Atuagagdliutit - 21.10.1976, Blaðsíða 10

— landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — n
TV 30 mili. krunilik
pilersfkiartomeKåsaoK
ingmikortua sujugdleK 3 mili. kruneKåsaoK, tugdlia
8,5 mil’, kr. kingugdlerdlo 16,5 miil. kr.
landsrådip aulajangiupå nuna ta-
måkerdlugo TV arritsumik piler-
sikiartuårneKåsassoK akigssaiau-
tit ukiunut ardlalingnut avgua-
tågagssångordlugit. taimailivdlune
landsrådip TV pivdlugo suleKati-
gigsitat sujunersutåt avdlångorti-
nago isumaKatigå.
suleKatigigsitat inåssutigåt TV-p
nangminerssortunit pigineKarung-
naerdlune pissortanit tiguneKar-
nigssånut „ikårsåriutaussugssa-
mik“ piårnerpåmik årKigssussi-
ssoKåsassoK. taimailiorneK sana-
neKarnera 3 mili. kruneKåsaoK i-
ngerdlåneralo ukiumut 330.000 kr.
migssilicrdlugit akeKartåsavdlu-
ne. ingmikortup tugdlerisavå
Nungme TV-p igdlutagssånik sa-
nanigssaK 8,5 miil. kr. migssilior-
dlugit akeKartugssaK, ingmikor-
tordlo kingugdleK tåssa radiukut
alåssuteKausiorneK 16,5 mili. kr.
atordlugit. suleKatigigsitat mig-
ssiliusiorsimångilåt tamarme ine-
rune ingerdlatineKarnera KanoK
akeKartarumårnersoK. kisiåne tå-
ssa pilersinerinå katitdlugo 30
mili. kr. migssiliordlugit akeKar-
tugssauvoK.
TV pivdlugo suleKatigigsitat i-
kårsåriutaussugssamik åndgssu-
ssinigssamut 3 mili. kr. migssili-
ordlugit akeKartugssamut patsi-
sigissait måkuput:
1. TV-gdlit peKatigigfé taperser-
sorneKåsåput suliaringnigtup
OKartugssaunerata ajornartor-
siutitaisa tungaisigut.
2. TV-Karfingne amerdlanerne å-
ssilissat sarssuatitat erssaring-
nerulisåput.
2. teknikikut atortcrissat amer-
dlanerit kingusingnerussukut
TV-p årKigssunera nåmagse-
rérpat atorneKarKigsinåusåput.
4. Nungme kalåtdlisungortiteri-
vingmik autdlakåtitagssiortar-
fingmigdlo sananeKåsaoK TV-
gdlit peKatigigfinut TV-milo
suleKataussugssanut iliniarfiu-
tigissartugssaussumik.
landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz oKarpoK tv pivdlugo
suleKatigigsitat sujunersutåta i-
Langsom tv-
opbygning for
næsten 30 miil. kr.
Første fase koster 3 mili. kr., næste 8,5 mili. kr.
og sidste 16,5 mili. kr.
Landsrådet har besluttet, at lands-
dækkende tv skal indføres i lang-
somt tempo, så udgifterne kan
spredes cver en årrække. Lands-
rådet gik hermed 100 pct. ind for
de forslag, som en tv-arbejds-
gruppe fremlagde.
Arbejdsgruppen anbefalede, at
der hurtigst muligt gennemføres
en „overgangsordning" fra privat
til offentligt tv. Den vil koste ca.
3 mili. kr. i anlægsudgifter og ca.
330.000 kr. i årlig drift. Næste fa-
se er opførelsen af et tv-hus i
Nuk, som vil koste ca. 8,5 mili. kr.,
og sidste fase er oprettelse af ra-
diokæde for 16,5 mili. kr. Arbejds-
gruppen har ikke givet endeligt
overslag over de samlede drifts-
udgifter, når hele systemet er ud-
bygget. Men alene i anlægsudgif-
ter bliver der altså tale om noget,
der nærmer sig 30 mili. kr.
TV arbejdsgruppens argumenta-
tion for en overgangsordning med
en investering på ca. 3 mili. kr. er:
1. TV-foreningerne støttes i pro-
blemerne med ophavsrettig-
heder.
2. TV-kvaliteten forbedres de
fleste steder.
3. Størstedelen af det tekniske
udstyr kan senere bruges i det
udbyggede tv-system.
