Atuagagdliutit - 07.10.1976, Qupperneq 12

Undersøgelserne skal
være saglige og alsidige
Landsrådets repræsentant i det
rådgivende udvalg vedrørende
samfundsforskning i Grønland,
professor Robert Petersen, har
skrevet en rapport til landsrådet
til denne efterårssamling. Han
skriver blandt andet:
„I løbet af arbejdsperioden
1975/76 udkom rapporterne fra lo-
kalsamfundsundersøgelsen, der
blev udført af Hans Gullestrup,
Margrethe Sørensen og Henning
Schwerdtfeger, alle på Handels-
højskolen. Rapporten forekom-
mer i tre bind.
De kommer ind på alvorlige
problemer, der for nogle bygders
vedkommende kan blive overle-
velsesspørgsmål, dels på grund af
befolkningskoncentrationspolitik-
ken og dens efterdønninger, men
vel også på grund af kommunika-
tionsvanskeligheder og vanskelig-
heder ved at formulere sig på en
måde, så at kommunens øvrige
beboede steder kan acceptere byg-
dens situation som et problem, der
skal løses.
Endnu mangler der dog en un-
dersøgelse af ressourcegrundla-
gets soliditet, og en bygdeudvik-
lingsplan, der ikke ødelægger det-
te grundlag, idet der synes at væ-
re en række livsværdier, der kan
forhindre eller formindske de so-
ciale problemer, der ofte opstår i
byerne.
Undersøgelsen af minedriftens
sociale virkninger blev igangsat i
august 1975. Programmet blev
præsenteret for befolkningen i
tjmånaq og Uvkusigssat, samt for
kommunalbestyrelsen, i en række
møder, mens et aftalt møde i
Marmorilik ikke blev til noget.
Derefter opholdt tre af medarbej-
derne sig tre måneder i kommu-
nen for at indsamle data, der ikke
kan skaffes på anden måde. Un-
dersøgelsen samlede sig om ar-
bejdskraftsituationen, ressource-
udnyttelsen og det økonomiske
kredsløb .Undersøgelsesholdet var
tilbage i Danmark sidst i novem-
ber og først i december.
Politisk censur
Under grønlandsrådsmødet i Kan-
gerdlugssuaq i jan. 1976 blev der
fremsat et voldsomt angreb på de
to af undersøgelsens medarbejde-
re, der ved et interview havde
omtalt sammenstødet mellem is-
bryderen „Sigyn" og fangere fra
Niaqornat og de nærliggende byg-
der. De gjorde rede for baggrun-
den for sammenstødet, uden at
fortolke noget, og undgik spørgs-
mål, der krævede konklusioner
ved at henvise til, at analysen
endnu ikke var blevet gjort. Det
var videnskabeligt forsvarlig før-
stepræsentation, som heller ikke
er usædvanlig, når folk kommer
tilbage fra feltophold. Man kan
dog beklage, for det første at man
fremkom med nogle kritiske be-
mærkninger om Greenex, der er
en part i undersøgelsen, på en
måde, så at firmaet følte sig nød-
saget til at komme med udfald,
men man må endnu mere bekla-
ge, at også embedsmænd frem-
kom med endnu mere kritisable
udtalelser, uden at man følte sig
nødsaget til at påtale det, eller
mindske angrebet på forskerne.
Det er for mig at se et ganske
klart politisk forsøg på censur af
videnskaben, i modstrid med en
tilkendegivelse fra landsrådet i
efteråret 1974, efter hvilken sam-
fundsforskningen i Grønland ikke
skulle bestemmes af den enkelte
politikers personlige politik.
Totalt overhørt
Som en efterdønning af kritikken
i grønlandsrådsmødet trak finans-
udvalget efter samråd med mini-
steren for Grønland 100.000 kr. fra
budgettet og suspenderede under-
søgelsen, indtil Statens samfunds-
videnskabelige forskningsråd og
Kommissionen for videnskabelige
undersøgelser i Grønland havde
undersøgt projektet og erklæret
det for videnskabeligt forsvarligt.
