Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.10.1976, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 07.10.1976, Blaðsíða 22
Svigtes pigerne i de store uddannelses-projekter? De nye uddannelsestilbud, som er på vej, retter sig hovedsagelig mod unge mænd Har man helt glemt pigerne i de store uddannelsesplaner for Grøn- lands ungdom? Spørgsmålet blev rejst af flere landsrådsmedlem- mer i rådets debat om indførelse af de erhvervsfaglige grundud- dannelser (EFG) og i en drøftelse af den nyligt påbegyndte fanger- uddannelse. Specielt synes grøn- landske kvinders tidligere fær- digheder i skindbehandling at være på retur, og uddannelses- mulighederne for unge piger er ikke store. Konrad Steenholdt har i som- mer været på en rejse til blandt andet K’ånåK. — Jeg snakkede med flere fangere, og de gav ud- tryk for, at kvinder, som kan be- handle skind og sy en dragt er en „mangelvare". Ofte må fangerne ty til Upernavik-distriktet for at få forarbejdet skindtøj. For mig står det klart, at der mangler ud- dannelsesmuligheder for fanger- nes koner. Problemet er måske større, end vi aner. Jeg opfordrer landsrådet til at sætte en under- søgelse i gang. Forsøgsuddannelse Landsrådsformand Lars Chem- nitz oplyste, at den forsøgsvise fi- sker- og fangeruddannelse blev oprettet i 1974 i Upernavik og UmanaK kommuner med 10 ele- ver i hver kommune. I 1975 blev uddannelsen udvidet til kommu- nerne Thule, Scoresbysund og Angmagssalik — hvert sted med 10 elever. Landsrådet har fået rapport om uddannelsen fra Uma- nak. Man håber på rapporter fra de øvrige områder. På dette grundlag skal fangeruddannelsen drøftes med KNAPPs hovedbe- styrelse med henblik på en ende- lig godkendelse i erhvervsuddan- nelsesrådet. Formanden for KNAPP, Niels Carlo Heilmann, sagde, at KNAPPs hovedbestyrelse indtil nu er tilfreds med resultaterne af fanger-uddannelsen. Man anbefa- ler, at den fortsættes. Hvis der senere bliver tale om egentlige skoler for uddannelsen, så bør de formentlig placeres i fangerdi- strikternes bygder, hvorfra fang- sten drives. Lønnen, som ydes in- struktørerne i fangeruddannelsen, er lidt af et problem. Den er så beskeden, at det kniber med at få kvalificerede fangere til at påtage sig jobbet som lærere. Det skulle være sket for 25 år siden Otto Steenholdt var også inde på tanken om, at erhvervsuddannel- sen hovedsagelig sigter på unge mænd. Han fandt det vigtigt, at pigerne får lige store muligheder i systemet. Lamik Møller sagde, at det var glædeligt, at fangeruddannelsen nu er i gang. Det skulle den have været for 25 år siden. Så var vi nok skånet for en del problemer. Hans Johansen anbefalede, at uddannelsen udbygges, og han orienterede om, at man i Umanak har planer om at lade unge piger oplære i behandling af skind og øvrige opgaver, som en fangers kone har. Emil ArKe gav kraftig tilslut- ning til fangeruddannelsen. Det samme gjorde Asiajuk Sadorana. Bendt Frederiksen støttede tan- ken om fanger-skoler i bygderne. — Det er endda muligt, at uddan- nelsen kan tiltrække unge fra de større byer. hvis vi sørger for indkvarteringsmuligheder i byg- derne, sagde han. Forslag om konsulent Knud Kristiansen ønskede, at der ved siden af fangeruddannelsen også gøres noget for at styrke af- sætningsleddet. for eksempel ved at lave en konsulent rejse rundt i fangerdistrikterne og informere om denne side af erhvervet. Nik. Karlsen beskæftigede sig særligt med uddannelsen inden for fiskerierhvervet. Han mente, der kunne være brug for en fag- lig skole i Diskobugt-området, og at undervisningen skulle foregå om vinteren, når der ikke fiskes Han anbefalede, at der indføres uddannelse af fangere i andre end yderdistrikterne. Jørgen Olsen pegede på mulig- heden for unge pigers uddannelse ved den nye afdeling af højsko- len i Sisimiut, som specielt ind- rettes på skindbehandling og øv- rige traditionelle kvinde-færdig- heder. Henrik Nielsen: — Vi bør være opmærksomme på tekniske frem- skridt og nye metoder i fiskeriet. En norsk fiskeri-delegation på rundtur i Grønland har netop på- peget, at vi er for langsomme til at omstille os til effektivt fiskeri. Måske kunne vi kontakte norske eller andre udenlandske fiske- skippere og udnytte deres viden i uddannelsen. Instruktør-lønnen Landshøvding Hans Lassen, der er formand for Erhvervsuddannel- sesrådet, meddelte, at Erhvervs- uddannelsesrådet er villigt til at tage fanger-instruktør-lønninger- ne op til ny forhandling med KNAPP, hvis man mener, løn- ningerne er for små. Landshøv- dingen lovede landsrådet en skriftlig orientering om lønsyste- met. Hans Lassen oplyste, at er- hvervsudviklingsrådet har et be- løb på 100.000 kr. til rådighed for for eksempel en konsulenttjene- ste i fangerdistrikterne. Man ser gerne forslag fra fangerdistrikter- ne om beløbets anvendelse. M. h. t. kvindernes mulighed for uddannelse bemærkede Hans Lassen, at alle uddannelsestilbud naturligvis er åbne for kvinder, men han indrømmede, at de to planlagte EFG-skoler — „Bygge- og anlæg" og „Jern- og metal" nok vil tiltrække overvejende mænd. M. h. t. uddannelses-mu- ligheder