Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.10.1976, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 07.10.1976, Blaðsíða 8
■■■«<* nf! Undergrunden - et politisk spørgsmål Dette blev igen understreget under et informations- møde om hjemmestyre Hjemmestyret vil medføre, at byr- der, opgaver og ansvar overføres til grønlandske politiske organer. Hjemmestyret vil gøre det nem- mere for vælgerne at øve indfly- delse på politiske beslutninger. Vælgerne vil få mulighed til at kritisere og rose politikerne på nært hold, — sagde hjemmestyre- kommissionens informationsse- kretær Jakob Janussen blandt andet i sin indledende tale på et informationsmøde om hjemmesty- re i Nuuk. Mødet blev holdt i sidste uge i UkaliussaK-skolens festsal, og ca. 140 mennesker del- tog. — På Sisimiut-konferencen i 1970 blev der rejst ønske om, at grønlænderne får større indfly- delse på deres egne anliggender. I 1972 blev denne tanke fremført mere udførligt, idet daværende minister for Grønland, Knud Hertling, efter landsrådets ønske nedsatte et hjemmestyreudvalg. Udvalget havde kun grønlandske medlemmer: De 2 grønlandske re- præsentanter i folketinget, 5 fra landsrådet og 1 fra kommunernes landsforening, sagde Jakob Ja- nussen og fortsatte: — At man ønsker hjemmestyre skyldes, at der er interessemod- sætninger mellem danske og grønlandske myndigheder — mod- sætningsforhold, der opstår, når der skal træffes afgørende poli- tiske beslutninger, sådan at grøn- landske myndigheder føler sig til- sidesat. LANDSTINGET — Jakob Janussen understregede, at det ikke er meningen, at hjem- mestyret skal overtage alle byr- der og opgaver på én gang, men at man i hjemmestyrekommissio- nen er stemt for, at hjemmestyret gradvist overtager byrderne efter- hånden som det kan magte dem. De første områder, hjemmestyret overtager fra 1. maj 1979, er sko- len, kulturelle anliggender og ar- bejds- og socialvæsenet. Indførelse af hjemmestyre vil medføre, at landsrådet døbes om til landsting. Landstinget får højst 21 medlemmer — 18 kredsmanda- ter og 3 tillægsmandater. Lands- tingsmedlemmerne udpeger i før- ste omgang 3 landsstyremænd, som skal stå for den daglige drift af hjemmestyret. Den første, som også skal være formand for lands- tinget, tager sig af økonomien og det interne styre, den anden skole og kulturelle områder, og den tredje arbejds- og socialvæsenet og erhverv. — Efter at Jakob Janussen hav- de gjort rede for kommissionens lei en bil nu derhjemme så står den parat til Dem , nar D,e. kommer hjem Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto! A jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! STILLING: ADRESSE: arbejde fik tilhørerne lov at stille spørgsmål til de tilstedeværen- de kommissionsmedlemmer: Jo- nathan Motzfeldt, Lars Emil Jo- hansen, Niels Carlo Heilmann og Lars Chemnitz. IKKE EN ANSVARSLØS BESLUTNING En spørgsmålsstiller påpegede, at landsrådet har båret sig ansvars- løst ad, da det traf principbeslut- ning om undergrunden og ikke stræber efter at føre beslutningen ud i livet. Landsrådsformand Lars Chem- nitz svarede dertil: — Landsrå- dets principbeslutning om under- grunden var ikke en ansvarsløs beslutning. Derved ville vi under- strege, at vi betragter vort land som vort. Landsrådet traf den be- slutning, fordi vi mener det, men det er ansvarsløst at låse os fast på ordene. Det, der sker nu, er, at vi i hjemmestyrekommissionen undersøger, om vores principbe- slutning er forenelig med rigs- fællesskabet. I kommissionen skal vi opnå det, vi kan. Det er der- for ikke rigtigt, når nogen siger, vi er løbet fra beslutningen ved at prøve at indpasse den i rigs- fællesskabet. Jonathan Motzfeldt: — Stats- ministeriet har anført, at der set fra grundlovens side intet er i vejen for at forhandle spørgsmå- let om undergrunden. Professor Germer siger det samme. En pen- sioneret professor, Ross, har sagt noget surt om det spørgsmål, men hvem der ejer undergrunden, har vi taget principbeslutning om. Dette er et meget vigtigt spørgs- mål for os. POLITISK SPØRGSMÅL En anden deltager spurgte, om der reelt er økonomisk grundlag for et hjemmestyre, da det ikke bør være sådan, at danske skat- teydere skal financiere hjemme- styret. Jonathan Motzfeldt: — Det er meningen, at tilskuddet fra Dan- mark til Grønland skal vedvare. Nu forhandler vi i kommissionen på lige fod om, hvordan vi skal løse Grønlands problemer. Vi sid- der ikke med en