Jeg tvivler stærkt på, at finans-
udvalget ville have taget dette
skridt, hvis kritikken kun kom
fra de danske medlemmer i Grøn-
landsrådet. Det var uden tvivl de
grønlandske medlemmers tilslut-
ning, der muliggjorde dette skridt.
En henvendelse fra tJmånaq kom-
munalbestyrelse, som vel har
særlige forudsætninger for at se
fordelene ved en sådan undersø-
gelse, blev totalt overhørt.
Videnskabeligt forsvarligt
Sidst i maj kom der udtalelser,
både fra Forskningsrådet og Den
videnskabelige kommission, der
vel beklagede kritikken af Gree-
nex på så tidligt et tidspunkt,
men indrømmede, at det ikke var
noget usædvanligt, og erklærede,
at undersøgelsen blev kørt viden-
skabeligt forsvarligt.
Den helt igennem mærkelige
sag har ved den form for suspen-
sion, der blev igangsat, i virkelig-
heden suspenderet mineundersø-
gelsens styringsgruppe, der be-
står af anerkendte forskere og
embedsmænd, og Det rådgivende
udvalg, som har drøftet planerne
i lang tid og har igangsat under-
søgelsen. De to instanser blev sat
helt ud af spillet af et organ, der
ikke på nogen måde kan være
relevant i vurdering af en under-
søgelses videnskabelige lødighed.
Man må sætte et spørgsmålstegn
ved, om Det rådgivende udvalg i
det hele taget er et egnet organ
til at varetage samfundsundersø-
gelserne i Grønland, når en poli-
tiker med „rette" forbindelser
kan sætte det ud af kraft, endda
uden at have gyldige argumenter.
I øjeblikket er Det rådgivende
udvalg ude af funktion, og inden
man kan starte igen, må man
først undersøge, om der er reelle
muligheder for det til at føre de
undersøgelser igennem, som det
sætter i gang.
Før dette er undersøgt, vil det
være vanskeligt at drøfte spørgs-
målet om Det rådgivende udvalgs
mulige rådgivende funktion og-
så over for landsrådet, som skulle
havde været drøftet i den forløb-
ne arbejdsperiode, hed det i Ro-
bert Petersens rapport.
Klarlægge forudsætningerne
Under sin forelæggelse indstille-
de landsrådsformanden, at kom-
mentarerne til denne rapport ta-
ges til efterretning. Han sagde vi-
dere:
— Dertil skal bemærkes, at der
efter Grønlandsrådets møde i ja-
nuar 1976 er indhentet flere op-
lysninger om undersøgelsen. Dis-
se oplysninger har givet anled-
ning til en mere detaljeret vurde-
ring af aspekterne omkring un-
dersøgelsen.
Et princip for udførelsen af
samfundsvidenskabelige undersø-
gelser må være, at disse klarlæg-
ger de forskellige parters forud-
sætninger for at forstå hinanden,
samt at undersøgelserne anviser
muligheder for, at eventuelle
modsætninger kan komme til for-
ståelse med hinanden.
Det kom som en overraskelse,
at undersøgelsen var blevet su-
spenderet og nedskåret økono-
misk af finansudvalget, og at de
deltagende forskeres kvalifikatio-
ner nærmere skulle vurderes i
Kommissionen for videnskabelige
Undersøgelser efter en høring af
Det samfundsvidenskabelige
Forskningsråd.
For det første har man ved
denne handling tilsidesat orga-
ner, som er sammensat således,
at de på én gang tilgodeser såvel
bred videnskabelig kompetence
som dybtgående kendskab til den
specielle undersøgelse.
Dårlige arbejdsbetingelser
For det andet gives der herved
dårlige arbejdsbetingelser for sel-
ve undersøgelsen, når den pludse-
ligt kan suspenderes midt i ar-
bejdsprocessen, sagde Lars Chem-
nitz videre.
Når forskerne, som et led i
forskningsmetoden, udtaler sig
offentligt inden undersøgelsen er
afsluttet, må de være forberedte
på, at kritikken af deres udtalel-
ser bliver meget skarp.
