Atuagagdliutit - 08.07.1976, Blaðsíða 16

Japaneren Ikou Osima kom i 1950’erne til Thule for at indsamle grønlandske redskaber til et museum
i Nagoya. Da han vendte tilbage til Nagoya, var lederen af museet afgået ved døden. Den nye leder
ville ikke anerkende, at Osima rejste på museets vegne og regning, og han måtte selv finansiere turen.
Det fik ikke Osima til at tabe modet. Han havde derimod tabt sit hjerte til Grønland, og da japanske
tv-folk skulle til Thule, fulgte Osima med. Han blev i Siorapaluk. Her blev han gift med en grønlandsk
pige, og de fik en datter. Osima lever som fanger, og han er dygtig. I år er han den, som har indhandlet
flest ræve til KGH. På øverste billede ses Osima efter en rævejagt med dagens fangst. Billedet i midten
viser Osima og hans grønlandske hustru, og nederste billede er et glimt fra en hvalrosfangst, som Osi-
ma deltog i. (Tekst og foto: Ulrik Lennert, K’ånå«).
JapanimioK Ikou Osima 1950-ikune Avanerssuarmut tikipoK kalåtdlit atortuinik katerssiniardlune Nagoya-
me katers'sugausivingmut. Nagoya-mut utermat katerssugausiviup pissortå toKusimavoK. sujulerssuissor-
tåvata akueriumångilå Osima katerssugausivik sivnerdlugo tåussumalo akiligånik angalatitaunera, tauvalo
angalanine nangmineK akilertariaKarpå. tamånale sapilissutigingilå. akerdlianigdle Kalåtdlit-nunåt asaler-
simavå, tauvalo japanimiut TV-liortartut Avanerssualialermata Osima ilauvoK. Siorapalungmut pivoK.
tåssane kalåtdlimik nuliarpoK, panigsårdlutigdlo. Osima piniartutut indvoK pinerrarigsOvdlunilo. ukioK
måna KGH-mut teriangniat aminik tunissaKarnerpauvoK. åssilissame Kutdlerme Osima teriangniarniaré-
simavdlune tikitoK. Kiterdlerme takuneKarsinauvoK Osima nulialo kalåle«, atdlermilo takutineKarpoK
auvfangniartitdlutik Osima ilauvdlune. (agdl. åss.: Ulrik Lennert, K’ånåK).
16
Lars Chemnitz.
tugtut taimåitOK tamanit
piniarneKåinaratdlåsåput
tugtut tamanit piniarneKåinarat-
dlåsåput. landsrådip forretnings-
udvalgiata igpagssåne Ilulissane
isumaKatigissutigå, apernut, aut-
dlainiat piniarnermik aulisarner-
migdlo inussutigssarsiuteKaratig-
dlo tapertaKångitsut tugtuniarsi-
nautitåusångitsut, ukiaro atautsi-
minigssame OKatdlisigineKarKisa-
SSOK.
landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnilz AG-mut OKarpoK, for-
retningsudvalg^ aulajangernera
pissuteKartoK upernåK landsrådip
aulajangigånut akerdlilersuinipi-
lorujugssuaK. atsiuisitsinerujug-
ssuaK akerdliunermut erssiutau-
ssok sanerKutinarneKarsinåungi-
laK. penatigalugo upernåK isuma-
Katigissut ersserKaringipatdlår-
POK.
forretningsudvalge tamarme i-
sumaKatigigpoK ukiamut aperKut
tigorKingneKåsassoK. Jonathan
Mctzfeldt ilåungilaK (kisiåne u-
pernåK landsrådip aulajangeme-
ranut akerdliuvdlune — årK.).
