Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 21.10.1976, Síða 10

Atuagagdliutit - 21.10.1976, Síða 10
— landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — nyt fra landsrådet — landsrådimit nutårsiagssat — n TV 30 mili. krunilik pilersfkiartomeKåsaoK ingmikortua sujugdleK 3 mili. kruneKåsaoK, tugdlia 8,5 mil’, kr. kingugdlerdlo 16,5 miil. kr. landsrådip aulajangiupå nuna ta- måkerdlugo TV arritsumik piler- sikiartuårneKåsassoK akigssaiau- tit ukiunut ardlalingnut avgua- tågagssångordlugit. taimailivdlune landsrådip TV pivdlugo suleKati- gigsitat sujunersutåt avdlångorti- nago isumaKatigå. suleKatigigsitat inåssutigåt TV-p nangminerssortunit pigineKarung- naerdlune pissortanit tiguneKar- nigssånut „ikårsåriutaussugssa- mik“ piårnerpåmik årKigssussi- ssoKåsassoK. taimailiorneK sana- neKarnera 3 mili. kruneKåsaoK i- ngerdlåneralo ukiumut 330.000 kr. migssilicrdlugit akeKartåsavdlu- ne. ingmikortup tugdlerisavå Nungme TV-p igdlutagssånik sa- nanigssaK 8,5 miil. kr. migssilior- dlugit akeKartugssaK, ingmikor- tordlo kingugdleK tåssa radiukut alåssuteKausiorneK 16,5 mili. kr. atordlugit. suleKatigigsitat mig- ssiliusiorsimångilåt tamarme ine- rune ingerdlatineKarnera KanoK akeKartarumårnersoK. kisiåne tå- ssa pilersinerinå katitdlugo 30 mili. kr. migssiliordlugit akeKar- tugssauvoK. TV pivdlugo suleKatigigsitat i- kårsåriutaussugssamik åndgssu- ssinigssamut 3 mili. kr. migssili- ordlugit akeKartugssamut patsi- sigissait måkuput: 1. TV-gdlit peKatigigfé taperser- sorneKåsåput suliaringnigtup OKartugssaunerata ajornartor- siutitaisa tungaisigut. 2. TV-Karfingne amerdlanerne å- ssilissat sarssuatitat erssaring- nerulisåput. 2. teknikikut atortcrissat amer- dlanerit kingusingnerussukut TV-p årKigssunera nåmagse- rérpat atorneKarKigsinåusåput. 4. Nungme kalåtdlisungortiteri- vingmik autdlakåtitagssiortar- fingmigdlo sananeKåsaoK TV- gdlit peKatigigfinut TV-milo suleKataussugssanut iliniarfiu- tigissartugssaussumik. landsrådip sujuligtaissua Lars Chemnitz oKarpoK tv pivdlugo suleKatigigsitat sujunersutåta i- Langsom tv- opbygning for næsten 30 miil. kr. Første fase koster 3 mili. kr., næste 8,5 mili. kr. og sidste 16,5 mili. kr. Landsrådet har besluttet, at lands- dækkende tv skal indføres i lang- somt tempo, så udgifterne kan spredes cver en årrække. Lands- rådet gik hermed 100 pct. ind for de forslag, som en tv-arbejds- gruppe fremlagde. Arbejdsgruppen anbefalede, at der hurtigst muligt gennemføres en „overgangsordning" fra privat til offentligt tv. Den vil koste ca. 3 mili. kr. i anlægsudgifter og ca. 330.000 kr. i årlig drift. Næste fa- se er opførelsen af et tv-hus i Nuk, som vil koste ca. 8,5 mili. kr., og sidste fase er oprettelse af ra- diokæde for 16,5 mili. kr. Arbejds- gruppen har ikke givet endeligt overslag over de samlede drifts- udgifter, når hele systemet er ud- bygget. Men alene i anlægsudgif- ter bliver der altså tale om noget, der nærmer sig 30 mili. kr. TV arbejdsgruppens argumenta- tion for en overgangsordning med en investering på ca. 3 mili. kr. er: 1. TV-foreningerne støttes i pro- blemerne med ophavsrettig- heder. 2. TV-kvaliteten forbedres de fleste steder. 3. Størstedelen af det tekniske udstyr kan senere bruges i det udbyggede tv-system. 