket så dybt som man påstår?
Svaret rummes i eet ord: Spiritus.
Det er uhyggeligt at læse i AG,
der hvert år sendes 30 miil. øl
t'l Grønland. Mange andre grøn-
lændere vil sikkert være enige med
'Oig, når jeg siger, at dette er en
dån imod os — at sende 30 mili.
Øl ind i et lille, fattigt samfund,
s°m med alle kræfter er igang med
at finde sig selv, og som tænker
På selvstyre. Hvornår holder man
°P med at behandle os sådan?
Til myndighederne vil jeg sige:
Grønlændernes svaghed er spiritus.
Hvis forholdene ikke bliver bedre
på dette område, så vil splittelsen
og rodløsheden øges.
Skal vi opfatte sagen på den
måde, at landsrådet til stadighed
ønsker at høste store penge på
vores svaghed?
Jeg har selv et par forslag til
en løsning:
Afskaf den type beværtninger,
hvor man ikke engang kan sidde
og hygge sig lidt, men kun drikke.
En ejer af §n sådan beværtning her
i vores by skal engang skadefro
have udtalt, at han blev rig på
grønlændernes svaghed. Hvor læn-
ge skal vi finde os i den slags?
Et andet forslag: Hvis man vir-
kelig søger at finde den bedste
løsning for samfundet på spiritus-
problemerne, hvordan kan man så
samtidig indføre de store spiritus-
mængder? Hvorfor standser man
ikke den enorme import?
Et tredie forslag: Hvorfor ikke
gøre som Færøerne. Her kan folk,
(fortsættes side 30)
3