Atuagagdliutit - 26.02.1976, Blaðsíða 2

debat . OKatdlfneK . debat . OKatdlfneK . debat . OKatdlfneK . debat . OKatdlfneK . debat . OKatdlfneK . debat . oKatdlfneK . debat
Akkord-systemets
alvorlige bagside
Journalist Finn Bønnelykke, Radioavisen, resumerer
her — på opfordring fra AG — et debatindlæg i ra-
dioens lørdagsrubrik „Ugen der gik“
Er akkordsystemet i fiskeindustri-
en, Grønlands største arbejds-
plads, direkte til skade for dens
mange arbejdere? Meget tyder
ihvertfald på
1. at adskillige arbejdere i kortere
eller længere perioder end ikke
kan tjene en normal timeløn,
når de er på akkord, og
2. at der i det lange løb sker en
nedslidning eller invalidering
af mange arbejdere.
KGH’s regel er, at mest muligt
arbejde skal udføres på akkord
for at fremme produktiviteten.
Afdelingsleder Peter Bjerrum,
Handelsinspektoratet, siger, at er-
faringen viser, at i starten har
alle vanskeligt ved at holde ak-
korderne. Derfor foregår der en
indøvning til almindelig timeløn,
Dj K W7T -p
Ira 6 \7L
SALG
SERVICE
RESERVEDELE
Nye og brugte
aut. forhandler
GMK
GHB Motor - Karosseriværksted
TLF. 2 13 52 . Box 201
3900 Godthåb - Grønland
men erfaringen viser, at bl. a. på
grund af den manglende industri-
tradition er der folk, som selv ef-
ter en vis træning ikke kan klare
akkorden, når de kastes ud i den.
Grønlands Arbejder Sammenslut-
ning har i en konkret sag fra
KGH-fabrikken i Frederikshåb
sagt, at 20 blev betalt under GAS-
tariffen (i dag 12,70 kr. for ikke-
faglærte) mens KGH hævdede,
det kun var 5. I filmen „Arbej-
derkvinder i Grønland", siger
medarbejdere på KGH-fabrikken
i Holsteinsborg, at selv de dygtig-
ste har svært ved at klare en al-
mindelig timeløn når der arbejdes
på akkord.
Selv om de produktionsfrem-
mende lønsystemer for nogle be-
tyder en direkte nedgang i løn
i forhold til mindstetimelønnen, er
disse systemer dog uden tvivl for
et flertal ensbetydende med lidt
ekstra i lønningsposen. Til gen-
gæld er den fysiske nedslidning
af arbejderne på langt sigt meget
omfattende:
— Ingen bliver gamle i fiskein-
dustrien, viste en undersøgelse i
1974 på industrierne i Esbjerg.
Mere end hver fjerde kvinde over
45 år med over 10 års arbejde må
hvert fjerde år bukke sammen og
søge invalidepension. 46 pct. har
underlivsbetændelse, 60 pct. ho-
vedpine. Alle lider under følgerne
af stress, hårdt tempo, fugt og
— kulde (i Danmark!) Undersø-
gelsens konklusion: Der mangler
beskyttelse af arbejderne.
Fabriksinspektør Hasse Ek-
strøm, Arbejdstilsynet, Nuuk: —
Esbjergundersøgelsen kan overfø-
res til Grønland. Forholdene er på
ingen måde bedre heroppe.
— Vi har både fabriks- og fi-
skeritilsyn, understreger Peder
Bjerrum, Handelsinspektoratet,
men han medgiver at disse tilsyn
kan have svært ved at være ef-
fektive på grund af Grønlands
størrelse. Hvordan så med det
„faglige tilsyn?"
Akkordaftalerne i fiskeindustri-
Volvo 240 serien
Volvo 245 L/245 DL
En herregårdsvogn med personvognskomfort. Samme smidighed i
trafikken og ikke en millimeter længere end Volvo 242/244. Et last-
volumen med 1,5 m3 selv når der er fem personer i bilen, og på 2,0 m3,
når bagsædet er sænket.
Vendediameteren er kun 9,8 meter. Store glasflader og lamineret
forrude (high impact), halogenlamper og elopvarmet bagrude med
visker og vasker giver godt udsyn i al slags vejr dag og nat.
GODTHÅB AUTO SERVICE
Box 24 . Tlf. 21263
en indgås lokalt mellem KGH’s
fabriksledere og tillidsmændene.
OdåK Olsen og Jens Lyberth
Grønlands Arbejder Sammenslut-
ning siger i den forbindelse, at
antallet af kvalificerede tillids-
mænd i Grønland desværre kan
tælles på een hånd. Hertil siger
Peder Bjerrum: — Det er rigtigt,
KGH ikke har et kvalificeret
modspil fra tillidsmændene!
KGH understreger at man på
ingen måde udnytter denne gun-
stige situation, men GAS mener
at have eksempler på det mod-
satte. Arbejdere på fabrikken i
Holsteinsborg klagede således sid-
ste år over en regel om, at der i
torskefiletblokke på 20 kilo kun
måtte findes et enkelt fiskeben.
KGH benægtede et sådant krav
var rejst, men fandt dog anled-
ning til at understrege, at der
ifølge KGHs egen produktions-
vejledning måtte være syv ben.
