Atuagagdliutit - 27.01.1977, Blaðsíða 15

inungnut ikiutit
piumanerungilait
ws
"CGPfi
Arbejdsmarkedskonsulent Lars
Høegh-Olsen.
— sulivfigssaerusimavdlutik såg-
figingnigtartut ilait agdlagfingmit
sulivfigssarsissuneKaraluardlu-
tik suliamingnik taimaititsiårpat-
dlårdlutik uteridagtartut amer-
dlavatdlårput, — Nungme suliv-
figssarsiussissarfingme pissortau-
ssok, ledende arbejdsmarkedskon-
sulent Lars Høegh-Olsen cicarpcK.
— tamåna ajcrnarlorsiutauvoK.
soruname tamarmik taimåingika-
luarput. kisiåne suliagssamingnik
inersuneKaraluardlutik sordlo
uvdlut mardlugsuit Kångiutinar-
tut pissuteKaratik uterKigtartut
amerdlavatdlåKaut. ama inuk
nangmineK ajornartorsiutine ani-
gorniardlugo iliuseKartariaKar-
POK.
— sulisitsissoK åma tamatumu-
nga pissoKatauslnauvoK, — Lars
Høegh-Olsen CKarpoK. — imaKa
sulisitsissumingnit autdlarKåumut
sutdlivingme pissusiussunik ilisi-
matlneKarneK ajorput. tamatu-
mane åma OKautsitigut ajornar-
torsiutit erKaineKångitsorsinåu-
ngitdlat. sulissut sivisunerussumik
uningasinaussånginerinut paitso-
natigigtarneK pissoKatauslnauvoK.
suliamik paorKingningneK
aperKutauvoK
AG: sulivfigssaerusimassunik su-
liamik agdlagfingmingånit iner-
suneKarfigissamingnik tigusiumå-
ngitsoKartarpa?
— åp, laimåitOKartarpoK. su-
liaK nalerKutusoringikångamiko
tigujumaneK ajorpåt. sorunalume
tamatumuna sulivfigssarsiussi-
ssarfingmit pingitsailineKarsinåu-
ngilaK. pivfigssame tamatumane
periarfigssat sunerånik ilisimatl-
neKartarput, nalerKunerutita-
mingnigdlo torKaissarput.
AG: ilumorpa OKartoKartarmal
piumassut tamarmik sulivfigssa-
Kartut?
— taimåitugssauniaraluarpoK.
kisiåne tamatumane sulivfingmik
paoriringningnigssaK agsut aper-
KutauvoK. iliniarsimåssusertaoK
aperKutauvoK, iliniarsimassume
tamarmik atorfigssaKartineKar-
put. åma taissariaKarpoK inuia-
Katigingne sulivfigssaerusimaneK
nungutivingneKarsinåungingmat,
0 procentingorsinåungingmat. er-
KaissariaKarportaordlo ilait suliv-
feKaréraluardlutik avdlamik na-
lerKunerussorsiordlutik sulivfig-
ssarsiortarmata.
periarfigssanarpoK Kavdlu-
nåtut pisinaugune!
AG: imåingila kalåleK sulivfig-
ssaerusimassoK sulivfigssarsigå-
ngame suliagssat OKimåinerssåi-
nik mingerinarnerssåinigdlo suli-
sineKartartoK?
— suliamut iliniagaKarsimaneK
sutdliviuvdlo sunera aperKutåu-
put. kalåleK Kavdlunåtutdle pisi-
naugune Kavdlunåp atorfia ti-
gusinauvå. aperKutauvortaoK su-
lissussup KanoK ingminut piu-
mavfigitiginera.
AG: Kavdlunåt kalåtdliningar-
nit sulisitsissunit sulissugssarsia-
riumaneKarnerussarpat?
— ilåtigut taimåitoKarsinauvoK.
amerdlanerpagssuitdle taimåi-
ngitdlat. sordlo Nungme aulisag-
kanik sulivfigssuaK kalålinarnik
sulissoKarusugkaluarpoK. kalåt-
dlinik sulissugssarsiaringnigkusu-
ngitsumik nåmagtorsisimångila-
nga malugssarsimanangalunit. ta-
månalume angnertumik ajornar-
torsiutitut taineKarsinåungilaK.
inungnut ikiutit
piumanerungilait
AG: ilumorpa OKartOKartarmat
sulivfigssaerusimassut ilaisa i-
nungnut ikiutinik pissartagaKar-
nigssaK sulinigssamingarnit kig-
sautiginerussaråt?