Lars Chemnitz OKarpoK, måna
kingusinårérsoK aulajangerneK
piniarsinaunerup kigdlilersornig-
ssånut ukiamut tugtut piniagau-
lersinagit atortugssångortisinau-
nera.
takornariatut
upernåK landsråde aulajangerpoK
kikut tamarmik piniarnermik
autdlainiarnermigdlunit inussu-
tigssarsiuteKavinatigdlo imalu-
nit tapertarissaKångitsut tugtu-
niarsinaujungnaersitåusassut ki-
siånile pissaKarsinaunermut ag-
dlagartamik pisissoKarsinauvoK
sordlo takornariat pisisinaussut
taimalo mardlungnik tugtutaKar-
sinauvdlutik.
aulajangerneK isumaKarpoK i-
nugparujugssuit, danskit kalåt-
dlitdlo Kangarssuardle pisinauti-
taunertik aningaussatigut pigssa-
Karniarnikutdlo åmalo pencing-
nartumik sukisaersautaoKissumik
kinguneKartoK ånaissugssångor-
dlugit.
landsrådip aulajangernera ag-
sorssuaK akerdliunermik sarKU-
mersitsivoK, atsiuisitsiortornerdlo
autdlarnerneKarpoK. inemerå i-
nuit 5000 migssiliortut akerdliuv-
dlutik atsiornerat. peKatigalugo
avisitigut agdlaKåtåuneKarpoK.
aulajanginermut akerdliunermut
isuma såkortunerpåK tåssa pissu-
siviussut imaingmata tugtut a-
merdlavatdlålersimanerat neri-
ssagssaKarnerånut nalerKutingit-
sumik.
måna landsrådip tamåna OKat-
dlisigerKisavå. tamatumuna tunu-
leKutsiutdlugo sagdliutitdlugulu-
nit inugtaussut KanoK isumaKar-
nerat.
-den.
Renjagt til alle alligevel
Der bliver alligevel rensdyrjagt
for alle. Landsrådets forretnings-
udvalg vedtog forleden i Jakobs-
havn, at spørgsmålet om at ude-
lukke jægere, der ikke har fangst
eller fiskeri som hoved- eller bi-
erhverv, genoptages på efterårs-
samlingen.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz siger til AG, at forretnings-
udvalgets beslutning skyldes den
vældige modstand, som landsråds-
beslutningen mødte i foråret. Den
protest, som den store under-
skriftindsamling er udtryk for,
kan ikke tilsidesættes. Samtidig er
vedtagelsen fra foråret temmelig
uklar.
Hele forretningsudvalget var
enig om, at genoptage spørgsmålet
til efteråret. Jonathan Motzfeldt
var ikke til stede (men var imod
vedtagelsen i landsrådet i foråret
— red.).
Lars Chemnitz siger, at det nu
er for sent at få stadfæstet beslut-
ningen om jagtbegrænsningen in-
den efterårs jagten.
Som turister
Landsrådet besluttede i foråret at
udelukke alle, der ikke havde
fangst eller jagt som hoved- eller
bierhverv, fra rensdyr jagt. Man
kunne dog købe jagttegn ligesom
turister og få tilladelse til at sky-
de to dyr.
Beslutningen betød for et stort
antal mennesker, danskere og
grønlændere, at de blev frataget
et gammelt privilegium, hvis for-
dele både havde stor økonomisk
og mentalhygiejnisk betydning.
Landsrådets beslutning rejste
voldsomme protester, og en un-
derskriftindsamling blev startet.
Resultatet var næsten 5000 prote-
ster. Samtidig førtes en hektisk
avisdebat. Det betydeligste argu-
ment imod beslutningen var den
omstændighed, at der faktisk er
for mange rensdyr i forohld til
fødemængden.
Nu skal landsrådet altså igen
drøfte sagen — denne gang i lyset
(eller skyggen) af den eksisteren-
de folkestemning. -d e n.
aussivik76
NIA Narssame aussivingme 76-
imut nipilerssortugssanik nalu-
naerKussigaluarpoK. kikutdlunit
nipilerssorsinaussut nalunaersi-
nåuput, nalunaerfigssardlo ki-
ngugdlerpåK tåssa 10. juli.
NIA, NarssaK, Box 62
3921 NarssaK.
J