Atuagagdliutit - 07.10.1976, Blaðsíða 28

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Den totale forvirring
Vi er totalt forvirrede i denne
verden. Vores tilværelse er en
ruin. Vores menneskelige forhold
er umådeligt dræbende. Vores
tilpasning til jordens ressourcer
er latterligt utilstrækkelig. Vi
drives i vores iver for stadige
avancementer igen og igen ud i
katastrofale handlinger. Vores
liv er katastrofens.
Vi prøver inden for forskellige
regioner at løse delspørgsmål,
samtidig med at vi fornægter de
generelle vilkår. Vores bestræbel-
ser går altid ud på at opnå de
bedste goder for de færreste —
nemlig de regionalt bestemte
grupper. De forskellige regionale
grupper står i uafbrudt konflikt
med hinanden. Gevinsten er altid
bestemt af størst mulige indsats.
Og indsatsen er den generelle sik-
kerhed. På trods af større global-
militær „tryghed" er sikkerheden
lokalt blevet forringet, og denne
forringelse vil i sidste ende med-
føre den endelige globale opløs-
ning. På nuværende tidspunkt er
det kun de fortidige sociale struk-
turer, der stadig opretholder et
vist skin af samfundsmæssig
„helhed". De nutidige sociale
strukturer er alle med til at frem-
rykke tidspunktet for den ende-
lige opløsning. Det skyldes, at de
nutidige strukturer er opstået som
„afkom" af de fortidige samfunds-
systemer, og de fortidige systemer
er alle afledt af atter fortidige
tanker. Vores nutidige såkaldte
„nytænkning" er så godt som to-
talt en aske fra fortiden og kan
derfor klart nok ikke på nogen
måde rumme en løsning af vores
nutidige høj akutte, problemfyldte
tilstande.
Svar fra politiet
til Alibak Johansen
I AG nr. 37 bragtes under over-
skriften „hård beskyldning mod
radioavisen" et læserbrev, hvori
Alibak Johansen kritiserede ra-
dioavisens omtale af en brand den
18. juni 1976 i Holsteinsborg, hvor-
under 4 personer, heriblandt en
broder til brevskriveren, omkom.
I brevet, som af radioavisen er
besvaret i samme nr. af AG, stil-
les direkte spørsgmål til politiet
om, hvorfor det har givet for-
kerte oplysninger til radioavisen,
før der er foretaget en grundig
undersøgelse af brandårsagerne
— og hvorfor politiet ikke aller-
først har underrettet ofrenes på-
rørende, og endelig om brand-
alarmknappen nærmest det
brandhærgede hus var i orden.
Indtil nu har det, trods en ind-
gående efterforskning, ikke væ-
ret muligt at klarlægge brandår-
sagen. Politiet har netop til radio-
Atuagagdliutine annonce
atuarnex atarpox 20.000
migss. inungnit Danmarkime
Kalåtdlitdlo nunåne
avisen oplyst, at brandårsagen
ikke var fundet og at efterforsk-
ningen ville blive meget vanske-
lig på grund af ildens kraftige
hærgen. Desuden oplyste politiet,
at der havde været nydt spiritus
i huset forud for branden og det
skal her slås fast, at oplysningen
er korrekt, dog uden at der kan
siges noget om i hvilket omfang
denne spiritusnydelse har fundet
sted.
At Alibak Johansen ikke blev
underrettet om sin broders død
skyldes den omstændighed, at po-
litiet i Holsteinsborg ikke vidste
noget om og heller ikke havde
mulighed for at vide noget om
dette slægtskabsforhold og ikke
var blevet oplyst derom af fa-
milien i Holsteinsborg. Navnene
på de omkomne blev frigivet til
offentliggørelse, da den nærmeste
familie var underrettet.
Slutteligt skal det oplyses, at
brandalarmknappen i nærheden
a!f det brandlidte hus fungerede.
Det var den, som benyttedes ved
alarmeringen.
Politimesteren i Grønland,
Godthåb, den 28. september 1976.

AFGIFTSFRI BILER
Vi kan tilbyde Dem en fabriksny vogn på grænseplader, køre-
klar, hvor i Danmark De ønsker det. ALLE MÆRKER OG MO-
DELLER, til fordelagtige priser. Har De specielle ønsker er vi
Dem gerne behjælpelig, blot skriv og De vil omgående mod-
tage svar. Vi er også til tjeneste, hvis De ønsker vognen efter-
sendt, eller evt. sendt direkte.
