Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 21.10.1976, Síða 5

Atuagagdliutit - 21.10.1976, Síða 5
landsråd i m it nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — n landsrådime pujortarneK nangmineK akiligagssax... Landsrådets farvel til gratis tobak . . . Under stor morskab og i en landsrådssal, der var indhyl- let i tobaksskyer, vedtog lands- rådet på sin sidste mødedag i Nuuk, at medlemmerne selv for fremtiden skal betale den tobak, de ryger. — Så har vi da bidraget en lille bitte smule til landskassens økonomi, sag- de Lars Chemnitz. Økonomisk Planlægningsud- valg havde foreslået — i for- bindelse med den afsluttende budgetbehandling — at der blev indført totalt rygeforbud under landsrådsmøderne. Men her stejlede et flertal af med- lemmerne. 7 var imod, 3 stemte for. 6 var rejst hjem. Otto Steenholdt (stærkt ge- neret af røgen fra Jørgen Ol- sens cigaret): — Skal man ab- solut dampe på den måde, så må man gå uden for og ta’ sig en smøg. Det er i hvert fald urimeligt, at landskassen skal betale tobakken. Hvorfor om- deles der ikke bolscher og an- det sukkergodt til ikke-rygere? Har man en last, så må man selv betale for den! Jørgen Olsen (dampende på en cigaret): — Det er god skik at følge flertallets mening. Flertallet ryger. Hvis rygerne skal forlade salen, mens de får en smøg, så kan de kun i meget korte perioder deltage i møderne. Så må det være bed- re, at ikke-rygerne af og til går ud og trækker frisk luft! OdåK Olsen (idet han skod- der sin cigaret): — Det er i orden, at vi selv betaler, men betingelsen er, at vi fortsat må ryge under møderne. Hans Johansen (med en tændt cigaret mellem fingre- ne): — Vi snakker hele tiden om at spare. Vi kan kun lære folk at spare ved selv at gå i spidsen. Mens tætte røgslør bølgede omkring medlemmerne, blev sagen sat til afstemning, og de sidste gratis cigarer og ciga- retter blev tændt... KuiasutigineKaKissumik åmalo atautsimltarfik tupap pujuanik uligsimassoK landsrådip aula- jangerpå sujunigssame ilau- ssortat pujortagkatik nangmi- neK akilertalisagait. tamåna pivoK landsrådip uvdlorme a- tautsimivfiane kingugdlerpå- me. — taimailioruvta lands- kassimut aningaussalénatau- lårtalisaugut, Lars Chemnitz OKarpoK. aningaussatigut pilerssårusi- ornermut udvalgip — aningau- ssatigut migssiliusiat OKatdli- sigineKarnerånut kingugdler- mut atatitdlugo — sujunersu- tigisimagaluarpå atautsimlne- rup nalåne pujortartoKarta- rungnaerdluinarnigsså. kisiå- nile ilaussortat amerdlanerit akerdliuvdluinarput. arfinen- mardluk akerdliuvdlutik taisi- put pingasut isumaKataussut. arfinigdlit angerdlarérsimåput. Otto Steenholdt (Jørgen Ol- senip cigaretianit pujortumit agsut ajoKusersorneKardlune): taimarssuaK pujortåsagåine si- latånut aneriardlune pujortar- tariaKarpoK. nåpertutungilaK landskassip tupa akiligagssari- sagå. soruna tupatorneK ajor- tut sukuarKanik mamakujug- tunigdlo avdlanik neKerorfigi- nenarneK ajortut? sångivfigi- ssat akilertariaKarput! Jørgen Olsen (cigaretituatå- jutigalune): ilerKuvoK pitsau- ssok amerdlanerit isumåt nå- lagarissardlugo. amerdlanerit pujortartuput. pujortartartut ine Kimagdlugo pujortariartor- talisagpata ilaussortat ilamini- nånguisa atautsimineK maling- nauvfigissalisavåt. tauva pit- saunerusaoK pujortarneK ajor- tut ilånériardlutik silåinarigsa- riartarunik! OdåK Olsen (cigaretitugke Kamitdlautigalugo): — ajungi- laK nangmineK akilertalisa- guvtigo, kisiånile piumassari- ssariaKarparput atautsiminer- me pujortarsinautitaujuarnig- ssarput. Hans Johansen (cigarete ikumassoK tigumiardlugo): — sipårnigssaK OKaluseriuarpar- put. inuit sipårnermik aitsåt iliniartisinauvavut nangmineK sujugdliuvdluta