Atuagagdliutit - 21.10.1976, Blaðsíða 8

I
— landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — n
Ny debat om under-
grund i landsrådet
Divergerende meninger om, hvad Grønlands lands
råd vedtog den 27. oktober 1975.
Grønlands landsråd har efter en
ny debat om undergrunden erklæ-
ret sig tilfreds med, at landsrå-
dets medlemmer i hjemmestyre-
kommissionen fortsætter arbejdet
i kommissionen på det grundlag,
som man hidtil har anvendt —
nemlig landsrådets principbeslut-
ning den 27. oktober 1975. Denne
beslutning lyder — ifølge „Grøn-
lands Landsråds Forhandlinger":
„Den grønlandske undergrund og
dens rigdomme tilhører den fast-
boende befolkning, og dette bør
søges gennemført under arbejdet
i hjemmestyrekommissionen og i
styringsudvalget".
Det karakteristiske for den for-
nyede diskussion om undergrun-
den var, at ikke alle landsråds-
medlemmer er enige om, at be-
slutningen i 1975 havde den ord-
lyd, som ovenfor er citeret.
Hendrik Nielsens udspil
Landsrådsmedlem Hendrik Niel-
sen fremlagde i landsrådet forslag
om, at „landsrådets vedtagelse om
ændring af mineloven bliver gæl-
dende ved indførelse af hjemme-
styret". Han sagde bl. a.:
— Den 27. oktober 1975 vedtog
landsrådet énstemmigt at ændre
minelovens paragraf 1, så „rig-
dommene i Grønlands undergrund
tilhører den fastboende befolk-
ning". Vores principbeslutning om
at ændre paragraf 1 gav mod-
stand fra dansk side, mens vi her
i Grønland ikke har mærket en
tilsvarende modstand. Behandlin-
gen af sagen i hjemmestyrekom-
missionen har efterladt det ind-
tryk, at vore repræsentanter i
kommissionen ikke støtter beslut-
ningen i tilstrækkelig grad. For
eksempel har landsrådsformanden
i radioen fremsat udtalelser, som
ikke støtter beslutningen nok,
selv om formanden ikke direkte
har taget afstand fra beslutnin-
gen.
Hendrik Nielsen fortsatte: —Da
vi vedtog at ændre mineloven, fik
vi ikke præciseret, hvornår denne
ændring skulle gennemføres. Jeg
foreslår derfor, at ændringen gen-
nemføres samtidig med indførel-
sen af hjemmestyret.
Hendrik Nielsen tilføjede, at
der er behov for, at landsrådet
igen fastslår sin holdning til
spørgsmålet om undergrunden, for
at landsrådsmedlemmerne i hjem-
mestyrekommissionen kan arbej-
de videre på et klart grundlag.
Lars Chemnitz’ svar
I sit svarnotat afviser landsråds-
formand Lars Chemnitz, at lands-
rådet i 1975 har besluttet at fore-
slå ændring af minelovens para-
graf 1. — Landsrådets principer-
klæring lød således: „Den grøn-
landske undergrund og dens rig-
domme tilhører den fastboende
befolkning, og dette bør søges
gennemført under arbejdet i
hjemmestyrekommissionen og i
styringsudvalget".
Lars Chemnitz fortsatte: —
Landsrådets medlemmer i hjem-
mestyrekommissionen har loyalt
fremført disse synspunkter, men
fra danske politikeres side har
man under henvisning til rigsfæl-
lesskabets bevarelse klart givet
udtryk for, at mineralvirksomhed
ikke alene kan være et grønlandsk
anliggende, ligesom det vil være
staten, som kommer til at finan-
siere og stå for det forberedende
arbejde, såfremt udviklingen skal
foregå under offentlig kontrol.
Lars Chemnitz oplyste, at der i
kommissionen er enighed om, at
den hidtil gældende minelov er
utilfredsstillende og skal justeres,
og at offentlige indtægter fra rå-
stofvirksomheden i Grønland pri-
mært skal burges til at gøre hjem-
mestyret selvfinansierende.
— De videre drøftelser i kom-
missionen har væsentligst drejet
sig om, hvordan man bedst muligt
kan tilgodese de hensyn, som er
ønsket af danske politikere og
landsrådets principerklæring. Man
er kommet ind på at undersøge,
hvorvidt en ligestilling af danske
og grønlandske interesser kombi-
neret med en veto-ret er en far-
bar fremgangsmåde, og et oplæg
herom er bebudet på kommissio-
nens næste møde, sagde Lars
Chemnitz.
Lars Chemnitz udbad sig lands-
rådets mening om, hvorvidt prin-
cipperne om ligestilling og veto-
ret er et acceptabelt grundlag at
forhandle videre på. Han under-
stregede, at kommissionens ende-
lige udspil naturligvis forelægges
landsrådet til afgørelse. Lars
Chemnitz bad om, at landsrådets
medlemmer koncentrerede sig om
forslag, der „har en realistisk
chance for at blive godkendt af
landsråd og folketing. De råd og
henstillinger, som landsrådets
medlemmer vil give repræsentan-
terne i hjemmestyrekommissio-
nen, må være brugbare i den vi-
dere dialog med danske politike-
re", sagde Lars Chemnitz.
