Atuagagdliutit - 07.10.1976, Síða 22

Svigtes pigerne i de store
uddannelses-projekter?
De nye uddannelsestilbud, som er på vej, retter sig
hovedsagelig mod unge mænd
Har man helt glemt pigerne i de
store uddannelsesplaner for Grøn-
lands ungdom? Spørgsmålet blev
rejst af flere landsrådsmedlem-
mer i rådets debat om indførelse
af de erhvervsfaglige grundud-
dannelser (EFG) og i en drøftelse
af den nyligt påbegyndte fanger-
uddannelse. Specielt synes grøn-
landske kvinders tidligere fær-
digheder i skindbehandling at
være på retur, og uddannelses-
mulighederne for unge piger er
ikke store.
Konrad Steenholdt har i som-
mer været på en rejse til blandt
andet K’ånåK. — Jeg snakkede
med flere fangere, og de gav ud-
tryk for, at kvinder, som kan be-
handle skind og sy en dragt er en
„mangelvare". Ofte må fangerne
ty til Upernavik-distriktet for at
få forarbejdet skindtøj. For mig
står det klart, at der mangler ud-
dannelsesmuligheder for fanger-
nes koner. Problemet er måske
større, end vi aner. Jeg opfordrer
landsrådet til at sætte en under-
søgelse i gang.
Forsøgsuddannelse
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz oplyste, at den forsøgsvise fi-
sker- og fangeruddannelse blev
oprettet i 1974 i Upernavik og
UmanaK kommuner med 10 ele-
ver i hver kommune. I 1975 blev
uddannelsen udvidet til kommu-
nerne Thule, Scoresbysund og
Angmagssalik — hvert sted med
10 elever. Landsrådet har fået
rapport om uddannelsen fra Uma-
nak. Man håber på rapporter fra
de øvrige områder. På dette
grundlag skal fangeruddannelsen
drøftes med KNAPPs hovedbe-
styrelse med henblik på en ende-
lig godkendelse i erhvervsuddan-
nelsesrådet.
Formanden for KNAPP, Niels
Carlo Heilmann, sagde, at
KNAPPs hovedbestyrelse indtil
nu er tilfreds med resultaterne af
fanger-uddannelsen. Man anbefa-
ler, at den fortsættes. Hvis der
senere bliver tale om egentlige
skoler for uddannelsen, så bør de
formentlig placeres i fangerdi-
strikternes bygder, hvorfra fang-
sten drives. Lønnen, som ydes in-
struktørerne i fangeruddannelsen,
er lidt af et problem. Den er så
beskeden, at det kniber med at få
kvalificerede fangere til at påtage
sig jobbet som lærere.
Det skulle være sket for 25 år siden
Otto Steenholdt var også inde på
tanken om, at erhvervsuddannel-
sen hovedsagelig sigter på unge
mænd. Han fandt det vigtigt, at
pigerne får lige store muligheder
i systemet.
Lamik Møller sagde, at det var
glædeligt, at fangeruddannelsen
nu er i gang. Det skulle den have
været for 25 år siden. Så var vi
nok skånet for en del problemer.
Hans Johansen anbefalede, at
uddannelsen udbygges, og han
orienterede om, at man i Umanak
har planer om at lade unge piger
oplære i behandling af skind og
øvrige opgaver, som en fangers
kone har.
Emil ArKe gav kraftig tilslut-
ning til fangeruddannelsen. Det
samme gjorde Asiajuk Sadorana.
Bendt Frederiksen støttede tan-
ken om fanger-skoler i bygderne.
— Det er endda muligt, at uddan-
nelsen kan tiltrække unge fra de
større byer. hvis vi sørger for
indkvarteringsmuligheder i byg-
derne, sagde han.
Forslag om konsulent
Knud Kristiansen ønskede, at der
ved siden af fangeruddannelsen
også gøres noget for at styrke af-
sætningsleddet. for eksempel ved
at lave en konsulent rejse rundt i
fangerdistrikterne og informere
om denne side af erhvervet.
