Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 26.02.1976, Page 2

Atuagagdliutit - 26.02.1976, Page 2
debat . OKatdlfneK . debat . OKatdlfneK . debat . OKatdlfneK . debat . OKatdlfneK . debat . OKatdlfneK . debat . oKatdlfneK . debat Akkord-systemets alvorlige bagside Journalist Finn Bønnelykke, Radioavisen, resumerer her — på opfordring fra AG — et debatindlæg i ra- dioens lørdagsrubrik „Ugen der gik“ Er akkordsystemet i fiskeindustri- en, Grønlands største arbejds- plads, direkte til skade for dens mange arbejdere? Meget tyder ihvertfald på 1. at adskillige arbejdere i kortere eller længere perioder end ikke kan tjene en normal timeløn, når de er på akkord, og 2. at der i det lange løb sker en nedslidning eller invalidering af mange arbejdere. KGH’s regel er, at mest muligt arbejde skal udføres på akkord for at fremme produktiviteten. Afdelingsleder Peter Bjerrum, Handelsinspektoratet, siger, at er- faringen viser, at i starten har alle vanskeligt ved at holde ak- korderne. Derfor foregår der en indøvning til almindelig timeløn, Dj K W7T -p Ira 6 \7L SALG SERVICE RESERVEDELE Nye og brugte aut. forhandler GMK GHB Motor - Karosseriværksted TLF. 2 13 52 . Box 201 3900 Godthåb - Grønland men erfaringen viser, at bl. a. på grund af den manglende industri- tradition er der folk, som selv ef- ter en vis træning ikke kan klare akkorden, når de kastes ud i den. Grønlands Arbejder Sammenslut- ning har i en konkret sag fra KGH-fabrikken i Frederikshåb sagt, at 20 blev betalt under GAS- tariffen (i dag 12,70 kr. for ikke- faglærte) mens KGH hævdede, det kun var 5. I filmen „Arbej- derkvinder i Grønland", siger medarbejdere på KGH-fabrikken i Holsteinsborg, at selv de dygtig- ste har svært ved at klare en al- mindelig timeløn når der arbejdes på akkord. Selv om de produktionsfrem- mende lønsystemer for nogle be- tyder en direkte nedgang i løn i forhold til mindstetimelønnen, er disse systemer dog uden tvivl for et flertal ensbetydende med lidt ekstra i lønningsposen. Til gen- gæld er den fysiske nedslidning af arbejderne på langt sigt meget omfattende: — Ingen bliver gamle i fiskein- dustrien, viste en undersøgelse i 1974 på industrierne i Esbjerg. Mere end hver fjerde kvinde over 45 år med over 10 års arbejde må hvert fjerde år bukke sammen og søge invalidepension. 46 pct. har underlivsbetændelse, 60 pct. ho- vedpine. Alle lider under følgerne af stress, hårdt tempo, fugt og — kulde (i Danmark!) Undersø- gelsens konklusion: Der mangler beskyttelse af arbejderne. Fabriksinspektør Hasse Ek- strøm, Arbejdstilsynet, Nuuk: — Esbjergundersøgelsen kan overfø- res til Grønland. Forholdene er på ingen måde bedre heroppe. — Vi har både fabriks- og fi- skeritilsyn, understreger Peder Bjerrum, Handelsinspektoratet, men han medgiver at disse tilsyn kan have svært ved at være ef- fektive på grund af Grønlands størrelse. Hvordan så med det „faglige tilsyn?" Akkordaftalerne i fiskeindustri- Volvo 240 serien Volvo 245 L/245 DL En herregårdsvogn med personvognskomfort. Samme smidighed i trafikken og ikke en millimeter længere end Volvo 242/244. Et last- volumen med 1,5 m3 selv når der er fem personer i bilen, og på 2,0 m3, når bagsædet er sænket. Vendediameteren er kun 9,8 meter. Store glasflader og lamineret forrude (high impact), halogenlamper og elopvarmet bagrude med visker og vasker giver godt udsyn i al slags vejr dag og nat. GODTHÅB AUTO SERVICE Box 24 . Tlf. 21263 en indgås lokalt mellem KGH’s fabriksledere og tillidsmændene. OdåK Olsen og Jens Lyberth Grønlands Arbejder Sammenslut- ning siger i den forbindelse, at antallet af kvalificerede tillids- mænd i Grønland desværre kan tælles på een hånd. Hertil siger Peder Bjerrum: — Det er rigtigt, KGH ikke har et kvalificeret modspil fra tillidsmændene! KGH understreger at man på ingen måde udnytter denne gun- stige situation, men GAS mener at have eksempler på det mod- satte. Arbejdere på fabrikken i Holsteinsborg klagede således sid- ste år over en regel om, at der i torskefiletblokke på 20 kilo kun måtte findes et enkelt fiskeben. KGH benægtede et sådant krav var rejst, men fandt dog anled- ning til at understrege, at der ifølge KGHs egen produktions- vejledning måtte være syv ben. KGH afviste også, at arbejdere havde stået en ihel dag uden be- taling udelukkende beskæftiget med