VIL DE LEJE EN VOGN
kan vi tilbyde et alsidigt udlejningsprogram af nye personvog-
ne. Priser fra kr. 390,- pr. uge og op. 1.000 km fri pr. uge. Min.
udlejningsperiode 3 uger. Fri levering og afhentning hvor i det
sydlige Danmark De ønsker.
Jeg ønsker flere oplysninger om:
A □ leje af bil B. □ køb af vogn på grænseplader. A + B □
Navn:
Adresse:
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11, P.O. Box 440, 5700 Svendborg
Telefon (09)21 14 57, flere linier. Turistudlejning
gennem mere end 50 år.
&<-
Hvad vi må huske på er, at den-
ne vores klodes tilstand er abso-
lut ny eller unik. Det, der sker i
dag, er aldrig indtruffet før, lige-
såvel som ingen tilstand i natu-
ren i bund og grund er reprodu-
cerbar. Man kan tilnærme sig et
skøn gennem fortidig tænkning,
men man kan aldrig drage den
øjeblikkelige konklusion. Hertil
må ændret væsensvirke til. Ved
ændret væsensvirke forstås en
handlingsstrøm ubundet af forti-
dige opfattelser. Ved ændret væ-
sensvirke er den totale (og der-
for åbne og socio-økologisk glo-
bale) tilstand i det akutte tidsøje-
blik medinddraget. Man kan ikke
tillære sig et ændret væsensvirke.
Den eneste måde, hvorpå et så-
dant kan opstå (og det er ingen-
lunde sikkert, at det vil opstå —
lagt mere, at når det overhovedet
opstår, at det så erkendes som
sådant) — den eneste måde, det
kan opstå, er gennem fuldkom-
ment eksperiment, d.v.s. handling
blotlagt for enhver fortidig til-
skyndelse.
Dette vil i de fleste øjne synes
som en umulighed. Og det skal
da også indrømmes, at det i første
omgang forekommer den eksperi-
menterende enhed (enkeltperso-
nen, gruppen, landet o.s.v.) sand-
synligvis at være helt ufremkom-
meligt land. Dette skyldes imid-
lertid ikke naturen af den ekspe-
rimenterende holdning, men ude-
lukkende det tætte og tykke lag
af fortidig bedreviden, som må
gennemtrænges.
Jens Maibøll-Høy,
3940 Påmiut.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for--
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb. v
Må vi be' om at blive
fyret, hr. Steenholdt!
U-landene er under stærk udvik-
ling. De arbejder stærkt på at nå
den levestandard, man har i in-
dustrilandene. Det siges, at Grøn-
land er et u-land, eller rettere
har været et u-land. Vi hører jo
trods alt under Danmark, men
selv om vi hører under det dan-
ske rige, kan vi ikke kaldes et in-
dustriland.
Selv om der i de seneste år er
sket en eksplosionsagtig udvik-
ling, er der stadig mangel på læ-
rere, især veluddannede lærere.
Det kan i dette tilfælde siges, at
bygderne på dette område er ble-
vet forsømt. På grund af den sto-
re læremangel har vi været nødt
til at hente udsendte lærere, læ-
rere der ikke kunne det grønland-
ske sprog, har måttet undervise
vore børn. Men det kan vi på den
anden side også være glade for,
fordi vore børn har hentet meget
fra dem. De har blandt andet lært
at tale dansk. Vi har jo forskelli-
ge sprog, selv om vi hører under
ét rige. Derfor kan man sige, at
årene, hvor vi begyndte at hente
udsendte, har været gode for os.
Men i disse år, hvor man ar-
bejder på at indføre hjemmestyre,
er de danske lærere begyndt at
forlade Grønland, og lærerman-
gelen er atter opstået. Og for at
børnene kan blive undervist, er
der i det seneste år oprettet time-
lærerstillinger langs kysten. For-
Radioen fik for sent
besked om Aussivik 76
Fra Grønlands Radio har vi
modtaget:
I deres sidste daglige rapport til
radioavisen rettede arrangørerne
af Aussivik ’76 et skarpt angreb
på Kalaallit-nunaata radioa, for-
di radioen ikke dækkede konfe-
rencen. Samme kritik rettede
rektor Ingmar Egede mod radio-
en — først i Sujumut og senere
i Atuagagdliutit.
