Atuagagdliutit - 10.03.1977, Side 10

Indlæringsevnen stiger med
modersmålsundervisningen
udelukkende på modersmålet.
Desuden mente hun, at for fin-
ners og jugoslavers vedkommen-
de (de største indvandrer-grup-
per) måttet også hele grundskole-
undervisningen foregå på moders-
målet. For de andre etniske grup-
per foreslog hun mindst 2-3 års
skoleundervisning på modersmå-
let.
Indlæringsevnen stiger ligefrem
proportionalt med kvantummet af
modersmålsundervisning.
Det viser intelligensprøver af
indvandrerbørn i Sverige, oplyser
det socialpædagogiske fagblad
Børn & Unge. Bladet refererer et
foredrag af fil. lic. i nordiske sprog
og pædagogik Tove Skutnabb-
Kangas om undersøgelser af ind-
vandrerbørns sprogproblemer.
Der er temmelig mange ind-
vandrede i Sverige — alene i
gruppen fra 0 til 7 år er der
70.000. De største indvandrergrup-
per er finner og jugoslaver.
Der eksisterer i øjeblikket i
Sverige en lov, som giver ind-
vandrerbørn ret til to timers
ugentlig undervisning på deres
modersmål. Det skal senere udvi-
des til 4. I sit foredrag under-
stregede Tove Skutnabb-Kangas,
at det stadig er alt for lidt. Hun
fortalte om nonverbale intelli-
gensprøver af indvandrerbørn, der
med al ønskelig tydelighed viste,
at indlæringsevnen stiger lige-

&&&&&&&&

AD-6300EE Aiwa's fuldt frontbetjente Hi-Fi kassettebånd-
optager. Lodretstillet kassetteholder og medhør under spoling. 2 3-
trins båndtypeomskiftere for alle båndtyper. LED spidsindikator.
Frekvensområde 30-16.000 Hz (DIN 45.500). Wow og flutter bedre
end 0,09 pct. (0,18 pct. DIN). S/N 58 dB. Vejl. udsalgspris 2320,-
AD-6500EE Aiwa's prisbelønnede Hi-Fi kassettebåndopta-
ger. Motordrevet automatisk kassetteelevator. Dolby B støjreduk-
tion. 2 LED spidsindikatorer. Omskiftning for alle båndtyper. Fre-
kvensområde 30-16.000 Hz (DIN 45.500). Wow og flutter bedre end
0,07 pct. (0,13 pct. DIN). S/N 58 dB. Vejl. udsalgspris 2830,-
AX-7550EE Aiwa's avancerede FM/AM Hi-Fi stereorecei-
ver. 2 viserinstrumenter for stationsafstemning. Miksemulighed for
mikrofon. Meget bred dobbelt stationsskala. Båndoptagertilslutning
på fronten. Udgangseffekt 2 x 36 W i 4 ohm over hele frekvensom-
rådet fra 20 til 20.000 Hz ved mindre end 0,2 pct. forvrængning.
Vejl. udsalgspris2780,-
AIWA
r ^
9270 KLAR UP
En gros for G ro nland
Hi-Fi for dem der
kræver mere
af deres Hi-Fi anlæg
frem proportionalt med kvantum-
met af modersmålsundervisning.
Ved en sammenligning mellem
finske indvandrerbørn i Sverige
og finske børn i Finland viste det
sig, at selv de indvandrerbørn,
der modtog 4 timers modersmåls-
undervisning ugentligt, ikke til-
nærmelsesvis kom på højde med
børn i Finland. Det viste sig også,
at alle finske indvandrerbørn,
som startede i 1. klasse, lå bety-
deligt under gennemsnittet i Fin-
land.
Der blev foretaget en sammen-
ligning mellem børn, som var ind-
vandret i en tidlig alder, og børn,
som allerede havde modtaget nog-
le års finsksproget skolegang i
Finland inden indvandringen. Det
viste sig, at de sidstnævnte, de,
der havde et mere tilfredsstillen-
de sprogligt beredskab på deres
modersmål, havde betydeligt let-
tere ved at tilegne sig svensk end
de, der var indvandret i en tidlig
alder.
Tove Skutnabb-Kangas oplyste,
at hvis barnet ikke er stolt af sit
sprog, er det uendeligt svært at
lære. Hun fortsatte: — De svenske
lærere vurderer udelukkende bør-
nenes fremskridt på basis af deres
fremskridt i faget svensk. Her får
de ros, mens deres eventuelle
fremskridt i finsk aldeles glem-
mes.