— tåssaKa, erKortungilaK. tå-
ssame aningaussat socialkontori-
mit pineKartartut inungmut kisi-
mltumut sapåtip-akuneranut 200
kruniungitdlatdlunit, — Nungme
sulivfigssarsiussissarfingme pi-
ssortaK arbejdsmarkedskonsulent
Lars Høegh-Olsen OKarpoK.
ilångutdlugo taissariaKarpoK
nunavtine sulivfigssaerusimassut
aningaussat tungaisigut ikiorne-
Karnigssamingnut avdlamik pe-
riarfigssaKångingmata kisiåne i-
nungnik ikiuinermut agdlagfing-
mingånit — nunavtine sulivfig-
ssaerusimassunut aningaussaute-
KarfeKångingmat, arbejdsløsheds-
kasseKångingmat. „
martsip 14-iåne SAS-ip Kalåtdlit-nunåne pissortautitå P. Heilberg Christensen, sisorausissardlune Ki-
mugsersunik ingiaKateKardlune autdlåsaoK misilingniardlugo angatdlavigssarKigineKartoK, SAS-ip ne-
riQtigisså Europame angatdlåssissarfingnut neKerorutiginiardlugo. angalaneK Kangerdlugssuarmit aut-
dlarnisaoK. tåssångånit tingmissartumik SisimiunukartOKartåsavdlune, igdloKarfingmitdlo tåssånga aut-
dlartoKartåsavdlune uvdlut unuatdlo arfinigdlit Kimugsimik kangimut Kangerdlugssuarmut ingerdlaor-
dlune. avKutå tamåkerdlune 250 km migssiliordlugit takitigaoK. angalaKatigit amerdlanerpåmik inuit
10—12-iussåsåput. — (åss.: Max Martner).
Den 14. marts starter SAS’ distriktschef for Grønland, P. Heiberg-Christensen, på skitur med hunde-
slædeledsagelse for at gennemprøve et turoplæg, som SAS håber at kunne tilbyde rejsebureauer
i Europa næste forår. Turen begynder i Sdr. Strømfjord. Herfra flyves til Holsteinsborg, og fra denne
by udgår en seks døgns rejse med hundeslæder østover tilbage mod Sdr. Strømfjord. Hele turen er
på ca. 250 km. Rejsegrupperne skal være højst 10—12 personer. — (Foto: Max Martner).
Ingen foretræk-
ker socialhjælp
— Folk, der af arbejdsmarkeds-
kontoret bliver henvist til et ar-
bejde, men hurtigt forlader ar-
bejdet og kommer tilbage til ar-
bejdsmarkedskontoret, er der
mange af, — siger ledende ar-
bejdsmarkedskonsulent Lars
Høegh-Olsen, Nuuk. — Det er et
problem. Selvfølgelig er det ikke
ålle, der gør det. Det drejer sig
om gengangere, der bliver hen-
vist til et arbejde, men uden
grund kommer tilbage til arbejds-
markedskontoret f. eks. efter to
dage. Man må jo gøre noget selv
for lat komme over problemerne.
— Det kan ikke udelukkes, at
arbejdsgiveren også må have en
del af Skylden, — siger Lars
Høegh-Olsen. — Måske gør ar-
bejdsgiveren for lidt for at intro-
sulivfigssaeru-
simaneK
10 procentiuvoK
sulivfigssaKartitsiniarner-
me inungnigdlo ikiuinerme
pissortaKarfiup novemberip
30-åne — Kåumatit mar-
dluk migss. matuma sujor-
natigut — nautsorssorsima-
vå sulivfigssaileKineK 10
procentiussoK. tåssa tama-
tuma nalåne inuit 617-it su-
livfigssaerusimasimåput.
tåssane pineKarput sulivfe-
Karfit Kavsinik sulissoKar-
nigssamingnik kigdlilivfigi-
neKarsimångitsut. imåipoK
åssersutigalugit pissortat
agdlagfeKarfine sulissut ki-
sitsisine nautsorssutigine-
Kångitsut.
ducere arbejderen i forholdene på
arbejdspladsen. Sproglige vanske-
ligheder kan også vanskeliggøre
situationen. Misforståelser kan
have en del af skylden for, at ar-
bejderen ikke kan blive længere
på arbejdspladsen.
