Atuagagdliutit - 21.10.1976, Blaðsíða 5

landsråd i m it nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — n
landsrådime pujortarneK
nangmineK akiligagssax...
Landsrådets
farvel
til gratis
tobak . . .
Under stor morskab og i en
landsrådssal, der var indhyl-
let i tobaksskyer, vedtog lands-
rådet på sin sidste mødedag i
Nuuk, at medlemmerne selv
for fremtiden skal betale den
tobak, de ryger. — Så har vi
da bidraget en lille bitte smule
til landskassens økonomi, sag-
de Lars Chemnitz.
Økonomisk Planlægningsud-
valg havde foreslået — i for-
bindelse med den afsluttende
budgetbehandling — at der
blev indført totalt rygeforbud
under landsrådsmøderne. Men
her stejlede et flertal af med-
lemmerne. 7 var imod, 3
stemte for. 6 var rejst hjem.
Otto Steenholdt (stærkt ge-
neret af røgen fra Jørgen Ol-
sens cigaret): — Skal man ab-
solut dampe på den måde, så
må man gå uden for og ta’ sig
en smøg. Det er i hvert fald
urimeligt, at landskassen skal
betale tobakken. Hvorfor om-
deles der ikke bolscher og an-
det sukkergodt til ikke-rygere?
Har man en last, så må man
selv betale for den!
Jørgen Olsen (dampende på
en cigaret): — Det er god skik
at følge flertallets mening.
Flertallet ryger. Hvis rygerne
skal forlade salen, mens de
får en smøg, så kan de kun i
meget korte perioder deltage i
møderne. Så må det være bed-
re, at ikke-rygerne af og til
går ud og trækker frisk luft!
OdåK Olsen (idet han skod-
der sin cigaret): — Det er i
orden, at vi selv betaler, men
betingelsen er, at vi fortsat må
ryge under møderne.
Hans Johansen (med en
tændt cigaret mellem fingre-
ne): — Vi snakker hele tiden
om at spare. Vi kan kun lære
folk at spare ved selv at gå i
spidsen.
Mens tætte røgslør bølgede
omkring medlemmerne, blev
sagen sat til afstemning, og de
sidste gratis cigarer og ciga-
retter blev tændt...
KuiasutigineKaKissumik åmalo
atautsimltarfik tupap pujuanik
uligsimassoK landsrådip aula-
jangerpå sujunigssame ilau-
ssortat pujortagkatik nangmi-
neK akilertalisagait. tamåna
pivoK landsrådip uvdlorme a-
tautsimivfiane kingugdlerpå-
me. — taimailioruvta lands-
kassimut aningaussalénatau-
lårtalisaugut, Lars Chemnitz
OKarpoK.
aningaussatigut pilerssårusi-
ornermut udvalgip — aningau-
ssatigut migssiliusiat OKatdli-
sigineKarnerånut kingugdler-
mut atatitdlugo — sujunersu-
tigisimagaluarpå atautsimlne-
rup nalåne pujortartoKarta-
rungnaerdluinarnigsså. kisiå-
nile ilaussortat amerdlanerit
akerdliuvdluinarput. arfinen-
mardluk akerdliuvdlutik taisi-
put pingasut isumaKataussut.
arfinigdlit angerdlarérsimåput.
Otto Steenholdt (Jørgen Ol-
senip cigaretianit pujortumit
agsut ajoKusersorneKardlune):
taimarssuaK pujortåsagåine si-
latånut aneriardlune pujortar-
tariaKarpoK. nåpertutungilaK
landskassip tupa akiligagssari-
sagå. soruna tupatorneK ajor-
tut sukuarKanik mamakujug-
tunigdlo avdlanik neKerorfigi-
nenarneK ajortut? sångivfigi-
ssat akilertariaKarput!
Jørgen Olsen (cigaretituatå-
jutigalune): ilerKuvoK pitsau-
ssok amerdlanerit isumåt nå-
lagarissardlugo. amerdlanerit
pujortartuput. pujortartartut
ine Kimagdlugo pujortariartor-
talisagpata ilaussortat ilamini-
nånguisa atautsimineK maling-
nauvfigissalisavåt. tauva pit-
saunerusaoK pujortarneK ajor-
tut ilånériardlutik silåinarigsa-
riartarunik!
OdåK Olsen (cigaretitugke
Kamitdlautigalugo): — ajungi-
laK nangmineK akilertalisa-
guvtigo, kisiånile piumassari-
ssariaKarparput atautsiminer-
me pujortarsinautitaujuarnig-
ssarput.
Hans Johansen (cigarete
ikumassoK tigumiardlugo): —
sipårnigssaK OKaluseriuarpar-
put. inuit sipårnermik aitsåt
iliniartisinauvavut nangmineK
sujugdliuvdluta sipårniaruvta.
pujoK ilaussortat akornéne
KumukålerugtortoK taisineKar-
poK, tauvalo sikåt cigaretitdlo
akeKångitsut kingugdlit ike-
rarneKarput . . .