sipårniaruvta. pujoK ilaussortat akornéne KumukålerugtortoK taisineKar- poK, tauvalo sikåt cigaretitdlo akeKångitsut kingugdlit ike- rarneKarput . . . H. Kavdlunåtut kalåtdlisutdlunft atautsimmeKartåsanerpoK seminariame atuartut kalåtdlisumax oxalugdlutik atautsimitarnerat landsrådime akerdlerlssutaussut erKortunerpoK seminariame atu- artut kalåtdlisuina:: oKalugdlutik atautsiminerit ingerdlåtarmati- gik? tamåna iliniartitsissugssa- KarniarneK pivdlugo landsrådip atautsiminerane landsrådip suju- ligtaissuata Lars Chemnitzip landsrådimutdlo ilaussortat Niels Carlo Heilmannip Otto Steen- holdtivdlo agsscrtussutigitsiarpåt. Lars Chemnilz OKarpoK ajussa- rutigigine tusardlugo nunavta se- minåriåne atuartut atautsiminitik kalåtdlisuinaK ingerdlåtalernia- rait nauk Kavdlunåtut OKatdlo- rigsorssugaluardlutik. — atuaKa- titik Kavdlunåjussut pivdlugit tai- mailicrtariaKångikaluarput, Lars Chemnitz OKarpoK. Niels Carlo Heilmann akivoK: — isumaga maligdlugo eraortuvoK iliniartut kalåldlisuinaK atautsi- mltarnerat. nalungilarput Kav- dlunånik nunalisitanik iliniartit- sissoKartcK ukiut 25-t anguvdlu- git månisimagaluardlutik kalåt- dlisut ilikarsimångitsunik, isuma- Karpur.galo iliniartitsissungorniat taimatut ilicrnermikut atuaKati- tik Kavdlunåjussut perorsarnia- rait kalåtdlisut iliniarnigssamut kajumiasårdlugit taimailivdlutik kalåtdlit atuarfiåne sulinigssamut piukunarnerulisangmata. isuma- Karpunga taimailiorneK ilerKor- dlugtuliornerunane tåssauneru- ssok kajumigsårineic percrsainiar- nerdlo. Otto Steenholdt isumaKatåu- ngilaK: — atautsiminerne ingmi- nut tusarteKatigingneKartarpoK OKautsinik iliniarteKatigigane. i- luaringilara OKautsit åiparissap påsisinåungisai atordlugit OKa- lungneK. angajoritåt. nangmingneK aulajpngertugssauvåt mérartik kalåtdlisut Kavdlunåtutdlunit ili- niåsanerscK, atuarfiuvdlc anga- jci'Kåt aulajangernerat maligtari- aKarpå — åmalo seminaria tai- mailiortariaKarpoK. Niels Carlo Heilmann •— Kav- dlunåt nunavta seminåriåne atu- artut isumaKarfigåka tåssaussut iliniartut seminariame atuartut kalåtdline inuiaKatigingne iliniar- titsissutut. sulerusugdlutik. isuma- Kångilanga tamåna igdluatunge- rissamik måtussinerusscK. Kav- dlunåtut OKausigdlit igdlersor- tuåinarsinåungilagut piumassari- nagulo Kavdlunåt kalåtdlisut ili- niarnigssåt. Lars Chemnitz akicringneK naggaserdlugo OKarpoK måtussi- nermik oKarsimasorinane, kisiå- nile isumakardlune taimatut ili- orneK inoKatigingnermut ajoKu- taussoK. inuiagtut onauserissat atornerat pissusigssamisuginarpoK seminariame atuartut rådiat na- lunaerpoK iliniartut amerdlaner- pårtaisa isumaKatigissutigisima- gåt landsrådip sujuligtaissuata o- Kausé patsisigalugit OKauseKaute- KarnigssaK. CKauseKåume ima agdlagsima- vok: iliniarfigssuarme atuartine- Karnerput KavdlunåtuinaK inger- dlåneKarpoK kalåtdlisortarneK er- Kåisångikåine. taimatut atuarti- taunerup inusugtut akulerårtumik OKausigdlit kingunerisimavai, ta- månalo kialunit uvdlumikut pi- ssusigssamisortutut issigisinåu- ngilå. sujornatigut iliniartut ilerKori- simavåt atautsimitarnermingne Kavdlunåt OKausé atortardlugit, kalåtdlisut OKalugsinåungitsut mardlugsunguit pinardlugit. tai- matut periauseKarsimagaluarne- rup nagsatarisimavå Kavdlunåtut oKatdlcripsut kisimik ingerdlatsi- ssussarnerat. periauseK tamåna a- nigorniardlugc iliniartut isuma- Katigigsimåput, atortalerniardlu- git kalåtdlit OKausé. kalåtdlit cnausisa atautsiminer- no atr.gaulernerisa kingunerisi- mavåt iliniartut tamarmik kissi- gatik OKautsitik atordlugit oKat- dliseKataussalernerat. atautsimi- nerit umåringnerussungorsimå- put isumatdlc ersserKarigsungor- dlugit sai KumiuncKartalersimav- dlutik. nalunaeiutigisavarputdlo