Den sproglige fejludvikling, som
er resultatet af en forkert vurde-
ring af modersmåjets betydning
for indvandrerbørneen, kaldte
Tove Skutnabb-Kansas for halv-
sprogethed. Hun anførte, at bl. a.
ved sammenligning med eksperi-
mentalklasser, som har kørt med
ekstra stimulering af modersmåls-
undervisningen, kan det konstate-
res, hvilke problemer børnene får,
når denne undervisning forsøm-
mes. I eksperimentalklasserne vi-
ste det sig, at børnenes almene
indlæringsevne forbedredes bety-
deligt. De fik mere selvtillid og
kunne omgås svenske kammera-
ter på lige fod. De halvsprogede
børn derimod befandt sig i en
uhyre vanskelig situation, idet de
fysisk var integreret i klassemil-
jøet uden nogen' mulighed for at
opnå nogen psykisk kontakt med
de børn, de gik i klasse med. Det
viste sig desuden, at de halvspro-
gede børn klarede sig generelt
dårligere end svenske børn på
alle fagområder. I gymnastik, mu-
sik, tegning og sløjd var de i stand
til at opnå resultatet, som ikke
faldt helt igennem ved sammen-
ligning. Men i alle andre fag var
de væsentligt dårligere. — Det
tyder på, sagde Tove Skutnabb-
Kangas, — at halvsprogethed læ-
derer børnenes udvikling af be-
grebsapparatet og mulighed for
abstrakt tænken i det hele taget.
På baggrund heraf mente hun,
det var påkrævet, at indvandrer-
børns førskoleperiode foregår
Referatet i Børn & Unge slutter
med følgende udtalelser af Tove
Skutnabb-Kangas:
— Det, at indvandrerbørn ikke
kan svensk, opfattes fra officielt
hold som en brist hos barnet. Der
tales om sproglige vanskeligheder
i de centralt udgivne cirkulærer.
Men de børn, der her er tale om,
har ikke vanskeligheder. De taler
deres modersmål udmærket. Man
siger da ikke om svenske børn, at
de har sproglige vanskeligheder,
fordi de ikke taler kinesisk. Der
er ikke tale om en brist hos bør-
nene, men hos det skolevæsen,
som ikke kan tilbyde en under-
visning, som tager udgangspunkt i
børnenes forudsætninger.
I sidste ende kommer halvspro-
getheden til at bestemme ind-
vandrernes erhvervs- og klasse-
struktur. Indvandrernes børn
kommer til at stå tilbage ved in-
dustriens samlebånd uden mulig-
hed for at komme videre. Jeg tror
ikke, der er tale om nogen bevidst
politik fra myndighedernes side,
men det system, vi har i dag, fun-
gerer ikke. Den lighed, man vil
tilbyde indvandrerne, må baseres
på en analyse af deres særlige be-
hov. Ligheden opnås ikke ved, at
man giver ens tilbud til alle grup-
per, uden hensyn til deres forud-
sætninger.
navssårnermit ukiut 10
Kångiuterérpata aitsåt
oliasiortOKalersmauvoK
umiarssuit Kivdlerivit pingasussut
Arco, Chevron Mcbil-ilc (atuaruk
åma Kup. 10 ama 11) aussaro ulia-
mik navssåsagpata, tauva ukiut
Kulit ingerdlagatdlåsåput, sule
atcrneKaleriångitscK. — uliamik
navssårneK tåssauginarpoK pia-
rérsarnigssap ilåinångua, fuld-
mægtig Bo Wildfang Kalåtdlit-
nunånut ministereKarfingmérsoK
OKarpcK igpagssigame tamanut
angmassumik Nungme atautsimi-
titsinerme.
— sujugdlermik navssårissaK
migssingersorneKåsacK. ardlalig-
ssuarnik KivdlerissariaKarpoK xa-
ncK angnertutiginera påsiniar-
dlugo. angnertumik „pilersitsiar-
torneK" åma „angnertusaineK"
avKutigerKågagssåuput, ukiut ku-
lit Kångiuneråne iluaKutiging-
ningnialersinane.
fuldmægtig Wildfang cKalugtu-
arpoK — ingmikut påsisimassag-
dlit autdlarninerånut atatitdlugo
— ilåtigut umiarssuaK Kivdleri-
vik akeKartoK 600.000 kr-nik uv-
dlormut atautsimut, sulinerme na-
låne.
