Atuagagdliutit - 26.02.1976, Blaðsíða 20

Minder fra Bugges
forstanderperiode
Fortalt af een af hans tidligere seminarister, forfatte-
ren Hans Lynge
80 år er mange år. Tiden går.
Hvor mange unge mennesker i
Grønland er mon klar over, hvem
Åge Bugge er?
Født i Nanortalik den 19.2. 1896
af danske forældre var han så
heldig ikke at komme ind under
fødestedskriteriet. De danske hav-
de det godt dengang. Overklasse.
Ubestridt og uanfægtet. Hans far
var kolonibestyrer. Men sådan
var forholdene nu engang. Han
har været en sød dreng, forkælet
og tilbedt af grønlænderne, som
talte køkkengrønlandsk til ham —
køkkenet var dengang den „na-
turlige" kontaktkanal for grøn-
lændere og danske.
Jeg så ham, da han besøgte for-
ældrene som stud. theol. Da tro-
ede jeg ikke, at et afsnit af mit
liv ville blive knyttet til denne
mand, som kom til at påvirke mig
til stor gavn for min personlige
udvikling.
Han blev præst og kom til Hol-
steinsborg. Mens jeg var semina-
rieelev, besøgte jeg ham i 1924, og
jeg forstod, at han bekendte sig
for de unges adgang til studier
og danskundervisning. Efa, Pit-
åraK og Jokum har nydt godt af
hans gæstfrihed og faderlige vej-
ledning.
Så blev han året derefter ud-
nævnt til seminarieforstander.
Denne omstændighed kom til at
markere et nyt kapitel i Grøn-
landsk udviklings- og oplysnings-
historie. Derom senere. 29 år gam-
mel var en ung alder at blive be-
troet en sådan gerning. Det skulle
vise sig, at hvad der tiltrængtes
i det patriarkalske samfund netop
var unge kræfter.
I løbet af eftersommeren ankom
den nye præst og seminariefor-
stander med sin unge brud til
Godthåb. Så havde vi, elever, som
allerede var vendt tilbage fra
ferie, den fornøjelse at lære for-
standerparret at kende før de an-
dre indfandt sig. Vi havde da lidt
et tab ved at vore elskede og be-
undrede lærere, Frederik Balle og
Åge Nissen med familie rejste
hjem denne sommer. En gang var
Faré og jeg gæster hos forstan-
derparret, da den nye førstelærer,
som vi endnu ikke havde hilst på,
indfandt sig. Han hed Mikael Garn
og var lige så ung og dirrede af
indædt virkelyst og opsparet e-
nergi. Det var som om alle guder
havde sammensværget sig for at
bryde de gamle tider og de gamles
vælde. Bugge fortalte Garn om
den grønlandske litteraturs for-
nemme repræsentant: S. Klein-
schmidts Læsebog, og vi måtte
hente et eksemplar fra lærervæ-
relset. Den første side, de slog op,
viste en illustration: En neger
foran en palme med hånden på
sin bag, og under den havde en
eller anden tidligere elev skrevet:
Jeg har kløe i min røv. Det er de
orme igen.
I forsommerens lyse billed-
skønne aftner vandrede vi sam-
men i Godthåbs opland og nød
frigjortheden efter eksamen, læ-
rere som elever, lagde os tillids-
fuldt på maven for at kigge over
afgrunden i K’ernertunguit for at
se ravneungerne i deres rede,
mens de andre holdt os fast om
benene — det var dejligt at føle
deres faste tag, medens man hang
med overkroppen.'
Bugge udførte lovens bestem-
melse om øget danskundervisning
i den grønlandske skole, og han
var ligesom skabt til disse para-
graffer — et fattigt ord for det,
for sandheden er, at han og Garn
pustede deres ånde i de døde pa-
ragraffer, så de fik liv, så meget,
at vi fik ikke blot interessen, men
også kærligheden til det danske
sprog, som i vores ungdomsvår
gennem skønlitteraturen åbnede
vores øjne for det skønne ved li-
vet, kærligheden, så vi senere
kunne komme til at udtrykke det
ved poesi og prosa. Noget nyt og
levende, som blev modtaget med
begejstring, var nødt til at give
grøde, selv det danske sprogs rig-
dom på nye begreber kom til at
berige vort gennem tusind år iso-
lerede modersmål, gennemgik en
smertefuld genfødsel. Det missi-
onsprægede seminarium og op-
dragelsesanstalt var ved at ændre
karakter til at blive arnestedet for
højskolepræget folkeoplysning
(Garn) — kun med den slagside,
som ingen lagde mærke til den-
gang, at mange grønlandske epis-
ke fortællinger og myter og sagn
godt kunne være dyrket sidelø-
bende med Søren Kanne og andre
danske værker. Oldendow var vo-
Barnemedhjælper
søges snarest til foreningen
grønlandske børn, børne og
ungdomshjem „Inuusuttut ina-
at“ 3920 Julianehåb, tlef. 3 81 17
Artiklens forfatter, Hans Lynge.