lands- rådip sujuligtaissuata igpagssaK OKauserisimassai erKungingmata, tåssame Kavdlunåt OKausé pissa- riaKai titsineK nåpertordlugo ator- neKartåsangmata. måne atuartussugut tupåtdlau- tigisimaKårput nunavtine nålag- kersuinikut KutdlersausscK tunga- veKångitsumik cKalugtoK tusåsi- naugavtigo. naggatågutdlo ersserKigsautigi- savarput sujunigssame atautsimi- t.arnigssane kalåtdlisut OKautsivta atorneKartarnlgssåt avariiuneKar- sinåungingmat. kisalo radioavisikut OKauseKau- t.eKarnerput iluagtitdlugo nalu- naerutigerusugparput AG-p ki- ngugdlermik pingårnerussutut ag- dlagarisså isumai<atigigavtigo tå- ssa.usscK landsrådip atautsimlssu- tai tamavingmik Kavdlunåtut nugterneKartariaKarnerat angisu- mik pperKuserusugkavt.igo. Timelærerne bør kunne få pension Landsrådet behandlede under ori- entering om lærersituationen to forslag om forbedring af timelæ- rernes vilkår, og der var enighed om, at spørgsmålet bør løses gen- nem forhandling mellem de im- plicerede parter. De to forslagsstillere var Bendt Frederiksen og OdåK Olsen. Bendt Frederiksen foreslog, at timelærere får pædagogisk kursus i sommerferien, så de får mulig- hed for at opnå samme resultater som andre lærere, samt at time- lærere med 10 års anciennitet el- ler mere opnår pensionsret. OdåK Olsen mente ligesom Bendt Frederiksen, at timelærere med høj anciennitet, f. eks. 10 år, skulle have mulighed for at opnå pension, og bad om landsrådets mening. Begge henviste til, at man i dis- se år, hvor lærermanglen er ud- talt, i høj grad anvender timelæ- rere. OdåK Olsen påpegede, at han syntes, det er forkert, at en time- lærer, der har virket i over 10 år, ikke har bedre ansættelsesvilkår og avancementsmuligheder, end tilfældet er. Han indstillede, at landsrådet over for lærerforenin- gen anbefaler, at man under for- handlinger også tager hensyn til de, der ikke har uddannelse, men som har stor erfaring gennem mange års arbejde. Bendt Frederiksen sagde bl. a.: — Er en dansk lærer bedre end en grønlandsk timelærer, der kan kommunikere med børnene på deres eget sprog? Formanden pegede på, at time- lærere honoreres med cirka 30 kr. i timen for undervisningstime (cirka 45 minutter), hvilket ligger noget over den gennemsnitlige ti- meløns-indtægt for hjemmehøren- de. Desuden beskyttes timelærer- ne i vidt omfang under ansættel- sen af funktionærloven, hvilket betyder en lige så god retsstilling som for de fleste andre grupper. Han sagde videre, at spørgsmålet om anciennitet og avancement bør løses gennem forhandling mellem de implicerede parter. Om forslaget om kurser for ti- melærere sagde Lars Chemnitz, at der i 4-5 skoledistrikter arbej- des med videreuddannelse af ti- melærere, og at skolevæsenet al- drig har afslået en timelærers an- modning om kursusdeltagelse. I flere skoledistrikter foregår der en egentlig timelærer-vejlednings- ordning, hvor en timelærer følges af en fuldt uddannet lærer i en kortere eller længere periode. Desuden er en timelærer blevet optaget på Danmarks Lærerhøj- skoles årskursus. Lars Chemnitz konkluderede: Vedrørende kurser må den enkel- te sende ansøgning, og landsrådet må anmode de implicerede parter om at udnytte de muligheder, der er, med forbedring af timelærer- nes forhold for øje. Konrad Steenholdt pegede på, at kateketernes vilkår også skal forbedres, idet nogle kateketer heller ikke har mulighed for at opnå pension. de forenede revisionsfirmaer/ statsautoriserede revisorer SKIBSHAVNSVEJ . 3900 GODTHÅB BOX 12 . TLF. 21511 TITTUSVEJ 1 . 3911 HOLSTEINSBORG BOX 33 . TLF. 1 44 49 <lr & Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co. 5

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.