KularKcrineK
fuldmægtig Wildfangip åma er-
nartorpå augtitagssarsiornermut
inatsisip paragr. 11, ilåtigut ku-
larKérissoK pissortat piumassa-
Karsinaunerånik pissutsit inung-
nut, avatangissinut atortorissa-
nutdlo ulorianauteKartut avdlå-
ngortineKarnigssånik, pissariaicå-
sagpatdlo pigingneKatigigfit su-
liait unigtisinauvdlugit.
paragrafime agdlagsimavoK, pi-
gingneKatigigfit issigtume pissut-
sit avatangissitdlc igdlersusagait
sapingisamigdlo angnikinerpåmik
aulisarneK, umiartcrneic tingmi-
ssartornerdlo akornuserneKåsa-
ssut.
fuldmægtig Wildfang oKarpoK,
atcrtune atorneKartune pingåru-
teKarnerne tamane mardloriåu-
mik sitdlimateKartoK. ardlåtigut
ajortortcKåsagaluarpat, suliaK i-
ngerdlatlnarneKarsinåusaoK ase-
rortordlc iluarsivdlugo, sutdlivik
unigtortinago.
åma CKalugtuarå, Kivdlerinig-
ssamik pilerssårutit atausiåkåt
tamarmik Kavdlunåt pissortånit
akuerineKarKårtåsassut, suliagssat
autdlartineKånginerine.
pissortat ministereKarfiup ulia-
siornermut agdlagfia sivnissoråt,
GTO teknikimut tungassune, Ka-
låtdlit-nunåne ujaragsiortut, Ka-
låtdlit-nunåne aulisagkanik mi-
sigssuivfik (miljø ama biologi),
KGH umiarssuarnik nékutigdli-
ssoKarfik silåinåkutdlo angatdlå-
nermut direktcrate.
afdelingsingeniør Dan Buch
GTO-mérsoK OKalugtuarpoK ilåti-
gut sitdlimaniardlune pilerssåru-
tinik uliårdluisscKåsagaluarpat a-
junårtoKåsagaluarpatdlunit (åma
atuaruk agdlauserissap åipåne ta-
manut angmassumik atautsimi-
titsinermérsoK — åncigss.) put-
dlavigingåtsiarpå aulajangersagaK
uvdlut tamaisa nalunaeruteicarto-
Kartarnigssånik, pigingneKatigit
ministeriamut pingitsoratik nå-
magsissartagagssåt. tåuko uvdlor-
mut nalunaerssutit silarssuarme
kisiartåuput.
Kavdlunåt nangminérdlutik
misigssuinerat
nålagauvfiup geologia Gilroy
Henderson Kalåtdlit-nunåne uja-
ragsiorfingmérsoK OKarpoK, isu-
maKartoKarsimångitsoK, nåmåsa-
ssck Kalåtdlit-nunåne pigingne-
Katigit nalunaerutåinik pinartar-
nigssaK. ilångutdlugo piumassa-
rineKarsimavoK pigingneKatigigfit
nalunaerusiornermingne atortori-
ssait atorsinåusavdlugit, tåukualo
tungavigalugit GGU nangminér-
dlune misigssuissarpoK.
Henderson OKalugtuarpoK, na-
jugkat, pigingneKatigigfit sang-
minerussait tamarmik imånitut
Avangnåne Ausiait nalånit Nuk
kujåmut nagdlerdlugo. — imåi-
ngilardle avdlat tamarmik soku-
tåungitsut. åma nunamltoKarpoK,
tåssa K’eKertarssuaK, NugssuaK
Siggugdlo, åma nunaKarpoK Ig-
dlorKortunit avangnamut. åma
Kalåtdlit-nunåta avangnarpiåne
nuname uliamik navssartoKarsi-
nauvcK. taimåitordle imap nanca-
nitut soKUtigineKarneruput.
statsbiclog Hendersonip åma o-
Kalugtuarilårpå imap nanca sa-
jugtitardlugo misigssuineK ilåti-
gut oKardlune, 30.000 km-isut iso-
rartutigissoK sajugpitdlagtitsi-
ssardlune misigssomeKarsimassoK
(nunarssup Ækvatorikut kaujat-
dlangnerata ’/«-ia — åncigss.).
Hendersonip åma oaautigå,
liaKarfit gas-eaarfitdlo irrmlnf—
rit Labradorimlnerardlugit.
10