Det må derfor på den ene side
være en selvfølge, at forskerne
bearbejder kritikken af deres ar-
bejde i den afsluttende forsk-
ningsaktivitet, og på den anden
side må kritik af en forsknings-
proces kun yderst nødtvungent
forårsage ophør af forskningen,
når den er i fuldt sving.
Han sagde videre: — Jeg synes,
kritikken af politikerne er lidt for
skarp. Vi skal da også have mu-
lighed for at kritisere, hvad vi
synes er kritisabelt.
Landsrådsformanden henstille-
de til Ministeriet for Grønland, at
de tre rapporter fra lokalsam-
fundsundersøgelsen skal oversæt-
tes, og at de genoptagne undersø-
gelser ved UmånaK gennemføres.
Reaktionen forståelig
Konrad Steenholdt sagde: — I
andre lande findes også de til-
stande, hvor politikerne ved deres
indblanding forhindrer forskerne
i at dybdebore i deres undersø-
gelser. Derfor er forskernes reak-
tion helt forståelig. Det kan ikke
være meningen at nægte viden-
skabsmænd at indhente informa-
tioner, som de skal bruge, ud fra
deres pålagte arbejde. Jeg må
henstille, at misforståelse undgås.
Hans Johansen, suppleant for
Severin Johansen, sagde, at tTrnå-
nax kommunalbestyrelse og
Greenex arbejdede godt sammen
i et forsøg på at undgå skade-
virkninger i kraft af naboskabet
med minevirksomheden. — Vi har
jo tidligere haft eksempler på
uheldige følger ved naboskabet
med en minevirksomhed ved
Ivigtut og Arsuk. Man burde ha-
ve pålagt forskerne tavshedspligt,
til undersøgelserne var forbi, sag-
de Hans Johansen og fortsatte: —
tJmånaK kommunalbestyrelse var
i Marmprilik i sommer sammen
med en folketingsdelegation, som
jeg også var med til. Vi har ikke
kunnet finde kritisable forhold i
det hele taget omkring minevirk-
somheden, endog ikke inden for
forureningssektoren.
Fuglene i fare
Otto Steenholdt sagde, at de tre
rapporter fra lokalsamfundsun-
dersøgelsen var interessant stof,
men mangler en redegørelse om
ressourcebestandens soliditet. Med
hensyn til undersøgelserne ved
Mårmorilik sagde han: — Vi har
benyttet vor lejlighed og pligt til
at kritisere forskerne. Det er kun
på sin plads. Vi må holde øje
med, om forskerne udfører det
arbejde, de er blevet sat til at ud-
føre.
Niels Carlo Heilmann sagde, at
de tre lokalsamfundsundersøgel-
sesrapporter var ganske interes-
sante, men desværre var de kun
trykt på dansk. De bør oversættes
så hurtigt som muligt. Derigen-
nem får man jo også mulighed
for at diskutere, om rapporternes
indhold svarer til de faktiske for-
hold.
— Fuglebestanden er i fare, og
hvor meget vi kan udnytte af be-
standen i fremtiden ved vi ikke,
da der ikke foreligger undersø-
gelser om bestandens soliditet.
Der er fare for udryddelse af be-
standen. Jeg henstiller til lands-
rådet, at der igangsættes en un-
dersøgelse om, hvor stort et res-
Robert Petersen.
sourcegrundlag vi har, sagde
Niels Carlo Heilmann.
Meningsløs forsinkelse
Jonathan Motzfeldt sagde: —
Undersøgelserne skal have et
nærmere defineret formål, fordi
vi ikke kan tillade, at vi bliver
undersøgt på kryds og tværs. Det
ender vel med, at man også vil
undersøge, hvor længe vi sover
om natten. Han fortsatte:
— Det er på tide, at vi under-
streger, at undersøgelserne skal
have et erhvervsmæssigt formål:
Hvad vi har af erhvervsmulighe-
der nu, og hvad vi kan forvente i
fremtiden.
— Politikerne skal passe på,
hvad de siger om ting, de ikke
har den fjerneste forstand på.
