Atuagagdliutit - 07.10.1976, Síða 8

■■■«<* nf!
Undergrunden - et
politisk spørgsmål
Dette blev igen understreget under et informations-
møde om hjemmestyre
Hjemmestyret vil medføre, at byr-
der, opgaver og ansvar overføres
til grønlandske politiske organer.
Hjemmestyret vil gøre det nem-
mere for vælgerne at øve indfly-
delse på politiske beslutninger.
Vælgerne vil få mulighed til at
kritisere og rose politikerne på
nært hold, — sagde hjemmestyre-
kommissionens informationsse-
kretær Jakob Janussen blandt
andet i sin indledende tale på et
informationsmøde om hjemmesty-
re i Nuuk. Mødet blev holdt i
sidste uge i UkaliussaK-skolens
festsal, og ca. 140 mennesker del-
tog.
— På Sisimiut-konferencen i
1970 blev der rejst ønske om, at
grønlænderne får større indfly-
delse på deres egne anliggender.
I 1972 blev denne tanke fremført
mere udførligt, idet daværende
minister for Grønland, Knud
Hertling, efter landsrådets ønske
nedsatte et hjemmestyreudvalg.
Udvalget havde kun grønlandske
medlemmer: De 2 grønlandske re-
præsentanter i folketinget, 5 fra
landsrådet og 1 fra kommunernes
landsforening, sagde Jakob Ja-
nussen og fortsatte:
— At man ønsker hjemmestyre
skyldes, at der er interessemod-
sætninger mellem danske og
grønlandske myndigheder — mod-
sætningsforhold, der opstår, når
der skal træffes afgørende poli-
tiske beslutninger, sådan at grøn-
landske myndigheder føler sig til-
sidesat.
LANDSTINGET
— Jakob Janussen understregede,
at det ikke er meningen, at hjem-
mestyret skal overtage alle byr-
der og opgaver på én gang, men
at man i hjemmestyrekommissio-
nen er stemt for, at hjemmestyret
gradvist overtager byrderne efter-
hånden som det kan magte dem.
De første områder, hjemmestyret
overtager fra 1. maj 1979, er sko-
len, kulturelle anliggender og ar-
bejds- og socialvæsenet.
Indførelse af hjemmestyre vil
medføre, at landsrådet døbes om
til landsting. Landstinget får højst
21 medlemmer — 18 kredsmanda-
ter og 3 tillægsmandater. Lands-
tingsmedlemmerne udpeger i før-
ste omgang 3 landsstyremænd,
som skal stå for den daglige drift
af hjemmestyret. Den første, som
også skal være formand for lands-
tinget, tager sig af økonomien og
det interne styre, den anden skole
og kulturelle områder, og den
tredje arbejds- og socialvæsenet
og erhverv.
— Efter at Jakob Janussen hav-
de gjort rede for kommissionens
lei en bil nu

derhjemme
så står den
parat til Dem
, nar D,e.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
A jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
STILLING:
ADRESSE:
arbejde fik tilhørerne lov at stille
spørgsmål til de tilstedeværen-
de kommissionsmedlemmer: Jo-
nathan Motzfeldt, Lars Emil Jo-
hansen, Niels Carlo Heilmann og
Lars Chemnitz.
IKKE EN ANSVARSLØS
BESLUTNING
En spørgsmålsstiller påpegede, at
landsrådet har båret sig ansvars-
løst ad, da det traf principbeslut-
ning om undergrunden og ikke
stræber efter at føre beslutningen
ud i livet.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz svarede dertil: — Landsrå-
dets principbeslutning om under-
grunden var ikke en ansvarsløs
beslutning. Derved ville vi under-
strege, at vi betragter vort land
som vort. Landsrådet traf den be-
slutning, fordi vi mener det, men
det er ansvarsløst at låse os fast
på ordene. Det, der sker nu, er,
at vi i hjemmestyrekommissionen
undersøger, om vores principbe-
slutning er forenelig med rigs-
fællesskabet. I kommissionen skal
vi opnå det, vi kan. Det er der-
for ikke rigtigt, når nogen siger,
vi er løbet fra beslutningen ved
at prøve at indpasse den i rigs-
fællesskabet.
Jonathan Motzfeldt: — Stats-
ministeriet har anført, at der set
fra grundlovens side intet er i
vejen for at forhandle spørgsmå-
let om undergrunden. Professor
Germer siger det samme. En pen-
sioneret professor, Ross, har sagt
noget surt om det spørgsmål, men
hvem der ejer undergrunden, har
vi taget principbeslutning om.
Dette er et meget vigtigt spørgs-
mål for os.
POLITISK SPØRGSMÅL
En anden deltager spurgte, om
der reelt er økonomisk grundlag
for et hjemmestyre, da det ikke
bør være sådan, at danske skat-
teydere skal financiere hjemme-
styret.
Jonathan Motzfeldt: — Det er
meningen, at tilskuddet fra Dan-
mark til Grønland skal vedvare.
