Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.10.1976, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 07.10.1976, Blaðsíða 12
Undersøgelserne skal være saglige og alsidige Landsrådets repræsentant i det rådgivende udvalg vedrørende samfundsforskning i Grønland, professor Robert Petersen, har skrevet en rapport til landsrådet til denne efterårssamling. Han skriver blandt andet: „I løbet af arbejdsperioden 1975/76 udkom rapporterne fra lo- kalsamfundsundersøgelsen, der blev udført af Hans Gullestrup, Margrethe Sørensen og Henning Schwerdtfeger, alle på Handels- højskolen. Rapporten forekom- mer i tre bind. De kommer ind på alvorlige problemer, der for nogle bygders vedkommende kan blive overle- velsesspørgsmål, dels på grund af befolkningskoncentrationspolitik- ken og dens efterdønninger, men vel også på grund af kommunika- tionsvanskeligheder og vanskelig- heder ved at formulere sig på en måde, så at kommunens øvrige beboede steder kan acceptere byg- dens situation som et problem, der skal løses. Endnu mangler der dog en un- dersøgelse af ressourcegrundla- gets soliditet, og en bygdeudvik- lingsplan, der ikke ødelægger det- te grundlag, idet der synes at væ- re en række livsværdier, der kan forhindre eller formindske de so- ciale problemer, der ofte opstår i byerne. Undersøgelsen af minedriftens sociale virkninger blev igangsat i august 1975. Programmet blev præsenteret for befolkningen i tjmånaq og Uvkusigssat, samt for kommunalbestyrelsen, i en række møder, mens et aftalt møde i Marmorilik ikke blev til noget. Derefter opholdt tre af medarbej- derne sig tre måneder i kommu- nen for at indsamle data, der ikke kan skaffes på anden måde. Un- dersøgelsen samlede sig om ar- bejdskraftsituationen, ressource- udnyttelsen og det økonomiske kredsløb .Undersøgelsesholdet var tilbage i Danmark sidst i novem- ber og først i december. Politisk censur Under grønlandsrådsmødet i Kan- gerdlugssuaq i jan. 1976 blev der fremsat et voldsomt angreb på de to af undersøgelsens medarbejde- re, der ved et interview havde omtalt sammenstødet mellem is- bryderen „Sigyn" og fangere fra Niaqornat og de nærliggende byg- der. De gjorde rede for baggrun- den for sammenstødet, uden at fortolke noget, og undgik spørgs- mål, der krævede konklusioner ved at henvise til, at analysen endnu ikke var blevet gjort. Det var videnskabeligt forsvarlig før- stepræsentation, som heller ikke er usædvanlig, når folk kommer tilbage fra feltophold. Man kan dog beklage, for det første at man fremkom med nogle kritiske be- mærkninger om Greenex, der er en part i undersøgelsen, på en måde, så at firmaet følte sig nød- saget til at komme med udfald, men man må endnu mere bekla- ge, at også embedsmænd frem- kom med endnu mere kritisable udtalelser, uden at man følte sig nødsaget til at påtale det, eller mindske angrebet på forskerne. Det er for mig at se et ganske klart politisk forsøg på censur af videnskaben, i modstrid med en tilkendegivelse fra landsrådet i efteråret 1974, efter hvilken sam- fundsforskningen i Grønland ikke skulle bestemmes af den enkelte politikers personlige politik. Totalt overhørt Som en efterdønning af kritikken i grønlandsrådsmødet trak finans- udvalget efter samråd med mini- steren for Grønland 100.000 kr. fra budgettet og suspenderede under- søgelsen, indtil Statens samfunds- videnskabelige forskningsråd og Kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland havde undersøgt projektet og erklæret det for videnskabeligt forsvarligt. Jeg tvivler stærkt på, at finans- udvalget ville have taget dette skridt, hvis kritikken kun kom fra de danske medlemmer i Grøn- landsrådet. Det var uden tvivl de grønlandske medlemmers tilslut- ning, der muliggjorde dette skridt. En henvendelse fra tJmånaq kom- munalbestyrelse, som vel har særlige forudsætninger for at se fordelene ved en sådan undersø- gelse, blev totalt overhørt. Videnskabeligt forsvarligt Sidst i maj kom der udtalelser, både fra Forskningsrådet og Den videnskabelige kommission, der vel beklagede kritikken af Gree- nex på så tidligt et tidspunkt, men indrømmede, at det ikke var noget usædvanligt, og erklærede, at undersøgelsen blev kørt viden- skabeligt forsvarligt. Den helt igennem mærkelige sag har ved den form for suspen- sion, der blev igangsat, i virkelig- heden suspenderet mineundersø- gelsens styringsgruppe, der be- står af anerkendte forskere og embedsmænd, og Det rådgivende udvalg, som har drøftet planerne i lang tid og har igangsat under- søgelsen. De to