Denne kritik har der ikke været
svaret på før, fordi Kalaallit-nu-
naata radioa kun har haft få (i
visse perioder kun to) medarbej-
dere til at varetage den daglige
arbejdsgang, og fordi disse med-
arbejdere ikke vil svare på kritik-
ken alene, men efter samråd med
de andre.
Som svar på kritikken vil vi
have lov til at forklare følgende:
Vinter-, sommer- og efterårssæ-
sonplanerne bliver hver for sig
forberedt måneder før sæsoner-
nes start, ligesom tjeneste- og fe-
rierejserne bliver planlagt endnu
flere måneder før.
Derfor er det temmelig svært
for de tilbageværende at afse tid
til at rejse med kort varsel.
Om Aussivik ’76: I dette tilfæl-
de vidste vi nok, at der har væ-
ret tale om et arrangement, men
vi fik ikke officiel henvendelse
med nøjagtige datoangivelser før
sidste øjeblik. Da var rejserne og
ferierne påbegyndt, og de få til-
bageværende havde ikke mulig-
hed for at ændre på planerne.
Men da vi forstod på det hele, at
der i det store og hele var tale
om en Festival, sendte vi en af
vore free-lance medarbejdere for
at lave underholdningsudsendel-
ser. Vi troede, at Aussivik ’16 ik-
ke bare var et politisk ungdoms-
møde, da der havde været sådan
en konference i Holsteinsborg.
Men vi havde altså fået for-
kerte oplysninger. Kalaallit-nu-
naata radioa har dog ikke helt
forsømt Aussivik ’76. I ungdoms-
udsendelerne bringer vi af og til
noget af det, som man drøftede
på festivalen.
Vi vil her benytte lejligheden
til at opfordre både de rutinere-
de arrangører af større konfe-
rencer, fællesmøder, festivals og
deres efterkommere til at sende
oplysninger om arrangementerne
(helst med års- , måneds- og da-
tcangivelser) i god tid, så vi kan
tage den med i overvejelserne. I
de dage, hvor vi lægger langtids-
planlægning, modtager vi ikke
altid åbenbaringer.
På K.-n. r. s. v.
Programsekretæren
ud for ansættelse som timelærer
er der holdt kurser for dem, for
at se om de er egnede. I dag ved
vi, at nogle timelærere har ar-
bejdet over 20 år som lærere,
især i bygderne, og de kan også
undervise på lige fod med velud-
dannede lærere, og dem kan vi
takke for deres gode gerning.
I disse år bliver timelærerne
instrueret i at undervise i børne-
skolen. Under sådanne kurser læ-
rer de også, hvilke bøger der skal
anvendes i børneskolen, selvføl-
gelig er pædagogik også et af fa-
gene, som der bliver undervist i.
Efter disse kurser kan det siges,
at timelærere på lige fod med ud-
dannede lærere kan undervise i
børneskolen.
Vi timelærere, der i øjeblikket
er ansat under det grønlandske
skolevæsen, går ud fra, at vi skal
arbejde, indtil læremangelen er
afhjulpet.
Men nu ser det ud til, at time-
lærerordningen snart bliver af-
skaffet. Alle har vel læst lands-
rådsmedlem Otto Steenholdts ar-
tikel i avisen, hvor han udtrykte,
at timelærerordningen vil blive
afskaffet inden 1979, i takt med
indførelse af hjemmestyreordnin-
gen.
Hvis man går listen over lærere
i Grønland i dag igennem, kan
man se, at der er ansat ca. 300 ti-
melærere ved Grønlands skolevæ-
sen. Men efter Ottos mening, og
måske andres, har man ikke brug
for disse, fordi, som han påstår,
de ikke kan undervise.
Nu til dags er det sådan, at den,
der ikke kan sit fag, bliver afske-
diget, erstattet af en anden, der
kan sit job.
Derfor vil jeg bede Otto Steen-
holdt om, at han i kraft af, at han
er landsrådsmedlem, afskediger
de 300 timelærere, der i dag er
ansat ved Grønlands skolevæsen,
inden årets udgang, i stedet for
at vente til 1979. Man føler sig jo
ikke accepteret et sted, hvor man
ikke er til nogen nytte. Det vil
heller ikke være rigtigt af os at
undervise videre, når det påstås,
at vi ikke kan undervise.
Til sidst vil jeg opfordre de
grønlandske timelærere, der er
ansat ved Grønlands Skolevæsen,
om at tænke på at nedlægge ar-
bejdet.
Med venlig hilsen.
Boye Møller.
28
i