Atuagagdliutit - 21.10.1976, Qupperneq 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Samfundsdebatten
og Grønlands Radio
En kommentar til Jørgen Labansens artikel om
radioens rolle som debatformidler.
Af radiofonichef Finn Lynge.
Perkins
er for bådejere
af et vist format
I fartøjer på over 25 fod
er Perkins diesel suveræn
PERKINS MARINE-DIESEL er meget efterspurgt på grund af sin
store driftssikkerhed. Derfor vil det glæde mange,
at vi nu igen er fuldt leveringsdygtige.
PERKINS DIESEL ER KVALITET
FRA FORTIL AGTER.
Der er PERKINS motorer til alle båd-
typer. Udvalget spænder fra 36 SHP
til 235 SHP, og der er vel at mærke
tale om motorer, som er specielt ud-
viklet og konstrueret til maritimt brug.
PRISEN ER FORNUFTIG.
Lad os give bare et eksempel: PER-
KINS MARINE-DIESEL type 4.108M -
47 SHP med BORG WARNER hydrau-
lisk reversgear og reduktion 2,1:1
koster kun kr. 21.695
ANDRE PERKINS FORDELE.
PERKINS DIESEL er økonomisk i drift
og vedligeholdelse. PERKINS DIESEL
er kompakt, og derfor let at ind-
bygge selv om pladsen er trang.
Bag PERKINS navnet står en ver-
densomspændende serviceorganisa-
tion, der sikrer Dem omgående og
sikker hjælp lige meget, hvor De
befinder Dem. Derved skiller PER-
KINS sig ud fra mange andre marine-
diesel motorer.
Vi er specialister - også når det
gælder service.
Send kuponen i dag til:
Importør:
Fred. Rasmussen-
Odense
Pjentedamsgade 21
5100 Odense • Tlf. (09) 11 22 16
KUPON Forlang yderligere oplysninger om Perkins marine diesel. Send^
wirl. os tegning over båden, så vil vi fremsende indbygningsskitse og
AG 20 forslag til motorvalg
Ja, jeg ønsker yderligere oplysninger om Perkins marine diesel.
□ 36-58 SHP □72-115 SHP □ 115-145 SHP □ 145-235 SHP
I I Indbygningsskitse og forslag til motorvalg ønskes - tegning vedlagt.
I A/G nr. 38 borer Jørgen La-
bansen i nogle af de forhold, der
vanskeliggør Grønlands Radio’s
rolle som inspirator og formidler
i den løbende samfundsdebat. Som
det kan forventes, er der et par
punkter, hvor han rammer ved
siden af, men det skal ikke næg-
tes, at der til gengæld er mange,
-hvor han rammer plet.
Lad det indledningsvis blive
sagt, at det er helt rigtigt, at man
som lytter må få den fornem-
melse af en markeret adskillelse
mellem radioavisens stab og pro-
gramafdelingens folk. Dette er
ikke noget fænomen, som er sær-
egent netop for Grønlands Radio.
I mange radiofonier er der en ret
skarp skillelinie mellem nyheds-
journalisterne på den ene side og
de øvrige programmedarbejdere
på den anden side. Dette skyldes
simpelthen en indbygget forskel
i arbejdets natur. De to katego-
rier af radioproducere har hver
deres interessefelt og kompeten-
ceområde.
Imidlertid er det rigtigt, at den-
ne adskillelse i vort tilfælde for-
stærkes af den kendsgerning, at
radioavisen og radiofonien er delt
op på to huse, i hvilken medar-
bejderne har hver deres arbejds-
rytme og er absorberet i hver
deres anliggender. Dette er en
meget uheldig situation, hvis løs-
ning kun støder på een vanske-
lighed, som imidlertid har vist
sig at være uoverstigelig gennem
mange år: bevillinger. Vi ville
allesammen gerne have radiofo-
nien og radioavisen flyttet sam-
men under samme tag og dermed
favorisere et samarbejde mellem
de to grupper af journalister, spe-
cielt hvad aktualitetsudsendelser
angår. Gennem de senere år er
det lykkedes at få bevilget en ud-
videlse af det eksisterende radio-
hus, men den udvidelse er endnu
ikke tilstrækkelig til, at en gen-
forening af den splittede radio
kan finde sted. Den tilgodeser
kun behovet i programafdelingen,
som også lider af stor pladsnød
og dags dato er spredt ud forskel-
lige steder i byen. Som landet
ligger nu, ser det ud til at dette
lokaleproblem vil kunne løses,
hvis og når vi får bevilget endnu
en udvidelse, denne gang med
henblik bl. a. på en overtagelse
af programansvaret for TV i
Grønland. I tilfælde af en sådan
udvidelse vil der også blive gjort
plads til radioavisen, og det vil
da være oplagt at skabe en regu-
lær og samlet nyheds- og aktu-
alitetsafdeling for radio og TV.