Nik. Karlsen beskæftigede sig
særligt med uddannelsen inden
for fiskerierhvervet. Han mente,
der kunne være brug for en fag-
lig skole i Diskobugt-området, og
at undervisningen skulle foregå
om vinteren, når der ikke fiskes
Han anbefalede, at der indføres
uddannelse af fangere i andre end
yderdistrikterne.
Jørgen Olsen pegede på mulig-
heden for unge pigers uddannelse
ved den nye afdeling af højsko-
len i Sisimiut, som specielt ind-
rettes på skindbehandling og øv-
rige traditionelle kvinde-færdig-
heder.
Henrik Nielsen: — Vi bør være
opmærksomme på tekniske frem-
skridt og nye metoder i fiskeriet.
En norsk fiskeri-delegation på
rundtur i Grønland har netop på-
peget, at vi er for langsomme til
at omstille os til effektivt fiskeri.
Måske kunne vi kontakte norske
eller andre udenlandske fiske-
skippere og udnytte deres viden i
uddannelsen.
Instruktør-lønnen
Landshøvding Hans Lassen, der er
formand for Erhvervsuddannel-
sesrådet, meddelte, at Erhvervs-
uddannelsesrådet er villigt til at
tage fanger-instruktør-lønninger-
ne op til ny forhandling med
KNAPP, hvis man mener, løn-
ningerne er for små. Landshøv-
dingen lovede landsrådet en
skriftlig orientering om lønsyste-
met.
Hans Lassen oplyste, at er-
hvervsudviklingsrådet har et be-
løb på 100.000 kr. til rådighed for
for eksempel en konsulenttjene-
ste i fangerdistrikterne. Man ser
gerne forslag fra fangerdistrikter-
ne om beløbets anvendelse.
M. h. t. kvindernes mulighed
for uddannelse bemærkede Hans
Lassen, at alle uddannelsestilbud
naturligvis er åbne for kvinder,
men han indrømmede, at de to
planlagte EFG-skoler — „Bygge-
og anlæg" og „Jern- og metal"
nok vil tiltrække overvejende
mænd. M. h. t. uddannelses-mu-
ligheder i de traditionelle kvinde-
beskæftigelser, bl. a. skindbe-
handling, vask og syning, så rum-
mer de den vanskelighed, at det
er svært at afgøre, om der er tale
om erhverv eller fritidsbeskæfti-
gelse. Sagen har været drøftet
mellem kvindeforeningerne, fri-
tidskommissionen- og erhvervsud-
dannelsesrådet, uden at der end-
nu er en afklaring.
— Men, sluttede landshøvdin-
gen, erhvervsuddannelsesrådet vil
uden tvivl være meget large og
liberalt m. h. t. at få en sådan ud-
dannelsesmulighed åbnet.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz afrundede debatten med at
opfordre uddannelsesplanlægger-
ne til at virke for „fanger-kone-
mentalitets-fremmende foran-
staltninger" ...
H.
BARNEMEDHJÆLPER
Børnehave
Til Dronning Ingrids Børnehave søges barnemedhjælper med
praktisk og teoretisk uddannelse til tiltrædelse 1. oktober
1976.
Børnehaven er normeret til 30 børn, 1 leder, 1 stedfortræ-
der, 2 barnemedhjælpere og 2 medhjælpere.
Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Grøn-
lands Arbejdersammenslutning og Ministeriet for Grønland
vedr. barnemedhjælpere ansat ved dag- og døgninstitutioner
for børn og unge i Grønland af den 12. september 1975.
Ansøgning bilagt eksamensbevis samt ev-t. anbefalinger og
oplysninger om tidligere beskæftigelse bedes senest den 25.
september 1976 fremsendt til:
BESTYRELSEN FOR DAGINSTITUTIONERNE
• c/o Qaqortoq kommune
Postboks 61 . 3920 Julianehåb
PERSISKE TÆPPER
EN FRYD FOR ØJET — EN GOD INVESTERING
Vort store lager af finere, håndknyttede, orientalske tæpper i Fri-
havnen giver Dem mulighed for at erhverve et værdifuldt tæppe
til en rimelig pris, da varerne er fri for told og moms — vi sender
gerne udvalg.
Skriv blot til os i hvilken retning
Deres ønsker går med hensyn til pris-
lag, størrelse og farver.