instanser blev sat helt ud af spillet af et organ, der ikke på nogen måde kan være relevant i vurdering af en under- søgelses videnskabelige lødighed. Man må sætte et spørgsmålstegn ved, om Det rådgivende udvalg i det hele taget er et egnet organ til at varetage samfundsundersø- gelserne i Grønland, når en poli- tiker med „rette" forbindelser kan sætte det ud af kraft, endda uden at have gyldige argumenter. I øjeblikket er Det rådgivende udvalg ude af funktion, og inden man kan starte igen, må man først undersøge, om der er reelle muligheder for det til at føre de undersøgelser igennem, som det sætter i gang. Før dette er undersøgt, vil det være vanskeligt at drøfte spørgs- målet om Det rådgivende udvalgs mulige rådgivende funktion og- så over for landsrådet, som skulle havde været drøftet i den forløb- ne arbejdsperiode, hed det i Ro- bert Petersens rapport. Klarlægge forudsætningerne Under sin forelæggelse indstille- de landsrådsformanden, at kom- mentarerne til denne rapport ta- ges til efterretning. Han sagde vi- dere: — Dertil skal bemærkes, at der efter Grønlandsrådets møde i ja- nuar 1976 er indhentet flere op- lysninger om undersøgelsen. Dis- se oplysninger har givet anled- ning til en mere detaljeret vurde- ring af aspekterne omkring un- dersøgelsen. Et princip for udførelsen af samfundsvidenskabelige undersø- gelser må være, at disse klarlæg- ger de forskellige parters forud- sætninger for at forstå hinanden, samt at undersøgelserne anviser muligheder for, at eventuelle modsætninger kan komme til for- ståelse med hinanden. Det kom som en overraskelse, at undersøgelsen var blevet su- spenderet og nedskåret økono- misk af finansudvalget, og at de deltagende forskeres kvalifikatio- ner nærmere skulle vurderes i Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser efter en høring af Det samfundsvidenskabelige Forskningsråd. For det første har man ved denne handling tilsidesat orga- ner, som er sammensat således, at de på én gang tilgodeser såvel bred videnskabelig kompetence som dybtgående kendskab til den specielle undersøgelse. Dårlige arbejdsbetingelser For det andet gives der herved dårlige arbejdsbetingelser for sel- ve undersøgelsen, når den pludse- ligt kan suspenderes midt i ar- bejdsprocessen, sagde Lars Chem- nitz videre. Når forskerne, som et led i forskningsmetoden, udtaler sig offentligt inden undersøgelsen er afsluttet, må de være forberedte på, at kritikken af deres udtalel- ser bliver meget skarp. Det må derfor på den ene side være en selvfølge, at forskerne bearbejder kritikken af deres ar- bejde i den afsluttende forsk- ningsaktivitet, og på den anden side må kritik af en forsknings- proces kun yderst nødtvungent forårsage ophør af forskningen, når den er i fuldt sving. Han sagde videre: — Jeg synes, kritikken af politikerne er lidt for skarp. Vi skal da også have mu- lighed for at kritisere, hvad vi synes er kritisabelt. Landsrådsformanden henstille- de til Ministeriet for Grønland, at de tre rapporter fra lokalsam- fundsundersøgelsen skal oversæt- tes, og at de genoptagne undersø- gelser ved UmånaK gennemføres. Reaktionen forståelig Konrad Steenholdt sagde: — I andre lande findes også de til- stande, hvor politikerne ved deres indblanding forhindrer forskerne i at dybdebore i deres undersø- gelser. Derfor er forskernes reak- tion helt forståelig. Det kan ikke være meningen at nægte viden- skabsmænd at indhente informa- tioner, som de skal bruge, ud fra deres pålagte arbejde. Jeg må henstille, at misforståelse undgås. Hans Johansen, suppleant for Severin Johansen, sagde, at tTrnå- nax kommunalbestyrelse og Greenex arbejdede godt sammen i et forsøg på at undgå skade- virkninger i kraft af naboskabet med minevirksomheden. — Vi har jo tidligere haft eksempler på uheldige følger ved naboskabet med en minevirksomhed ved Ivigtut og Arsuk. Man burde ha- ve pålagt forskerne tavshedspligt, til undersøgelserne var forbi, sag- de Hans Johansen og fortsatte: — tJmånaK kommunalbestyrelse var i Marmprilik i sommer sammen med en folketingsdelegation, som jeg også var med til. Vi har ikke kunnet finde kritisable forhold i det hele taget omkring minevirk- somheden, endog ikke inden for forureningssektoren. Fuglene i fare Otto Steenholdt sagde, at de tre rapporter fra lokalsamfundsun- dersøgelsen var interessant stof, men mangler en redegørelse om ressourcebestandens soliditet. Med hensyn til undersøgelserne ved Mårmorilik sagde han: — Vi har benyttet vor lejlighed og pligt til at kritisere forskerne. Det