4. Der oprettes et versionerings- og produktionscenter i Nuuk, som også kan fungere som ud- dannelsessted for tv-foreninger og tv-medarbejdere. nernerata landsrådip upernåK tv pivdlugo GKatdlinermine årKissu- tigssatut isumaKautigisså åssigi- ssorujugssugå, kisiånile pitsaoKU- tigalugo aningaussalissutigssat u- kiunut ardlalingnut siåmarneKar- sinaungmata. taimaingmat Lars Chemnitzip sujunersutigå lands- rådip forretningsudvalge pisinau- tisagå ukiune aggersune aningau- ssallssutigssat ministeriamik OKa- loKatigingnissutiginerine tv-kut ikårsåriutigssaK 3 mili. kruninik naleKartugssaK ilångutdlugo isu- maliutigssångortisagå ukiumilo tugdlerme sanaortugagssanut ilå- ngutisavdlugo aningaussagssaicd- sagpat. landsrådip tamåna isumaKatigå. OKatdlinerme OdåK Olsen ilåti- gut sujunersuteKarpoK landsrådip tv-gdlit peKatigigfé inåssuteKarfi- gisagai autdlakåtitagssianik ka- låtdlisunik nangmingnérdlutik sa- nassarneK autdlarterKUvdlugo å- malo GOF-p aningaussat atugag- srarissartagkame ilait tv-kut aut- dlakåtitagssiornermut atortåsagai. .......... méå. Landsrådet har valgt en TV-løsning, hvis første fase bl. a. betyder bedre teknisk kvalitet for produktionen i Grønland. Her er Nuuk TV igang med optagelser af landsrådets efterårsmøde. landsrådip TV-KalernigssaK pivdlugo aulajangigåne autdlarKåumut pi- ssugssat sujugdlit ilåtigut ilagåt nunavtine autdlakåtitagssiat pitsaune- rulernigssåt. åssilfssame takuneKarsinauvoK NOk TV landsrådip ukiaK måna atautsiminerane imiussissoK. OdåK Olsenip isumaKatiginartipå landsrådip ikårsårutigssamik år- KissutigssaK isumaKatigingmago. — tamatumunåkut sujunersutigi- ssama ilå piviussungortineKartug- ssauvoK, CKarpoK. Otto Steenholdt OKarpoK lands- råde tv-mut aningaussaléKatåusa- gune piumassarissariaKarå tv „a- likusersutauginarane" Kåumarsai- niutinik iliniartitsiniutinigdlo å- ma autdlakåtitagssiortåsassoK. Konrad Steenholdtip sulissug- ssøKarniarnerup ajornartorsiuti- tagssai erKaivai. uvdlumikut ra- diume atorfit inugtagssaKartiniar- nerat ajornakusorérpoK. Lars Chemnitz OKarpoK radio tv-lo suleKatiglsassut — åma su- lissugssat tungaisigut. sulissug- ssaKarniarnerup tungåtigut neri- ugdluåinartariaKarpugut, oKar- poK. H. 200 sømileKarnigssaK landsrådip avKutigssfsimavå kisiånile Kalåtdlit-nunåta EF-vdlo aulisarnermut poli- tikia pivdlugit isumaKatigmgniarnigssat ajornakusor- tut tugdliuput Landsrådsformand Lars Chem- nitz bemærkede, at tv-arbejds- gruppens forslag — i sin endelige udformning — minder om den løs- ning, som landsrådet gik ind for i forårets tv-debat. Men det aktuel- le forslag har den fordel, at det kan finansieres og realiseres over en længere årrække. Derfor fore- slog Lars Chemnitz, at landsrådet bemyndiger sit forretningsudvalg til — i de forestående drøftelser med ministeriet om anlægsplaner- ne for de kommende år — at tage tv-overgangsordningen på de 3 miil. kr. med i overvejelserne og placere den i det kommende års anlægsplan, hvis der er penge til det. Landsrådet tiltrådte. Otto Steenholdt bemærkede, at en af forudsætningerne for, at landsrådet kunne gå ind for at in- vestere i tv, måtte være, at tv ikke alene fungerede som en „under- holdningskasse", men tog fat på folkeoplysende og uddannelses- mæssige udsendelser. Konrad Steenholdt berørte pro- blemet med at skaffe medarbej- dere til tv. Det kniber allerede i dag med at få besat stillingerne ved Grønlands Radio. Lars Chemnitz sagde, at der skal ske et samarbejde mellem radio og tv — også medarbejdermæssigt. M. h. t. personale må vi være op- timister, sagde han. folketingip ukiaK måna Danmar- kip Kalåtdlit-nunåtalo aulisarnl- kut 200 