Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 21.10.1976, Blaðsíða 26

Atuagagdliutit - 21.10.1976, Blaðsíða 26
atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar Samfundsdebatten og Grønlands Radio En kommentar til Jørgen Labansens artikel om radioens rolle som debatformidler. Af radiofonichef Finn Lynge. Perkins er for bådejere af et vist format I fartøjer på over 25 fod er Perkins diesel suveræn PERKINS MARINE-DIESEL er meget efterspurgt på grund af sin store driftssikkerhed. Derfor vil det glæde mange, at vi nu igen er fuldt leveringsdygtige. PERKINS DIESEL ER KVALITET FRA FORTIL AGTER. Der er PERKINS motorer til alle båd- typer. Udvalget spænder fra 36 SHP til 235 SHP, og der er vel at mærke tale om motorer, som er specielt ud- viklet og konstrueret til maritimt brug. PRISEN ER FORNUFTIG. Lad os give bare et eksempel: PER- KINS MARINE-DIESEL type 4.108M - 47 SHP med BORG WARNER hydrau- lisk reversgear og reduktion 2,1:1 koster kun kr. 21.695 ANDRE PERKINS FORDELE. PERKINS DIESEL er økonomisk i drift og vedligeholdelse. PERKINS DIESEL er kompakt, og derfor let at ind- bygge selv om pladsen er trang. Bag PERKINS navnet står en ver- densomspændende serviceorganisa- tion, der sikrer Dem omgående og sikker hjælp lige meget, hvor De befinder Dem. Derved skiller PER- KINS sig ud fra mange andre marine- diesel motorer. Vi er specialister - også når det gælder service. Send kuponen i dag til: Importør: Fred. Rasmussen- Odense Pjentedamsgade 21 5100 Odense • Tlf. (09) 11 22 16 KUPON Forlang yderligere oplysninger om Perkins marine diesel. Send^ wirl. os tegning over båden, så vil vi fremsende indbygningsskitse og AG 20 forslag til motorvalg Ja, jeg ønsker yderligere oplysninger om Perkins marine diesel. □ 36-58 SHP □72-115 SHP □ 115-145 SHP □ 145-235 SHP I I Indbygningsskitse og forslag til motorvalg ønskes - tegning vedlagt. I A/G nr. 38 borer Jørgen La- bansen i nogle af de forhold, der vanskeliggør Grønlands Radio’s rolle som inspirator og formidler i den løbende samfundsdebat. Som det kan forventes, er der et par punkter, hvor han rammer ved siden af, men det skal ikke næg- tes, at der til gengæld er mange, -hvor han rammer plet. Lad det indledningsvis blive sagt, at det er helt rigtigt, at man som lytter må få den fornem- melse af en markeret adskillelse mellem radioavisens stab og pro- gramafdelingens folk. Dette er ikke noget fænomen, som er sær- egent netop for Grønlands Radio. I mange radiofonier er der en ret skarp skillelinie mellem nyheds- journalisterne på den ene side og de øvrige programmedarbejdere på den anden side. Dette skyldes simpelthen en indbygget forskel i arbejdets natur. De to katego- rier af radioproducere har hver deres interessefelt og kompeten- ceområde. Imidlertid er det rigtigt, at den- ne adskillelse i vort tilfælde for- stærkes af den kendsgerning, at radioavisen og radiofonien er delt op på to huse, i hvilken medar- bejderne har hver deres arbejds- rytme og er absorberet i hver deres anliggender. Dette er en meget uheldig situation, hvis løs- ning kun støder på een vanske- lighed, som imidlertid har vist sig at være uoverstigelig gennem mange år: bevillinger. Vi ville allesammen gerne have radiofo- nien og radioavisen flyttet sam- men under samme tag og dermed favorisere et samarbejde mellem de to grupper af journalister, spe- cielt hvad aktualitetsudsendelser angår. Gennem de senere år er det lykkedes at få bevilget en ud- videlse af det eksisterende radio- hus, men den udvidelse er endnu ikke tilstrækkelig til, at en gen- forening af den splittede radio kan finde sted. Den tilgodeser kun behovet i programafdelingen, som også lider af stor pladsnød og dags dato er spredt ud forskel- lige steder i byen. Som landet ligger nu, ser det ud til at dette lokaleproblem vil kunne løses, hvis og når vi får bevilget endnu en udvidelse, denne gang med henblik bl. a. på en overtagelse af programansvaret for TV i Grønland. I tilfælde af en sådan udvidelse vil der også blive gjort plads til radioavisen, og det vil da være oplagt at skabe en regu- lær og samlet nyheds- og aktu- alitetsafdeling for radio og TV. Indtil dette sker, er det hele meget vanskeligt — og i alt fald nok betydeligt vanskeligere end det umiddelbart ser ud til for en lytter. Imidlertid finder der alli- gevel bestræbelser sted for at de to grupper af journalister kan stimulere hinanden i deres re- spektive arbejdsområder. Netop som Jørgen Labansens kritik af En annonce i GRØNLANDSPOSTEN giver kontakt til mange tusinde kunder over hele Grønland den „skarpe adskillelse" mellem de to former for radio kom på tryk, sad der repræsentanter for hver af de to grupper i et møde og planlagde sammen en hjem- mestyre-telefonhøring med lands- rådspolitikkerne, som gav almin- delige mennesker (ikke-dansk- top-debattører) lejlighed