Atuagagdliutit - 13.05.1976, Blaðsíða 5

Annonce
mut pissutsit najoncutaKarsi-
mangmata igdluliornerup sanaor-
torneruvdlo mingnerulersimane-
rånik. taimåitordle nangminer-
ssortunut taorsigagssarsisitsissar-
neK agdleriarsimavoK, tamånalo
tunuleKutaKartitariaKarpoK tor-
Kortagdlit amerdlanerulemerinik,
tåssa banke ukiup kingugdliup i-
ngerdlanerane ilaKutaringnut sut-
dlissinerulermat, ilåtigut akig-
ssarsiat isumagilernerisigut. ta-
måna angnertumik aningaussanik
torKorterineK inuinarne agdlisar-
simavå taimatutdlo tåuko ani-
ngaussalivfigissarnerat nalinganik
agdlisarsimavdlugo. tamatuma sa-
niatigut nålagauvfingmit Kular-
navérKusigkanik ilinianringnig-
ssamut agsut taorsigagssarsiniar-
neK agdleriarsimavoK.
tamåko saniatigut banke isu-
maKarpoK, taorsigagssarsiniarne-
rit, bankimik ingerdlatsinerme i-
sumangnaitsutut issigissariaKar-
tut, tamarmik akuerineKarsi-
mangmata. taorsigagssarsisitsine-
rit katitdlugit amerdleriarput 2,1
miil. kr-nit 61,6 mili. kr-nut.
aningaussarsiornikut periarfig-
ssat ajornerulersimanerat, inger-
dlatsinerme aningaussartornarsi-
galugtuinarnerata åmalo sulivfit
suliaKånginerulernerisa 1975-ime
kingunerissånik inussutigssarsiu-
linik ingerdlatsivfit akigssarsiaki-
nerulersipait. taimatut pissutsit
kingunerisimavåt sulivfit ardlag-
dlit aningaussatigut ajornartorsi-
uteKalersimanerat. tamåna tunu-
leKutsiutdlugo Grønlandsbanke a-
merdlanerussunik torKorterilersi-
mavoK sitdlimavfiginiardlugit su-
jorna taorsigagssarsiarititausima-
ssut ajunårutigeriåinausinaunere.
bankip aningaussartutai 1975-
ime ingmikut agsut angissuseKar-
Put. sujornamut nalerKiutdlugit a-
ningaussartutit agdleriarnerat pi-
ssariaKarpcK iluarsissutink nav-
suiauteKarnigssaK, tåssa nautsor-
ssuserinermut maligtarissagssat
avdlångornere perKussutausi-
mangmata maligtarissagssane ig-
dlut akiliutigssat nautsorssorneri-
nut nunanarfingme åtartugkat na-
lingisa avdlånguteKartinere na-
lingisa tungaisigut taimatutdlo fé-
riaKarnerme aningaussarsiagssat
akiligagssat KanoK nautsorssute-
Kartitaunigssåt. taimatut iluarsi-
ssutit pilersinerine aningaussartu-
tit 35°/o-imik agdlisineKarput.
taimatut aningaussartutit agdle-
riarnerat angnerussumik tungati-
neKarsinauvoK akigssarsianut, tå-
ssa angnertumik agdleriarmata,
isumaKatigissutitigut sulissut a-
kigssarsiaKarnerulernerisigut å-
malo sulissugssanik amerdlaneru-
ssunik pigssarsissariaKalernikut.
amåtaoK bankip igdlcrssuartåva-
nut iserternerme nagsatauvoK a-
kigssaiangåtsiarneK.
ukiup ingerdlanerane aningau-
ssartutinut 5,7 miil. kr-ussunut
akigssarsiat sulianutdlo ingmikut
taorsissutit katitdlutik amerdlå-
ssuseKarsimåput kr. 2.905.110, i-
matut ingmikortitersimassut:
sujornagut aningaussalisimassu-
nut iluanårutinik avguaissoKarsi-
mångilaK, tåssa bankip kigsautigi-
simangmago angnertumik isu-
mangnaitdlisainigssaK sujugdliu-
sasscK taimailiornikut kalåtdlit
inussutigssarsiornerisa piumassåt
nåmagsivdluarnerujumavdlugo.
ukiumut torKugkat ilerérmata
bankip nangmineK aningaussautai
amerdlåssuseKalerput 19 miil. kr-
inik, tåssa amerdleriautigalugit
7,4 mili. kr. imalunit 63,7*/o.
tamatuma kingornagut bestyrel-
sip pissusigsamisorsdrå general-
forsamling sujunersusavdlugo, a-
kilerneKåsassut aningaussalisima-
ssunut 1975-ime 10 "/o, åma er-
Karsautigalugo aningaussalisima-
ssut bankip ukiuane sujugdlerme
amigartorutai akilertariaKarsi-
mangmatigik.