Undergrunden — en politisk sag
Jonathan Motzfeldt fandt det
vigtigt, at spørgsmålet om, hvem
der ejer Grønlands undergrund,
afklares, før man drøfter en evt.
fordeling mellem Danmark og
Grønland. — Og til den tid kan
man så drøfte en „model", som går
ud på, at et fælles grønlandsk-
dansk organ bemyndiges til at
træffe aftaler om fordelingen af
de evt. indtægter fra mine- og
olievirksomhed. Han fandt, at un-
dergrundsspørgsmålet er politisk
og ikke juridisk.
OdåK Olsens opfattelse
OdåK Olsen tog afstand fra den
udlægning af landsrådets beslut-
ning på mødet den 27. oktober,
som formanden havde citeret. —
efter min opfattelse havde lands-
rådets beslutning en lidt anden
formulering, sagde OdåK Olsen,
nemlig „at den grønlandske un-
dergrund og rigdommene tilhører
den fastboende befolkning, og lov-
ændringen bør søges gennemført
på dette grundlag". — Hjemme-
styrekommissionen og styrings-
udvalget blev slet ikke nævnt ved
afstemningen, sagde OdåK Olsen.
Lars Chemnitz: — Ifølge lands-
rådsforhandlingerne 1975 ønskede
OdåK Olsen selv, at landsrådets
principbeslutning skulle forelæg-
ges for hjemmestyrekommissio-
nen, og derefter stillede jeg for-
slaget om, at vi gennemførte prin-
cipbeslutningen for at lade den
indgå i kommissionens videre ar-
bejde.
Loven skal ændres - men hvordan?
Knud Kristiansen udtrykte skuf-
felse over, at landsrådets princip-
beslutning endnu ikke er fremlagt
til behandling i folketinget. Han
foreslog, at der iværksættes en
undersøgelse af, hvad landsrådet
egentlig besluttede den 27. okto-
ber 1975. — Når vi har den kor-
rekte formulering, kan vi genop-
tage sagen i forårssamlingen, sag-
de Knud Kristiansen.
Lars Chemnitz: — Når forslag
om ændring af mineloven ikke er
forelagt folketinget, så beror det
på, at der nok er enighed om, at
loven skal ændres, men det er
ikke fastlagt, hvordan.
— Det passer ikke!
Otto Steenholdt: — Hendrik Niel-
sen har givet udtryk for, at de
grønlandske medlemmer i hjem-
mestyrekommissionen ikke vær-
ner om landsrådets principbeslut-
ning fra 1975. Det passer ikke.
Men vi skal være meget påpasse-
lige med, hvordan vi fører dette
spørgsmål frem i kommissionen,
fordi principbeslutningen skal
indpasses i rigsfællesskabet. Vi
skal også tage i betragtning, at vi
gerne vil indføre hjemmestyre i
Grønland, uanset om vi kan regne
med indtægter fra olie- og mine-
raludvinding. Desuden er det me-
get vigtigt, hvordan folketinget
vurderer sagen. Der er jo tale om
et samarbejde mellem danske og
grønlændere i kommissionen.
Rigsfællesskabet skal ikke splittes
Hendrik Nielsen understregede, at
han ikke ønskede at antaste rigs-
fællesskabstanken, men landsrå-
det bør have medindflydelse på
udformningen af visse vigtige lo-
ve i forbindelse med hjemmesty-
ret.
Hendrik Nielsen fremførte i øv-
rigt, at Danmark i 1966 var med-
underskriver af en FN-deklara-
tion vedrørende tidligere koloni-
områders status og befolkning,
ifølge denne deklaration er det
muligt at afklare spørgsmålet om
undergrunden uden at splitte
rigsfællesskabet, sagde Hendrik
Nielsen. Han tilføjede, at hvis
landsrådets beslutning i 1975
overhovedet skal få nogen betyd-
ning, så skal mineloven ændres.
Måske en løsning?
Lars Chemnitz: — Minelovens
paragraf 1, som i dag fastslår, at
alle råstoffer i undergrunden til-
hører „staten", har gjort ondt på
nogle af os. Hvis vores beslutning
i landsrådet skal gøres gældende,
så skal „staten" erstattes med „de
fastboende i Grønland", og det vil
muligvis gøre ondt på nogle af
vores rigsfæller. Måske er den
bedste løsning, at der i loven over-
hovedet ikke står noget om, hvem
der ejer undergrunden. I stedet
kunne loven formuleres således,
at de fastboende i Grønland får
bestemmelsesret over undergrun-
den og dermed gavn af. de even-
tuelle værdier.