Indtil dette sker, er det hele
meget vanskeligt — og i alt fald
nok betydeligt vanskeligere end
det umiddelbart ser ud til for en
lytter. Imidlertid finder der alli-
gevel bestræbelser sted for at de
to grupper af journalister kan
stimulere hinanden i deres re-
spektive arbejdsområder. Netop
som Jørgen Labansens kritik af
En annonce i
GRØNLANDSPOSTEN
giver kontakt til
mange tusinde kunder
over hele Grønland
den „skarpe adskillelse" mellem
de to former for radio kom på
tryk, sad der repræsentanter for
hver af de to grupper i et møde
og planlagde sammen en hjem-
mestyre-telefonhøring med lands-
rådspolitikkerne, som gav almin-
delige mennesker (ikke-dansk-
top-debattører) lejlighed til at
komme til mikrofonen. Dette være
nævnt som et eksempel på det
tværgruppesamarbejde, som fak-
tisk finder sted. Der er også an-
dre former for samarbejde som
kunne nævnes, og som danner
strømpile i udviklingen fra en
ren og skær radioavisafdeling
henimod en bredere nyheds- og
aktualitetsafdeling i samarbejde
med programsekretærerne, men
lad det være nok her at pege på,
at man i radioen er opmærksom
på problemet — og i øvrigt tak-
nemmelig for enhver konstruktiv
kritik udefra, som kan hjælpe os
at finde nye veje.
Interessant er det, når Jørgen
Labansen peger på en eventuel
regionalopdeling af landet med en
dertil passende mængde af lo-
kale indslag. Regionalradiotanken
er ikke ny for os, men har lig-
get og presset på som en i sti-
gende grad reel mulighed efter-
hånden som radiokæden er blevet
udbygget. Televæsenets radio-
kæde er jo netop på visse vig-
tige strækninger blevet udstyret
med en såkaldt radio programre-
turkanal, dvs. en kanal ad hvil-
ken eventuelle optagelser et givet
sted på kysten kan sendes til ra-
diohuset i Godthåb og der gå
samtidigt i luften med fuldstæn-
dig uformindsket radiofonikvali-
tet. Denne tekniske udvikling er
nu kommen så langt, at man kan
forudse realitetsdrøftelser i radio-
styrelsen om en decentralisering
af programproduktionen, der mu-
liggør en gradvis opbyggelse af
regulære regionalradiostationer
engang ud i fremtiden.
Hvad de lokale radioaviskor-
respondenters rolle angår, er det
rigtigt, at den med stor rimelig-
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
hed kunne udvides og befæstes.
For at komme dertil har man
allerede i længere tid omgåedes
planer om et radiojournalistisk
kursus for korrespondenterne.
Som det kan forventes, er van-
skeligheden her, som med alt an-
det, de økonomiske midler, der jo
skal tages et eller andet sted fra.
At dette er et af de projekter vi
slås for at få penge til, har vi fra
radioens side hidtil ikke omtalt
offentligt, men lad det blive sagt
nu, da man har bragt sagen på
bane fra anden side.
løvrigt kan vi kun tilslutte os
Jørgen Labansen, når han i sin
artikel slår til lyd for en stadigt
bredere folkelig deltagelse i sam-
fundsdebatten. Men, som han si-
ger det, her i Grønland har vi jo
ikke nogen „mulighed for en dag-
lig debat igennem trykt presse
som andre nationer, hvilket nok
er den egentlige kerne i proble-
matikken."
Finn Lynge,
radiofonichef.
Det er ikke
derhen vi skal
Under overskriften „GOF er for
folket" i AG nr. 40 skriver sek-
retariatschef Guldborg Chemnitz,
at mit interview med Ole Berg-
lund og Guldborg Chemnitz i AG
nr. 37 var tendentiøs, ensidig, m.v.
Guldborg Chemnitz ved ud-
mærket, at mine spørgsmål faldt
i den rækkefølge som er gengi-
vet i AG nr. 37, og at der ikke er
ændret i hverken de faldne
spørsmål eller de faldne svar til
disse spørgsmål. Det var Ole
Berglunds og Guldborg Chem-
nitz’s opgave at svare på spørgs-
målene, og min opgave er at stille
spørgsmål.
Det eneste, jeg har gjort, ved
gengivelsen af interviewet, er at
være loyal overfor Ole Berglund
og Guldborg Chemnitz. Det vil si-
ge: Jeg citerede deres svar kor-
rekt. Det er også min vigtigste
opgave som interviewer. Vil
Guldborg Chemnitz da have, at
jeg, når jeg snakker med hende
til brug i AG, skal ændre på hen-
des svar, når jeg skriver dem
ned?
Jeg vil meget gerne have, at
Guldborg Chemnitz argumenterer
for sin påstand om tendentiøsitet
og ensidighed i det pågældende
interview. Så længe jeg ikke har
set en argumentation — og den
skal være overbevisende — for
påstanden om ensidighed og ten-
dentiøsitet i interviewet, kan jeg
ikke godtage påstanden.
Guldborg Chemnitz er utilfreds
med overskriften på artiklen:
„Ingen fornyelse i GOF". Kan
Guldborg Chemnitz da se nogen
fornyelse i GOF ved sekretariats-
chefskiftet? Der kom en anden
person ind. Men det er også det
eneste nye. Det er ingen fornyel-
se i arbejdet — i det daglige ar-
bejde — i GOF. „Jeg er parat til
at fortsætte de sager som GOF
kører i dag", sagde Guldborg
Chemnitz i interviewet og hun
havde ingen forslag til fornyelse
af de sager, der allerede er i
gang.
Hvor er fornyelsen så henne?
Når man søger et så ansvars-
fuldt job som en chefpost, må
man da — inden man sender sin
ansøgning — have gjort sig den
ulejlighed at gøre det klart for
sig selv, hvad man vil med dette
job! Hvis vore ledere af de for-
skellige institutioner er så fanta-
siløse, at de ikke engang har nog-
le forslag til, hvad der skal laves
i den institution, de er chef for,
så vil samfundsudviklingen sim-
petlhen gå i stå! Og det er ikke
netop derhen, vi skal.
Kristian Poulsen
26