Atuagagdliutit - 13.05.1976, Blaðsíða 29

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Videnskabelig undersøgelse
af rensdyrbestand tiltrængt
Dr. phil. Christian Vibe, grøn-
landsministeriets konsulent i fred-
ningsanliggender, citeres i radio-
avisen d. 9.4. 76 for at støtte
landsrådets vedtagelse af be-
grænsning i adgangen til rens-
dyr jagt. Chr. Vibes tilslutning til
landsrådsvedtagelsen sker bl. a.
men nok især på baggrund af
hans formodning om, at rensdyr-
bestanden vil gå kraftigt tilbage
i løbet af de kommende 10 år, af
rent klimatiske årsager. Han gi-
ver videre udtryk for, at rensdyr-
bestanden i Grønland bevæger sig
efter en 62-årig cyklus, og at man
i øjeblikket befinder sig i slutnin-
gen af en sådan cyklus. Nedgan-
gen kan ventes når som helst, og
når den kommer, kan den komme
meget voldsomt.
Kommunikationen
mellem danskere
og grønlændere
halter gevaldigt
Af Socialforskningsinstituttets se-
neste rapport — publikation no 64
om „Sociale problemer i Grøn-
land" — fremgår det, at det står
galt til med kommunikationen
heroppe mellem danskere og grøn-
lændere. Ved de undersøgerlser
man har foretaget, viser det sig,
at kun hver femte grønlænder
omgås med danskere i sin fritid.
Det er mit indtryk, at denne
mangel på samarbejde og medle-
ven i samfundet her, skaber util-
fredshed hos den brede grønland-
ske befolkning.
På bygder og i fjerne byer langs
kysten er man i høj grad afhæng-
ig af radio og grønlandsksprogede
aviser. I ovennævnte rapport
fremgår det på side 295, at der
er en meget stærk utilfredshed
med den orientering de beslutten-
de myndigheder giver fra sig.
Det seneste år har jeg for min
egen del med den største inter-
esse læst en artikelserie vedrø-
rende den offentlige administra-
tion, skrevet af en tidligere kon-
torchef i landshøvdingeembedet,
Nuuk — uden at dette har efter-
ladt nogle spor i den offentlige
debat. ,
Gang på gang oplever man, at
betydningsfulde oplæg i den grøn-
landske presse tilsyneladende går
upåagtet hen over hovedet på vor
minister og grønlandsråd.
Problemerne ties ihjel.
På den anden side modtager vi
heroppe med jævne mellemrum
statistiske analyser vedrørende
grønlandske samfundsforhold,
hvor landsrådsmedlemmer og
kommunalpolitikere end ikke har
været med til at planlægge mål-
sætningen med pågældende ana-
lyse. Det virker som om, at de
danske eksperter på Hausergade
har fundet sin egen lille fodbold-
bane i institutionens lokale stati-
stiske kontor. Her indtager Grøn-
landsministeriet en enestående po-
sition. Alle andre ministerier får
sine statslige oplysninger gen-
nem „Danmarks statistik".
Hausergades statistiske badut-
spring giver anledning til megen
panderynken heroppe, da de fle-
ste publikationer indeholder en
endeløs række af tilsyneladende
intetsigende tabeller. Den egent-
lige analyse og fortolkning til
brug for vore politikere beholder
råd og ministerium for sig selv.
Problemerne camoufleres.
Med dette som baggrund kan
det ikke undgås, at der kommer
kommunikationsdefekt mellem
vore folkevalgte på den ene side
og eksperterne i Grønlandsrådet
med ministeren på den anden
side.
Grønlands radioavis beskæfti-
gede sig i dette forårs sidste ind-
slag om i „Ugen der gik" med
kommunikationsdefekten mellem
pressen og den offentlige admini-
stration. Konklusionen heraf:
Problemerne forhales.
— Om der her i Grønland frem-
over kan blive tale om hjemme-
styre, må eet af de umiddelbare,
primære krav være, at det røg-
slør som Minister, Grønlandsråd
og Ministeriet for Grønland ind
imellem omgiver sig med — fjer-
nes.
Niels P. Broberg,
Nuuk.
Umiddelbart kan Chr. Vibes op-
bakning al landsrådsvedtagelsen
virke tiltalende, på baggrund af
hans sandsynlige formodning om
rensdyrbestandens snarlige ned-
gang. Men i virkeligheden vil
landsrådets beslutning efter min
mening virke stik mod hensigten.
For så vidt jeg har forstået på
debatten, er der jo ikke tale om
få og unge rensdyr, hvilket kunne
tyde på en tiltrængt beskyttelse,
men derimod om mange magre og
små dyr — en overproduktion,
som mangler „aftagere".
Regelmæssige svingninger i de
enkelte dyrearters individtal er
et .velkendt fænomen inden for
den arktiske fauna, altså ikke bare
for de grønlandske rensdyrs ved-
kommende. Almindelig kendt er
vel nok de skandinaviske lem-
mingers cyklus på 3-4 år. Efter
en 4-årig gradvis opbygning af
individtallet i lemmingbestanden,
bryder pludselig det hele sammen,
og lemmingerne udvandrer og dør
i hobevis. Ikke bare for pattedy-
renes, men også for fuglenes ved-
kommende kendes disse regel-
mæssige svingninger i individtal-
let. I Grønland er det nok ryper-
nes 10-årige cyklus, der er bedst
kendt.