H.
Kavdlunåtut kalåtdlisutdlunft
atautsimmeKartåsanerpoK
seminariame atuartut kalåtdlisumax oxalugdlutik
atautsimitarnerat landsrådime akerdlerlssutaussut
erKortunerpoK seminariame atu-
artut kalåtdlisuina:: oKalugdlutik
atautsiminerit ingerdlåtarmati-
gik? tamåna iliniartitsissugssa-
KarniarneK pivdlugo landsrådip
atautsiminerane landsrådip suju-
ligtaissuata Lars Chemnitzip
landsrådimutdlo ilaussortat Niels
Carlo Heilmannip Otto Steen-
holdtivdlo agsscrtussutigitsiarpåt.
Lars Chemnilz OKarpoK ajussa-
rutigigine tusardlugo nunavta se-
minåriåne atuartut atautsiminitik
kalåtdlisuinaK ingerdlåtalernia-
rait nauk Kavdlunåtut OKatdlo-
rigsorssugaluardlutik. — atuaKa-
titik Kavdlunåjussut pivdlugit tai-
mailicrtariaKångikaluarput, Lars
Chemnitz OKarpoK.
Niels Carlo Heilmann akivoK:
— isumaga maligdlugo eraortuvoK
iliniartut kalåldlisuinaK atautsi-
mltarnerat. nalungilarput Kav-
dlunånik nunalisitanik iliniartit-
sissoKartcK ukiut 25-t anguvdlu-
git månisimagaluardlutik kalåt-
dlisut ilikarsimångitsunik, isuma-
Karpur.galo iliniartitsissungorniat
taimatut ilicrnermikut atuaKati-
tik Kavdlunåjussut perorsarnia-
rait kalåtdlisut iliniarnigssamut
kajumiasårdlugit taimailivdlutik
kalåtdlit atuarfiåne sulinigssamut
piukunarnerulisangmata. isuma-
Karpunga taimailiorneK ilerKor-
dlugtuliornerunane tåssauneru-
ssok kajumigsårineic percrsainiar-
nerdlo.
Otto Steenholdt isumaKatåu-
ngilaK: — atautsiminerne ingmi-
nut tusarteKatigingneKartarpoK
OKautsinik iliniarteKatigigane. i-
luaringilara OKautsit åiparissap
påsisinåungisai atordlugit OKa-
lungneK. angajoritåt. nangmingneK
aulajpngertugssauvåt mérartik
kalåtdlisut Kavdlunåtutdlunit ili-
niåsanerscK, atuarfiuvdlc anga-
jci'Kåt aulajangernerat maligtari-
aKarpå — åmalo seminaria tai-
mailiortariaKarpoK.
Niels Carlo Heilmann •— Kav-
dlunåt nunavta seminåriåne atu-
artut isumaKarfigåka tåssaussut
iliniartut seminariame atuartut
kalåtdline inuiaKatigingne iliniar-
titsissutut. sulerusugdlutik. isuma-
Kångilanga tamåna igdluatunge-
rissamik måtussinerusscK. Kav-
dlunåtut OKausigdlit igdlersor-
tuåinarsinåungilagut piumassari-
nagulo Kavdlunåt kalåtdlisut ili-
niarnigssåt.
Lars Chemnitz akicringneK
naggaserdlugo OKarpoK måtussi-
nermik oKarsimasorinane, kisiå-
nile isumakardlune taimatut ili-
orneK inoKatigingnermut ajoKu-
taussoK.
inuiagtut onauserissat
atornerat
pissusigssamisuginarpoK
seminariame atuartut rådiat na-
lunaerpoK iliniartut amerdlaner-
pårtaisa isumaKatigissutigisima-
gåt landsrådip sujuligtaissuata o-
Kausé patsisigalugit OKauseKaute-
KarnigssaK.
CKauseKåume ima agdlagsima-
vok: iliniarfigssuarme atuartine-
Karnerput KavdlunåtuinaK inger-
dlåneKarpoK kalåtdlisortarneK er-
Kåisångikåine. taimatut atuarti-
taunerup inusugtut akulerårtumik
OKausigdlit kingunerisimavai, ta-
månalo kialunit uvdlumikut pi-
ssusigssamisortutut issigisinåu-
ngilå.
sujornatigut iliniartut ilerKori-
simavåt atautsimitarnermingne
Kavdlunåt OKausé atortardlugit,
kalåtdlisut OKalugsinåungitsut
mardlugsunguit pinardlugit. tai-
matut periauseKarsimagaluarne-
rup nagsatarisimavå Kavdlunåtut
oKatdlcripsut kisimik ingerdlatsi-
ssussarnerat. periauseK tamåna a-
nigorniardlugc iliniartut isuma-
Katigigsimåput, atortalerniardlu-
git kalåtdlit OKausé.
