Atuagagdliutit - 27.01.1977, Blaðsíða 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2— side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kupe
kalåtdlit pingårutig-
dlit atuagkiaralugit
Kalåtdlit-nunåne naKiterisitsi-
ssarfik pilerssåruteicarpoK atuag-
kamik sarKumersitsiniardlune,
naitsumik Kalåtdlit-nuntåa oKa-
lugtuarissaunerane inuit pingåru-
teKarnerpausimassunik erKartui-
ssumik.
naKiterisitsissarfiup atuagkiag-
ssaK suliarinerane taigatdlarsi-
mavå „Kalåtdlit pingåruteKame-
russut".
suliagssapilorujugssuvoK, Ka-
låtdlit-nunåne nairiterisitsissarfik
OKarpoK. erKarsauteKarpugutdle
arKit naluneKånginerussut atua-
gångortiniardlugit, inugtaisa arne
tamaisa, inuvfia, åipåta arKa Ki-
tornaisalo arice. téussuma saniati-
gut atorfit sut sulivfigisimagait,
sut Kinigkatut suliaralugit åmalo
sunik sarKarmiulerneKarsimaner-
sut, peKarsimagpata. saniatigut
erKarsautigineKarsinauvoK erKar-
tusavdlugit inuit atausiåkåt ing-
mikut pissusé sordlo suliniutigi-
massait, nåmagtortarsimassait su-
mutdlunit atanere.
naKiterisitsissarfiup pingårne-
rutisavå atuagkame inuit toKorér-
simassut erKartusavdlugit. — ki-
siåne åma sule inussut ilångu-
niardlugit, sårdlo nuna tamåker-
dlugo pissortaussut, borgmesterit,
erKumitsuliortut inuitdlo, inuia-
Katigingne ingmikordluinaK inig-
ssisimassut. kingugdlerme erxar-
sautigalugit inuit, atorfingming-
nut atatitdlugo ardlaligtigut Ka-
låtdlit-nunåne pingåruteKartunik
ilisimassaKartariaKartut, naKite-
sitsissarfik nalunaerpoK.
atuagaK erKarsautigineKarpoK
kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo ag-
dlangneKåsassoK.
naKiterisitsissarfik månåkut su-
livfeKarfingnut ardlalingnut ag-
dlagaKarsimavoK ikiortigiumav-
dlugit påsissutigssanik atuagka-
me atugagssanik pigssarsiniarner-
me.
kingusingnerussukut åndgssu-
ssissugssanik pilersitsinenarumår-
poK maligtarissaliorumårtugssa-
nik, påsissutigssat sut, atuagkame
atcrneKarumårnersut.
„sap. ak. åssertå" tamatumOna titartarneKarpoK Kjeld Tuxen-imit, Angmagssalik. naKitat titartagkat-
dlo „sap. ak. åssertå“-nukartut nagsiuneKartarput Qnga: AG, box 39, 3900 Nuuk.
„Ugens Billede" er denne gang tegnet af Kjeld Tuxen, Angmagssalik. — Tryk og tegninger til „Ugens1
Billede" sendes til: AG, box 39, 3900 NQk.
90 sider om politiet
□ NORDBOERNE, ROMAN AF MICHAEL SINDING
■ □ GRØNLAND — EN VERDEN AF KRYSTAL
Navn Vek
Adresse najugaK
Postnr.
By igdloKarfik
BOX 609 . TELF. 2 13 37
3900 GODTHAB/NUUK
I anledning af det grønlandske
politis 25 års jubilæum den 1. de-
cember 1976 har tidsskriftet
Dansk Politi udgivet et dobbelt-
sproget tema-nummer om politiet
i Grønland.
Nummeret er på 90 sider, og
giver et godt billede dels af po-
litiets oprettelse og udvikling,
dels af politiets arbejdsopgaver
— fra redningstjeneste til krimi-
nalforsorg.
Men selvom man naturligt har
koncentreret sig om tiden om-
kring og efter oprettelsen af po-
liti i Grønland, er der også givet
plads til beskrivelser af, hvordan
tilstandene var, før der kom po-
liti.
Der er endvidere artikler om
den grønlandske kriminallov og
baggrunden for den, om politiets
daglige arbejde, som de civile op-
gaver, politiet skal klare — f. eks.
fogedmyndigheden, om politiets
arbejde som anklagemyndighed,
om redningstjenesten, om uddan-
nelsen af grønlandske politifolk,
om kriminaliteten i Grønland, om
kriminalforsorgen og efterbe-
handlingen og meget mere.
Der er dog én ting at udsætte
på tema-nummeret: Ikke een ene-
ste af pionererne fra for 25 år
siden — 5 danske og 5 grønland-
ske betjente, som dengang ud-
gjorde den samlede politistyrke
— er at finde blandt artikelskri-
verne. To af de første grønland-
ske betjente er d dag stationsle-
dere, og det ville have været helt
naturligt at f. eks. een af dem
eller dem begge med deres egne
oplevelser beskrev starten og de
forløbne 25 år.
Artiklerne om politiets start og
de forløbne 25 år viser klart, at
man fra første dag har stræbt
imod en grønlandisering af poli-
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
tiet. Denne stræben har ikke væ-
ret resultatløs. Dels er politiet én
'af de institutioner, der forholds-
mæssigt beskæftiger flest grøn-
landske medarbejdere. (Der er i
dag 55 hjemmehørende og 20 ud-
sendte politifolk). Dels har poli-
tiet bedre end de fleste andre in-
stitutioner formået at indpasse sig
i samfundet og udvikle sig i takt
med det.
Rigspolitichefen E. Heide-Jør-
gensen skriver i en artikel i bla-
det, at „målet må være et rent
grønlandsk politikorps, som ved
sit arbejde i befolkningen og gen-
nem de personaledemokratiske
organer kan være -med til at for-
me det grønlandske politi efter
grønlandsk behov og tankegang*1.
Heide Jørgensen skriver også:
Politi er ikke en vare, der kan
eksporteres fra et samfund til et
andet. Politiet skal vokse natur-
ligt op i takt med den befolk-
ningsmæssige, miljømæssige og
lovgivningsmæssige udvikling i
det samfund, det skal tjene. Når
den grønlandske retsplejelov gi-
ver rigspolitichefen samme place-
ring i det grønlandske politi som
i det danske, har jeg ikke forstået
denne bestemmelse således, at der
skal indføres dansk politi i Grøn-
land, men således, at dansk politi
— og i første række dettes cen-
trale styrelse — skal virke som
fødselshjælper for det grønland-
ske politi. I konsekvens heraf har
alle bstræbelser fra dansk politis
side taget sigte på at udvikle et
politikorps af grønlændere.
Tidsskriftet Dansk Politi udgi-
ves af Dansk Politiforbund, Dansk
Kriminalpolitiforening, Rigspoli-
tichefen og Foreningen af Politi-
mestre.
Atuagkat Boghandel i Nuuk
har købt et mindre antal eksem-
plarer af bladet til salg.
b.
tåssa atuagagssiap Dansk Politi-p Kalåtdlit-nunane politit pivdlugit ag-
dlauserissåta sarKå.
Dette billede er på forsiden af tidsskriftet Dansk Politis tema-nummer
om politiet i Grønland.
2