til at komme til mikrofonen. Dette være nævnt som et eksempel på det tværgruppesamarbejde, som fak- tisk finder sted. Der er også an- dre former for samarbejde som kunne nævnes, og som danner strømpile i udviklingen fra en ren og skær radioavisafdeling henimod en bredere nyheds- og aktualitetsafdeling i samarbejde med programsekretærerne, men lad det være nok her at pege på, at man i radioen er opmærksom på problemet — og i øvrigt tak- nemmelig for enhver konstruktiv kritik udefra, som kan hjælpe os at finde nye veje. Interessant er det, når Jørgen Labansen peger på en eventuel regionalopdeling af landet med en dertil passende mængde af lo- kale indslag. Regionalradiotanken er ikke ny for os, men har lig- get og presset på som en i sti- gende grad reel mulighed efter- hånden som radiokæden er blevet udbygget. Televæsenets radio- kæde er jo netop på visse vig- tige strækninger blevet udstyret med en såkaldt radio programre- turkanal, dvs. en kanal ad hvil- ken eventuelle optagelser et givet sted på kysten kan sendes til ra- diohuset i Godthåb og der gå samtidigt i luften med fuldstæn- dig uformindsket radiofonikvali- tet. Denne tekniske udvikling er nu kommen så langt, at man kan forudse realitetsdrøftelser i radio- styrelsen om en decentralisering af programproduktionen, der mu- liggør en gradvis opbyggelse af regulære regionalradiostationer engang ud i fremtiden. Hvad de lokale radioaviskor- respondenters rolle angår, er det rigtigt, at den med stor rimelig- Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbre- ve hver uge. Derfor beder vi om, at indsendernes skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grøn- landsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. hed kunne udvides og befæstes. For at komme dertil har man allerede i længere tid omgåedes planer om et radiojournalistisk kursus for korrespondenterne. Som det kan forventes, er van- skeligheden her, som med alt an- det, de økonomiske midler, der jo skal tages et eller andet sted fra. At dette er et af de projekter vi slås for at få penge til, har vi fra radioens side hidtil ikke omtalt offentligt, men lad det blive sagt nu, da man har bragt sagen på bane fra anden side. løvrigt kan vi kun tilslutte os Jørgen Labansen, når han i sin artikel slår til lyd for en stadigt bredere folkelig deltagelse i sam- fundsdebatten. Men, som han si- ger det, her i Grønland har vi jo ikke nogen „mulighed for en dag- lig debat igennem trykt presse som andre nationer, hvilket nok er den egentlige kerne i proble- matikken." Finn Lynge, radiofonichef. Det er ikke derhen vi skal Under overskriften „GOF er for folket" i AG nr. 40 skriver sek- retariatschef Guldborg Chemnitz, at mit interview med Ole Berg- lund og Guldborg Chemnitz i AG nr. 37 var tendentiøs, ensidig, m.v. Guldborg Chemnitz ved ud- mærket, at mine spørgsmål faldt i den rækkefølge som er gengi- vet i AG nr. 37, og at der ikke er ændret i hverken de faldne spørsmål eller de faldne svar til disse spørgsmål. Det var Ole Berglunds og Guldborg Chem- nitz’s opgave at svare på spørgs- målene, og min opgave er at stille spørgsmål. Det eneste, jeg har gjort, ved gengivelsen af interviewet, er at være loyal overfor Ole Berglund og Guldborg Chemnitz. Det vil si- ge: Jeg citerede deres svar kor- rekt. Det er også min vigtigste opgave som interviewer. Vil Guldborg Chemnitz da have, at jeg, når jeg snakker med hende til brug i AG, skal ændre på hen- des svar, når jeg skriver dem ned? Jeg vil meget gerne have, at Guldborg Chemnitz argumenterer for sin påstand om tendentiøsitet og ensidighed i det pågældende interview. Så længe jeg ikke har set en argumentation — og den skal være overbevisende — for påstanden om ensidighed og ten- dentiøsitet i interviewet, kan jeg ikke godtage påstanden. Guldborg Chemnitz er utilfreds med overskriften på artiklen: „Ingen fornyelse i GOF". Kan Guldborg Chemnitz da se nogen fornyelse i GOF ved sekretariats- chefskiftet? Der kom en anden person ind. Men det er også det eneste nye. Det er ingen fornyel- se i arbejdet — i det daglige ar- bejde — i GOF. „Jeg er parat til at fortsætte de sager som GOF kører i dag", sagde Guldborg Chemnitz i interviewet og hun havde ingen forslag til fornyelse af de sager, der allerede er i gang. Hvor er fornyelsen så henne? Når man søger et så ansvars- fuldt job som en chefpost, må man da — inden man sender sin ansøgning — have gjort sig den ulejlighed at gøre det klart for sig selv, hvad man vil med dette job! Hvis vore ledere af de for- skellige institutioner er så fanta- siløse, at de ikke engang har nog- le forslag til, hvad der skal laves i den institution, de er chef for, så vil samfundsudviklingen sim- petlhen gå i stå! Og det er ikke netop derhen, vi skal. Kristian Poulsen 26

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.