Tilfreds
Konrad Steenholdt erklærede sig
godt tilfreds med den indsats, som
Jonathan Motzfeldt: — Grønlands
undergrund et politisk spørgsmål.
Jonathan Motzfeldt: — nunavta pi-
sussutai politikikut aulajangtvigi-
ssagssåuput.
landsrådets repræsentanter i
hjemmestyrekommissionen har
gjort. — Jeg synes, det virker
nedladende, når Hendrik Nielsen
påstår, at der er nogle af med-
lemmerne i kommissionen, som
ikke værner om landsrådets be-
slutning. Der er tale om et meget
ømfindtligt spørgsmål. Vi kan ikke
bare stikke hovedet op og erklæ-
re: Dette land er vort, og så over-
høre, hvad man har at sige fra
den anden side. Hjemmestyrekom-
missionen slutter sit arbejde om
fire-fem møder. Lad os så her i
landsrådet se på, hvad kommis-
sionen er nået til vedrørende un-
dergrundsspørgsmålet. Til den tid
kan vi tage endelig stilling. Vi
bør ikke — som foreslået af Hend-
rik Nielsen —• på dette møde igen
stemme om sagen.
Advarsel
OdåK Olsen erklærede sig tilfreds
med, at landsrådsformanden hav-
de efterlyst landsrådsmedlemmer-
nes mening til brug for hjemme-
styrekommissionens videre arbej-
de. — Jeg advarer mod, at vore
egne medlemmer i kommissionen
fjerner sig fra kravet om, at den
grønlandske undergrund tilhører
den fastboende befolkning. Og
når man taler om splittelse vedr.
rigsfællesskabet, så tror jeg, at en
ordning, som fremlagt af Lars
Chemnitz, kan forårsage mere
splid, end hvis vi ændrer den ek-
sisterende minelov.
OdåK Olsen var inde på de
grønlandske hjemmestyrekommis-
sionsmedlemmers varetagelse af
landsrådsbeslutningen om under-
grunden i 1975. — Jeg synes ikke,
det skal skjules, at der fra flere
sider blev sagt, at den landsråds-
beslutning ikke skulle tages alt
for højtideligt!
Lugter af mistillid
Lars Chemnitz: — Jeg ved ud-
mærket, at talen om, at beslutnin-
gen ikke skal tages højtideligt, er
en fortolkning af mine egne ud-
talelser i sin tid. Jeg advarer
landsrådet mod at bygge debatten
på sådanne fortolkninger. Hvis det
sker, så føres landsrådet bag ly-
set.
Konrad Steenholdt: — Hendrik
Nielsens holdning virker nedladen-
de.
Konrad Steenholdt: — Hendrik
Nielsenip isumå nikagssaerpasig-
poK.
Jonathan Motzfeldt mente, at
Hendrik Nielsens forslag lugtede
af mistillid til hjemmestyrekom-
missionens grønlandske medlem-
mer. Han sagde i den forbindelse,
at de grønlandske kommissions-
medlemmer meget gerne skal
fastholde den forhandlingsposi-
tion, som de har i øjeblikket i
kommissionen, og som er gunstig.
— Derfor håber jeg stadig, at
landsrådet har tillid til sine re-
præsentanter. Vi må være klar
over, at de danske medlemmers
position også er meget stærk, idet
de har hele lovgivningsmagten på
deres side.
Mistillidserklæring
Hendrik Nielsen fastholdt sin mis-
tillidserklæring til nogle af hjem-
mestyrekommissionens grønland-
ske medlemmer. Han gentog, at
efter et kommissionsmøde, hvor
undergrundsspørgsmålet og lands-
rådets beslutning var drøftet,
havde landsrådsformanden og et
af de grønlandske folketingsmed-
lemmer udtalt sig til radioavisen.
— Det viste sig, at de to havde
vidt forskellige opfattelser af ind-
holdet af landsrådsbeslutningen.
På den baggrund opfordrede
Hendrik Nielsen de grønlandske
kommissionsmedlemmer til — i
kommissionen — loyalt at arbejde
for at gennemføre landsrådsbe-
slutningen fra 1975.
Kommissionen får referat
Lars Chemnitz spurgte herefter,
om landsrådet kunne tilslutte sig,
at rådets repræsentanter i hjem-
mestyrekommissionen fortsætter
sine bestræbelser på grundlag af
landsrådsbeslutningen fra 1975
(som den er formuleret i „Grøn-
lands Landsråds Forhandlinger".
Red.). — Men vel at mærke på
grundlag af hele beslutningen.
Ikke kun en stump af den, tilføj-
ede Lars Chemnitz.
OdåK Olsen: — Jeg går ud fra,
at de faldne bemærkninger i
landsrådet vil indgå i kommissio-
nens fortsatte arbejde?
Lars Chemnitz: — Kommissio-
nens medlemmer vil få tilsendt et
referat af denne debat i landsrå-
det.
H.
8