Atuagagdliutit - 07.10.1976, Blaðsíða 4

Erhvervsstøtteudvalget
ændres ikke — trods
hæftig landsrådsdebat
Krav om klar definition på begrebet „grønlænder".
OdåK Olsen beskyldes for at kolportere kommuni-
stisk propaganda, skarp meningsudveksling mellem
Otto Steenholdt og Jonathan Motzfeldt.
En ny erhvervsstøttelov er på vej
i Grønland — anbefalet af lands-
rådet. Loven vil i hvert fald de
første tre år blive administreret
af samme udvalg, som klarer op-
gaven i dag, nemlig erhvervsstøt-
teudvalget med landshøvdingen
som formand og to landsrådsmed-
lemmer. Et forslag fra landsråds-
medlem OdåK Olsen om at udvide
udvalget med repræsentanter fra
forskellige grønlandske organisa-
tioner blev knebent nedstemt af
8 stemmer mod 7. Det skete efter
en følelsesladet debat om det
dansk-grønlandske forhold.
OdåK Olsen fandt det påkrævet
med større politisk indflydelse i
det kommende erhvervsstøtteud-
valg, hvis udvalget skal løse sin
væsentligste opgave, nemlig at
styrke det grønlandske erhvervs-
liv. Af samme grund foreslog
OdåK Olsen en ændring af for-
målsparagraffen i erhvervsstøtte-
loven, så ordlyden bliver:
„Ved lån-givning til erhvervs-
formål prioriteres grønlandsk-
ejede andelsforetagender, ny-
etablerede og bestående, der
ønskes udbygget, og dernæst
grønlandskejede privatvirksom-
heder“.
Andelsforetagender
OdåK Olsen tilføjede, at 80 pct.
af virksomhederne i Grønland i
dag er på danske hænder, og trods
bred enighed om, at grønlænder-
ne bør overtage virksomhederne,
er antallet af danskejede virk-
somheder stigende.
Endelig udtalte OdåK Olsen øn-
sket om, at man nu får præcise-
ret begrebet „fastboende" af hen-
syn til den nye lovs administra-
tion.
Han sluttede: — Vi må satse-
på især at støtte andelsforetagen-
der, idet disse ejes af mange men-
nesker. Således kan vi efterhån-
den gå væk fra enkeltmands-virk-
somheder, der opnår store ind-
tægter ved, at de underbetaler
deres personale.
Efter OdåK Olsens forslag skulle
erhvervsstøtteudvalget have føl-
gende sammensætning:
2 fra landsrådet
1 fra G.A.S.
1 fra KNAPP
1 fra DGA
Formanden for Erhvervsudvik-
lingsrådet som født medlem.
For tungt udvalg
Landsrådsformand Lars Chemnitz
gik imod forslaget. — En så kraf-
tig udvidelse af erhvervsstøtteud-
valgets medlemstal gør udvalget
tungt arbejdende. Erhvervsstøtte-
udvalgets arbejde er af mere ad-
ministrativ art, hvorimod de ge-
nerelle retningslinier for er-
hvervspolitikken lægges i Er-
hvervsudviklingsrådet. Det ville
være mere rigtigt at udvide dette
råd til bredere repræsentation.
Lars Chemnitz fandt det heller
ikke heldigt at ændre lovens for-
målsparagraf. — Det er hensigts-
mæssigt, at den er formuleret til-
strækkelig bredt, sagde han.
Hvad er en gronlænder?
Konrad Steenholdt citerede fra
OdåK Olsens oplæg de passager,
hvori ordene „grønlændere, grøn-
landskstyrede, grønlandskejede,
grønlændernes overtagelse
m. v.“ forekom.
— Jeg må bede OdåK Olsen
om en redegørelse for, hvad han
forstår med ordet „grønlænder".
Begrebet må defineres. Er det
hensigten, at folk nu skal adskil-
les som får i to lejre? Skal vi
kigge efter hudfarven? Blandt os
er der mennesker, der er født
„hvide". Vi er jo et blandet folk.
OdåK nævner andelsforetagender.
I dem har vi flere eksempler på
danske foregangsmænd. Skal de
udelukkes? Skal de private dan-
ske udelukkes? OdåKs forslag
bygger på, at loven skal dække to
vidt forskellige befolkningsgrup-
per. Derfor er det nødvendigt, at
vi får at vide, hvad det er at være
grønlænder. Det er også nyttigt
at få begrebet præciseret i det po-
litiske arbejde.