KGH afviste også, at arbejdere
havde stået en ihel dag uden be-
taling udelukkende beskæftiget
med ompudsning af torskefiletter
som straf.
Det er altså påstand mod på-
stand, men eet er ihvertfald sik-
kert: KGH indskærpede i 1975, at
normerne m.h.t. torskeblokkenes
kvalitet skulle overholdes i endnu
strengere grad. Det vil sige, at ar-
bejdere forskellige steder i pro-
duktionen har måttet stramme
tempoet yderligere.
Hvad betyder så alt dette i en
større sammenhæng? Jo, der sker
en gardvis invalidering af arbej-
derne i den fysisk meget kulde-
prægede fiskeindustri. Det hårde
tempo er udmarvende i det lange
løb og nogle kan ikke følge med
i den forstand, at de end ikke kan
klare en normal midstetimeløn
for ikke-faglærte. De kan ikke
tjene 12,70 kr. i timen, men måske
kun 10 kr.
Esbjergundersøgelsen antyder,
at en del arbejdere må søge inva-
lidepension eller ihvertfald slås
med alvorlige fysiske handicaps
efter nogle års arbejde i fiskein-
dustrien. Det kan i en sådan' si-
tuation blive nødvendigt at søge
hjælp på socialkontoret. Et bety-
deligt antal mennesker er imid-
lertid i samme situation og pres-
set på socialkontorerne vokser i
disse år stærkt i Grønland. Et næ-
sten enigt landsråd understregede
i efterårssamlingen 1975, at der
„ikke måtte gives ved dørene" til
socialkontorerne. Sagt med andre
ord: Det er blevet endnu sværere
at få hjælp fra det offentlige.
Hvad kan man så gøre?
Formanden for Grønlands Ar-
bejdersammenslutning, OdåK Ol-
sen: — På langt sigt må arbejder-
ne ønske sig en anden og mere
rimelig fordeling af goderne i vort
samfund. På kort sigt må vi kæm-
pe for en række forbedringer af
timeløn og arbejdsmiljø her og
nu. Og det gøres bedst ved at man
melder sig ind i GAS.
Finn Bønnelykke.
Ugens billede sap. ak. åssinga

„Kultursammenstød" kalder Mathias Løvstrøm, Nuk, ugens teg-
ning. Vi opfordrer flere til at indsende tegninger. Vi honorerer
de tegninger, der offentliggøres, med 50 kr.
„kulturit mardluk kingunerissaitdlo", taimatut taiumavara titarta-
gara, uvdlut tamaisa tamåkunlnga sulissarfivne suliama ilamini-
nguat, agdlagpoK uminga titartaissoK Mathias Løvstrøm.
Næppe stemning
forat udvide
Grønlands kvota
Den canadiske og den amerikan-
ske regering viste stor velvilje
overfor de grønlandske ønsker om
at begrænse det internationale
rejefiskeri i Davisstrædet, da
grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen og landsrådsmedlemmer-
ne Jonathan Motzfeldt og Niels
Carlo Heilmann forhandlede i To-
ronto og Washington.
Men der var meget lidt stem-
ning for at udvide de grønlandske
fiskeres laksekvote.
Der er kommet forhandlinger i
gang med en række lande, efter
at landsrådet havde fremsat sit
krav om 100 sømils fiskerigrænse
ved Grønland for at beskytte re-
jebestanden mod udryddelse. Sov-
jetunionen har svaret på en dansk
note, at spørgsmålet må forhand-
les på den nordvestatlantiske fi-
skerikommissions møde til som-
mer.
Spørgsmålet om laksekvoten
kom frem samtidig som et forsøg
på at hjælpe de grønlandske fi-
skeres vanskelige situation.
Men det vigtigste formål med
forhandlingerne er at beskytte re-
jerne, altså at få den canadiske
fiskeriminister og den amerikan-
ske udenrigsminister til at forstå,
at rejefelterne i Davisstrædet må
beskyttes af en international kvo-
taordning, inden de bliver udryd-
Inflationssikret kapital !
Klares bedst ved køb af sommerhus eller grund,
stort udvalg i Hou-Hals området.
Henvendelse:
WILLY HAMMERHOLT
Hobrovej 71, 9000 Aalborg
Telefon (08) 13 08 96
Vi har et
Grønlandsminister
Jørgen Peder Hansen.
det. Det ser ud til, at man har op-
nået det formål, bl. a. ved at øn-
sket om en forhøjelse af lakse-
kvoten har fungeret som en slags
murbrækker. Men ministeren og
de to landsrådsmedlemmer har
gjort det klart, at man vil rejse
spørgsmålet om lakseaftalen igen,
når aftalen kan tages op til revi-
sion ved udgangen af 1976.
Nu ventes det, at landsrådet og
regeringen vil søge at få gen-
nemført en kvotaordning, så reje-
fiskeriet i Davisstrædet i det væ-
sentlige forbeholdes kyststaterne,
og det vil i hovedsagen sige Dan-
mark og Grønland. Spørgsmålet
vil blive rejst i juni, når den
nordvestatlantiske fiskerikommis-
sion holder møde. Rejerne er ikke
omfattet af de nuværende kvota-
ordninger, men de kan kvoteres,
hvis der er enighed om det.
KN.
lykken er at få et tilbud fra
Kemko Godhavn
og så opdage at det er et godt tilbud
2