agdlautigingnigtoK, Hans Lynge.
res lærer i samfundslære (Dan-
marks grønlandspolitik) og banede
vejen for politisk debat. Missio-
nens sortsyn var ved at vige for
livsglæde, glæde over naturen,
kvinden, ja skønheden i det hele
taget, vi fik smag for klingende
ord, rim, handling, stil o.s.v.
Ikke at der ikke var konflikter
og misforståelser. Vi havde haft
tre måneders sommerferie og nu
samledes vi igen til nyt semester.
September var solrig, rig på hav-
blik og klar luft, sepiabrune far-
ver havde overgange til tungo:
bærsaft violet i mange nuancer,
og rypen, som allerede var næsten
helt hvid hentede stemninger fra
det folketomme vidder, der gjorde
mennesker, som kom ud i naturen
åndeløse af spænding. Vi var ble-
vet interesserede i vore studier,
de unge lærere havde fået os til
at blive utålmodige til at gå ud i
arbejdsmarken og virke for lan-
dets oplysning. Men september ud,
når vi samledes kl. 8 til morgen-
bøn og sang, blev det sagt, at vi
skulle ud enten for at bygge en
vej eller tage ud med motorbåd
og pram for at samle sand. Vi var
meget utilfredse, og ved at se for-
standeren med venner tage af-
sted medførende bøsser for at gå
på rypejagt, var der enighed om
at lave sit-down strejke. Vi var
ca. 20 unge mænd i 19 års alderen.
Da de tre mænd endelig vendte
tilbage fra jagten, fandt de pram-
mens gulv vasket rent, kun en
strejkebryders to spandefulde
pyntede midt i det. Lærerne sagde
ikke noget, men deres tavshed var
elektrisk ladet.
Heller ikke at alt, hvad Bugge
foretog sig, lykkedes for ham. Al-
lerede første vinter insisterede
han på at holde midnatsgudstje-
neste nytårsaften. Hvorfor ikke?
Brødremenigheden gjorde det! Det
hjalp ikke, at andre sagde: Det er
jo andre tider. Der kom syv i kir-
ke. Det var blevet forrygende
sydveststorm, og det var med nød
og næppe, at de fandt vejen hjem.
Slut for midnatsgudstjenester.
Engang var vi inviteret til mid-
dag hos forstanderens. Efa lod
vente på sig. Han skulle pludse-
lig hente vand fra InugsugssuaK.
Da fruen havde ventet længe med
den færdige mad, var Bugge syn-
lig irriteret og sagde: Efa kalag-
ssissoK, (opførte sig som en tro
søn af de uoplyste eskimoer). Vi
andre holdt på, at upræcished ved
invitationer var typisk dansk
(KavdlunåssissoK). Da Efa endelig
kom og vi satte os til bordet, var
stemningen alt andet end munter.
Ja, hvor måtte det undertiden
være krævende at være chef for
40 ikke videre åbne eller frigjorte
og tit kontroversielle unge men-
nesker. Det var som dengang, at
nogle for at gøre Bugge nervøs
på vejen en bælgmørk aften gik
ikke langt fra Bugges og talte og
lod som om de planlagde at lade
skolen gå op i luer. Idiotisk. Men
den „sad" som beregnet. Den nat
var der brandvagter over det hele.
Vi, eleverne fra den tid, plejer
at være enige om, at vi havde
nydt godt af Bugges og Garns
unge kræfter i deres mangeårige
virksomheds måske to lykkeligste
år.
