Atuagagdliutit - 27.01.1977, Blaðsíða 19

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Meget åbent brev
til Otto Steenholdt
Kære Otto
I AvangnåmioK nr. 24, 1976,
havde du en opfordring som lød
således:
„Lad være med at høre efter
grønlandiseringens tilhængere,
når de ikke nævner uddannelse i
forbindelse med deres udtalelser.
Tilhængerne er mange gange dem,
der ikke har klaret sig godt i de-
res uddannelse og på grund af
det opfører sig fjendtligt over for
samfundet".
iSom tilhængere af grønlandi-
seringen mener du nok også Siu-
mut-grupperne langs kysten, og
mener, at vi således opfører os
fjendtligt over for samfundet.
Hvem er samfundet, Hr. Otto
Steenholdt?
Er det overklassen, som til en-
hver tid kan klare en hvilken som
helst dansk admiinisteret uddan-
nelse, eller er det 80 pct. af be-
Høje priser
I AG nr. 45 side 24 var der en
lille artikel „Ønsker elværk i
Atangmik" om mulighederne for
etablering af et elværk i bygden.
Det oplyses, at et elværk vil
koste ca. 380.000 kr. Dertil kom-
mer udgifter til ledningsnet m.v.
Forbrugerne skal selv betale stik-
ledninger og husinstallationer.
Alt i a'lt vil elværket komme til
at koste ca. 700.000 kr. -— eller
ca. 20.000 kr. pr. husstand.
I disse udviklingsår er vi efter-
hånden ikke mere uvidende om
priser — især ikke i forbindelse
med husbyggeri. De stiger jo
bravt. Ind imellem tænker man;
De er overdrevent høje.
Jeg kan nu ikke længere holde
mig tilbage og vil gerne bede om
svar på følgende spørgsmål:
1: Et nyt hus får installeret
elektricitet, og det koster ca.
20.000 kr. Kan man budgettere
installering af elektricitet i et
gammelt hus på samme måde?
Grunden til at man ikke kan
sammenligne er, at gamle huse
som regel består af et eller to
rum, mens nye huse har flere
rum.
2. Er -man fra myndighedernes
side fortsat fuldt ud tilfreds med
de -høje priser på husbyggeri,
skønt man har konkrete alterna-
tiver på hånden?
Vi er klar over, at vi ikke kan
undvære penge 'hvor som helst,
hvilket vurdering=mændene sik-
kert også vil sige. Jeg mener dog
stadig, at vurderingerne er sat
for højt.
Det kunne være, at hovedparten
af husene 'i Atangmik er gamle
huse. hvor beboerne synes, at det
er -for højt sat at skulle betale
20.000 kr. blot for at få installeret
elektricitet.
De fleste grønlændere er nu
bekendt med, at man kan få de
fleste hjælnenvdler i huset, hvis
man har elektricitet. Det samme
gælder skolerne, og det er meget
svært at få lærere ud til bygder,
der ikke har elektricitet.
Sådanne faciliteters fremtræn-
gen i bygderne kan forhales ved
de strenge økonomiske krav i
bygderne. Man kan jo sige det
sådan: Vi bygger jer et elværk.
I får bare aldrig lov at låne penge
til installationerne.
Det kan man vel ikke være be-
kendt.
kk, Atangmik.
tolkningen, som på grund af u-
kendskab til dansk uddannelses-
system har svært ved at klare sig
i uddannelsessystemet?
Derom senere.
Som bekendt er det Siumutfolk,
der i sin tid påpegede uddannel-
sessystemets fremmedgjorthed
over for det samfund, systemet
skal virke for (og ikke omvendt),
Otto! Vel vidende om, at uddan-
nelsen i et hvilket som helst sam-
fund er fundamental, har vi star-
tet kritikken (det, du kalder for
fjendtlighed) og det dansk-grøn-
ilandske samfund heroppe med
kritikken af uddannelsessystemet.