sømilinik kigdleKarfeKa- lernigssåt pivdlugo inatsisigssaK suliarissugssauvå. angnertuneru- sumik oKatdlisiginagit landsrådip inatsisigssatut sujunersutit tama- tumunga tungåssuteKartut akuer- ssissutigai. folketingip anguniar- på inatsisit 1977-ime januarip autdlarKautånit atutilernigssåt. Konrad Steenholdtip taivå si- nerissavta kigdleKarfisa nåkuti- givdluarneKarnigssånik aperKut nåkutigissagssap angnertuseru- jugssuarnigsså erKarsautigalugo. åma Otto Steenholdtip tamåna er- Kartorpå. Lars Chemnitz OKarpoK tamåna avasigdlinigssamut ilå- ngutdlugo CKatdlisigineKartoK, ki- siånile landsrådip ministeriamut erKaisitsissutigerKisagå. landsrådip aulajangiupå auli- sarnikut kigdleKarfik Canadap Kalåtdlit-nunåtalo akornéne avingneKåsasoK sigssamit KerKa naninarnago kisiånile imap avå- mut kigdlinge najorKutaralugit. Lars Chemnitz OKarpoK ugtuine- rit tåuko mardluk inernerisa ni- kingåssutåt sungitsungugaluar- toK, kisiånile imap narKa tunga- vigalugo pitsaunerussoK. landsrådip åma kigdleKarfit tu- ngaisigut Kalåtdlit-nunåta EF- ivdlo akornåne pissutsit encartor- pai. tamatumane sule erssendg- sumik inigaKartoKarsimångilaK. landsrådip ardlagdlit kalåtdli au- lisartuinut pitsaoKutaussut Ka- låtdlit-nunånut ministerimut sar- Kumiusimavai. kisiånile ministere ingerdlatinardlugo akuerssårsi- nausimångilaK. EF-ime Kalåtdlit- nunånut tungassut sule oKatdlisi- gineKarsimångitdlat. tamåna tungavigalugo Lars Chemnitzip landsråde inåpå piu- massaKautinut aulajangersima- ssunut måtuniarpatdlårKunago, kisiånile forretningsudvalge pisi- nauterKuvdlugo ministeriamik isumaKatigingningniarnermik na- ngitsinigssamut. tamåna landsrå- dimit isumaKatigineKarpoK. H Landsrådet har banet vej for 200 sømilegrænsen Men vanskelige forhandlinger om Grønlands forhold til EF’s fiskeripolitik forestår. Folketinget skal i dette efterår be- handle lovkomplekset, som udvi- der Danmarks og Grønlands fi- skeriterritorium til 200 sømil. Uden større debat godkendte landsrådet de forskellige lovfor- slag, der indgår i sagen. Folketin- get stiler efter, at lovene sættes i kraft fra 1. januar 1977. Kcnrad Steenholdt rejste spørgs- målet om effektiv inspektion ved de grønlandske kyster i forbindel- se med den forestående meget be- tydelige udvidelse af inspektions- emrådet. Det samm eproblem be- skæftigede Otto Steenholdt sig med. Lars Chemnitz sagde, at spørgsmålet indgår i drøftelserne om udvidelsen af sømile-grænsen, men at landsrådet igen vil påpe- ge problemet over for ministeriet. Landsrådet vedtog, at skilleli- nien mellem Canadas og Grøn- lands fisketerritorium skal træk- kes på grundlag af fastlandssok- lerne i stedet for en geografisk midterlinie. Lars Chemnitz oply- ste, at forskellen arealmæssigt er ubetydelig, men at der er prakti- ske fordele ved sokkelafgræns- ningen. Landsrådet drøftede også Grøn- lands forhold til EF i fisketerri- torie-sagen. Dette forhold er ikke afklaret. Landsrådet har over for grønlandsministeren fremlagt en række synspunkter, som tilgode- ser grønlandske fiskeres interes- ser. Men ministeren har ikke umiddelbart kunnet tilslutte sig. I EF har man endnu ikke disku- teret Grønlands situation. På den baggrund henstiller Lars Chemnitz, at landsrådet ikke låser sig fast på bestemte krav, men bemyndiger forretningsudvalget til at gå videre i forhandlingerne med ministeriet. Det tilsluttede landsrådet sig. H. 10

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.