Den fastboende befolkning
OdåK Olsen: — I takt med den
almindelige grønlandisering må
det være på sin plads at sikre
større grønlandsk repræsentation
i bl. a. erhvervsstøtteudvalget.
Hvad angår spørgsmålet om, hvem
der er grønlænder og fastboende,
så fremgår dette jo ikke af loven.
Men jeg sidder i hvert fald ikke
i dette råd for at virke for til-
flyttere fra andre lande, det dre-
jer sig for mig om den fastboende
befolkning.
Lars Chemnitz: — Konrad
Steenholdt har rørt ved et såre
aktuelt spørgsmål. Jeg har selv
flere gange sagt, at det er blevet
utrygt for danskerne at være her.
Hvis vi ikke snart får konkretise-
ret, hvad vi egentlig mener med
„grønlandisering", så frygter jeg
for, at danskerhadet vil udvikle
sig. Man må huske, at gentagne
udtalelser i den retning smitter af
i befolkningen og kan blive spi-
ren til virkeligt danskerhad hos
nogle.
Sydafrikanske tilstande
Otto Steenholdt: — Ca. halvdelen
af bevillingerne til Grønland går
tilbage til Danmark i det økono-
miske kredsløb. Hvem er skyld i
det? Det er vi selv. Vi har lavet
cirkulærer om, at de danske ikke
må være med til dit og ikke med
til dat. Det har betydet, at de
danske sender kapitalen ud af
Grønland. Den kapital, som skulle
bruges til vores erhvervsliv.
— Vi skal ikke splitte de to
grupper. OdåK har tidligere snak-
ket om, at der burde indføres
identitetspapirer i Grønland. Det
er sydafrikanske tilstande!
Otto Steenholdt sluttede:
M. h. t. OdåK Olsens slutbe-
mærkninger om andelsforeninger
og afskaffelsen af de privates
Er du medlem af
KNAPP?
Så husk at købe AG hver
gang, KNAPP har sin egen
avis i AG
Konrad Steenholdt
virke disse ord: Den kommunisti-
ske propaganda når længere og
længere ud i Grønland. Men der
skulle vel også være plads til de-
mokratiet i fremtiden?
Identitetskort
OdåK Olsen: — Jeg beklager me-
get, at debatten drejes om til sam-
fundsproblemerne. Det var ikke
tanken med mit forslag. Jeg øn-
skede blot, at vi får ændret sam-
mensætningen af erhvervsstøtte-
udvalget samtidig med, at den nye
lov indføres.
M. h. t. spørgsmålet om identi-
tetskort og hvem, der er grønlæn-
der, så må vi bruge en anden lej-
lighed til dette spørgsmål. Da jeg
forleden nævnte muligheden for
en slags identitetskort, så tænkte
jeg udelukkende på de udenland-
ske arbejdere, som må formodes
at -strømme til Grønland fra Spa-
nien, Italien, o. s. v., i tilfælde af
større mineindustri og olieudvin-
ding. Denne arbejdskraft må kun-
ne bevise, at de er kommet til
landet for at arbejde, og de må
tilsluttes fagbevægelsen.
De lavestlønnede
Hendrik Nielsen støttede OdåK
Olsens forslag om ændring af ud-
valget. Om det -grønlandske næ-
ringsliv sagde han bl. a.: — Det
er de danske, som arbejder i
Grønland, der har mulighed for
at spare penge sammen til egne
virksomheder. Grønlændernes løn
ligger på et niveau, hvor dette
ikke er muligt. I stedet for at
snakke om had må vi undersøge,
hvordan vi gør den grønlandske
indflydelse i erhvervslivet mere
betydende. I stedet for at snakke
om hudfarve må vi tilgodese den
lavestlønnede befolkningsgruppe
og styhke dens mulighed for at
gøre sig gældende.
Svært at komme på talefod
Også Jonathan Motzfeldt bakkede
OdåK Olsens forslag op. — Mange
af os, som sidder her, hører just
ikke til de laveste i social hen-
seende. Mange .af rådets beslut-
ninger havde vist set anderledes
ud, hvis det havde været tilfæl-
det. Det skinner for meget igen-
nem, at der her i rådet er med-
lemmer, som varetager deres egen
personlige sag.
Bendt Frederiksen støttede for-
slaget og sagde bl. a.: — Vi, som
bor i bygderne, har haft indtryk
af, at danskerne er højt placeret.