4. Der oprettes et versionerings-
og produktionscenter i Nuuk,
som også kan fungere som ud-
dannelsessted for tv-foreninger
og tv-medarbejdere.
nernerata landsrådip upernåK tv
pivdlugo GKatdlinermine årKissu-
tigssatut isumaKautigisså åssigi-
ssorujugssugå, kisiånile pitsaoKU-
tigalugo aningaussalissutigssat u-
kiunut ardlalingnut siåmarneKar-
sinaungmata. taimaingmat Lars
Chemnitzip sujunersutigå lands-
rådip forretningsudvalge pisinau-
tisagå ukiune aggersune aningau-
ssallssutigssat ministeriamik OKa-
loKatigingnissutiginerine tv-kut
ikårsåriutigssaK 3 mili. kruninik
naleKartugssaK ilångutdlugo isu-
maliutigssångortisagå ukiumilo
tugdlerme sanaortugagssanut ilå-
ngutisavdlugo aningaussagssaicd-
sagpat.
landsrådip tamåna isumaKatigå.
OKatdlinerme OdåK Olsen ilåti-
gut sujunersuteKarpoK landsrådip
tv-gdlit peKatigigfé inåssuteKarfi-
gisagai autdlakåtitagssianik ka-
låtdlisunik nangmingnérdlutik sa-
nassarneK autdlarterKUvdlugo å-
malo GOF-p aningaussat atugag-
srarissartagkame ilait tv-kut aut-
dlakåtitagssiornermut atortåsagai.
.......... méå.
Landsrådet har valgt en TV-løsning, hvis første fase bl. a. betyder bedre
teknisk kvalitet for produktionen i Grønland. Her er Nuuk TV igang med
optagelser af landsrådets efterårsmøde.
landsrådip TV-KalernigssaK pivdlugo aulajangigåne autdlarKåumut pi-
ssugssat sujugdlit ilåtigut ilagåt nunavtine autdlakåtitagssiat pitsaune-
rulernigssåt. åssilfssame takuneKarsinauvoK NOk TV landsrådip ukiaK
måna atautsiminerane imiussissoK.
OdåK Olsenip isumaKatiginartipå
landsrådip ikårsårutigssamik år-
KissutigssaK isumaKatigingmago.
— tamatumunåkut sujunersutigi-
ssama ilå piviussungortineKartug-
ssauvoK, CKarpoK.
Otto Steenholdt OKarpoK lands-
råde tv-mut aningaussaléKatåusa-
gune piumassarissariaKarå tv „a-
likusersutauginarane" Kåumarsai-
niutinik iliniartitsiniutinigdlo å-
ma autdlakåtitagssiortåsassoK.
Konrad Steenholdtip sulissug-
ssøKarniarnerup ajornartorsiuti-
tagssai erKaivai. uvdlumikut ra-
diume atorfit inugtagssaKartiniar-
nerat ajornakusorérpoK.
Lars Chemnitz OKarpoK radio
tv-lo suleKatiglsassut — åma su-
lissugssat tungaisigut. sulissug-
ssaKarniarnerup tungåtigut neri-
ugdluåinartariaKarpugut, oKar-
poK.
H.
200 sømileKarnigssaK
landsrådip avKutigssfsimavå
kisiånile Kalåtdlit-nunåta EF-vdlo aulisarnermut poli-
tikia pivdlugit isumaKatigmgniarnigssat ajornakusor-
tut tugdliuput
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz bemærkede, at tv-arbejds-
gruppens forslag — i sin endelige
udformning — minder om den løs-
ning, som landsrådet gik ind for i
forårets tv-debat. Men det aktuel-
le forslag har den fordel, at det
kan finansieres og realiseres over
en længere årrække. Derfor fore-
slog Lars Chemnitz, at landsrådet
bemyndiger sit forretningsudvalg
til — i de forestående drøftelser
med ministeriet om anlægsplaner-
ne for de kommende år — at tage
tv-overgangsordningen på de 3
miil. kr. med i overvejelserne og
placere den i det kommende års
anlægsplan, hvis der er penge til
det.
Landsrådet tiltrådte.
Otto Steenholdt bemærkede, at
en af forudsætningerne for, at
landsrådet kunne gå ind for at in-
vestere i tv, måtte være, at tv ikke
alene fungerede som en „under-
holdningskasse", men tog fat på
folkeoplysende og uddannelses-
mæssige udsendelser.
Konrad Steenholdt berørte pro-
blemet med at skaffe medarbej-
dere til tv. Det kniber allerede i
dag med at få besat stillingerne
ved Grønlands Radio.
Lars Chemnitz sagde, at der skal
ske et samarbejde mellem radio
og tv — også medarbejdermæssigt.
