Atuagagdliutit - 26.05.1977, Blaðsíða 14

KGHs fiskerimøde — KGHs fiskerimøde — KGHs fiskerimøde — KGHs fiskerimøde
KGHs fiskerimøde — KGHs fiskerimøde
KGH satser på rejefiskeriet
Det er nødvendigt at fordoble produktionskapacite-
ten, siger direktør Jens Fynbo, KGH
KGH ser ingen anden mulighed
i fremtiden en at basere produk-
tionen i højere grad på rejefi-
skeri, og det vil kræve investe-
ringer på godt 100 millioner kro-
ner.
Direktør Jens Fynbo oplyser,
i forbindelse med KGHs fiskeri-
møde i København, at man i før-
ste halvår af 1977 vil prøve at
samle erfaringer til en nøjere
planlægning. Det vil være nød-
Der findes 40 rejer på hver 100
kvadratmeter havbund ude i Da-
visstrædet, oplyste lederen af
Grønlands fiskeriundersøgelser
Svend Horsted på KGHs fiskeri-
møde i København.
Biologerne lånte KGHs trawler
Nuk et par uger sidste år for at
undersøge rejebestanden forud
for de internationale forhandlin-
ger om en kvotering af rejefiske-
riet. Man kom til det resultat, at
der „boede“ ca. 100.000 tons rejer
udenskærs, spredt over mindst
KALATDLISUT
AUTDLAKÅTITSINEK’
atausingornerit tamaisa nal 17.15,
31-meterbåndime (9,670 Mhz-ime)
kristumiorpalugtunikautdlakåtitsivugut
tusanårtarit agdlagfigalutalo!
IBRA-RADIO,box1,3921NarssaK
GRØNLANDSPOSTEN
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
vendigt at fordoble produktions-
apparatets kapacitet, så det kan
klare 20.000 tons rå rejer om
året, for at erstatte det svindende
torskefiskeri. KGH anslår, at det
vil kræve investeringer i land på
20-30 millioner kroner, og inve-
steringer i fiskefartøjer på 7-9
milioner kroner for hver 1000 t.
rejer, der skal fanges mere om
året.
Men det er nødvendigt at hen-
30.000 kvaddratkilometer hav-
bund, men der en vis „befolk-
ningskoncentration", som i årets
løb flytter sig fra syd til nord
i Davisstrædet. På samme måde
er de store, fremmede rejetraw-
lere klumpet sammen på bestem-
te steder, der flytter sig med re-
jekoncentrationen.
På grundlag af undersøgelser-
ne kunne biologerne tilråde en
fangst på ikke over 40.000 tons
udenskærs om året, men de grøn-
landske forhandlere fik kvoten
presset ned til 36.000 tons ved for-
handlingerne i ICNAF, fordi der
kan være tvivl om, hvor stor til-
væksten til rejebestanden vil væ-
re i fremtiden. Horsted oplyste,
at kvoten er fordelt på forskel-
lige områder af Davisstrædet.
Den er stærkt begrænset i områ-
det ud for Diskobugten, omtrent
fra KangatsiaK til Diskofjorden.
Der må kun fanges 3000 tons, for
at det ikke skal gå for hårdt ud
over bestanden i Diskobugten.
Syd for og nord for må der fanges
større mængder.
Svend Horsted sagde, at hav-
biologerne mangler egnet skibs-
kapacitet til fortsatte undersøgel-
ser af den udenskærs rejebestand.
Enten må man fortsat bede om
at låne en af KGHs trawlere, el-
ler også må det danske rige råde
bod på det skandaløse forhold,
at man mangler et egnet skib til
undersøgelser på nogle af verdens
vigtigste fiskepladser.
KN
syn til økonomien. Den vil blive
forbedret ved en bedre udnyttelse
af produktionsanlæggene, og det
vil give betydelig beskæftigelse.
På selve fiskerimødet, den 18.
april, oplyste Jens Fynbo, at
KGH allerede er begyndt at om-
stille til rejeproduktion. Der skal
i år opstilles 6 rejepillemaskiner
i Sisimiut, 4 i ManitsoK og 2 i
Pamiut. Senere kan der udvides
med op til 8-10 maskiner i Sisi-
miut. 5 af KGHs trawlere kan i
løbet af året indsættes i rejefi-
skeri. Deraf kan Nuuk producere
søkogte rejer, mens de andre må
lande til fabrikkerne. Det samme
skal den ny, mindre rejetrawler,
der er under bygning.
Sidste år gik torskefiskeriet til-
bage med 2700 tons til 13.500 tons.
I 1967 var indhandlingen på
30.600 tons. Rejefiskeriet gik lidt
tilbage til 9700 tons, men rejerne
er langt den vigtigste råvare, der
tegner sig for 52 pct. af indhand-
lingsværdien. Der har været ty-
delig nedgang i rejefiskeriet i
Diskobugten de sidste to år, og
det kan ikke udelukkes, at det
store rejefiskeri ude i Davisstræ-
det har haft indflydelse.
Den samlede indhandlingsværdi
i 1976 var 86 millioner kroner.
Det er 3 millioner mere end året
før. Trawlerne indhandlede for
27 millioner og de lokale fiskere
for 59 millioner. Det var 2 millio-
ner mindre end året før.
fisk fra Grønland steg fra 186
til 215 millioner kroner, deraf
155 millioner til KGH. Rejernes
produktionsværdi steg med 7 mil-
lioner til godt 72 millioner kroner.