er kun på sin plads. Vi må holde øje med, om forskerne udfører det arbejde, de er blevet sat til at ud- føre. Niels Carlo Heilmann sagde, at de tre lokalsamfundsundersøgel- sesrapporter var ganske interes- sante, men desværre var de kun trykt på dansk. De bør oversættes så hurtigt som muligt. Derigen- nem får man jo også mulighed for at diskutere, om rapporternes indhold svarer til de faktiske for- hold. — Fuglebestanden er i fare, og hvor meget vi kan udnytte af be- standen i fremtiden ved vi ikke, da der ikke foreligger undersø- gelser om bestandens soliditet. Der er fare for udryddelse af be- standen. Jeg henstiller til lands- rådet, at der igangsættes en un- dersøgelse om, hvor stort et res- Robert Petersen. sourcegrundlag vi har, sagde Niels Carlo Heilmann. Meningsløs forsinkelse Jonathan Motzfeldt sagde: — Undersøgelserne skal have et nærmere defineret formål, fordi vi ikke kan tillade, at vi bliver undersøgt på kryds og tværs. Det ender vel med, at man også vil undersøge, hvor længe vi sover om natten. Han fortsatte: — Det er på tide, at vi under- streger, at undersøgelserne skal have et erhvervsmæssigt formål: Hvad vi har af erhvervsmulighe- der nu, og hvad vi kan forvente i fremtiden. — Politikerne skal passe på, hvad de siger om ting, de ikke har den fjerneste forstand på. Undersøgelserne ved Måmorilik er blevet stoppet på grund af po- litikernes indblanding. Hvis vi kan gøre det i fremtiden, så bli- ver forskerne jo også skeptiske over for os, fordi de ikke vil vide, om de projekter, de er i gang med, er sikret kontinuitet og ro. Nu er undersøgelserne jo påbe- gyndt igen, og den tid, hvor de har ligget stille, kunne man godt have sparet. Det forårsager bare en meningsløs forsinkelse, frem- førte Jonathan Motzfeldt. Landsrådsformand Lars Chem- nitz: — Undersøgelserne er ikke påbegyndt på ny. Det er afslut- ningen af arbejdet, der i disse da- ge er påbegyndt. Det undrer mig også, at Jonathan Motzfeldt ikke har sagt noget om standsningen af undersøgelserne før i dag. Jonathan Motzfeldt: — Jeg sag- de, at vi skal have saglige og al- sidige undersøgelser. Jeg er selv herre over, hvad jeg vil sige, til hvem, hvor og hvornår. Derfor benytter jeg lejligheden i dag til at sige min mening om sagen. Det vil være en uting, hvis man uden videre kan stoppe undersøgelser uden varsel. Lars Chemnitz: — Vi har kriti- seret forskernes adfærd, og vi har ikke foreslået standsningen af un- dersøgelserne. Undersøgelserne skal være alsidige. Hvem der har stoppet undersøgelserne, skal jeg ikke kunne sige noget om. Det var jo ikke planlagt, at de ensi- digt skal kritisere Ministeriet for Grønland og Greenex. — At kræve tavshedspligt af forskerne er nok for meget for- langt. Saglige undersøgelser og udtalelser, men ikke ensidige, skulle kunne være nok, sagde Lars Chemnitz. Knud Kristiansen: — Vi kræ- ver at få ansvaret over landets ressourcer, så vi kan planlægge, hvordan eftersøgning og udnyt- telse af disse ressourcer skal fore- gå. Derfor har sådanne undersø- gelser deres betydning i en tid, hvor vi snakker om overtagelse af administrationen af ressour- cerne. Kristian Poulsen. Afdelingsleder søges til observationsbørnehjemmet „Meeqqat Illuat", belig- gende i Godthåb. Hjemmet modtager børn i alderen 4-14 år. Ansøgeren skal have gennemgået socialpædagogisk uddan- delse. Lønnen, som er i lønramme 14, udgør for hjemmehø- rende incl. ulempetillæg kr. 4881,52 og for udsendte ligeledes incl. ulempetillæg kr. 5910,63 pr. måned. Ansøgning bilagt kopi af uddannelsespapirer samt anbefa- linger stiles til Tilsynsrådet for „Meeqqat Illuat" og sendes inden 1. oktober 1976 til forstander Arxalo Abeisen, Postbox 334, 3900 Godthåb. Nummi observationsbørnehjemrni „Meeqqat Illuat" afde- lingslederissarsiorpoq. Meeqqat 4-14-inut ukiullit tiguneqar- tarput. Atorfimmik qinnuteqarusuttut socialpædagogitut ilinniar- nertik naammassereersimassavaat. Socialpædagogip maani nunaveqartup qaammammut akissarsiarissavai kr. 4881,52 immikkut taperisaq ilanngutereerlugo. Aggersitap immikkut taperisaq ilanngutereerlugo qaammammut kr. 5910,63. Atarfimmik qinnuteqaatit atuarsimanermut soraarumme- ersimanermullu uppernarsaatit nersorneqaatillu ilanngullu- git „Meeqqat Illuat“-a tilsynsrådianut ingerlaterquneqarput kingusinnerpaamillu 1. oktober 1976 forstander Arxalo Abel- sen-imut, Postbox 334, 3900 Godt/håb, nagsiuterKuneKarput. inugssiarnerssumik inuvdluaritse Arnalo Abeisen . forstander 12 i

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.