i de traditionelle kvinde- beskæftigelser, bl. a. skindbe- handling, vask og syning, så rum- mer de den vanskelighed, at det er svært at afgøre, om der er tale om erhverv eller fritidsbeskæfti- gelse. Sagen har været drøftet mellem kvindeforeningerne, fri- tidskommissionen- og erhvervsud- dannelsesrådet, uden at der end- nu er en afklaring. — Men, sluttede landshøvdin- gen, erhvervsuddannelsesrådet vil uden tvivl være meget large og liberalt m. h. t. at få en sådan ud- dannelsesmulighed åbnet. Landsrådsformand Lars Chem- nitz afrundede debatten med at opfordre uddannelsesplanlægger- ne til at virke for „fanger-kone- mentalitets-fremmende foran- staltninger" ... H. BARNEMEDHJÆLPER Børnehave Til Dronning Ingrids Børnehave søges barnemedhjælper med praktisk og teoretisk uddannelse til tiltrædelse 1. oktober 1976. Børnehaven er normeret til 30 børn, 1 leder, 1 stedfortræ- der, 2 barnemedhjælpere og 2 medhjælpere. Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Grøn- lands Arbejdersammenslutning og Ministeriet for Grønland vedr. barnemedhjælpere ansat ved dag- og døgninstitutioner for børn og unge i Grønland af den 12. september 1975. Ansøgning bilagt eksamensbevis samt ev-t. anbefalinger og oplysninger om tidligere beskæftigelse bedes senest den 25. september 1976 fremsendt til: BESTYRELSEN FOR DAGINSTITUTIONERNE • c/o Qaqortoq kommune Postboks 61 . 3920 Julianehåb PERSISKE TÆPPER EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper i Fri- havnen giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe til en rimelig pris, da varerne er fri for told og moms — vi sender gerne udvalg. Skriv blot til os i hvilken retning Deres ønsker går med hensyn til pris- lag, størrelse og farver. GOTHERS GOTHA TÆPPER As f“E 43 FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL , . „ Københ. K. Tlf, By 5061 Det kniber gevaldigt med uddannelsesmuligheder i de traditionelle kvindefærdigheder som f. eks. skindsyning. (Foto: Bent Olsen, K'eKer- tarssuaK). Arbejdsløsheden rammer hårdest unge og ufaglærte — Derfor er ledigheden i høj grad et uddannelses- problem, siger landsrådsformanden. Arbejdsløsheden i Grønland ram- mer de ufaglærte og de unge. For eksempel blev der den 28. novem- ber 1975 registreret i alt 486 ar- bejdsløse. Heraf var 22 faglærte, mens 464 var ufaglærte. Og 303 var i alderen 14—29 år, mens 183 var fra 30 år og opefter. Landsrådsformand Lars Chem- nitz bemærkede i forbindelse med landsrådets drøftelse af beretnin- gen fra Arbejds- og Socialdirek- toratet 1975: — Det er beklageligt at konsta- tere, at der på årsbasis findes en ikke ubetydelig arbejdsløshed i Grønland, selv om der løbende finder import sted af ikke-grøn- landsk arbejdskraft. Arbejdsløs- hedsstatistikken viser, at der vel er tale om et arbejdsløshedspro- blem, men at dette i høj grad er et udtryk for en uddannelsesmæs- sig problematik. Ledighedstallet for faglærte i 1975 lå mellem 3 som det laveste og 28 som det højeste. Fortsat arbejdsløshed Lars Chemnitz udtrykte håb om, at de erhvervsfaglige grundud- dannelser, som begynder næste år, kan forbedre det gennemsnit- lige uddannelsesniveau, så ar- bejdsløsheden på den måde kan løses på længere sigt. — Men selv om erhvervsuddan- nelsen i de senere år har været under kraftig udbygning, kan det forudses, at der stadig væk vil være en gruppe medborgere, som på grund af manglende evner el- ler manglende ønske om uddan- nelse ikke vil søge videreuddan- nelse. Da samfundet bliver mere cg mere specialiseret, vil der i mindre udstrækning blive brug for arbejdskraft helt uden uddan- nelse, og det vil derfor næppe væ- re realistisk at tro, at arbejdsløs- heden fuldstændig kan udryddes. Men det vil være rimeligt at på- lægge ASD, at man nøje følger arbejdsmarkedets behov og ar- bejdsstyrkens uddannelse med henblik på at reducere arbejds- løsheden på langt sigt, erklærede Lars Chemnitz. Alle har ret til et job Otto Steenholdt: — Ungdomsar- bejdsløshed er psykisk ødelæggen- de. Landsrådet bør sætte ind med kursusvirksomhed og andre posi- tive foranstaltninger. Henrik Nielsen: — Det er på- faldende, at ledigheden er størst i åbentvandsbyerne, hvor man sam- tidig ved, at den største mangel på arbejdskraft registreres. Det kunne være interessant at få en forklaring? Lars Godtfredsen: — Vi kan ik- ke forlange, at alle unge skal kla- re en større teoretisk uddannelse for at kvalificere sig til et arbej- de. De praktisk dygtige unge har også krav på et job. Job til de helt unge OdåK Olsen foreslog, at ASD un- dersøger muligheden for at lade de helt unge fra 14 år få job inden fer fiskeriindustrien eller andre produktionsvirksomheder. I visse perioder cr der hårt brug for ar- bejdskraft for eksempel i fiskein- dustrien. De helt unge er også in- teresseret i arbejdet, men loven forbyder, at de ansættes. Samtidig er de ikke dækket af den lovplig- tige ulykkesforsikring. Og så bør man i øvrigt sørge for en omhyg- gelig og forsvarlig oplæring på sådanne arbejdspladser, sagde OdåK Olsen. 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.