Undersøgelserne ved Måmorilik
er blevet stoppet på grund af po-
litikernes indblanding. Hvis vi
kan gøre det i fremtiden, så bli-
ver forskerne jo også skeptiske
over for os, fordi de ikke vil vide,
om de projekter, de er i gang
med, er sikret kontinuitet og ro.
Nu er undersøgelserne jo påbe-
gyndt igen, og den tid, hvor de
har ligget stille, kunne man godt
have sparet. Det forårsager bare
en meningsløs forsinkelse, frem-
førte Jonathan Motzfeldt.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz: — Undersøgelserne er ikke
påbegyndt på ny. Det er afslut-
ningen af arbejdet, der i disse da-
ge er påbegyndt. Det undrer mig
også, at Jonathan Motzfeldt ikke
har sagt noget om standsningen
af undersøgelserne før i dag.
Jonathan Motzfeldt: — Jeg sag-
de, at vi skal have saglige og al-
sidige undersøgelser. Jeg er selv
herre over, hvad jeg vil sige, til
hvem, hvor og hvornår. Derfor
benytter jeg lejligheden i dag til
at sige min mening om sagen. Det
vil være en uting, hvis man uden
videre kan stoppe undersøgelser
uden varsel.
Lars Chemnitz: — Vi har kriti-
seret forskernes adfærd, og vi har
ikke foreslået standsningen af un-
dersøgelserne. Undersøgelserne
skal være alsidige. Hvem der har
stoppet undersøgelserne, skal jeg
ikke kunne sige noget om. Det
var jo ikke planlagt, at de ensi-
digt skal kritisere Ministeriet for
Grønland og Greenex.
— At kræve tavshedspligt af
forskerne er nok for meget for-
langt. Saglige undersøgelser og
udtalelser, men ikke ensidige,
skulle kunne være nok, sagde
Lars Chemnitz.
Knud Kristiansen: — Vi kræ-
ver at få ansvaret over landets
ressourcer, så vi kan planlægge,
hvordan eftersøgning og udnyt-
telse af disse ressourcer skal fore-
gå. Derfor har sådanne undersø-
gelser deres betydning i en tid,
hvor vi snakker om overtagelse
af administrationen af ressour-
cerne.
Kristian Poulsen.
Afdelingsleder
søges til observationsbørnehjemmet „Meeqqat Illuat", belig-
gende i Godthåb. Hjemmet modtager børn i alderen 4-14 år.
Ansøgeren skal have gennemgået socialpædagogisk uddan-
delse. Lønnen, som er i lønramme 14, udgør for hjemmehø-
rende incl. ulempetillæg kr. 4881,52 og for udsendte ligeledes
incl. ulempetillæg kr. 5910,63 pr. måned.
Ansøgning bilagt kopi af uddannelsespapirer samt anbefa-
linger stiles til Tilsynsrådet for „Meeqqat Illuat" og sendes
inden 1. oktober 1976 til forstander Arxalo Abeisen, Postbox
334, 3900 Godthåb.
Nummi observationsbørnehjemrni „Meeqqat Illuat" afde-
lingslederissarsiorpoq. Meeqqat 4-14-inut ukiullit tiguneqar-
tarput.
Atorfimmik qinnuteqarusuttut socialpædagogitut ilinniar-
nertik naammassereersimassavaat. Socialpædagogip maani
nunaveqartup qaammammut akissarsiarissavai kr. 4881,52
immikkut taperisaq ilanngutereerlugo. Aggersitap immikkut
taperisaq ilanngutereerlugo qaammammut kr. 5910,63.
Atarfimmik qinnuteqaatit atuarsimanermut soraarumme-
ersimanermullu uppernarsaatit nersorneqaatillu ilanngullu-
git „Meeqqat Illuat“-a tilsynsrådianut ingerlaterquneqarput
kingusinnerpaamillu 1. oktober 1976 forstander Arxalo Abel-
sen-imut, Postbox 334, 3900 Godt/håb, nagsiuterKuneKarput.
inugssiarnerssumik inuvdluaritse
Arnalo Abeisen . forstander
12
i