tamatuma saniatigut general-
forsamlingime bestyrelsip inåssu-
tigisimavå sujunersut bankip ak-
tienik aningaussautai 4,5 mili. kr.
amerdlisineKåsassut 9 miil. kr-
nut agdlagartanik aningaussaute-
Karfiup pisiagssaKalersitsineragut.
agdlagartat aningaussalisutit tåu-
kc 1976-ime sivneKartorutisigssu-
tåusåput pissagssat tamåkerdlu-
git. taimatut aningaussalissut ani-
ngaussautaisa amerdlilerniarne-
Karnerånut tunuleKutauvoK åssi-
gigsårinerunigssaK aktiauteKartut
aningaussallssutaisa sitdlimatau-
ssutdlo ingmingnut angissusiénik,
åmalo bankeKarnermut inatsisip
piumassarisså aktienik aningau-
ssalissut mingnerpåmik 5 mili kr.
pigissariaKarait.
1975 maje nålersoK bankip ig-
dlutågssane atulerpå. igdlo angi-
ssuseKarpoK 1.400 m2 migss. a-
tortoKai'dlunilo akeKarsimassunik
7 mili. kr. migss. igdlutåK kussa-
nartumik takutitsivoK bankip
angnerussumik suliaKalerneranut
periarfigssaKartitsilerdlunilo aki-
kinerussumik ingerdlatitsisinau-
lernermut.
banke taineKartartumut euro-
chequesystem-imut europame a-
ningaussanut atåssuteKarfingmut
periauseK) atåssuteKarneK ilauvfi-
gilersimavå bankimut atåssutig-
dlit nunane avdlane checkiuti-
mingnik tigusisinaunerat ajorna-
rungnaersiniardlugo. åmalo ilisi-
maneKardluartcK angalassut
checkinik pisinauneK oKilisarniar-
dlugc.
ukiarme Nungme sivnissut a-
tautsimlput, téssungalo Kinigkat
KaerKussauvdlutik. sujunertarine-
itarpoK bankimik ilisimassagssat
agdlisarniardlugit sulineranutdlo
tungassut. tamåkorpiait pivdlugit
nåmagsineKarsimåput Kalåtdlit-
nunåta kitåne angalanerit arfineK
mardluk sulissunit nåmagsineKar-
tut.
kingugdlermek pissarnertut ge-
neralforsamlingeKarnerme bank-
direktør K. O. Petersen tunuar-
poK bestyrelsimit, tacrsiutdlugulo
KinerneKardlune bankdirektør H.
Egsgaard-Pedersen, Herning, u-
kiup ingerdlanerane kingusingne-
russukut åma tunuarpoK drifts-
leder Martin Nedergaard besty-
relsimit Danmarkimut nungnine
pissutigalugo. Martin Nedergaard
ukiorpålugssuarne sujuligtaissu-
mut tugdliusimavoK. translatør
Peter Kreutzmann Kalåtdlit-nu-
nåne najugaKartunut bestyrelsi-
mut ilausscrtaussunut sivnissau-
ssok åma tunuarsimavoK 1975-
ime Danmarkime nungnine piv-
dlugc.
åmétaoK bestyrelsip nuånåruti-
gisinauvå 1975-ime bankime suli-
ssut tamarmik direktørimit sule-
Kataussumut inusungnerpåmut,
agsut sulivdluarsimanerat perKig-
sårtumik ilumortumigd o taimai-
livdlutik ajornarungnaersisimav-
dlugo ukiume anr tssaK pitsau-
ssck, Kujåssuterpu.Jlo matumuna
tamanut tusardliuparput, tåuku-
nunga ilångutdlugo KGH-ime su-
lissut, bankip suliagssainik sule-
Katausimassut, angisumik piko-
rigsumik sulisimanerat Kutsatiga-
lugo ukiup ingerdlanerane.
åma bestyrelsip Kutsavigå Den
Danske Bankforening 1975-ime i-
kiutdluardlunilo tapersissarsima-
neranut.
taorsissutit akigssarsiatdlo bestyrelsimut direktionimutdlo
(bestyrelse ingm. akigssarsiaKångilaK) ................... kr. 527.884
bankime sulissut akigssarsiait ............................ kr. 2.377.226
kr. 2.905.110
avguaKatigigsitdlugc bankime sulissut 1975-ime amerdlåssuseKarsimå-
put inuit 32, uvdloK nåvdlugo sulissarnermut nautsorssordlugit.