Nu forhandler vi i kommissionen
på lige fod om, hvordan vi skal
løse Grønlands problemer. Vi sid-
der ikke med en kugleramme og
regner. I øvrigt har Danmark væ-
ret med til at underskrive en re-
solution om, at kolonimagter så
meget som muligt skal støtte de-
res tidligere kolonier, når disse
stræber efter at opnå selvstyre.
Jeg håber ikke, at vi skal arbejde
mange år for at få vores slunkne
kasse fyldt, før vi kan få hjem-
mestyre. Den slags er vi heldigvis
vokset fra.
Lars Emil Johansen: — Der er
tale om et hjemmestyre indenfor
rigsfællesskabets rammer. For
mig at se er de penge, Danmark
yder til Grønland kun Danmarks
simple forpligtelse, statsretslige
forpligtelse. Hvis billedet vender,
hvis der bliver pengerigelighed
her, så må vi støtte de øvrige dele
af landet, som ikke er i den gun-
stige situation, vi er i. Det er en
farlig tankegang at regulere folks
indflydelse efter indholdet af de-
res pengepung. Det strider mod
alt, den frie verden har lært os.
Jeg mener ligesom professor
Gerner, at spørgsmålet om res-
sourcerne ikke er et juridisk, men
et politisk spørgsmål. Hjemme-
styrekommissionen har overfor
statsministeriet rejst spørgsmålet
om, hvilke områder, der kan være
særanliggender og hvilke områ-
der, der kan være fællesanliggen-
der indenfor grundlovens rammer.
Statsministeriet svarede, at rå-
stofferne må gøres til genstand
for forhandling. Og man siger da
ikke, at man må forhandle om no-
get, der strider mod grundloven.
— Lars Chemnitz sagde i øvrigt,
at man må påregne, at landsrådet
får flere medarbejdere som råd-
givere i olie- og mineralspørgs-
mål. Det er heldigt, hvis vi kan
opbygge vor egen administration
på dette område, løsrevet fra
grønlandsministeriet, sagde lands-
rådsformanden.
Kommunerne protesterer
over en stram økonomi
Samtlige grønlandske kommunal-
bestyrelser protesterer i en fælles
resolution meget kraftigt overfor
landsrådet og staten mod, som
det hedder, de stramme økonomi-
ske vilkår, der er pålagt kommu-
nerne i 1977.
I resolutionen hedder det, at
der i særlig grad må protesteres
mod den ændrede fordeling af
indførselsafgifterne, der nedsætter
kommunernes andel fra 33 1/3
procent til 10 procent i 1977.
Og videre: — Denne nedsættel-
se må af kommunerne opfattes
som et tegn på en ubehagelig ten-
dens til at skubbe ansvaret for de
— i forhold til de enkelte borgere
— ubehagelige afgørelser over på
kommunalbestyrelserne. Der tæn-
kes her på de nødvendiggjorte
skatteforhøjelser, som kræves,
for at kommunerne blot i rime-
ligt omfang kan leve op til kravet
om varetagelse af de opgaver af
landsdækkende betydning, som
såvel staten som landsrådet selv
har ønsket løst af kommunerne.
Dette forsøg på at flytte ansvaret
må komunerne tage stærk af-
stand fra, idet det tværtimod er
kommunalbestyrelsernes opfattel-
se, at dette ansvar hovedsagelig
må bæres af staten og landsrå-
det.
I resolutionen anføres det også,
at kommunalbestyrelserne må få
det indtryk, at de nu er ved at
blive reduceret til rene forvalt-
ningsorganer af i forvejen øre-
mærkede beløb, uden reel mu-
lighed for at skabe et indhold i
begrebet kommunalt selvstyre.
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
FORHANDLERSØGES
Velindført kontorforsyning eller, el-installatør med salgs- og
service-faciliteter tilbydes forhandling af stempelure, hoved-
og el-ure samt signalapparater af anerkendte fabrikater.
PEGASUS AUTOMATIK
Postboks 3 . 3460 Birkerød
Resolutionen efterlyser en soli-
daritet mellem kommunerne på
den ene side og landsrådet og sta-
ten på den anden, således at f. eks.
udbytteskatten delvis tilfalder
kommunerne.
Endelig hedder det, at der er
skabt en alvorlig skepsis overfor
muligheden for, at kommunalbe-
styrelserne kan overtage opgaver
fra staten (i fremtiden), som fi-
nansieres via bloktilskud. Denne
skepsis begrundes med, at det
hidtil har været kommunalbesty-
relsernes bestemte opfattelse, at
disse beløb overføres i fuldt om-
fang som forudsat i byrde- og
opgaveudvalgets betænkning, men
at det har vist sig at staten ikke
lever op til dette princip i for-
bindelse med tilskud til kommu-
nekontorernes drift. Det oplyses,
at statens faktiske omkostninger
på cirka 20 V2 miil. kr. til kæm-
nerkontorernes drift i 1975 kun
udløser et bloktilskud på 17 miil.
kr. til drift af kommunekontorer-
ne i 1976.
Resolutionen slutter med en
indtrængende anmodning til så-
vel landsrådet som staten om at
tage den førte økonomiske politik
overfor kommunerne op til ny-
vurdering.
8