Så hentydningen til, at nogle ikke
medtager uddannelsen i deres ud-
talelser, er så malplaceret, at du
ikke burde komme med bemærk-
ninger derom.
Ja, Otto, hvorfor er der så man-
ge, der ikke kunne klare uddan-
nelsen? Efter din mening er det
fordi, de ikke vil acceptere den
danske uddannelse. Jeg vil bare
fortælle dig, at mine egne børn
skal nok klare sig i den nuvæ-
rende grønlandsk-danske uddan-
nelsessystem — hvorfor? Fordi de
fra -hjemmet har lært -det danske
sprog og således har indsigt i
dansk kultur på nærmeste hold,
-en kultur, som afspejler sig ii -de-
res Skolemiljø her i Grønland. Du
kan tro, -hvis du bliver ved med
at acceptere det danske uddan-
nelsessystem her i Grønland, vil
jeg eksempelvis føle mig tryg
med hensyn til mine børns frem-
tid. Men alligevel føler jeg mig
ikke tryg.
Hvorfor ikke, kære Otto?
Ikke fordi jeg vil gøre mig til
martyr, for mine børn skal nok
klare sig alligevel, også under et
grønlandiseret uddannelsessystem.
Men fordi størstedelen af vore
landsmænds børn lider under det
nuværende uddannelsessystem,
fordi de ikke forstår dets sprog,
fordi de ikke kan forstå dets mil-
jø, fordi skolen er blevet en in-
stitution, som faktisk står uden-
for det omgivende samfund.
Har du lagt mærke til, at man-
ge forældre kvier sig ved at hen-
vende sig til skolen, fordi deres
børns opdragere (igtornarput) er
så fremmede for dem, at de tager
afstand fra dem, ikke fjendtligt,
men rent fysisk.
Så må -der være noget galt med
galskaben. Du siger, det er fordi
grønlænderen ikke klarer sig
godt, at det er fordi grønlæn-
deren ikke vil acceptere det dan-
ske uddannelsessystem.
Jeg mener noget andet. Jeg me-
ner, at grunden til, at så mange
af vore landsmænd har svært ved
at klare sig i uddannelsessystemet
er den, at systemet afspejler en
helt anden kultur, som grønlæn-
deren ikke forstår at administre-
re, og at uddannelsessystemet
ikke er opbygget efter de grund-
liggende fundamentale relationer
i det grønlandske samfund.
Det er ikke dansker-had, at ac-
ceptere sin egen herkomst, deri-
mod er det ikke sundt at tage af-
stand fra sit eget folks værdi som
folkeslag, selvom man er en mi-
noritet. Hvor står det, at minori-
teter ikke må lave deres eget ud-
dannelsessystem efter et mønster,
som de finder bedst egnet til sig
selv?
Thue Christiansen
ManitsoK, den 27.12.76
Gronlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er red~k-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istcdet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
at
Frataget retten til
udskænke stærke drikke
Har du besøgt „Nano“ Grill-bar i
Angmagssalik, så er dette læser-
brev også en henvendelse til dig.
Landsrådets Forretningsudvalg
har på opfordring af Angmagssa-
lik kommunalbestyrelse, frataget
os retten til at udskænke stærke
drikke i Grill-baren pr. 30. juli
1976. Grunden til dette skulle væ-
re, at vi gentagne gange har over-
trådt beværterloven, og ikke skul-
le have reageret på henvendelser
fra kommunalbestyrelsen.
Sagen er nu, at vi i den kom-
mende sommer, ser os nødsaget
til at lukke Grill-baren i Angmag-
ssalik, da det vil være udelukket
at køre den videre, på de betin-
gelser, vi nu er underkastet.
Det ser desværre for os ud til,
at man fra kommunalbesctyrel-
sens side vil gøre alt, for at øde-
lægge os, og den videre drift af
Grill-baren.