En episode står tydeligt ind-
prentet for mig. Det var da tiden
nærmede sig til, at vi skulle holde
vores første prædiken. Jeg var
udset til at åbne cyklussen i no-
vember 1926. Jeg var helt ulyk-
kelig. Hvordan kunne jeg 20 år
gammel træde frem, så fuldstæn-
dig uerfaren og utilstrækkelig
som jeg følte mig og tale om
kristendommens budskab? Jeg op-
søgte forstanderen og spurgte, om
jeg kunne befries for det. Og da
det ikke hjalp, opsøgte jeg lan-
dets øverste embedsmand, lands-
foged Oldendow. Han sagde han
forstod mig, sagde noget pænt om,
at det var et godt tegn, at jeg for-
stod arbejdets alvor, bød mig en
stor cigar, som jeg tog imod, selv
om jeg slet ikke røg. Kateketens
arbejde bestod nu engang af sko-
le- og kirkepligter.
Jeg havde allerede sat mig i
kateketens stol, i sort anorak med
et skinnende hvidt og stivet, to-
delt kateket-slips, som en af vore
bedste veninder, Grethe fra Fre-
derikshåb, havde lavet specielt til
mig med fint hularbejde langs
kanterne. Folk anbragte sig ved
bænkene. I stilheden før gudstje-
nesten skulle begynde kom Bugge
ind og satte sig tæt ved siden af
mig. Han sagde ikke noget, men
jeg vidste han bad for mig. Alle
kammeraterne var der og deres
blikke søgte mit for at smile op-
muntrende til mig. Det var skønt.
Kære forstander, hjertelig til-
lykke med de 80 år!
Hans Lynge
Uddannelse
som sundhedsmedhjælper
Unge kvinder og mænd kan den 1. august 1976 påbegynde
den 3-årige uddannelse til sundhedsmedhjælper.
Ansøgere må være fyldt 18 år og have mindst 9 års skole-
gang afsluttet med statskontrolleret prøve i dansk og regning.
Endvidere kræves 1 år i huset eller andet praktisk arbejde.
Ansøgere må have et godt helbred såvel psykisk som fysisk.
Uddannelsen giver ansættelsesmuligheder ved plejen af
patienter på sygehusene, som hjælpere ved sundhedsplejer-
skearbejdet, i mere selvstændige stillinger på udstederne og
andet arbejde inden for det grønlandske sundhedsvæsen.
Ansøgningsskemaer og nærmere oplysninger om uddannel-
se, løn- og boligforhold m. v. fås ved henvendelse til distrikts-
lægerne cg ledende sygeplejersker på kysten, arbejdsmar-
kedskontorerne, Sundhedsmedhjælperskolen og landslæge-
embedet.
Ansøgningsskema, vedlagt udtalelse fra skolen og tidligere
arbejdsgiver, indsendes inden den 1. april 1976 til Sundheds-
medhjælperskolen, box 601, 3900 Godthåb.
sundhedsmedhjælperisut
ilmiarnek
arnat angutitdlo inusugtut 1. august 1976-imit ukiune pinga-
sune sundhedsmedhjælperingorniardlutik ilinialersinåuput.
KinuteKartut 18-inik ukioKalersimåsåput sivikinerpåmigdlo
ukiut 9 atuarsimåsavdlutik danskime regningimilo nålagauv-
fingmit nåkutigineKartumik misiligtinermik naggaserneKar-
simassumik.
åma piumassarinenarpoK ukiume atautsime igdlumlsima-
nigssax avdlatutdlunit sulisimanigssaK.
KinuteKartut perKigsusåput tarnimikut timimikutdlo.
iliniarérnerme atorfinigtoKarsinauvoK nåparsimavingne nå-
parsimassunik paorKingnigtutut, sundhedsplejerskip suline-
rane ikiortitut, nunaKarfingne nangminerssorneruvdlune su-
liamik suliaKartutut åmalo Kalåtdlit-nunåne perKingnigssa-
mik isumagingningnerup iluane suliamik avdlamik suliaKar-
tutut.
skemat Kinuteitarfigssat åmalo iliniarneK, akigssarsiat inig-
ssaKarnermutdlo il. il. tungassut pivdlugit påsissutigssat er-
ssei'Kingnerussut pineKarsinåuput distriktslægenut, sinerissa-
me sygeplejerskinut pissortaussunut, agdlagfingnut sulivfig-
ssarsiortarfingnut, Sundhedsmedhjælperskole-mut landslæge-
Karfingmutdlo sågfigingningnikut.
skema Kinutexarfik atuarl'iup sulisitsissorisimassavdlo o-
KauseKauråinik ilalerdlugo nagsiuneKåsaoK 1. april 1976 ti-
kitinago unga: Sundhedsmedhjælperskolen, box 601, 3900
Nuk.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
20