Det kommer an på, om man
passer sit arbejde
AG: Er det sådan, at der er ar-
bejdsløse, der ikke vil tage imod
arbejde?
— Ja, der er. Hvis han ikke sy-
nes, at det henviste arbejde er
passende. Herved kan han heller
ikke tvinges af arbejdsmarkeds-
kontoret. De arbejdsløse får op-
lysninger om, hvilke tilstedevæ-
rende muligheder der er, og de
vælger det, de synes er passende
arbejde.
AG: Er det rigtigt, som mange
af og til hævder, at alle kan få
arbejde, hvis de vil have det?
— Teoretisk er det rigtigt. Men
det kommer meget an på, om man
passer sit arbejde. Det er også et
spørgsmål om, hvorvidt man har
uddannelse, for der er brug for
alle faglærte. Det skal også un-
derstreges, at arbejdsløshedspro-
centen i et samfund aldrig kan
komme ned til 0. Tillige skal det
nævnes, at vi også får henven-
delse fra folk, der allerede har ar-
bejde, ikke fordi de er blevet ar-
bejdsløse, men for at få en andet
arbejde, de synes er passende.
Har mulighed hvis kvalificeret
som danskeren!
AG: Er det sådan, at de grøn-
landske arbejdsløse får det mest
tunge og beskidte arbejde?
— Det afhænger af, om arbej-
deren har uddannelse eller hvad
slags arbejdsplads, der er tale om.
Hvis grønlænderen er lige så kva-
lificeret som sine danske kolleger,
så har han mulighed for at over-
tage en danskers plads. Men det
er et spørgsmål om, hvorvidt man
stiller krav til sig selv.
AG: Tager arbejdsgiverne hel-
lere danske end grønlandske ar-
bejdere?
— Det kan ske. For langt de
fleste arbejdsgivere er det ikke
tilfældet. F. eks. ønsker fiskein-
dustrien i Nuuk kun at beskæftige
lokal arbejdskraft. Jeg selv har
ikke mødt eller lagt mærke til
nogen arbejdsgivere, der ikke øn-
sker grønlandsk arbejdskraft. Det
kan ikke siges at være det helt
store problem.
Ingen foretrækker socialhjælp
AG: Er det rigtigt, at visse ar-
bejdsløse foretrækker socialhjælp
fremfor at arbejde?
— Det tror jeg ikke. — Det er
ikke sandt. Socialhjælpen er næp-
pe 200 kroner om ugen for de en-
lige, — siger arbejdsmarkedskon-
sulent Lars Høegh-Olsen, Nuuk.
Det skal tilføjes, at arbejdsløse
ikke har anden mulighed end at
få socialhjælp — for der er ingen
arbejdsløshedskasse i Grønland.
s.
10 procent
arbejdsløshed
Arbejds- og Socialdirekto-
ratet har opgjort arbejds-
løsheden den 30. november
1976 — for ca. to måneder
siden — til 10 procent. Det
var 617 personer, der var
arbejdsløse. Tallet omfatter
det hele antal arbejdsløse
på det frie arbejdsmarked,
det vil sige, at f. eks. admi-
nistrativt personale i insti-
tutionerne ikke er medreg-
net.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
Når skibet „GRØNLAND" læg-
ger til i Frederikshåb den 20.
j.anuar, bringer det med sig
båren med vor højt elskede
forlovede og svigersøn:
ArKalo Thelef Jakob
Karl Thomsen
Født 1-9-1948. Død 29-11-76.
Æret være hans minde.
Marianne Nielsen
Åge og Sonja Nielsen
Danmark.
umiiarssuaK „GRØNLAND" På-
miunut 20. januar tikitugssap
nagsarpå asangågkavta uvig-
ssiap ningauvdlo igdlerfia:
ArKalo Thelef Jakob
Karl Thomsen
inussoK 1-9-1948. toKUSsoK 29-
11-76.
erKaineKarnera atanrinartu-
le.
Marianne Nielsen
Åge åma Sonja Nielsen
Danmark
15