ompudsning af torskefiletter som straf. Det er altså påstand mod på- stand, men eet er ihvertfald sik- kert: KGH indskærpede i 1975, at normerne m.h.t. torskeblokkenes kvalitet skulle overholdes i endnu strengere grad. Det vil sige, at ar- bejdere forskellige steder i pro- duktionen har måttet stramme tempoet yderligere. Hvad betyder så alt dette i en større sammenhæng? Jo, der sker en gardvis invalidering af arbej- derne i den fysisk meget kulde- prægede fiskeindustri. Det hårde tempo er udmarvende i det lange løb og nogle kan ikke følge med i den forstand, at de end ikke kan klare en normal midstetimeløn for ikke-faglærte. De kan ikke tjene 12,70 kr. i timen, men måske kun 10 kr. Esbjergundersøgelsen antyder, at en del arbejdere må søge inva- lidepension eller ihvertfald slås med alvorlige fysiske handicaps efter nogle års arbejde i fiskein- dustrien. Det kan i en sådan' si- tuation blive nødvendigt at søge hjælp på socialkontoret. Et bety- deligt antal mennesker er imid- lertid i samme situation og pres- set på socialkontorerne vokser i disse år stærkt i Grønland. Et næ- sten enigt landsråd understregede i efterårssamlingen 1975, at der „ikke måtte gives ved dørene" til socialkontorerne. Sagt med andre ord: Det er blevet endnu sværere at få hjælp fra det offentlige. Hvad kan man så gøre? Formanden for Grønlands Ar- bejdersammenslutning, OdåK Ol- sen: — På langt sigt må arbejder- ne ønske sig en anden og mere rimelig fordeling af goderne i vort samfund. På kort sigt må vi kæm- pe for en række forbedringer af timeløn og arbejdsmiljø her og nu. Og det gøres bedst ved at man melder sig ind i GAS. Finn Bønnelykke. Ugens billede sap. ak. åssinga „Kultursammenstød" kalder Mathias Løvstrøm, Nuk, ugens teg- ning. Vi opfordrer flere til at indsende tegninger. Vi honorerer de tegninger, der offentliggøres, med 50 kr. „kulturit mardluk kingunerissaitdlo", taimatut taiumavara titarta- gara, uvdlut tamaisa tamåkunlnga sulissarfivne suliama ilamini- nguat, agdlagpoK uminga titartaissoK Mathias Løvstrøm. Næppe stemning forat udvide Grønlands kvota Den canadiske og den amerikan- ske regering viste stor velvilje overfor de grønlandske ønsker om at begrænse det internationale rejefiskeri i Davisstrædet, da grønlandsminister Jørgen Peder Hansen og landsrådsmedlemmer- ne Jonathan Motzfeldt og Niels Carlo Heilmann forhandlede i To- ronto og Washington. Men der var meget lidt stem- ning for at udvide de grønlandske fiskeres laksekvote. Der er kommet forhandlinger i gang med en række lande, efter at landsrådet havde fremsat sit krav om 100 sømils fiskerigrænse ved Grønland for at beskytte re- jebestanden mod udryddelse. Sov- jetunionen har svaret på en dansk note, at spørgsmålet må forhand- les på den nordvestatlantiske fi- skerikommissions møde til som- mer. Spørgsmålet om laksekvoten kom frem samtidig som et forsøg på at hjælpe de grønlandske fi- skeres vanskelige situation. Men det vigtigste formål med forhandlingerne er at beskytte re- jerne, altså at få den canadiske fiskeriminister og den amerikan- ske udenrigsminister til at forstå, at rejefelterne i Davisstrædet må beskyttes af en international kvo- taordning, inden de bliver udryd- Inflationssikret kapital ! Klares bedst ved køb af sommerhus eller grund, stort udvalg i Hou-Hals området. Henvendelse: WILLY HAMMERHOLT Hobrovej 71, 9000 Aalborg Telefon (08) 13 08 96 Vi har et Grønlandsminister Jørgen Peder Hansen. det. Det ser ud til, at man har op- nået det formål, bl. a. ved at øn- sket om en forhøjelse af lakse- kvoten har fungeret som en slags murbrækker. Men ministeren og de to landsrådsmedlemmer har gjort det klart, at man vil rejse spørgsmålet om lakseaftalen igen, når aftalen kan tages op til revi- sion ved udgangen af 1976. Nu ventes det, at landsrådet og regeringen vil søge at få gen- nemført en kvotaordning, så reje- fiskeriet i Davisstrædet i det væ- sentlige forbeholdes kyststaterne, og det vil i hovedsagen sige Dan- mark og Grønland. Spørgsmålet vil blive rejst i juni, når den nordvestatlantiske fiskerikommis- sion holder møde. Rejerne er ikke omfattet af de nuværende kvota- ordninger, men de kan kvoteres, hvis der er enighed om det. KN. lykken er at få et tilbud fra Kemko Godhavn og så opdage at det er et godt tilbud 2

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.