GOTHERS
GOTHA TÆPPER As f“E 43
FINERE PERSISKE TÆPPER EN GROS OG DETAIL , . „
Københ. K.
Tlf, By 5061
Det kniber gevaldigt med uddannelsesmuligheder i de traditionelle
kvindefærdigheder som f. eks. skindsyning. (Foto: Bent Olsen, K'eKer-
tarssuaK).
Arbejdsløsheden
rammer hårdest
unge og ufaglærte
— Derfor er ledigheden i høj grad et uddannelses-
problem, siger landsrådsformanden.
Arbejdsløsheden i Grønland ram-
mer de ufaglærte og de unge. For
eksempel blev der den 28. novem-
ber 1975 registreret i alt 486 ar-
bejdsløse. Heraf var 22 faglærte,
mens 464 var ufaglærte. Og 303
var i alderen 14—29 år, mens 183
var fra 30 år og opefter.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz bemærkede i forbindelse med
landsrådets drøftelse af beretnin-
gen fra Arbejds- og Socialdirek-
toratet 1975:
— Det er beklageligt at konsta-
tere, at der på årsbasis findes en
ikke ubetydelig arbejdsløshed i
Grønland, selv om der løbende
finder import sted af ikke-grøn-
landsk arbejdskraft. Arbejdsløs-
hedsstatistikken viser, at der vel
er tale om et arbejdsløshedspro-
blem, men at dette i høj grad er
et udtryk for en uddannelsesmæs-
sig problematik. Ledighedstallet
for faglærte i 1975 lå mellem 3
som det laveste og 28 som det
højeste.
Fortsat arbejdsløshed
Lars Chemnitz udtrykte håb om,
at de erhvervsfaglige grundud-
dannelser, som begynder næste
år, kan forbedre det gennemsnit-
lige uddannelsesniveau, så ar-
bejdsløsheden på den måde kan
løses på længere sigt.
— Men selv om erhvervsuddan-
nelsen i de senere år har været
under kraftig udbygning, kan det
forudses, at der stadig væk vil
være en gruppe medborgere, som
på grund af manglende evner el-
ler manglende ønske om uddan-
nelse ikke vil søge videreuddan-
nelse. Da samfundet bliver mere
cg mere specialiseret, vil der i
mindre udstrækning blive brug
for arbejdskraft helt uden uddan-
nelse, og det vil derfor næppe væ-
re realistisk at tro, at arbejdsløs-
heden fuldstændig kan udryddes.
Men det vil være rimeligt at på-
lægge ASD, at man nøje følger
arbejdsmarkedets behov og ar-
bejdsstyrkens uddannelse med
henblik på at reducere arbejds-
løsheden på langt sigt, erklærede
Lars Chemnitz.
Alle har ret til et job
Otto Steenholdt: — Ungdomsar-
bejdsløshed er psykisk ødelæggen-
de. Landsrådet bør sætte ind med
kursusvirksomhed og andre posi-
tive foranstaltninger.
Henrik Nielsen: — Det er på-
faldende, at ledigheden er størst i
åbentvandsbyerne, hvor man sam-
tidig ved, at den største mangel
på arbejdskraft registreres. Det
kunne være interessant at få en
forklaring?
Lars Godtfredsen: — Vi kan ik-
ke forlange, at alle unge skal kla-
re en større teoretisk uddannelse
for at kvalificere sig til et arbej-
de. De praktisk dygtige unge har
også krav på et job.
Job til de helt unge
OdåK Olsen foreslog, at ASD un-
dersøger muligheden for at lade
de helt unge fra 14 år få job inden
fer fiskeriindustrien eller andre
produktionsvirksomheder. I visse
perioder cr der hårt brug for ar-
bejdskraft for eksempel i fiskein-
dustrien. De helt unge er også in-
teresseret i arbejdet, men loven
forbyder, at de ansættes. Samtidig
er de ikke dækket af den lovplig-
tige ulykkesforsikring. Og så bør
man i øvrigt sørge for en omhyg-
gelig og forsvarlig oplæring på
sådanne arbejdspladser, sagde
OdåK Olsen.
22