Indhandlingen af uvaK, der be-
gyndte for få år siden er steget
til 3900 tons. Der har været en
stabil afsætning, men for tiden
er der store problemer, fordi Ni-
geria, der er det afgørende mar-
ked for tørfisk, har standset im-
porten. Det hænger sammen med,
at al import er overtaget af et
statsforetagende, men man håber,
den snart kommer igang igen.
De samlede råvaretilførsler gik
tilbage sidste år, men salgspri-
serne var stigende, og man venter
at underskuddet bliver lidt min-
dre end året før — selvom om-
kostningerne også steg.
Der var stærk nedgang i be-
skæftigelsen ved KGHs produk-
tionsanlæg, nemlig med 150.000
arbejdstimer til 1,9 millioner ar-
bejdstimer, hvilket svarer til ca.
1200 helårsansatte arbejdere.
40 rejer på
hver 100 kvm.
Bestil Grønlandsposten
' ** JL i t/i .—. ■ </)
• qj co s71 o -2 'u a u u
hh *C Q. X *<U Q.
□ □ abonn. + porto, Godthåb .................... kr. 175 87,50
□ □ abonn. + porto, Grønland .................... kr. 225 112,50
□ □ abonn. + porto, Danmark, fly ............... kr. 300 150,00
□ □ abonn. + porto, Danmark, skib .............. kr. 200 100,00
□ Jeg ønsker afregning for hele året.
□ Jeg ønsker afregning halvårligt.
fri-
mærke
Navn ..........
Stilling ......
Postbox .......
Postnummer, by
Grønlandsposten
Abonnementsafdelingen
Postbox 39
3900 Godthåb
Advarede
mod ensidigt
rejefiskeri
Ludvig Berglund
På KGHs fiskerimøde i Køben-
havn advarede Ludvig Berglund
fra KNAPP mod at lægge alt for
ensidig vægt på udviklingen af
rejefiskeriet.
Af de ca 3000 fangere og fiskere
i Grønland er kun ca. 20 pct. re-
jefiskere, nemlig 650, mens 1100
næsten udelukkende er fangere
og 1400 småfiskere, hvoraf de fle-
ste bor i bygderne. Over 25 pct.
af torskeindhandlingen og 75 pct.
af uvakindhandlingen kommer
fra bygderne. Der kunne også
nemt fiskes hellefisk i bygderne.
Men bygderne er blevet svigtet.
Produktionsapparatet er 20 år
gammelt og meget lidt ændret i
den tid.
Ludvig Berglund sagde også, at
rejefiskerne ofte bliver beskyldt
for dovenskab og slaphed som
grund til dårlig økonomi. Men
det har andre årsager. Han nævn-
te som eksempler, at to helt nye
rejekuttere, Kuluk og Kuvdler-
mio (eller Kutdlermio) har givet
deres ejere mange besværlighe-
der på grund af dårligt udstyr,
bl.a. uegnede spil. Flere andre
har samme problemer.
Landshøvding Hans Lassen sag-
de, at de to kutterejere er blandt
de dygtigste i Grønland, som
man med glæde havde givet lån
til meget store kuttere. Det er
ikke erhvervsstøttens ansvar,
hvordan kutterne udstyres, men
det kan være vanskeligt for fi-
skerne at bedømme, hvilket ud-
styr, der skal bruges. Det kan en
konsulentordning forhåbentlig rå-
de bod på.
KGHs direktør Jens Fynbo var
enig i, at bygdernes produktions-
anlæg må forbedres, men han var
alligevel betænkelig, fordi en vir-
kelig udbygning vil kræve meget
store beløb til elværker og tank-
anlæg.
KN
Han vil se KGHs
regnskaber
Landsrådsmedlem Hendrik Niel-
sen sagde på KGHs fiskerimøde
i København, at der et et svin-
dende antal fiskere i Grønland,
og gennemsnitsalderen er blevet
for høj, fordi det kniber med til-
gang af unge. Fiskeriets stigende
vanskeligheder gør det svært for
forældrene at råde børnene til at
blive fiskere. Problemerne har
været behandlet flere gange i
KNAPP og landsrådet, men det
ser ud til, at det man er enedes
om, hver gang er forsvundet ud
i den blå luft. Hendrik Nielsen
vil derfor foreslå i landsrådet til
efteråret, at der holdes en stor
konference om fiskerierhvervet.
Hendrik Nielsen stillede en
række forslag på fiskerimødet.
Han ønskede KGHs regnskaber
fremlagt, så det fremgår, hvor
stor del af underskuddet, der
stammer fra KGHs forpligtelse til
at fremme beskæftigelsen. Det
bliver nemlig brugt, når fiskerne
skal forhandle om indhandlings-
priser.
Han foreslog også, at markeds-
mulighederne i udlandet bliver
grundigt undersøgt og at der stil-
les konsulentbistand til rådighed,
da det jo er tanken, at befolk-
ningen med tiden skal overtage
produktionsanlæggene på andels-
basis. Han foreslog også, at der
oprettes et fond til at dække pe-
rioder med misfangst eller dårlige
priser. Det har ikke været muligt
at hjælpe fangerne efter faldet
i skindpriserne på grund af den
internationale kampagne mod
sældrab ved Canada. Endelig fo-
reslog Hendrik Nielsen, at der op-
rettes en 100 sømils grænse, in-
denfor hvilken kun grønlandske
og måske danske fiskere må fiske.
KN
14