ukiup ingerdlanerane ingerdlat.sineK nåmaginartutut OKautigissaria-
KarpoK
ukiut ingerdlanerane ingerdlatsinermut akiliutinut, tor-
Kugkanut, aningaussat nalingisa iluarsilissutåinut aki-
lerårutinutdlo atortut amerdlåssuseKarput (kr. 1000)
1975 1974
4.565 3.844
-r- nalikivdlillnerit torKugkatdlo ......................... 1.721 309
ingerdlatsinerup inernera ................................ 2.844 3.535
+ aningaussat nalinginut iluarsilissutit (pingårtumik
obligationinit iluanårutit ............................. 6.448 —
—f— obligationinit nalinginit ajunårutit ...................... — 675
-=- akilerårutit nautsorssugkat ........................... 1.394 —
ukiup iluanårutai ...................................... 7.898 2.860
ukiut sujulianit nutat iléngutdlugit, kr. 1.994.921-nut nautsorssussat,
måna pigineirarput atorsinaussat kr. 9.893.204, imatut atorneKarnig-
ssait sujunersutigineKartut:
inatsisitigut piumassaussunut sitdlimatigssat ......... kr. 1.300.000
ingmikut saniatigut sitdlimatinut ilångutagssat........ kr. 4.000.000
aningaussalisimassunut iluanårutisiagssat 10 °/o....... kr. 450.000
ukiumut tugdlermut nutagssat .......................... kr. 4.143.204
kr. 9.893.204
Grønlandsbankens årsberetning 1975
DEN DANSKE ØKONOMI
De afmatningstendenser, der viste
sig i den danske økonomi i som-
mermånederne 1974, slog for alvor
igennem i 1975. Aktivitetsnedgan-
gen var i konjukturforløbets før-
ste fase betinget af fald i bygge-
og anlægsinvesteringerne og en
begyndende nedgang i erhvervs-
investeringerne. I 1975 forstær-
kedes konjukturtilbageslaget
yderligere som følge af svigtende
efterspørgsel efter danske indu-
strivarer i udlandet.
I erkendelse af, at konjuktur-
tilbageslaget blev mere langvarigt
end først antaget, blev finans- og
pengepolitikken lempet fra års-
skiftet 1974/75. Den førte økono-
miske politik bragte sammen med
gennemførelsen af en række kon-
junkturstimulerende foranstalt-
ninger nedgangen i den økonomi-
ske aktivitet til ophør i efterårs-
månederne. Forbedringen af kon-
junkturerne skyldes imidlertid en
vækst i det reale private og of-
fentlige forbrug og øgede bolig-
investeringer, medens erhvervsin-
vesteringerne og eksporten stadig
ligger på et meget lavt niveau.
Forudsætningen for en fornyet
stabil opgangsperiode og dermed
for en nedbringelse af den bety-
delige ledighed, er en forøgelse
af erhvervsinvesteringerne og
eksporten. Det er derfor vigtigt,
at den afdæmpning i pris- og løn-
udviklingen, der indtraf i 1975,
fastholdes i de kommende år. En
yderligere forbedring af dansk
industris internationale konkur-
renceevne er afgørende for den
fremtidige økonomiske udvikling.
RENTEUDVIKLING
I lyset af det faldende internatio-
nale renteniveau nedsatte Natio-
nalbanken diskontoen med 1 pct.
i januar, 1 pct. i april og V2 pct.
i august 1975 til 7!/2 pct.
Den effektive gennemsnitlige
obligationsrente faldt fra 14,54
pct. til 12,66 pct. ved årets udgang.
Udviklingen i obligationsrenten
dækkede imidlertid over to mod-
sat rettede tendenser.
I forventning om et stigende
renteniveau rettede efterspørgslen
sig fra midten af 1975 bort fra de
lange obligationer mod de korte,
mere kursstabile papirer. Som en
konsekvens af det ændrede efter-
spørgselsmønster faldt kursen på
de lange papirer, medens efter-
spørgslen efter de korte papirer
var så stor, at selv om markedet
fik tilført statsobligationer for
nominelt 6 mia. kr., blev disse op-
taget til stigende kurser. Kursud-
viklingen betød, at forskellen
mellem den korte og lange obliga-
tionsrente blev uddybet.
Staten vil sandsynligvis også i
1976 udstede obligationer for at
opsuge likviditetsudpumpningen
fra de offentlige budgetter, lige-
som markedet vil blive tilført
korte obligationer fra de nye ren-
tetilpasningslån.
DEN ØKONOMISKE SITUATION
I GRØNLAND
For det grønlandske fiskeri var
1975 et meget dårligt år med re-
ducerede indhandlingspriser til fi-
skerne. Dertil kom, at klimafor-
værringen har gjort, at fiskeski-
bene har været nødt til at søge
fiskepladser langt til havs, hvor-
ved olieforbruget øgedes kraftigt.
Samtidig var oliepriserne stærkt
stigende, og også andre omkost-
ninger var opadgående, hvilket
stillede mange fiskere i en van-
skelig situation.