M. h. t. personale må vi være op-
timister, sagde han.
folketingip ukiaK måna Danmar-
kip Kalåtdlit-nunåtalo aulisarnl-
kut 200 sømilinik kigdleKarfeKa-
lernigssåt pivdlugo inatsisigssaK
suliarissugssauvå. angnertuneru-
sumik oKatdlisiginagit landsrådip
inatsisigssatut sujunersutit tama-
tumunga tungåssuteKartut akuer-
ssissutigai. folketingip anguniar-
på inatsisit 1977-ime januarip
autdlarKautånit atutilernigssåt.
Konrad Steenholdtip taivå si-
nerissavta kigdleKarfisa nåkuti-
givdluarneKarnigssånik aperKut
nåkutigissagssap angnertuseru-
jugssuarnigsså erKarsautigalugo.
åma Otto Steenholdtip tamåna er-
Kartorpå. Lars Chemnitz OKarpoK
tamåna avasigdlinigssamut ilå-
ngutdlugo CKatdlisigineKartoK, ki-
siånile landsrådip ministeriamut
erKaisitsissutigerKisagå.
landsrådip aulajangiupå auli-
sarnikut kigdleKarfik Canadap
Kalåtdlit-nunåtalo akornéne
avingneKåsasoK sigssamit KerKa
naninarnago kisiånile imap avå-
mut kigdlinge najorKutaralugit.
Lars Chemnitz OKarpoK ugtuine-
rit tåuko mardluk inernerisa ni-
kingåssutåt sungitsungugaluar-
toK, kisiånile imap narKa tunga-
vigalugo pitsaunerussoK.
landsrådip åma kigdleKarfit tu-
ngaisigut Kalåtdlit-nunåta EF-
ivdlo akornåne pissutsit encartor-
pai. tamatumane sule erssendg-
sumik inigaKartoKarsimångilaK.
landsrådip ardlagdlit kalåtdli au-
lisartuinut pitsaoKutaussut Ka-
låtdlit-nunånut ministerimut sar-
Kumiusimavai. kisiånile ministere
ingerdlatinardlugo akuerssårsi-
nausimångilaK. EF-ime Kalåtdlit-
nunånut tungassut sule oKatdlisi-
gineKarsimångitdlat.
tamåna tungavigalugo Lars
Chemnitzip landsråde inåpå piu-
massaKautinut aulajangersima-
ssunut måtuniarpatdlårKunago,
kisiånile forretningsudvalge pisi-
nauterKuvdlugo ministeriamik
isumaKatigingningniarnermik na-
ngitsinigssamut. tamåna landsrå-
dimit isumaKatigineKarpoK.
H
Landsrådet har banet vej
for 200 sømilegrænsen
Men vanskelige forhandlinger om Grønlands forhold
til EF’s fiskeripolitik forestår.
Folketinget skal i dette efterår be-
handle lovkomplekset, som udvi-
der Danmarks og Grønlands fi-
skeriterritorium til 200 sømil.
Uden større debat godkendte
landsrådet de forskellige lovfor-
slag, der indgår i sagen. Folketin-
get stiler efter, at lovene sættes i
kraft fra 1. januar 1977.
Kcnrad Steenholdt rejste spørgs-
målet om effektiv inspektion ved
de grønlandske kyster i forbindel-
se med den forestående meget be-
tydelige udvidelse af inspektions-
emrådet. Det samm eproblem be-
skæftigede Otto Steenholdt sig
med. Lars Chemnitz sagde, at
spørgsmålet indgår i drøftelserne
om udvidelsen af sømile-grænsen,
men at landsrådet igen vil påpe-
ge problemet over for ministeriet.
Landsrådet vedtog, at skilleli-
nien mellem Canadas og Grøn-
lands fisketerritorium skal træk-
kes på grundlag af fastlandssok-
lerne i stedet for en geografisk
midterlinie. Lars Chemnitz oply-
ste, at forskellen arealmæssigt er
ubetydelig, men at der er prakti-
ske fordele ved sokkelafgræns-
ningen.
Landsrådet drøftede også Grøn-
lands forhold til EF i fisketerri-
torie-sagen. Dette forhold er ikke
afklaret. Landsrådet har over for
grønlandsministeren fremlagt en
række synspunkter, som tilgode-
ser grønlandske fiskeres interes-
ser. Men ministeren har ikke
umiddelbart kunnet tilslutte sig.
I EF har man endnu ikke disku-
teret Grønlands situation.
På den baggrund henstiller Lars
Chemnitz, at landsrådet ikke låser
sig fast på bestemte krav, men
bemyndiger forretningsudvalget
til at gå videre i forhandlingerne
med ministeriet. Det tilsluttede
landsrådet sig.
H.
10