Årsagerne til disse svingninger
kan være mange, men stærkt for-
enklet ligger hovedårsagen for det
meste gemt i de enkelte dyrear-
ters fødegrundlag — uddybet el-
ler afdæmpet af de stedlige kli-
maforhold. Lemmingerne forme-
rer sig hurtigt og når på en kort
årrække grænsen for, hvad det
pågældende landområde kan yde
af føde til de enkelte individer.
En yderligere forøgelse af indi-
vidtallet medfører sultedød, ud-
vandring og sygdomsepedemier,
idet den relativ lille rovdyr- og
rovfuglebestand ikke formår at
yde en blødere begrænsning.
Det samme gør sig sikkert gæl-
dende for rensdyrbestanden. Men
fordi rensdyrerne formerer sig
meget langsommere, vil svingnin-
gerne i individtallet formodentlig
af den grund også være tilsvaren-
de langtrukken. Rensdyret har i
Grønland praktisk taget ingen
fjender ud over mennesket. Der-
for er det vigtigt, hvis vi vil und-
gå de regelmæssige svingninger
i rensdyrbestandens individtal, at
vi er vor opgave som „rovdyr"
bevidst. Vi vil gennem en organi-
seret og fornuftig beskydning no-
genlunde kunne sikre os en stabil
En annonce i
Grønlandsposten
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
Riggerværksted
Vi kan tilbyde alle former for
wirestropper, løftegrej samt
skibsrigninger i dimensioner
fra 2—30 mm 0.
Båd og Motor industri
Vestre Bådehavn
9000 Aalborg . Tlf. 08-13 73 22
Assistent til
Specialarbejderskolen i Grønland, Godthåb
søges ansat snarest eller efter aftale.
Arbejdsområdet er meget afvekslende og interessant. Det
omfatter bl.a. brevskrivning efter koncept, journalarbejde,
medvirken ved udarbejdelse af finanslovsforslag og bevil-
lingskontrol samt i øvrigt deltage i forefaldende kontorar-
bejde.
Stillingen aflønnes som assistent i henhold til Ministeriets
overenskomst med vedkommende faglige organisation.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolen
på tlf. 2 22 99.
Ansøgning med oplysninger om tidligere uddannelse og be-
skæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og anbefalinger
bedes fremsendt senest den 23. maj 1976 til:
UDDANNELSESINSPEKTØREN I GRØNLAND
Box 622 . 3900 Godthåb
og stærk rensdyrbestand og et
godt „høstudbytte". En sådan be-
skydning vil ved samarbejde
sandsynligvis kunne tilrettelægges
gennem de lokale fanger- og jagt-
foreninger.
Vi undgår ikke den kommende
og efterfølgende nedgangsperiode
i rensdyrbestanden gennem en be-
grænsning af de udøvende jægere,
hvilket landsrådet har vedtaget,
og som Chr. Vibe tilslutter sig,
tvært imod, dette vil blot give
nedgangsperioderne større effekt
og stabilisere den 62-årige cyklus.
Men en tilbundsgående videnska-
belig undersøgelse er hårdt til-
trængt.
For ikke at efterlade misforstå-
elser, skal jeg her til slut blot
nævne, at min baggrund for det
ovenstående kun hviler på en læ-
reruddannelse og en almen inter-
esse for naturfagene.
Jørn Bork,
Arsuk.
Gronlandspost.cn ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Gron-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
DRONNING INGRIDS HOSPITALIME
evKiainermut nåkutigdlissoK
arnax Dronning Ingridip nåparsimaviane evKiainermut nå-
kutigdlissugssaK pigssarsiariniarneKarpoK sulilersugssaK 15.
juli 1976 imalunit isumaKatigissuteKarnikut. nåkutigdlissug-
ssaK uvdluinarne néparsimavingme evKiainermik sujulerssui-
ssugssauvoK, ingmikortumilo tåssane sulissut 35-uput. suju-
lerssuinerup suliagssanigdlo avguaissarnerup saniatigut ator-
finigtugssaK isumagingnigtugssauvoK evKiainermut atortut
pissariaKartutdlo avdlat pisiariniartarnigssénut. taimatunga-
jak atorfeKarérsimassoK piuminarneruvoK.
akigssarsiaKåsaoK Kalåtdlit-nunånut ministeriaKarfiup Ka-
låtdlit-nunånilo suliamik sujulerssuissut peKatigigfiata isu-
maKatigissutåt nåpertordlugo.
agdlagkatigut Kinutigissat sujornagut suliarisimassanik
imaKalo nersualårutinik ilavdlugit nagsiuneKåsåput hospitals-
inspektørimut, Dronning Ingrids Hospital, postbox 601, 3900
Nuk, kingusingnerpåmik 25. maj 1976.
HOSPITALSINSPEKTØRE
DRONNING INGRIDS HOSPITAL
Rengøringsinspektrice
Stillingen som rengøringsinspektrice ved Dronning Ingrids
Hospital er ledig til besættelse pr. 15. juli 1976 eller efter
nærmere aftale. Rengøringsinspektricen har den daglige le-
delse af hospitalets rengøringsafdeling, hvortil der er knyttet
35 medarbejdere. Udover ledelsen og fordelingen af arbejdet,
skal den pågældende forestå indkøb af rengøringsmidler og
rekvisitter. Erfaring fra tilsvarende stilling vil være ønske-
lig.
Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Mini-
steriet for Grønland og Grønlands Arbejdslederforening.
Skriftlig ansøgning med oplysning om tidligere beskæfti-
gelse, bilagt evt. anbefalinger bedes sendt til hospitalsin-
spektøren, Dronning Ingrids Hospital, postbox 601, 3900 Nuk
senest den 25. maj 1976.
HOSPITALSINSPEKTØREN
29