kalåtdlit cnausisa atautsiminer-
no atr.gaulernerisa kingunerisi-
mavåt iliniartut tamarmik kissi-
gatik OKautsitik atordlugit oKat-
dliseKataussalernerat. atautsimi-
nerit umåringnerussungorsimå-
put isumatdlc ersserKarigsungor-
dlugit sai KumiuncKartalersimav-
dlutik.
nalunaeiutigisavarputdlo lands-
rådip sujuligtaissuata igpagssaK
OKauserisimassai erKungingmata,
tåssame Kavdlunåt OKausé pissa-
riaKai titsineK nåpertordlugo ator-
neKartåsangmata.
måne atuartussugut tupåtdlau-
tigisimaKårput nunavtine nålag-
kersuinikut KutdlersausscK tunga-
veKångitsumik cKalugtoK tusåsi-
naugavtigo.
naggatågutdlo ersserKigsautigi-
savarput sujunigssame atautsimi-
t.arnigssane kalåtdlisut OKautsivta
atorneKartarnlgssåt avariiuneKar-
sinåungingmat.
kisalo radioavisikut OKauseKau-
t.eKarnerput iluagtitdlugo nalu-
naerutigerusugparput AG-p ki-
ngugdlermik pingårnerussutut ag-
dlagarisså isumai<atigigavtigo tå-
ssa.usscK landsrådip atautsimlssu-
tai tamavingmik Kavdlunåtut
nugterneKartariaKarnerat angisu-
mik pperKuserusugkavt.igo.
Timelærerne bør kunne få pension
Landsrådet behandlede under ori-
entering om lærersituationen to
forslag om forbedring af timelæ-
rernes vilkår, og der var enighed
om, at spørgsmålet bør løses gen-
nem forhandling mellem de im-
plicerede parter.
De to forslagsstillere var Bendt
Frederiksen og OdåK Olsen.
Bendt Frederiksen foreslog, at
timelærere får pædagogisk kursus
i sommerferien, så de får mulig-
hed for at opnå samme resultater
som andre lærere, samt at time-
lærere med 10 års anciennitet el-
ler mere opnår pensionsret.
OdåK Olsen mente ligesom
Bendt Frederiksen, at timelærere
med høj anciennitet, f. eks. 10 år,
skulle have mulighed for at opnå
pension, og bad om landsrådets
mening.
Begge henviste til, at man i dis-
se år, hvor lærermanglen er ud-
talt, i høj grad anvender timelæ-
rere.
OdåK Olsen påpegede, at han
syntes, det er forkert, at en time-
lærer, der har virket i over 10 år,
ikke har bedre ansættelsesvilkår
og avancementsmuligheder, end
tilfældet er. Han indstillede, at
landsrådet over for lærerforenin-
gen anbefaler, at man under for-
handlinger også tager hensyn til
de, der ikke har uddannelse, men
som har stor erfaring gennem
mange års arbejde.
Bendt Frederiksen sagde bl. a.:
— Er en dansk lærer bedre end
en grønlandsk timelærer, der kan
kommunikere med børnene på
deres eget sprog?
Formanden pegede på, at time-
lærere honoreres med cirka 30 kr.
i timen for undervisningstime
(cirka 45 minutter), hvilket ligger
noget over den gennemsnitlige ti-
meløns-indtægt for hjemmehøren-
de. Desuden beskyttes timelærer-
ne i vidt omfang under ansættel-
sen af funktionærloven, hvilket
betyder en lige så god retsstilling
som for de fleste andre grupper.
Han sagde videre, at spørgsmålet
om anciennitet og avancement bør
løses gennem forhandling mellem
de implicerede parter.
Om forslaget om kurser for ti-
melærere sagde Lars Chemnitz,
at der i 4-5 skoledistrikter arbej-
des med videreuddannelse af ti-
melærere, og at skolevæsenet al-
drig har afslået en timelærers an-
modning om kursusdeltagelse. I
flere skoledistrikter foregår der
en egentlig timelærer-vejlednings-
ordning, hvor en timelærer følges
af en fuldt uddannet lærer i en
kortere eller længere periode.
Desuden er en timelærer blevet
optaget på Danmarks Lærerhøj-
skoles årskursus.
Lars Chemnitz konkluderede:
Vedrørende kurser må den enkel-
te sende ansøgning, og landsrådet
må anmode de implicerede parter
om at udnytte de muligheder, der
er, med forbedring af timelærer-
nes forhold for øje.
Konrad Steenholdt pegede på,
at kateketernes vilkår også skal
forbedres, idet nogle kateketer
heller ikke har mulighed for at
opnå pension.
de forenede
revisionsfirmaer/
statsautoriserede revisorer
SKIBSHAVNSVEJ . 3900 GODTHÅB
BOX 12 . TLF. 21511
TITTUSVEJ 1 . 3911 HOLSTEINSBORG
BOX 33 . TLF. 1 44 49
<lr
& Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co.
5