Sagen er krævet indanket for
domstolene i Grønland, og ven-
ter nu på behandling. I mellemti-
Brev fra en
arbejdsløs
den, har kommunalbestyrelsen
uddelt hele to spiritusbevillinger
her i Angmagssalik, nemlig til
Kaffebar og Klub. Dette føler vi,
er et direkte angreb på os, da vi
dermed bliver skubbet endnu læn-
gere ud i mørket, og fra en blom-
strende forretning, hvor kunderne
altid er blevet godt behandlet, nu
skal være et urentabelt foreta-
gende.
Vi har fået masser af ros fra
alle sider, for både drift og ved-
ligeholdelse, både fra befolknin-
gen her, og fra gennemrejsende.
Alle stiller sig uforstående over
for den beslutning, man her har
taget, da det er bevisligt, at ingen
nogensinde er blevet forulempet,
og at vi har holdt en meget streng
justits i den korte åbningstid, vi
har haft med udskænkning. Det
må indskydes, at vi aldrig har
haft en politi-tilkaldelse, hvilket
må være til alles fordel.
O.K., vi er blevet anmelt til
politiet af kommunalbestyrelsen,
og der er lavet en rapport. Men vi
må tage skarpt afstand fra samt-
lige punkter, og mener ikke, at vi
er blevet behandlet pænt af kom-
munalbestyrelsen, og vi har al-
drig fået lov at forsvare os.
Vi benytter lejligheden til at
takke alle som har besøgt Grill-
baren i de forløbne år, og bekla-
ger, at Grill-baren vil være væk,
når du næste gang kommer til
Angmagssalik.
Peter J. Andersen,
Anna Kuitse
Angmagssalik.
Angmagssalik kommunalbestyrel-
se oplyser i forbindelse med denne
sag til AG: Kommunalbestyrel-
sens beslutningsgrundlag har væ-
ret politirapporter fra Angmag-
ssalik politi. Vi har 'ikke yderli-
gere kommentarer.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
Angmagssalik den ligegyldige
dag.
Hvis De tror, der er noget, der
hedder „Ligegyldig dag", så må
De tro om igen. Det hedder „Ar-
bejdsløshedens dag". I grunden
kunne man godt kalde den for en
ligegyldig dag. Man laver jo ikke
en disse, når man er arbejdsløs.
Bare man kunne begynde forfra
— på skolen, hjemmet og omgi-
velserne.
Men der findes sikkert ingen,
der kan begynde forfra. Så der er
ikke andet at gøre end at fort-
sætte og lade flere og flere af
disse arbejdsløshedens dage pas-
sere — ligegyldige dage, som tu-
sinder af unge mennesker prøver
i dag og lider under.
Hvis den unge får et arbejde,
kan følgende hænde: Fyret — på
grund af spiritus.
Det vil sige at vedkommende
ikke har mødt op lørdag morgen
og kommet for sent mandag mor-
gen. Bagefter siger man, at ar-
bejdsgiveren smed en ud på grund
af, at man kom for sent den ene
dag, men fortæller ikke om de
„mange tømmermænds-lørdage".
Men nu da man er arbejdsløs,
hvorfor så ikke kalde dagene for
ligegyldige dage? For mange an-
dre kan det være anderledes og
dagene kaldes måske „sininnerup
ullui" — på dansk: „Søvnens da-
ge". Det skyldes, at mange unge
arbejdsløse bytter lidt om på ti-
derne: Sover om dagen, er vågen
om natten.
Sådan kan det være, når man er
arbejdsløs eller er blevet fyret på
en mandag morgen.
Jeg ønsker ikke hermed at
fremkalde mange protester. Dette
er bare eet synspunkt blandt tu-
sinde andre. De kan i stedet sende
et postkort til mig. Adressen kan
De få hos AG-redaktøren.
Ung AG-læser ved
navn John.
Der er købekraft
i Grønland — og
man finder frem
til den ved at
annoncere i
GRØNLANDSPOSTEN
HOLLY
ID NOUGAT MED NØDDI
HOLLY BAR
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
Holly Bar tamanit kajungerineKartOK
ilivitsunik KåKortarialik

19