For fiskeindustrierne i land har
1975 ligeledes været præget af
stigende omkostninger og fald i
verdensmarkedspriserne på de 3
grønlandske hovedprodukter —
torsk, rejer og laks. På denne bag-
grund var der ikke nogen mulig-
hed for en lønsom produktion.
Indtil for nogle år siden troede
man, at de grønlandske rejefore-
komster var så store, at en op-
fiskning ikke var mulig, men de
sidste års intensive fiskeri fra bl.
a. udenlandske fiskere har gjort,
at en vis nedgang i bestanden al-
lerede kan spores. Det anslås der
bliver fanget ca. 70.000 tons rejer
om året ved Grønland, hvilket er 4
gange mere, end fiskeribiologerne
finder hensigtsmæssigt. Den grøn-
landske part af totalfangsten ud-
gør kun 14 pct. På den kommende
internationale havretskonference
skal der drøftes en udvidelse af
fiskerigrænserne for alle lande til
200 sømil. I Grønland håber man
på, at en udvidelse af fiskerigræn-
sen snart kan ske for at begræn-
se det udenlandske fiskeri ved
Grønland.
Det grønlandske budget for 1975
udgjorde ca. 800 mili. kr., hvoraf
ca. halvdelen blev anvendt til
bygge- og anlægsarbejder, me-
dens resten gik til administration,
sundheds- og retsvæsen; skoler og
andre administrative og service-
prægede opgaver. Ifølge finans-
lovsforslaget i 1976-1977 vil Grøn-
land til næste år få tilført 917
mili. kr. fra statskassen.
Oven i bevillingerne regnes dog
med væsentlige støttebeløb fra
EF’s regionalfond, som i de kom-
mende 3 år vil stille ca. 125 mili.
kr. til rådighed for egnsudvik-
lingsprojekter i Danmark. 90-110
mili. kr. af disse skal formentlig
anvendes i Grønland til forskel-
lige former for infrastrukturpro-
jekter, herunder specielt anlæg-
gelse af landingsbaner for lufttra-
fikken.
Beskæftigelsessituationen har
udviklet sig i ugunstig retning
med flere arbejdsløse i 1975 end
året før. Ledigheden har mest
ramt de ufaglærte og de unge.
20 olieselskaber, heraf 19 uden-
landske og 1 dansk selskab, har
fået oliekoncessioner til ialt 18.500
kvadratkilometer af kontinental-
soklen ud for Vestgrønland. I kon-
cessionsaftalerne er der indføjet
en bestemmelse om, at der i for-
bindelse med efterforsknings- og
udnyttelsesretten skal anvendes
grønlandske eller danske virk-
somheder, såfremt disse er kon-
kurrencedygtige, ligesom de be-
nyttede forsyningsbaser i almin-
delighed skal ligge i Grønland.
Selv om der endnu ikke er fundet
olie ved Grønland, indebærer ale-
ne den øgede efterforskningsakti-
vitet visse muligheder for grøn-
landske og danske virksomheder
ved opbygning af en off-shore in-
dustri. Det må dog erindres, at
det udstyr, der skal bruges ved
Grønland er så dyrt og kompli-
ceret og investeringerne så risiko-
fyldte, at kun få firmaer i Grøn-
land og Danmark kan magte disse
opgaver alene.
Europas største bly- og zink-
brud og Grønlands eneste bjerg-
værk. der ligger ved Marmorilik,
har ca. 300 beskæftigede. Der reg-
nes med metalforekomster til 10-
20 års brydning endnu. Den år-
lige produktion af zink og bly er
betydelig (i 1974 167.820 tons zink-
kcncentrat og 36.870 tens blykon-
centrat). Der er i Grønland også
mange andre mineralske råstoffer,
bl. a. skønnes der at være ca.
16.000 tons uran ved 'V'anefjeldet
i NarssaK, men lødigheden er ikke
stor. Om det er økonomisk løn-
somt at foretage udvinding, er
det ikke muligt at have nogen me-
ning om på nuværende tidspunkt.
I 1975 begyndte hjemmestyre-
kommissionen sit arbejde. Bag-
grunden for nedsættelse af kom-
missionen var ønsker fra grøn-
landsk side om øget indflydelse
på og ansvar for udviklingen i
Grønland. Som særanliggender,
der ønskes overdraget til hjem-
mestyret, kan bl. a. nævnes Grøn-
lands egen styrelsesordning, skat-
ter, arbejds- og socialvæsen, sko-
levæsen, kulturelle forhold og rå-
stoffer i undergrunden. Med hen-
syn til råstofferne er der en ræk-
ke aspekter af administrativ, tek-
nisk og økonomisk karakter, som
nærmere skal undersøges.
BANKENS VIRKSOMHED
Grønlandsbankens ordinære
driftsresultat for 1975 efter fore-
tagne afskrivninger og hensæt-
5