Det har været svært at komme på
talefod. Men med grønlandiserin-
gen begynder holdningen at æn-
dres.
Hjemmestyrekommissionen
ind i sagen?
Konrad Steenholdt vendte tilbage
til identitetsspørgsmålet: Hvem er
dansker og hvem er grønlænder
og sagde: — Det er på tide, vi
drøfter netop dette spørgsmål.
Jeg foreslår, at det bliver fore-
lagt for hjemmestyrekommissio-
nen.
Hans Johansen gik imod OdåK
Olsens forslag. Han foretrak et
udvalg, som var så uvildigt som
muligt.
Knud Kristiansen.
Landshøvding Hans Lassen, der
er formand for Erhvervsstøtteud-
valget: — Det er nævnt, at 80
pct. af virksomhederne ejes af
danskfødte. Det er muligvis rig-
tigt. Men bogstaveligt talt er in-
gen af dem finansieret gennem
erhvervsstøtteh, sagde Hans Las-
sen, som mente at man måtte
søge andre veje end at ændre er-
hvervsstøtteudvalgets -sammen-
sætning for at sikre større grøn-
landsk indflydelse i erhvervslivet.
Han pegede på erhvervsuddan-
nelsen, som kan bidrage til, at
grønlændere — specielt på ledel-
sesplanet i erhvervslivet — får de
nødvendige kvalifikationer.
Misundelsen
Otto Steenholdt mente ikke, at
fremtiden tegnede lyst for er-
hvervslivet: — Vi misunder hin-
anden. Hvis et eller andet går
godt for en enkelt person, så sæt-
ter det ind med kritik, indtil han
er knust. Jeg kan ikke godtage
Jonathan Motzfeldts beskyldnin-
ger mod landsrådets medlemmer
for at de skulle tale for private
interesser. Hvem har iøvrigt snak-
ket om garveriet i Sydgrønl-and?
Jeg ønsker, at danske og grøn-
lændere skal arbejde sammen.
Kun på den måde kan vi løse
fremtidsproblemerne.
Jonathan Motzfeldt: — Hvis
Otto Steenholdt skulle mene, at
noget er stukket under bordet i
forbindelse med garveriplanerne i
Sydgrønland, så vil jeg opfordre
ham til at henvende sig til er-
hvervsstøtteudvalget. Samtidig vil
jeg påpege, at der m. h. t. forhold
i den nordlige del af Grønland
har været megen uro omkring
erhvervsstøtten, som er beskyldt
for korruption. Vi bør fortælle mi-
nisteren og Folketinget, at dette
dk-ke bør fortsætte.
Korruptions-beskyldningerne
Om korruptions-beskyldningerne
sagde landshøvding Hans Lassen:
— Jeg har naturligvis foretaget
en undersøgelse. Den har ikke gi-
vet mig anledning til at tro, at
der er tale om noget, som ligner
korruption. Ministeren har fået
en redegørelse om de forhold, som
har været nævnt i den forbindel-
se. Jeg er orienteret om, at mini-
steren vil afgive en erklæring -i
begyndelsen af oktober.
Hendrik Nielsen foreslog, at
landsrådet på et lukket møde —
eventuelt kun på grønlandsk —
gennemdrøfter de emner, som
Otto Steenholdt og Jonathan
Motzfeldt bragte på bane. Mulig-
vis kunne landsrådsmedlemmer-
ne drøfte problemerne i et møde
helt uden forbindelse med den
ordinære efterårssamling.
Otto Steenholdt bemærkede, at
han ikke var tilhænger af de hef-
tige diskussioner, men understre-
gede, at de i alt fald burde finde
sted i landsrådssalen og ikke
udenfor.
Knud Kristiansen og Nikolaj
Karlsen var positive over for
OdåK Olsens forslag. Niels Carlo
Heilmann og Lars Godtfredsen
var mere skeptiske.
H.
iluagtitsineK-
autdlamertarpoK
Otto Mønstedimit.
— tåussumame nalungilå margarina
KaKugo sujatsinigssamut nåmalersartoK,
serpaligane, tamatigutdle igdlingnar-
tunik sujatsissutaussardlune.
Kunsten at lykkes
starter med
Otto Mønsted.
— som viser, hvornår den er stegeklar,
ikke sprutter ad Dem og gi’r Dem
lækker gyldenbrun stegning hver gang.
4