kugleramme og regner. I øvrigt har Danmark væ- ret med til at underskrive en re- solution om, at kolonimagter så meget som muligt skal støtte de- res tidligere kolonier, når disse stræber efter at opnå selvstyre. Jeg håber ikke, at vi skal arbejde mange år for at få vores slunkne kasse fyldt, før vi kan få hjem- mestyre. Den slags er vi heldigvis vokset fra. Lars Emil Johansen: — Der er tale om et hjemmestyre indenfor rigsfællesskabets rammer. For mig at se er de penge, Danmark yder til Grønland kun Danmarks simple forpligtelse, statsretslige forpligtelse. Hvis billedet vender, hvis der bliver pengerigelighed her, så må vi støtte de øvrige dele af landet, som ikke er i den gun- stige situation, vi er i. Det er en farlig tankegang at regulere folks indflydelse efter indholdet af de- res pengepung. Det strider mod alt, den frie verden har lært os. Jeg mener ligesom professor Gerner, at spørgsmålet om res- sourcerne ikke er et juridisk, men et politisk spørgsmål. Hjemme- styrekommissionen har overfor statsministeriet rejst spørgsmålet om, hvilke områder, der kan være særanliggender og hvilke områ- der, der kan være fællesanliggen- der indenfor grundlovens rammer. Statsministeriet svarede, at rå- stofferne må gøres til genstand for forhandling. Og man siger da ikke, at man må forhandle om no- get, der strider mod grundloven. — Lars Chemnitz sagde i øvrigt, at man må påregne, at landsrådet får flere medarbejdere som råd- givere i olie- og mineralspørgs- mål. Det er heldigt, hvis vi kan opbygge vor egen administration på dette område, løsrevet fra grønlandsministeriet, sagde lands- rådsformanden. Kommunerne protesterer over en stram økonomi Samtlige grønlandske kommunal- bestyrelser protesterer i en fælles resolution meget kraftigt overfor landsrådet og staten mod, som det hedder, de stramme økonomi- ske vilkår, der er pålagt kommu- nerne i 1977. I resolutionen hedder det, at der i særlig grad må protesteres mod den ændrede fordeling af indførselsafgifterne, der nedsætter kommunernes andel fra 33 1/3 procent til 10 procent i 1977. Og videre: — Denne nedsættel- se må af kommunerne opfattes som et tegn på en ubehagelig ten- dens til at skubbe ansvaret for de — i forhold til de enkelte borgere — ubehagelige afgørelser over på kommunalbestyrelserne. Der tæn- kes her på de nødvendiggjorte skatteforhøjelser, som kræves, for at kommunerne blot i rime- ligt omfang kan leve op til kravet om varetagelse af de opgaver af landsdækkende betydning, som såvel staten som landsrådet selv har ønsket løst af kommunerne. Dette forsøg på at flytte ansvaret må komunerne tage stærk af- stand fra, idet det tværtimod er kommunalbestyrelsernes opfattel- se, at dette ansvar hovedsagelig må bæres af staten og landsrå- det. I resolutionen anføres det også, at kommunalbestyrelserne må få det indtryk, at de nu er ved at blive reduceret til rene forvalt- ningsorganer af i forvejen øre- mærkede beløb, uden reel mu- lighed for at skabe et indhold i begrebet kommunalt selvstyre. PITZNER AUTO INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO FORHANDLERSØGES Velindført kontorforsyning eller, el-installatør med salgs- og service-faciliteter tilbydes forhandling af stempelure, hoved- og el-ure samt signalapparater af anerkendte fabrikater. PEGASUS AUTOMATIK Postboks 3 . 3460 Birkerød Resolutionen efterlyser en soli- daritet mellem kommunerne på den ene side og landsrådet og sta- ten på den anden, således at f. eks. udbytteskatten delvis tilfalder kommunerne. Endelig hedder det, at der er skabt en alvorlig skepsis overfor muligheden for, at kommunalbe- styrelserne kan overtage opgaver fra staten (i fremtiden), som fi- nansieres via bloktilskud. Denne skepsis begrundes med, at det hidtil har været kommunalbesty- relsernes bestemte opfattelse, at disse beløb overføres i fuldt om- fang som forudsat i byrde- og opgaveudvalgets betænkning, men at det har vist sig at staten ikke lever op til dette princip i for- bindelse med tilskud til kommu- nekontorernes drift. Det oplyses, at statens faktiske omkostninger på cirka 20 V2 miil. kr. til kæm- nerkontorernes drift i 1975 kun udløser et bloktilskud på 17 miil. kr. til drift af kommunekontorer- ne i 1976. Resolutionen slutter med en indtrængende anmodning til så- vel landsrådet som staten om at tage den førte økonomiske politik overfor kommunerne op til ny- vurdering. 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.